Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Blog

Indgreb i virksomhedsskatteordningen

10.09.14 | Skatter og afgifter | 0 Kommentarer

Af Lars Lauge Nielsen

Trods voldsom kritik fra revisorer og advokater mv. vedtog Folketinget den 9. september 2014 indgrebet i virksomhedsordningen, jf. L 200 2013/14.

Indgrebet har følgende meget indgribende konsekvenser:

1.  Virksomhedsejere, som har valgt beskatning efter virksomhedsordningen, mister med virkning fra den 11. juni 2014 muligheden for at opspare i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er negativ. For virksomhedsejere, som rammes, betyder det, at alt virksomhedsoverskud skal beskattes som personlig indkomst og/eller kapitalindkomst. Begrænsningen gælder, uanset hvilken årsag der er til, at kontoen er blevet negativ

For virksomhedsejere, som har skattemæssigt underskud, er der dog stadig adgang til at modregne dette i tidligere års opsparet overskud, selvom indskudskontoen er negativ.

Som en overgangsregel gælder dog, at retten til at opspare ikke begrænses, når den negative konto er opstået før lovindgrebet, hvis den negative konto primo og ultimo 2014 sammen med sikkerhedsstillelse pr. 11. juni 2014 holder sig under 500.000 kr. Forøges den negative konto efter 11. juni 2014, mistes retten til opsparing dog selvom 500.000 kr.’s grænsen er overholdt.

Indgrebet rammer ikke overskud, optjent før den 11. juni 2014. Virksomhedsejere, som rammes af forbuddet mod opsparing, har for indkomståret 2014 valgfrihed mellem at udarbejde en delårsopgørelse eller at fordele årets resultat forholdsmæssigt, når resultatet før og efter den 11. juni 2014 skal opgøres.

Er indskudskontoen ikke negativ, berøres adgangen til opsparing ikke af sikkerhedsstillelse, stillet før den 11. juni 2014, selvom denne overstiger 500.000 kr., hvis blot sikkerhedsstillelsen er afviklet senest ved udløbet af 2017.

2.  Sikkerhedsstillelse med virksomhedens aktiver for private lån anses for en hævning med et beløb svarende til sikkerhedsstillelsens værdi, dog maksimalt kursværdien af det lån, som sikkerheden stilles for. Dette gælder for alle sikkerhedsstillelser, som ydes efter den 11. juni 2014, dog kan der stilles nye sikkerheder frem til slutningen af 2017, hvis den nye sikkerhedsstillelse afløser en sikkerhedsstillelse, som var stillet den 10. juni 2014.

Bankernes almindelige modregningsret betragtes ifølge ministersvar ikke som sikkerhedsstillelse, medmindre der er en sammenhæng mellem lån og modregningsretten.

Sikkerhedsstillelse udløser dog ikke beskatning i følgende tilfælde:

  • Når lånet er forretningsmæssigt begrundet, eller
  • Når der er tale om lån i blandede ejendomme, hvis gælden ikke overstiger værdien af boligdelen. Vurderingen heraf foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen.

3.  Satsen for rentekorrektion hæves væsentligt. Satsen opgøres én gang årligt.

Afledte konsekvenser af indgrebet

Indgrebet har en række afledte konsekvenser.

For det første medfører indgrebet, at reglerne om skattefri delomdannelse, hvor en skatteyder overdrager én af flere virksomheder til et selskab, delvist sættes ud af kraft, jf. VOL § 16.

Ved en delomdannelse gælder, at virksomhedsejeren skal hæve et beløb svarende til aktiernes værdi på indskudskontoen, da aktier jo ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Derved bliver kontoen typisk negativ, da værdien af aktierne normalt er meget højere end den værdi, som den omdannede virksomhed har haft på indskudskontoen. Dette gælder særligt, hvor der er tale om en virksomhed, som ejeren selv har startet, og hvor etableringen ikke har krævet indskud.

Bliver indskudskontoen herefter negativ, hvad den som nævnt normalt altid gør, vil efterfølgende indtjening fra de øvrige virksomheder ikke kunne opspares i ordningen, medmindre den negative saldo udlignes ved indskud.

I visse tilfælde kan problemet løses ved at træde ud af virksomhedsordningen i et år, men dette vil til gengæld medføre at evt. opsparet overskud kommer til beskatning.

Den samme problemstilling opstår, når en virksomhedsejer sælger en af flere virksomheder og hæver salgsprovenuet efter særreglen i VSL § 15a. Denne vil heller ikke kunne bruges i mange tilfælde, da også denne typisk fører til en negativ indskudskonto.

Hvad kan man gøre for at reparere?

Som nævnt ovenfor rammer indgrebet ikke negative indskudskonti, som ultimo og primo 2014 og med tillæg af sikkerhedsstillelse pr. 11. juni 2014 holder sig under 500.000 kr. Forøges den negative værdi af indskudskontoen efter den 11. juni 2014, mistes adgangen til opsparing dog, selvom indskudskontoen både ultimo og primo 2014 holdt sig under 500.000 kr.’s grænsen.

Skatteydere, som i 2014 overskrider grænsen, har til og med den 31. marts 2015 mulighed for at omgøre valg i selvangivelsen for 2013 og flytte finansielle aktiver eller passiver fra virksomhedsordningen til privatsfæren eller omvendt, for derved at komme under grænsen på 500.000 kr. primo 2014.

Dette vil kunne give nogle skatteydere, men langt fra alle, mulighed for at bringe sig ned under 500.000 kr.’s grænsen. De skatteydere, som kan anvende omgørelsesreglen, er de skatteydere, som fx har privat gæld på over 500.000 kr. indskudt i ordningen.

Hvis den overskydende del af den private gæld hæves, behandles dette som et indskud på indskudskontoen ultimo i hæveåret, og indskuddet påvirker dermed ikke konto for opsparet overskud i hæveåret, ligesom renteudgifterne mv. kan fratrækkes i virksomhedsordningen i hæveåret.

En anden overgangsregel går ud på at give adgang til at søge SKAT om at omgøre opgørelsen af indskudskontoen på det tidspunkt, hvor skatteyderen første gang indtrådte i ordningen.

Efter virksomhedsskatteloven gælder, at en skatteyder ved indtræden i virksomhedsordningen kan få nulstillet en negativ konto, hvis skatteyderen dokumenterer at al indskudt gæld var erhvervsmæssig. For skatteydere, som ikke har anmodet om nulstilling, og nu rammes af forbud mod opsparing, er der mulighed for at få omgjort opgørelsen af indskudskontoen på tidspunktet for indtræden i ordningen, hvis man kan dokumentere, at al gæld primo var erhvervsmæssig.

Ifølge forslaget gælder dette kun, hvis indskudskontoen var negativ på tidspunktet for indtræden i virksomhedsordningen, men ikke hvis indskudskontoen er blevet negativ som følge af dispositioner efter opstarten. Giver SKAT  tilladelsen, reguleres indskudskontoen med effekten heraf.

Hvis sikkerhedsstillelse, stillet før den 11. juni 2014, ikke er afviklet senest ved udløbet af 2017, skal overskud opsparet i perioden 11. juni 2014 til og med ultimo 2017 hæves i hæverækkefølgen med virkning for 2018. Det betyder, at det er nødvendigt at nedbringe sikkerhedsstillelsen i den mellemliggende periode, hvis man ønsker at bevare opsparingen.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 24.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *