Forretningsudvikling af energiprojekter
Det politiske fokus på den grønne omstilling har skabt en meget dynamisk udvikling i rammevilkårene for fremme af VE, hvilket igen baner vejen for forretningsudvikling af nye energiprojekter.
Ud over at være underlagt komplekse juridiske rammevilkår er energiprojekter kendetegnet ved stor teknisk kompleksitet. Vi har et særligt stort forretningsområde inden for overskudsvarme.
Det er Hulgaard Advokaters ambition at være en relevant sparringspartner, hvor vi søger at binde de tekniske forudsætninger for projektet sammen med de juridiske rammevilkår til en operationel business case sammen med vores kunde.
Vi er løbende inddraget i en række energiprojekter inden for brint, CO2, biogas, VE-el og andre former for alternativ energi.
Vores energi & forsyningsteam har stor erfaring inden for alle de juridiske områder, der kommer i spil, f.eks. VE certifikater og CO2 kvoter, energitilskud og statsstøtte, forsyningsretlige spørgsmål, energiafgifter eller skattemæssige forhold ligesom vi varetager de ”normale” advokatopgaver, som du finder her hos Hulgaard Advokater.
I de tilfælde, som kræver inddragelse af andre juridiske specialer, arbejder vi sammen med et netværk af særdeles kompetente specialister, inden for f.eks. IP-retlige forhold og kompliceret udbudsret.
Endeligt har vi et tæt samarbejde med Grace Public Affairs i forhold til strategisk rådgivning og interessevaretagelse for vores kunder, hvilket i høj grad er medvirkende til, at et projekt kommer på den politiske radar.
Kontakt
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pll@hulgaardadvokater.dk eller Kristine Wagner på tlf. 45 40 80 64 20 eller kw@hulgaardadvokater.dk
Regeringen fremskynder klimaindsatsen frem mod 2025
Regeringen fremskynder klimaindsatsen frem mod 2025 Af Troels Bagger Hviid Regeringen har præsenteret en klimaplan bestående af 24 politiske indsatser, der skal være på plads senest i 2025, for at opnå målet om at reducere klimaudledningerne med 70% i 2030. ...
