Blog

Rigsrevisionen kritiserer Skatteankestyrelsen

19.12.16 | Skatter og afgifter | 0 Kommentarer

Af Lida Hulgaard:

Samtidigt med offentliggørelsen af Rigsrevisionens beretning om SKATs tilbagebetaling af moms afgav Rigsrevisionen en beretning om Skatteankestyrelsens sagsbehandling. Mens moms-beretningen har affødt en ilter politisk debat, har beretningen om Skatteankestyrelsen næsten ikke været omtalt, selvom den er nok så skræmmende.

Skatteankestyrelsen blev etableret pr. 1. januar 2014. Det er styrelsens opgave at tage sig af al klagebehandling inden for SKAT, dvs. sager, der påklages til Landsskatteretten eller til et af de særlige ankenævn. Styrelsen forbereder sagerne, undersøger de faktiske forhold og forhandler med klageren og hans rådgiver. Resultatet er en indstilling til afgørelse og begrundelse til den instans, som skal træffe afgørelse i sagen.

Rigsrevisionen tilslutter sig i det store og hele Statsrevisorernes tidligere kritik af Skatteankestyrelsen.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt,

  • at Skatteankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstider er uacceptabelt lange,
  • at produktiviteten er halveret, set i forhold til de tidligere sekretariater og
  • at beholdningen af uafsluttede sager næsten er fordoblet, mens tilgangen af sager har været næsten konstant.
  • Samtidig er omkostningerne pr. klagesag steget fra ca. 12.200 kr. i 2013 til ca. 22.300 kr. i 2016.

Statsrevisorerne finder det særdeles utilfredsstillende,

  • at borgere og virksomheder i gennemsnit oplever en sagsbehandlingstid for realitetsbehandlede klager på ca. 27 måneder i 2016 (alene i klagefasen, dvs. ikke medregnet den tid, der gik, før SKAT traf sin afgørelse) og
  • at den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle klager i 2016 er ca. 8 måneder højere end i 2013.

Rigsrevisorerne oplyser, at Skatteankestyrelsens samlede bevilling i 2016 er på 237 mio. kr. med 319 årsværk, hvilket er 90 mio. kr. højere og 146 flere årsværk end forudsat i budgettet ved oprettelsen af Skatteankestyrelsen.

Alligevel må klagerne finde sig i, at der går ca. et år, før Skatteankestyrelsen over-hovedet tager fat på sagsbehandlingen – efter first-in first-out princippet.

Ved udgangen af 2015 havde Skatteankestyrelsen en beholdning på 29.000 ikke afgjorte sager (medio 2016 oplyses ca. 16.300 af disse sager at være om fradrag for forbedringer ved ejendomsvurderingen – en sagskategori, der altså belaster Skatteankestyrelsen i helt uforholdsmæssig grad).

Der kom i 2015 i alt lidt mere end 15.000 nye klagesager til. Der blev – på forskellig måde – afsluttet lidt mere end 11.000 sager. Af disse sager handlede ca. 2.400 om fradrag for forbedringer (disse oplysninger stammer fra Skatteankestyrelsens sags-statistik for 2015).

Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik er bemærkelsesværdig set ud fra flere synsvinkler.

For det første er det både uacceptabelt og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at skatteydere der klager over SKAT må vente i uvished i årevis på at få en afklaring af deres retsstilling. Der er ingen udsigt til forbedringer, før Skatteankestyrelsen har fået uddannet et stort antal nye medarbejdere.

For det andet er Skatteankestyrelsen tydeligvis overbelastet som følge af uhensigtsmæssig lovgivning. Det illustreres klart af ejendomsvurderingssagerne, at lovgivningsmagten har vedtaget et vurderingssystem, som i praksis ikke kan administreres. Dette har meget betænkelige retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne – ikke kun de borgere, som aktuelt har et problem af vurderingsmæssig art –  men også alle andre. Lovgivningsmagten burde have været opmærksom herpå, men det lovforberedende arbejde har generelt ingen mekanismer, der sikrer sådanne overvejelser. Først i 2013, da skaden var sket, blev disse regler om fradrag for forbedringer ophævet.

For det tredje kan Skatteankestyrelsen være et eksempel på stordriftsulemper:

Ved indførelsen regnede man med en besparelse på ca. 20 mio. kr. om året, fordi mulighederne for at påklage ankenævnsafgørelser til Landsskatteretten blev afskaffet. Afgørelser truffet af ankenævnene kan efter den nye lov kun indbringes for domstolene. Samtidigt blev Landsskatterettens og ankenævnenes sekretariater sammenlagt i København (og nu også i Haderslev og Silkeborg).

Resultatet er tværtimod blevet en meget stor forøgelse af udgifter, selvom der kun er sket en mindre forøgelse af klagernes samlede antal (beretningen side 21): Fra 14.600 klager i 2013 til 15.200 klager i 2014 og 2015.

Det overordnede formål med at ændre klagestrukturen var ifølge skatteministerens fremsættelsestale at skabe en mere effektiv og tidssvarende klagestruktur. Det er så langt fra det, man har fået.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte advokat Lida Hulgaard på tlf. 38 40 42 08 eller lh@hulgaardadvokater.dk.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *