Retssikkerhedspakke II om omkostningsgodtgørelse til selskaber og om skattekontor hos ombudsmanden

Af Lida Hulgaard 

Omkostningsgodtgørelse

I 2009 blev adgangen til omkostningsgodtgørelse i skattesager afskaffet for selskaber og fonde. Det var vist først og fremmest en spareøvelse. Men det har den meget negative konsekvens, at det kan være en underskudsforretning at føre en klagesag, fordi skatteyderens besvær og omkostninger overstiger gevinsten, selv hvis han vinder sagen i klageinstansen. Ganske vist kan udgifterne trækkes fra i positiv skattepligtig indkomst, men det er til en lavere procent end godtgørelsen, der for tabte sager er på 50% og for vundne sager 100%. I praksis er der i dag selskaber og fonde, der opgiver at få prøvet skatteafgørelser, selv når de er lodret uenige heri, fordi det ikke kan betale sig.

Skatteministeren har nu sendt et lovforslag i høring, som bl.a. vil genindføre omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde efter de samme regler, som i dag gælder for fysiske personer.

De nye regler skal gælde fra 1. januar 2017 og kun have virkning for bistand, der udføres fra og med 1. januar 2017.

Der er også andre ændringer i lovforslaget i relation til omkostningsgodtgørelse generelt, herunder regler om øget kontrol. 

Ombudsmanden

Retssikkerhedspakke II indeholder også en aftale om at etablere et særligt skattekontor hos ombudsmanden. Lovforslaget indeholder derfor en nødvendig ændring af fristen for indbringelse af skattesager for domstolene. Den generelle frist er 3 måneder, men i praksis afgør ombudsmanden ikke sager så hurtigt, og ombudsmanden standser sine undersøgelser, hvis sagen indbringes for domstolene. Det vil nu blive således, at sager altid kan indbringes for domstolene inden for 1 måned efter ombudsmandens afgørelse, blot sagen er indbragt for ombudsmanden inden for fristen på de 3 måneder. Dermed gøres det praktisk muligt at få ombudsmandens stilling til sagen, uden at skatteyderen mister sin mulighed for at gå til domstolene.

Ombudsmanden skal bedømme, om myndigheder handler i strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udøvelsen af deres opgaver. Ombudsmanden kan ikke ændre afgørelser, der er truffet af Landsskatteretten eller et skatteankenævn, men alene udtale kritik, afgive henstillinger og i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag, f.eks. påtale urimeligheder, uhensigtsmæssig forvaltning og lovgivning eller lignende. Sædvanligvis er forvaltningen lydhør over for kritik fra ombudsmanden.

Ombudsmanden kan henstille til, at der meddeles en skatteyder fri proces. Ombudsmanden skal give meddelelse til Folketingets Retsudvalg om fejl eller forsømmelser af større betydning.

Alt i alt indeholder lovforslaget fremskridt for borgernes retssikkerhed. Det bliver interessant at se, hvilken modtagelse forslaget får hos de organisationer mv., der har advokeret for forbedringer af retssikkerheden.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på tlf. 38 40 42 08 eller på  lh@hulgaardadvokater.dk.