if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Cases - persondata

Din Blå Bog sikrer kundernes persondata

Som iværksætter i en opstartsvirksomhed kan det forekomme som en meget stor opgave at få overblik over de persondataretlige regler og ikke mindst at finde tid og ressourcer til at få udarbejdet det relevante materiale.

Hos Hulgaard Advokater har vi fået hjælp til at foretage en skarp prioritering, og vi har kunnet få et konkret produkt inden for et begrænset budget”, Daniel Risvig Borg, indehaver af Din Blå Bog.

Hvem

Din Blå Bog hjælper bl.a. folkeskoler, efterskoler, gymnasieklasser og højskoler med at designe og fremstille blå bøger. Bøgerne udarbejdes i et brugervenligt online skrivesystem, og i denne forbindelse modtager Din Blå Bog en række personoplysninger om elever og lærere.

For et par unge iværksættere kan det være sin sag at udvikle en forretning og samtidig skulle sætte sig ind i og opfylde kravene til behandling af persondata. Men det er vigtigt for Din Blå Bog, at kundernes data håndteres korrekt. Derfor kontaktede de Hulgaard Advokater.

Hvad

Din Blå Bog har bedt Hulgaard Advokater om assistance til udvalgte områder, der har særlig betydning for håndtering af kundernes personoplysninger. Dette har skabt sikkerhed for, at virksomheden lever op til sin oplysningsforpligtelse over for kunder og samarbejdspartnere og har den interne dokumentation vedrørende behandling af kundernes personoplysninger på plads.

Hvordan

Som lille iværksættervirksomhed har Din Blå Bog begrænsede midler, og det første Hulgaard Advokater gjorde var derfor at foretage en konkret prioritering af opgaverne i samarbejde med virksomheden. På denne baggrund leverede Hulgaard Advokater – inden for en begrænset økonomisk ramme:

  • En indledende vurdering af, hvilke krav virksomheden bør leve op til i forhold til behandling af kundernes data
  • En målrettet liste over relevante opgaver
  • Et konkret timeestimat for alle delopgaver

Det indledende materiale gav Din Blå Bog overblik over omfanget af opgaven samt et grundlag for, hvordan opgaven kunne prioriteres.

Som led i arbejdet har Hulgaard Advokater:

  • Udarbejdet udkast til en fortegnelse for kundedata
  • Tilrettet Din Blå Bogs privatlivspolitik, så den lever op til kravene
  • Udarbejdet en oplysningstekst til kunder dels ved oprettelse af en kundeprofil og dels ved direkte kontakt til Din Blå Bog.

 

Resultat

I dag har Din Blå Bog styr på den interne dokumentation omkring behandling af kundernes personoplysninger, og det sikres, at kunderne er oplyste omkring, hvorfor og hvordan deres data behandles i forbindelse med køb af produkter hos Din Blå Bog.

Arbejdet med persondata bidrager til at styrke Din Blå Bogs professionelle profil nu og i fremtiden.

For ejerne af Din Blå Bog har det haft stor betydning, at Hulgaard Advokater kunne hjælpe med at prioritere de områder, der har særlig betydning i forhold til kunderne og dermed har kunnet levere rådgivning inden for en begrænset økonomisk ramme.

Du kan læse mere om persondata og få gode råd og vejledning her.

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 40
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Marcus Gangdal

Advokat
Tel.dir. +45 38 40 42 47
Mobil +45 42 13 42 47
maj@hulgaardadvokater.dk

Om Din Blå Bog

Din Blå Bog er en lille iværksættervirksomhed, der producerer blå bøger af høj kvalitet til landets skoler og institutioner. Din Blå Bog tilbyder et smart online skrivesystem, som gør det nemt for kunderne at udarbejde og redigere indhold til deres blå bøger.

  • Stiftet i 2016
  • Drevet af to dedikerede iværksættere
  • Løser opgaver for skoler i hele landet
  • Tilbyder produkter af høj kvalitet.

Læs mere om Din Blå Bog på www.dinblaabog.dk

Om Hulgaard Advokater

Dedikeret erhvervsadvokatfirma som i mange år har rådgivet en bred vifte af kunder i hele Danmark.

 

  • Kontor i Kolding, Aarhus og Ballerup
  • Afdeling med speciale i GDPR og persondataretlig compliance, herunder compliance projekter, ekstern DPO funktion, tilsyn med databehandlere og certificering inden for persondata