Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Blog

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordning

12.06.14 | Skatter og afgifter | 0 Kommentarer

Af Lars Lauge Nielsen

Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod virksomhedsordningen. Indgrebet skal stoppe muligheden for at indskyde privat gæld i virksomhedsordningen, og at virksomhedsejere stiller virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld.

Selvom indgrebet mod privat gæld i ordningen er forståeligt, har ministeriet – som man har for vane ved værnsregler – udformet værnsreglen, så den rammer for bredt, i stedet for et målrettet indgreb, der forbyder indskud af privat gæld. Der er dermed ikke sammenhæng mellem mål og midler.

Derudover har forslaget i praksis tilbagevirkende kraft, hvilket er retssikkerhedsmæssigt uacceptabelt. Det betyder, at borgere, der har disponeret i tillid til SKATs Juridiske Vejledninger, straffes ved at miste retten til at opspare i virksomhedsordningen.

Selvom indgrebet mod privat gæld i ordningen er forståeligt, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at indgrebet vil ramme mange iværksættere, som har brug for økonomisk fleksibilitet i opstartsfasen, hvor virksomheden ikke giver overskud. En del af disse vil få det vanskeligere som følge af indgrebet, særligt som følge af forbuddet mod sikkerhedsstillelse.

Værnsreglen mod indskud af privat gæld

Målet om forbud mod privat gæld i ordningen foreslås løst ved at forbyde opsparing af over-skud, hvis der er negativ indskudskonto. Problemet ved denne løsning er, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem negativ indskudskonto og privat indskudt gæld.

Negativ indskudskonto kan opstå på andre måder, fx ved virksomhedsejerens salg en af flere virksomheder, eller hvis virksomhedsejeren hæver mere end virksomhedens overskud, hvilket er lovreguleret i VSL § 5. Hævning fra indskudskontoen behøver ikke at betyde, at virksomhedens egenkapital bliver negativ. Dette skyldes, at indskudskontoen ikke påvirkes af værdistigninger og –fald i virksomhedens aktiver og passiver. Hævningen kan derfor have karakter af, at ejeren hæver friværdien i sin virksomhed. Dette bør være SKAT uvedkommende, når alt overskud er beskattet.

Værnsreglen mod sikkerhedsstillelse

Ifølge lovforslaget vil sikkerhedsstillelse med virksomhedens aktiver fremover medføre hæv-ning. Denne del af lovforslaget er inspireret af reglerne om aktionærlån i ligningslovens § 1 6E, som officielt udsprang af, at Skatteministeriet ønskede at ”hjælpe” Erhvervsstyrelsen med at bekæmpe aktionærlån.

Det er vanskeligt at se, hvorfor ministeriet nu vil fravige det fornuftige synspunkt, som virksomhedsordningens faddere stod for, nemlig at sikkerhedsstillelse ikke medfører hævning eller påvirkning af indskudskontoen. Skatteprovenuet belastes jo ikke på nogen måde ved sikkerhedsstillelsen. Det er derfor vanskeligt at se, hvorfor staten skal blande sig her. En aktionær i et selskab hindres ikke på samme måde i at stille sin ”selskabsformue”, dvs. sine aktier, til sikkerhed for privat gæld, men alene i at stille selskabets, dvs. anden juridisk persons, aktiver til sikkerhed for privat gæld.

Forslagets tilbagevirkende kraft

For det tredje er det helt uacceptabelt, at indgrebet reelt gives tilbagevirkende kraft.

Det har i mange år fremgået udtrykkeligt af Ligningsvejledningen/Juridisk Vejledning, at man kunne indskyde privat gæld i virksomhedsordningen mod rentekorrektion, og at man kunne stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld, jf. uddrag fra Ligningsvejledningens afsnit E.G.2.5:

”Den skattepligtige kan endvidere optage lån privat mod sikkerhed i virksomhedens aktiver uden at dette påvirker indskudskontoen. Da der er tale om et privat lån, vil renteudgiften være negativ kapitalindkomst.”

Virksomhedsejere, som har disponeret i tillid til at dette var gældende ret, rammes nu. Med virkning fra 11. juni 2014 gælder nemlig, at man afskæres fra at opspare virksomhedsindkomst i ordningen, hvis den negative værdi, inkl. sikkerhedsstillelsen pr. 11. juni 2014 overstiger 100.000 kr. Dette gælder uanset om den private gæld er afviklet for mange år siden.

Personer, som ikke selv har midler til udligning, og heller ikke kan låne, kan havne i en urimelig situation, hvor de fratages adgangen til at udjævne beskatningen af virksomhedsresultatet.

Sammenfatning

Overordnet efterlader lovforslaget det indtryk, at der mangler sammenhæng mellem mål og midler. Når man vil ændre gældende praksis om privat gæld i ordningen – hvilket der er god mening i – virker det uforståeligt, at man ikke bare forbyder indskud af privat gæld. Set i lyset af de sager, som verserer om indskud af private fordringer i virksomhedsordningen, hvor ministeriet kører en restriktiv praksis, kan det heller ikke være umuligt at skille privat og erhvervsmæssig gæld.

Derudover burde man ikke lovgive med tilbagevirkende kraft. Med indgrebet straffes de, der har indrettet sig i overensstemmelse med SKATs egne anvisninger. Det giver sig selv, at dette er en retssikkerhedsmæssig krænkelse – vel at mærke fra en regering, der løbende proklamerer retssikkerhed på skatteområdet som mærkesag!

Se det fulde indlæg vedrørende indgrebet i virksomhedsordningen her.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 24.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *