Innovation hos Hulgaard Advokater:

- Udviklingsforum - se filmen her (61 MB)

- Den medarbejderdrevne virksomhed - prøv vores spil

 Hulgaard Tax Team

- på forkant med skatten

 

Dødsbobehandling

Det kan være en stor mundfuld for de efterladte at håndtere de mange praktiske og juridiske spørgsmål, der opstår, når et familiemedlem går bort. Dette gælder ikke mindst, når afdøde har drevet virksomhed, enten alene eller i partnerskab med andre.
 
En naturlig del af vor ekspertise inden for generationsskifte og virksomhedsetablering er rådgivning om arveforhold samt udarbejdelse af testamenter, så der er taget højde for, hvad der skal ske, den dag, virksomhedsejeren går bort. I forlængelse heraf bistår vi også i forbindelse med behandling af dødsboer.
 
Der er en masse praktiske forhold, der skal afklares; hvad skal der ske med virksomheden, den dag virksomhedsejeren går bort? Kan/ skal den drives videre af en eller flere af arvingerne, eller skal den sælges? Hvad med boligen, indboet, bilen – værdierne i det hele taget? Hvordan skal formuen fordeles mellem arvingerne – hvem skal have hvad, og hvad stiller man op, hvis der ikke er enighed?
 
De arvemæssige forhold kan være afklaret på forhånd i et testamente, men uanset om et sådan findes, kan vi stille vor ekspertise til rådighed, når et dødsbo skal skiftes. Vi har behandlet såvel private skifter som bobestyrerboer.
 
Desværre sker det en gang i mellem, at arvinger bliver uenige om fordeling af boet. I disse situationer trækker vi på vore erfaringer fra mediation, da vi mener, at det er af stor betydning, at familien ikke splittes i forbindelse med skifte af et dødsbo. Med anvendelse af metoderne fra mediation, hjælper vi parterne til at fokusere mere på behov end krav, og ofte viser det sig, at der kan findes en løsning, som er tilfredsstillende for alle.  
 

Kontaktpersoner:

Lida Hulgaard

Lida Hulgaard
Advokat
Dir.tlf.: +45 38 40 42 08
E-mail: lh@hulgaardadvokater.dk

Hulgaard Advokater     ·    Birkemose Allé 41, DK-6000 Kolding      ·    Åboulevarden 49, DK-8000 Aarhus C     ·     Phone (+45) 38 40 42 00      ·     E-mail: mail@hulgaardadvokater.dk