if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Blog

Har du igennem årerne bespist dine kunder hjemme, kan du have mange penge til gode

17.12.10 | Moms og afgifter, Skatter og afgifter | 0 Kommentarer

Af Lida Hulgaard

Ordsproget ”ude godt, men hjemme bedst” har med en EU-dom nu fået ny, positiv betydning for virksomheder, der igennem årene har trakteret deres kunder ”hjemme” i gæstekantinen.

Når en virksomhed bespiser kunder på besøg i virksomheden, kan moms af de indkøbte varer nu trækkes fra i momsregnskabet. EU-domstolen har slået hul i SKAT’s hidtidige praksis på dette område. SKAT har nu anerkendt fuldt momsfradrag og indrettet sig efter dommen.

Det betyder, at din virksomhed – under visse forudsætninger – kan have ret til at få tilbagebetalt moms, og det kan sagtens blive til anselige beløb.

Jo før, desto ”mere”

Det kan betale sig at handle hurtigt. Hvis du indsender anmodning om tilbagebetaling af moms til SKAT inden den 1. januar 2011, kan du opnå momsfradrag helt tilbage fra 1. oktober 1994. Indsendes anmodningen inden 4. april 2011, kan der kræves momsfradrag for de seneste 10 år. Indsendelse af anmodning efter den 4. april 2011 giver derimod kun ret til tilbagebetaling af moms 3 år tilbage – så det kan virkelig betale sig at handle hurtigt.

Hulgaard Advokater kan hjælpe dig

SKAT accepterer ikke kun møder med forretningsforbindelser og bestyrelsesmøder, men også visse interne møder med fagligt indhold. Udgiften skal dog stå i rimeligt forhold til mødets erhvervsmæssige formål, ligesom der er andre betingelser – læs evt. mere her

Hulgaard Advokater repræsenterede den ene af tre virksomheder, der nu har fået deres retssag forligt med fuldt momsfradrag, og vi står klar til også at hjælpe dig, hvis du mener at have ret til tilbagebetaling af moms.

Kontakt Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08 for en uforpligtende snak om dine muligheder, og som sagt – ”jo før, desto mere”.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *