Virksomhedskøb og -salg

Mere om virksomhedskøb og -salg

 
Hulgaard Advokater anbefaler, at en virksomhedsejer begynder at gøre sig overvejelser om virksomhedsoverdragelse, såkaldt exit, så tidligt som muligt – og gerne allerede fra opstarten af egen virksomhed – så der kan etableres en fleksibel selskabsstruktur, herunder f.eks. med etablering af holdingselskab – se mere her.

Det vil kunne lette en senere etablering af datterselskaber, tilkøb af virksomheder, gennemførelse af generationsskifte eller frasalg af hele eller dele af virksomheden. Vi lægger vægt på, at den valgte selskabsstruktur passer til den konkrete virksomhed, samtidig med at den er skattemæssig optimal.

En virksomhedsoverdragelse kan enten gennemføres som et køb/salg af aktier (kapitalandele) eller et køb/salg af aktiver. Selv om det umiddelbart kan være svært at skelne mellem aktiver og aktier, er der juridisk tale om to vidt forskellige former for virksomhedstransaktioner.
 

Aktieoverdragelse

Er der tale om køb af aktierne i et selskab, overtager køber selskabet på godt og ondt. Det svarer til at købe en kasse med indhold, dvs. også med de overraskelser, kassen måtte indeholde, hvad enten sælger var i god tro eller ej. Et eksempel på en sådan overraskelse kan være et flere år gammelt krav fra SKAT, som sælger ikke kendte til, og som først kommer frem efter virksomhedsoverdragelsen.

Har køber overtaget selskabet, er et sådant krav dermed blevet købers problem. Køber skal således ved køb af aktier dels sørge for at få gennemført en grundig due diligence af selskabets forhold, dels sikre sig, at sælger giver de fornødne garantier for selskabets forhold.
 

Aktivoverdragelse

Anderledes forholder det sig ved køb af aktiver. I denne situation kan sælger vælge, hvilke aktiver han ønsker at overtage. Er det, der købes, f.eks. maskiner og varelager, behøver køber kun at forholde sig til de pågældende maskiner og det relevante varelager. På den måde bliver det meget synligt, hvad det er, der købes. Er der usikkerhed om debitorernes betalingsevne, kan sælger beholde disse fordringer, eller sælger kan over for køber indestå for betaling af fordringerne.

Ved en overdragelse af aktier følger virksomhedens forpligtelser med, hvorimod en køber af aktiver normalt ikke overtager sådanne forpligtelser. Virksomhedens forpligtelser kan være kassekreditten i banken, garantiforpligtelser over for kunder, gæld til leverandører, skattekrav, feriepenge til medarbejdere og alle andre forpligtelser, der påhviler virksomheden.

Købes aktierne i et selskab, er det derfor meget vigtigt, at køber får overblik over alle de forpligtelser, der følger med. Et billigt køb af aktier kan i værste fald blive dyrt. Vi har set eksempler på virksomheder, der er købt meget billigt, f.eks. på grund af årlige underskud, men hvor de kapitalindskud, der efterfølgende var nødvendige, viste sig at være meget større end først antaget. Det billige køb endte altså med at blive en dyr investering.

Når det er virksomhedens aktiver, der købes, vil køber sjældent overtage virksomhedens forpligtelser. Disse bliver hos sælger. Der er dog undtagelser hertil, særligt i forhold til medarbejdere og til udlejer af fast ejendom.

Overtages et lejemål, f.eks. en fabrikshal, skal køber være opmærksom på, dels at dette kan kræve udlejers samtykke, dels at køber samtidig indtræder i retableringsforpligtelsen over for sælger ved fraflytning. Det kan i værste fald vise sig at blive rigtig dyrt.

Køber skal helt generelt være opmærksom på, om virksomhedens aftaler med leverandører, leasingselskaber og andre samarbejdspartnere kan fortsætte på uændrede vilkår. Det gælder særligt i tilfælde af en aktieoverdragelse, nemlig i de situationer, hvor aftalen med samarbejdspartneren indeholder en såkaldt ”change of control” (ejerskifte) bestemmelse.
 

Garantier

I forbindelse med enhver virksomhedsoverdragelse er det naturligt, at køber stiller krav om forskellige garantier fra sælger. Det er sælger, der kender virksomheden, og købers indsigt er i vidt omfang begrænset. Køber må ofte stole på, at de oplysninger, sælger har givet, er rigtige. Sælger har en pligt til loyalt at oplyse om virksomhedens forhold, som er sælger bekendt (kaldet sælgers loyale oplysningspligt).

Det er dog normalt ikke tilstrækkeligt, at sælger loyalt oplyser om virksomhedens forhold. Køber vil ofte – som betingelse for at betale den pris, sælger forlanger – kræve forskellige garantier. Det kan være garantier om økonomiske forhold, omsætning, overskud, egenkapital m.v. på et givent tidspunkt og evt. også i fremtiden. Det kan være garanti for, at regler er overholdt (f.eks. inden for skat, arbejdsmiljø m.v.), at virksomheden ikke er involveret i tvister og meget andet. Et sådant garantikatalog kan være meget omfangsrigt, afhængig af hvilken type virksomhed der overdrages, og om der er tale om overdragelse af aktier eller aktiver. Der kan også være stor forskel på, hvor kategorisk garantierne er formulerede, men køber har en naturlig interesse i at opnå så gode garantier som muligt.

Set med sælgers øjne indebærer afgivelse af garantier imidlertid, at sælger ikke kan være sikker på at opnå det salgsprovenu, han har forudsat, da sælger risikerer at blive mødt med krav fra køber efterfølgende. Derfor har sælger en naturlig interesse i, at garantierne begrænses, dels beløbsmæssigt, dels tidsmæssigt.
 

Beskatning

De fleste virksomhedsoverdragelser gennemføres i dag som overdragelse af aktier eller anparter. Det skyldes, at skattereglerne gør en sådan overdragelsesmåde attraktiv. Mange virksomhedsejere har etableret sig med et holdingselskab, hvilket indebærer, at holdingselskabet kan sælge aktier i driftsselskabet skattefrit. Et sådant aktiesalg får således ingen skattemæssige konsekvenser for sælger, heller ikke selvom overdragelsen sker til overkurs, eksempelvis på grund af en høj værdi af goodwill.

Anderledes ved salg af aktiver, hvor sælger skal beskattes af en eventuel avance på de overdragne aktiver, hvilket modsvares af afskrivnings-/fradragsret hos køber. Købesummen skal således fordeles på de enkelte aktiver, så den skattemæssige avance hos sælger og købers afskrivningsgrundlag kan opgøres.

Overdrages aktiver inkl. værdi af goodwill, og værdiansættes goodwill til 7 mio. kr. (avancen), vil sælger skulle beskattes heraf med 22%, svarende til 1.540.000 kr. Køber vil kunne afskrive goodwill med 1/7 hvert år i 7 år, svarende til 1 mio. kr. i fradrag pr. år. Skatteværdien heraf er 220.000 kr. I løbet af de 7 år vil køber altså spare et beløb i skat svarende til det beløb, sælger har betalt. Købesummen ved overdragelse af aktiver fremfor ved overdragelse af aktier skal altså alt andet lige være 1.540.000 kr. højere, for at sælger opnår det samme nettoprovenu i forbindelse med salget.

Særlige forhold gør sig gældende, hvis der er et skattemæssigt underskud, der kan udnyttes i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. Det rådgiver Hulgaard Advokater også gerne om. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på sambeskatningsreglerne i tilfælde af, at den bestemmende indflydelse i et selskab ændres som følge af overdragelse af kapitalandele. Det skyldes reglerne om tvungen sambeskatning.
 

Kontakt

Kontakt gerne advokat Øjvind Hulgaard på tlf. 38 40 42 44 eller hu@hulgaardadvokater.dk, hvis du vil vide mere, herunder hvordan vi kan hjælpe dig i forbindelse med dit køb eller salg af virksomhed, og hvilket honorar vi beregner os for vores assistance.

Øjvind Hulgaard

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 44 / 38 40 42 45
Mobil: +45 28 19 39 93
hu@hulgaardadvokater.dk