Virksomhedsoverdragelse
Køb og salg af virksomheder vil typisk være en betydelig investering. Det er derfor afgørende, at processen håndteres professionelt og målrettet.
Hulgaard Advokater rådgiver inden for alle juridiske aspekter ved køb eller salg af virksomheder. Rådgivning ydes til både sælgere og købere og ved alle typer af virksomhedsoverdragelser - herunder ved fusion og gennemførelse af generationsskifte. Det kan også være ved optagelse af nye medejere eller ved indførelse af et medarbejderaktieprogram.
Vores rådgivning omfatter hele processen fra de første spæde forhandlinger til overdragelsen endeligt er gennemført.
Rådgivningen kan med fordel indledes så tidligt som muligt - og gerne allerede fra opstarten af egen virksomhed - med henblik på at etablere en fleksibel selskabsstruktur. Herved kan en senere etablering af datterselskaber, tilkøb af virksomheder, gennemførelse af generationsskifte eller frasalg af hele virksomheden lettes. Vi lægger vægt på, at den valgte selskabsstruktur passer til den konkrete virksomhed, samtidig med at den er skattemæssig optimal.
Endeligt fungerer vi som sparringspartner ved opstart af egen virksomhed herunder ved etablering af interessentskaber og aktie- og anpartsselskaber samt ved omstrukturering af eksisterende virksomheder/selskaber.
