Skattestyrelsen holder øje med selskabsejere med meget lavt privatforbrug

12. februar 2026 —

læsetid

Skattestyrelsen har sat ekstra fokus på hovedaktionærer i mindre og mellemstore selskaber. Det sker, fordi myndighederne har opdaget flere tilfælde, hvor virksomhedsejere har haft et privatforbrug tæt på nul kroner i flere år.

Et så lavt forbrug virker mistænkeligt, fordi det i praksis er svært at leve uden udgifter til mad, husleje, transport og andre daglige ting. Derfor kan et unaturligt lavt forbrug få Skattestyrelsen til at undersøge, om alt i økonomien hænger sammen.

I sådan en kontrol ser Skattestyrelsen for eksempel på, om private udgifter måske er betalt af selskabet, eller om der er indtægter, som ikke er blevet oplyst til Skattestyrelsen.

Når privatforbruget virker urealistisk

Skattestyrelsen bruger privatforbruget som et vigtigt pejlemærke i vurderingen af, om noget ser forkert ud. Hvis man som hovedaktionær år efter år forbruger meget lidt privat, kan det tyde på, at den indkomst, man har oplyst, ikke stemmer med virkeligheden. Det behøver ikke betyde, at man har gjort noget forkert, men det øger risikoen for, at man bliver udvalgt til kontrol.

I deres analyser sammenligner Skattestyrelsen oplysninger fra årsopgørelser, regnskaber og indberetninger for at se, om indkomst, formue og forbrug hænger sammen. Du kan læse mere om Skattestyrelsens privatforbrugsanalyser her.

Når Skattestyrelsen laver et skøn

Hvis Skattestyrelsen mener, at oplysningerne ikke er tilstrækkelige eller troværdige, kan de vælge at fastsætte indkomsten ud fra et skøn. Det betyder, at de vurderer, hvad man sandsynligvis har tjent ud fra de tilgængelige oplysninger.

Det sker ofte, hvis regnskaber mangler, eller hvis privatforbruget virker for lavt i forhold til de foreliggende oplysninger. En sådan skønsmæssig ansættelse kan føre til, at Skattestyrelsen forhøjer den skattepligtige indkomst, hvilket kan betyde ekstra skat – og i værste fald bøde eller fængselsstraf.

Dokumentation er nøglen

Det er Skattestyrelsen, der skal bevise, at der er grundlag for at lave et skøn. Hvis de kan det, er det herefter din opgave at vise, at pengene kommer fra allerede beskattede eller skattefrie midler – eller at Skattestyrelsens skøn er forkert eller urimeligt.

Derfor er dokumentation altafgørende: hold styr på dine bilag, sørg for at adskille privat- og virksomhedens økonomi og lav en realistisk opgørelse af dit privatforbrug. Det mindsker risikoen for problemer med Skattestyrelsen.

Flere og mere målrettede kontroller

Skattestyrelsen bruger i dag i høj grad data til at udvælge sager. Bliver du udtaget til kontrol, kan du blive bedt om at forklare, hvordan din indkomst og dit forbrug hænger sammen. Mangelfulde svar kan få alvorlige økonomiske konsekvenser.

Hvad kan konsekvenserne være?

Hvis du giver forkerte eller ufuldstændige oplysninger, kan du få en bøde eller i værste fald fængsel op til 1 år og 6 måneder – og i grove sager helt op til 8 år.

Derudover skal man betale renter af den skat, man skylder. Inddrivelsesrenten i 2026 er 5,75%. Disse renter er ikke fradragsberettigede.

Har dit selskab afholdt udgifter, som Skattestyrelsen mener er private, vil du også kunne blive ramt af reglerne om ulovlige aktionærlån. Det kan også betyde ekstra skat og evt. straf.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har fået et brev fra Skattestyrelsen – eller gerne vil sikre dig, at alt er i orden – kan du kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

Kontakt Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Selina Musa på tlf. 42 13 42 19 eller sm@hulgaardadvokater.dk.