if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Har du styr på din underentreprenør?

Blog

Har du styr på din underentreprenør?

Hvis ikke, så kan du risikere at komme til at hæfte for din underentreprenørs skattebetalinger og bøde

Skattestyrelsen har i en række sager rejst store krav overfor virksomheder i byggebranchen, for underleverandørers manglende betaling af A-skat og moms.

Byggebranchen er desværre præget af en del virksomheder, der ikke betaler den moms og skat, de skal. Er du så uheldig at have arbejdet sammen med en underentreprenør, der ikke har betalt sin skat, kan du risikere, at Skattestyrelsen retter Skattestyrelsens krav mod din virksomhed.

 

Du kan se et eksempel på en sag her

En underentreprenør – SKV ApS – fakturerer over en periode på tre år byggevirksomheden GV Husbyg ApS, arbejder for 1.000.000 kr. + 250.000 kr. i moms. Der er tale om løbende arbejder i forbindelse med forskellige af GV Husbyg ApS´ byggerier.

De to virksomheder havde bare aftalt de fleste arbejder over telefonen, og SKV ApS havde på de løbende fakturaer faktureret arbejdet som ”månedens arbejde”, og alle betalinger fra GV Husbyg ApS var sket ved bankoverførsler til SKV ApS.

Skattestyrelsen indleder nu en sag overfor GV Husbyg ApS om moms og A-skat, fordi SKV ApS overhovedet ikke havde afregnet moms eller A-skat af lønudbetalingerne til sine ansatte. Det havde Skattestyrelsen fundet ud af i forbindelse med en kontrol af SKV ApS.

Skattestyrelsen begrunder sagen overfor GV Husbyg ApS med, at der ikke er realitet i samarbejdet med SKV ApS, blandt andet med henvisning til, at fakturaerne fra SKV ApS ikke tilstrækkeligt klart angav, hvilket arbejde der var leveret, herunder hvornår, hvor og med hvilke medarbejdere.

Skattestyrelsen henviser til retspraksis, der fastslår, at når der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, har GV Husbyg ApS en streng bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret.

GV Husbyg ApS lykkedes ikke med at dokumentere det udførte arbejde, og Skattestyrelsen fastslår derfor, at der ikke har været et samhandelsforhold mellem SKV ApS og GV Husbyg ApS, og at GV Husbyg ApS derfor egentligt har været arbejdsgiver for de ansatte i SKV ApS.

Skattestyrelsen træffer herefter afgørelse om, at GV Husbyg ApS ikke kan fratrække den af SKV ApS´ fakturerede moms på 250.000 kr. Skattestyrelsen rejste samtidigt krav overfor GV Husbyg ApS om betaling af A-skat af de 1.000.000 kr., som var udbetalt til SKV ApS.

Endeligt sigter Skattestyrelsen GV Husbyg ApS for skatte- og momsunddragelse, hvilket betyder, at GV Husbyg ApS kan få en bødestraf og i værste fald fængselsstraf.

 

Uanset hvor meget du sikrer dig, kan du ikke gardere dig 100 % mod, at Skattestyrelsen prøver at gøre krav gældende overfor din virksomhed, men det betyder ikke dermed, at de har ret.

Hvis din virksomhed bliver mødt med et skattekrav, er der stor risiko for, at du også bliver mødt med et straffeansvar i form af bøde og i værste fald fængsel.

For at forbedre dine muligheder for at undgå, at Skattestyrelsen gør et krav gældende overfor dig, skal du blandt andet være opmærksom på følgende:

 

Kender du din underentreprenør?

Du skal passe særligt på, når du samarbejder med nye og udenlandske underentreprenører eller underentreprenører, der tidligere er gået konkurs.

 

Kan du dokumentere aftalen?

Det er vigtigt at have en skriftlig aftale med din underentreprenør.

 

Er den skriftlige aftale normal?

Aftalen skal indeholde sædvanlige vilkår om arbejdets karakter, udførelsessted, tidspunkt, sikkerhedsstillelse osv.

 

Kan du dokumentere, hvem aftalen er indgået med, det udførte arbejde, og hvem der har udført det?

Du skal kunne dokumentere, hvem du har indgået aftalen med, og at det aftalte arbejde faktisk er leveret, f.eks. i form af billeddokumentation. Hvem har kontrol med de medarbejdere, der er på byggepladsen, og hvem der kommer?

 

Hvor kommer fakturaerne fra og hvor går betalingerne hen?

Hvem tilhører bankkontoen, bruger underentreprenøren flere forskellige bankkonti og CVR-numre?

 

Er fakturaen udført korrekt?

Fremgår det klart af fakturaen, hvad der opkræves betaling for, og er der store spring i fakturanumrene?

 

Vi har en del sager og har tre gode råd:

  • Få styr på dine procedurer om indgåelse af aftaler med dine underentreprenører.
  • Gennemgå dine eksisterede aftaler.
  • Hvis Skattestyrelsen banker på, skal du kontakte en skattespecialist med det samme for at undgå, at sagen udvikler sig uhensigtsmæssigt.

 

Kontakt

Momsspecialist og advokat Merete Andersen, ma@hulgaardadvokater.dk – tlf.nr. 2974704 eller skattespecialist og advokat Lars Lauge Nielsen, lln@hulgaardadvokater.dk – tlf.nr. 40806424.

 

Læs mere om arbejdsudleje her:

Hvis du bruger udenlandske underentreprenører, kan du komme til at hæfte for deres betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Nye regler om arbejdsudleje

De nye skærpede regler om arbejdsudleje gælder nu også for gamle aftaler

Merete Andersen

Partner, advokat (L)
Mobil: +45 29 74 71 04
ma@hulgaardadvokater.dk

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Arbejdsudleje: Hvis du bruger udenlandske underentreprenører, kan du komme til at hæfte for deres betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Blog

Arbejdsudleje: Hvis du bruger udenlandske underentreprenører, kan du komme til at hæfte for deres betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Beskæftigelsen i Danmark har nået rekordhøjder, og det er ofte svært for danske virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Flere og flere danske virksomheder ser derfor mod udlandet, når de skal have løst arbejdsopgaver i deres virksomhed. Nogle gange bliver arbejdskraften ansat direkte i den danske virksomhed som lønmodtagere, og i andre tilfælde indgås aftalen med en udenlandsk underentreprenør om udførelse af en nærmere specificeret arbejdsopgave.

 

Hvordan opstår arbejdsudleje?

Hvis den danske virksomhed indgår en kontrakt med en udenlandsk underentreprenør om udførelse af en given arbejdsopgave – fx maler- eller tømrerarbejde – vil de udenlandske malere/tømrere være ansat i den udenlandske virksomhed, og den udenlandske virksomhed vil sende en faktura til den danske virksomhed for udførelse af den konkrete arbejdsopgave. De udenlandske malere/tømrere vil sjældent betale skat i Danmark, idet de hverken er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark.

Og her opstår problemet så, idet Skattestyrelsen ganske ofte når frem til, at der reelt foreligger ”arbejdsudleje” forstået på den måde, at den udenlandske virksomheds medarbejdere reelt bliver stillet til rådighed for at udføre personligt arbejde for den danske virksomhed, og det udførte arbejde udgør en integreret del af den danske virksomheds arbejdsområde. Det får den ubehagelige konsekvens, at den danske virksomhed hæfter for de udenlandske medarbejderes skattebetaling i Danmark i form af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsudlejeskatten kan enten opgøres efter de almindelige skatteregler i Danmark eller som en flad bruttoskat (uden fradrag) på samlet 35,6% (30% skat og 8% arbejdsmarkedsbidrag).

 

Hvor meget skal betales i arbejdsudlejeskat?

Grundlaget for arbejdsudlejeskatten vil som udgangspunkt være den udenlandske medarbejders løn fra den udenlandske virksomhed for arbejdet udført i Danmark, men det vil ofte være svært at dokumentere størrelsen af dette beløb. Derfor ender grundlaget for arbejdsudlejeskatten typisk med at blive bruttobeløbet faktureret fra den udenlandske virksomhed til den danske virksomhed. Hvis eksempelvis den udenlandske virksomhed har faktureret kr. 5 mio. til den danske virksomhed, vil skatten heraf, som den danske virksomhed hæfter for, udgøre kr. 1.780.000 (35,6%).

Herudover risikerer den danske virksomhed og/eller dennes hovedaktionær en ansvarssag/straffesag med risiko for en betydelig bøde.

 

Hvordan vurderes arbejdsudleje?

Det beror på en konkret vurdering, om en udenlandsk medarbejder anses som arbejdsudlejet til en dansk virksomhed, eller om arbejdet udføres af en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed/underentreprenør.

Arbejdsudlejereglerne bygger på en “substance over form”-vurdering. Det er derfor et spørgsmål om, hvem der ud fra en samlet vurdering må anses for den reelle arbejdsgiver. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en kontrakt, hvorefter den udenlandske arbejdsgiver formelt opfylder betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis arbejdets karakter medfører, at der reelt ikke er noget væsentligt indhold i de forpligtelser mv., som den udenlandske arbejdsgiver har påtaget sig.

 

Når du anvender udenlandske underentreprenører

Udenlandske virksomheder, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark, skal anmelde sig i Registeret for Udenlandske Tjenesteudbydere (RUT). Som hvervgiver skal den danske virksomhed se dokumentation for anmeldelsen og underrette Arbejdstilsynet ved manglende dokumentation senest tre dage efter, arbejdet er begyndt. Undlader den danske virksomhed at underrette Arbejdstilsynet, risikerer den danske virksomhed en bøde.

Når medarbejderne i udenlandske virksomheder sendes til Danmark for at udføre en arbejdsopgave for en dansk virksomhed, vil den udenlandske virksomhed typisk være omfattet af udstationeringsloven. Det betyder, at den udenlandske virksomhed skal overholde reglerne om bl.a. arbejdsmiljø og arbejdstid (max 48 timer om ugen).

 

Kontakt og spørgsmål ved arbejdsudleje

Ved spørgsmål omkring arbejdsudleje kontakt skattespecialist og advokat Lars Lauge Nielsen, lln@hulgaardadvokater.dk – tlf.nr. 38404224 eller specialist i ansættelsesret og advokat Kristine Mølgaard Mogensen, kmm@hulgaardadvokater.dk på tlf.nr. 38404240.

 

Vil du læse mere om arbejdsudleje? Så har vi følgende artikler:

Nye regler om arbejdsudleje

De nye skærpede regler om arbejdsudleje gælder nu også for gamle aftaler

Hvem betaler indkomstskat til Danmark

Eller læs mere om ansættelsesforhold

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 40
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Hvorfor skal man som content creator / influencer tage særligt hensyn til børn og unge?

Blog

Hvorfor skal man som content creator / influencer tage særligt hensyn til børn og unge?

Af Selina Musa og Peter Lunau Larsen

Flere europæiske lande forbyder eller begrænser strengt reklame rettet mod børn og unge. Børn og unge er en attraktiv målgruppe, men også en sårbar målgruppe i en online sammenhæng. Derfor skal der tages hensyn til budskabets udformning ved markedsføring rettet mod denne målgruppe.

Dette er især relevant ved Influent Marketing, da budskabet er ens for alle modtagere og dermed ikke målrettes den enkelte modtagers individuelle behov. Børn og unge har andre forudsætninger for at forstå og gennemskue en reklame, hvorfor marketing, som udnytter børn og unges sårbarhed er uretfærdig og uetisk.

 

Hvad betyder det, at børn og unge er ”sårbare”?

Overordnet set handler sårbarheden om, at målgruppen er ude af stand til at navigere i et marked på grund af manglende forståelse, viden og færdigheder. De fleste børn og unge reflekterer ikke over, at omtalen kan være betalt eller at content creatoren / influenceren har en særlig interesse i omtalen. Omtalen opfattes derfor som en autentisk anbefaling.

 

Hvem er ”børn og unge”?

Denne målgruppe karakteriseres som personer under 18 år.

 

Hvornår er en reklame rettet mod børn og unge?

Udgangspunktet er, at en platform er rettet mod børn og unge, hvis content creatoren er under 18 år. Erhvervsdrivende bør dog være tilbageholdende ved anvendelsen af børn til markedsføring, da det kan være en urimelig fremgangsmåde, som udnytter børn og unges naturlige godtroenhed samt det faktum, at der er tale om en letpåvirkelig målgruppe. I sag 19/01607 fandt Forbrugerombudsmanden, at ni virksomheder havde handlet i strid med markedsføringsloven, da de anvendte en 13-årig content creator.

En platform anses også som rettet mod denne målgruppe, hvis en ikke ubetydelig del af content creatorens følgere er under 18 år, selvom content creatoren selv er over 18 år.

 

Hvad betyder det for dig, som content creator og influencer?

Markedsføringsloven tager særligt hensyn til børn og unge. Loven indeholder også et forbud mod skjult reklame, hvilket vil sige, at en reklame eller anden kommerciel kommunikation klart skal kunne identificeres, hvorfor du, som afsender, ikke må skjule dette.

Når du som content creator / influencer reklamerer for en virksomhed, er det væsentligt, at det er tydeligt for modtageren, at der er tale om reklame. Formålet er, at det skal være nemt for modtageren at forstå, at en omtale er reklame og baseres på en kommerciel interesse.

 

De tre betingelser for ”skjult reklame”

Markedsføringslovens § 6, stk. 4 opstiller tre betingelser for, at situationen omfattes af bestemmelsen og dermed forbuddet.

 

1. Kommerciel hensigt

Det er ikke længere et krav, at der foreligger en egentlig aftale mellem den erhvervsdrivende og content creatoren. Det afgørende er, hvorvidt der foreligger en kommerciel hensigt.

Udgangspunktet er, at der altid foreligger kommerciel hensigt, hvis der er indgået en egentlig aftale omkring promovering af et produkt. Det er underordnet, hvorvidt aftalen er skriftlig, mundtlig eller endda stiltiende, da aftalen omfattes af forbuddet.

Det kan være problematisk at afklare, om der foreligger en stiltiende aftale. En stiltiende aftale er f.eks. tilfældet, når en virksomhed løbende sender gaver til en content creator, som denne omtaler positivt på sociale medier. Her skabes der en indikation af, at der er en aftale mellem parterne, da den erhvervsdrivende sender produkter, hvor modydelsen er positiv omtale fra content creatoren.

Hvis der foreligger betaling eller en anden fordel for content creatoren og dennes omtale, er det væsentligt, at den kommercielle hensigt fremgår klart heraf. Det afgørende er dermed, at content creatoren opnår en form for ”gevinst”. Om denne gevinst afspejles i en betaling eller andre fordele, herunder rabatter eller lignende, er underordnet, da det omfattes af den kommercielle hensigt.

 

2. Reklameidentifikation

En erhvervsdrivende skal klart oplyse om den kommercielle hensigt ved enhver form for reklame. Der fremgår intet i markedsføringsloven om hvordan reklameidentifikationskravet skal opfyldes, hvorfor dette er op til dig, som afsender. Udgangspunktet er dermed, at det er op til content creatoren at bestemme, hvordan markeringen iagttages.

Når du henvender dig til børn og unge gælder der særligt skærpede krav til denne reklameidentifikation. Forbrugerombudsmanden anbefaler følgende: jo yngre målgruppen er, desto tydeligere skal markeringen være. Ved børn og unge er det væsentligt, at content creatoren meget tydeligt markerer, at der er tale om tekst, billede eller video, som indeholder reklame. Ifølge Forbrugerombudsmanden er markeringen iagttaget, hvis opslaget i starten er markeret med ”REKLAME” eller ”ANNONCE”.

 

3. Væsentlig forvridning af den økonomiske adfærd

Det en betingelse for, at der er handlet i strid med forbuddet mod skjult reklame, at reklamen væsentligt forvrider eller kan forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren (børn og unge).

Denne betingelse afhænger af en konkret vurdering, hvor det undersøges 1) om forbrugerens beslutning om køb, betaling, salg eller rettighedsudøvelse i relation til et produkt er blevet påvirket eller forventes at blive påvirket og 2) om forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning er blevet påvirket mærkbart.

 

Hvad sker der, hvis du overtræder forbuddet?

Udgangspunktet er, at den virksomhed, som er ansvarlig for den pågældende reklame, har ansvaret for, at den kommercielle hensigt er oplyst. Dette udgangspunkt udelukker dog ikke muligheden for, at andre erhvervsdrivende kan blive pålagt et ansvar efter straffeloven. Dette kan være en content creator, som har en kommerciel hensigt bag omtalen.

Ifølge Forbrugerombudsmanden er både den erhvervsdrivende og content creatoren ansvarlige på lige fod.

 

Udgangspunktet fraviges i tilfælde af, at den erhvervsdrivende har gjort hvad der var muligt for at sikre, at content creatoren har oplyst den kommercielle hensigt, men at det på trods heraf ikke er sket. I dette tilfælde vil den erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke være ansvarlig

Forbrugerombudsmandens anbefaling er, at virksomheder udarbejder en kontrakt med standarder, hvoraf det fremgår, hvordan omtale skal markeres og at de løbende fører kontrol hermed. Hvis virksomheden bliver opmærksom på en overtrædelse, hvor en omtale ikke er tilstrækkeligt markeret, skal virksomheden gøre hvad den kan, for at den pågældende content creator retter op herpå og oplyser den kommercielle hensigt korrekt eller fjerner omtalen. Hvis den erhvervsdrivende kan antages at have gjort dette, vil den erhvervsdrivende formentligt ikke blive pålagt et ansvar.

Hvis du overtræder forbuddet mod skjult reklame, så risikerer du at blive straffet med en bøde – både som content creator, men også som erhvervsdrivende. Bødens størrelse er ikke fast, men det er klart, at overtrædelse af loven ikke skal kunne betale sig. Der skal tages hensyn til en række momenter, herunder overtrædelsens grovhed og omfang samt den opnåede eller tilsigtede økonomiske gevinst. Det vil ligeledes være en skærpende omstændighed, hvis målgruppen er børn og unge.

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til markedsføring, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Selina Musa

Erhvervsjuridisk Fuldmægtig

Mobil: +45 42 13 42 19

E-mail: sm@hulgaardadvokater.dk

 

Peter Lunau Larsen

Advokat og partner

Dir.tlf.: +45 51 15 85 15

E-mail: pll@hulgaardadvokater.dk

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
Mobil: +45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk

Peter Lunau Larsen

Partner, advokat
Mobil: +45 51 15 85 15
pll@hulgaardadvokater.dk

Forslag til ændring af arbejdstidsloven

Blog

Forslag til ændring af arbejdstidsloven

Af Kristine Mølgaard Mogensen

Der er nu fremsat lovforslag til ændring af arbejdstidsloven for Folketinget, og forslaget vil formentlig træde i kraft den 1. juli 2024 og ikke som tidligere foreslået den 1. januar 2024.

Dermed får arbejdsgivere længere tid til at indrette sig efter de nye regler.

Lovforslaget indfører dels en ny pligt for arbejdsgiveren til at indføre et system, der måler medarbejderens daglige arbejdstid, dels en mulighed for at fravige den maksimale ugentlige arbejdstid. Du kan læse mere herom i dette indlæg.

 

Registreringspligt

Efter lovforslaget får arbejdsgivere pligt til at registrere arbejdstiden, hvilket er en væsentlig ændring, da der hidtil ikke har været krav om at registrere arbejdstiden. Ændringen indføres på baggrund af EU-domstolens afgørelse i Deutsche Bank-sagen (C-55/18) afsagt d. 14. maj 2019, hvor det blev fastslået, at arbejdsgiveren har pligt til at indføre et ’objektivt, pålideligt og tilgængeligt system’ til måling af hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter perioden, der udgør grundlaget for beregning af medarbejderens arbejdstid, og medarbejderen skal desuden kunne tilgå egne oplysninger i systemet.

 

Baggrunden for indførslen af en registreringspligt er at sikre overholdelse af reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid samt regler om hviletid. Derfor skal det som udgangspunkt gælde alle medarbejdere. Dog er visse medarbejdere undtaget, fx medarbejdere der selv fastsætter deres arbejdstid, og medarbejdere hvis arbejdstid ikke kan fastlægges på forhånd. For disse medarbejdere vil reglerne om pause og arbejdstid ved natarbejde heller ikke gælde. Hvis medarbejderen er undtaget fra registreringspligten, reglerne om pause og arbejdstid ved natarbejde, skal det fremgå af ansættelseskontrakten.

 

Fravigelse af den maksimale ugentlige arbejdstid

I den gældende arbejdstidslov findes den såkaldte ”48-timersregel”. Den medfører, at en medarbejder ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen gennemsnitligt beregnet over en periode på 4 måneder. Der foreslås en undtagelse, hvor man kan udvide den ugentlige arbejdstid til gennemsnitligt 60 timer for medarbejdere med samfundskritiske funktioner, som er omfattet af en overenskomst eller lokalaftale om rådighedsvagter. Efter overenskomstaftale kan den ugentlige arbejdstid yderligere udvides udover de 60 timer, hvis øvrige betingelser for at anvende undtagelsesbestemmelsen er opfyldt.

 

Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at rådgive dig om de nye regler

Kontakt derfor gerne advokat Kristine Mølgaard Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk, hvis du har brug for rådgivning.

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 40
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Selvstændige erhvervsdrivendes fradrag for kontor og værksted i eget hjem

Blog

Selvstændige erhvervsdrivendes fradrag for kontor og værksted i eget hjem

Af Selina Musa og Peter Lunau Larsen

Erhvervsdrivende kan få fradrag for udgifter, som er nødvendige for at sikre virksomhedens indkomst. Private udgifter kan ikke fratrækkes. Mange selvstændige håndværkere driver virksomhed fra deres private bolig, f.eks. i form af kontor eller værksted i hjemmet. Derfor opstår spørgsmålet opstår om, hvorvidt udgifter til f.eks. el, vedligeholdelse af lokaler, husleje, mv. kan fratrækkes.

Fradrag for udgifter til kontor/værksted i hjemmet anerkendes sjældent, da afholdelse af disse udgifter som det klare udgangspunkt anses for en privat udgift. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at udgifterne er erhvervsmæssige.

Om en erhvervsdrivende kan fradrage udgifter til kontor/værksted i hjemmet, afgøres efter en samlet konkret vurdering, hvor man bl.a. lægger vægt på, hvordan kontoret/værkstedet er indrettet/placeret, samt hvor meget den selvstændige bruger kontoret/værkstedet i sit erhverv.

 

Kontorets/værkstedets indretning og placering

Det er afgørende i vurderingen af, om der er fradragsret, om kontoret/værkstedet er så særligt indrettet, at der er tale om et sted, hvor man kun arbejder og dermed ikke kan anvende det til private formål. Det er derfor afgørende, at kontoret/værkstedet har skiftet karakter, så det ikke kan anvendes til private formål.

Et værksted kan f.eks. være indrettet således, at der er særligt værktøj til brug for arbejdet, som ikke falder inden for en sædvanlig privat anvendelse af et værksted. Såfremt værkstedet er placeret ude i garagen eller i boligens kælder er det væsentligt at bemærke, at adgangsforholdene ligeledes vil have en betydning for fradragsretten. En indgang, som er adskilt fra boligens almindelige opholdsrum, vil dermed tale for, at der er fradragsret. Dvs. der må ikke være tale om et gennemgangsværelse i den private bolig.

Hvis værkstedet eksempelvis er i boligens kælder, men man skal gå igennem boligens hoveddør, køkken og stue inden man kommer ned til værkstedet, vil det være tvivlsomt, at man vil kunne opnå fradrag for hjemmeværkstedet. Der er dermed ikke den særlige indretning og adskillelse mellem erhverv og privat.

 

Brug af kontoret/værkstedet i den erhvervsmæssige virksomhed som hovedarbejdssted

Derudover skal kontoret/værkstedet som udgangspunkt være hovedarbejdsstedet inden for normal arbejdstid. Det betyder, at hvis kontoret/værkstedet alene anvendes et par timer hver aften, så vil der ikke være skattemæssigt fradrag, da kontoret/værkstedet således ikke er hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Det er væsentligt at bemærke, at der altid skal foretages en konkret vurdering. Der ses enkelte eksempler i praksis på, at der er givet fradragsret, selvom ovenstående betingelser omkring indretning/placering og brug som hovedarbejdssted ikke begge er opfyldte.

 

Hvor meget kan fratrækkes?

Udgangspunktet er, at fradraget beregnes ud fra kontorets/værkstedets areal i forhold til boligens samlede areal. F.eks. hvis kontoret/værkstedet udgør 20% af boligens areal, vil det være muligt at opnå fradrag for 20% af omkostninger, der har været til f.eks. vedligeholdelse.

For så vidt angår el, vand og varme udarbejder Skattestyrelsen årligt en oversigt over værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændige erhvervsdrivende, som den private andel kan opgøres efter – og resten af det faktiske forbrug kan henføres til den erhvervsmæssige del.

I indkomståret 2023 anvendes følgende oplysninger om det årlige forbrug:

  • Elforbrug til opvarmning: 80 kWh pr. m2
  • Elforbrug til varmt vand for 1-4 personer: 3.000 -3.600 kWh
  • Elforbrug til lys: 2.000 kWh for lejligheder og 4.000 kWh for parcelhuse
  • Vandforbrug fastsættes til 105 liter pr. døgn pr. person

Hvis opvarmning sker med olie eller naturgas fastsættes forbruget heraf til opvarmning af et 1-familieshus på 120-130 m2 til 2.500 liter eller 2.200 m3.

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål til fradragsret?

Hulgaard Advokater har betydelig erfaring med rådgivning i, om der er fradragsret. Hvis du har spørgsmål til dit arbejdsværelse eller værksted i din private bolig, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Peter Lunau Larsen

Advokat og partner

Dir.tlf.: +45 51 15 85 15

E-mail: pll@hulgaardadvokater.dk

Peter Lunau Larsen

Partner, advokat
Mobil: +45 51 15 85 15
pll@hulgaardadvokater.dk