Christine Wrang
Kontakt
M: +45 42 13 42 49
E: cw@hulgaardadvokater.dk
Om Christine
Jeg arbejder med selskabsret, skatteret, familie- og arveret samt kontraktsret
Den faglighed bruger jeg til især at rådgive familier og ejerledere, som har brug for sikre og velstrukturerede løsninger omkring virksomhed og formue – og startups og iværksættere, der skal træffe de rigtige beslutninger tidligt i deres virksomhedsrejse. Disse to områder udgør kernen i min rådgivning.
Jeg trives bedst, når jeg kan arbejde på tværs af de forskellige juridiske discipliner i én helhedsorienteret rådgivning. For mig handler god jura om at skabe overblik, tryghed og klare rammer – uanset om jeg hjælper en familie gennem et generationsskifte eller et founderteam på vej mod vækst.
Jeg rådgiver særligt familier og ejerledere
Her arbejder jeg ofte i spændingsfeltet mellem virksomheder, personlige relationer og langsigtede ønsker for familien/ejerlederen. Jeg bistår med rådgivning om generationsskifte, og jeg mener, at min vigtigste opgave er at hjælpe med at balancere hensynet mellem ejerleder, næste generation og virksomhedens drift. Jeg rådgiver om selskabsretlige strukturer, skatteretligt relevante problemstillinger, og jeg udarbejder ejeraftaler, testamenter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter der sikrer, at løsningerne hænger sammen på tværs af jura, økonomi og familiedynamikker. Min undervisningserfaring fra Aarhus Universitet i faget Familie- og Arveret styrker min faglige tilgang og blik for detaljerne i den langsigtede og helhedsorienterede løsning.
Derudover rådgiver jeg startups og iværksættere
Jeg hjælper founders med at skabe et stærkt juridisk fundament fra begyndelsen – det starter allerede ved valg af selskabsstruktur til udarbejdelse og forhandling af ejeraftaler, rolle- og ansvarsfordeling og strukturering af kapital og ejerandele i ejerkredsen. Jeg arbejder både med udarbejdelse af de konkrete dokumenter og de strategiske overvejelser om vækst, investorparathed og risikominimering. Min tilgang er praktisk, løsningsorienteret og fokuseret på at skabe klare rammer, der understøtter både den tidlige udvikling og virksomhedens langsigtede ambitioner.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Der er typisk fart på mine arbejdsdage, og det kan jeg godt lide! Ofte er jeg at finde på kontoret i Aarhus i løbet af dagen, men jeg elsker også at komme ud af huset til spændende oplæg og møder. Derudover noget af min tid også med at undervise i bl.a. Familie- og Arveret på bacheloruddannelsen i jura på Aarhus Universitet.
Hvad kan du særligt godt lide ved dit job?
Jeg kan særligt godt lide at arbejde inden for at fagområde, hvor jeg er heldig at møde og komme tæt på mange spændende, interessante og innovative mennesker.
Hvad sætter du pris på ved at arbejde hos Hulgaard Advokater?
Jeg går (næsten) altid glad på arbejde – og det skyldes i høj grad mine gode og dygtige kollegaer!
Når jeg ikke er på arbejde …
… nyder jeg gerne en frisk løbetur eller en øl med mine venner.
- Christine Wrang,
Tre juridiske beslutninger du skal træffe, før du er klar til at tage den første investor ind - Christine Wrang,
Ejeraftaler i familieejede virksomheder: Hvad gør dem anderledes? - Christine Wrang,
Skat for founders - Christine Wrang,
Skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5 – groft uagtsomme forhold - Christine Wrang,
Fremtidsfuldmagter – Hvad er det? - Christine Wrang,
Kryptovaluta betragtes som passiv kapitalanbringelse