Mille Schacht-Magnussen
Jeg læser jura på Aarhus Universitet og har arbejdet som stud.jur. hos Hulgaard Advokater siden maj 2022. Jeg har en særlig interesse for ansættelsesret.
Som stud.jur. hos Hulgaard Advokater beskæftiger jeg mig med mange sagsområder og målet er, at jeg lærer advokatfaget ved at komme omkring flest muligt af kontorets forretningsområder.
Jeg har altid haft en stor interesse for politik og samfund, derfor var det naturligt for mig at søge direkte ind på jurastudiet efter gymnasiet.
På studiet er jeg kun blevet bekræftet i, at jeg er kommet på den helt rette hylde, og jeg nyder at fordybe mig i juraen gennem både undervisning, læsning, arbejde og dialog med mine medstuderende.
Jeg synes arbejds- og ansættelsesret er enormt spændende. Arbejde er noget af det vi bruger allermest af vores vågne tid på og derfor er trivsel og et godt arbejdsmiljø vigtigt. Det er samtidig et område i konstant udvikling og jeg bruger meget tid på at holde mig ajour med den nyeste lovgivning.
Hulgaard Advokater danner de perfekte rammer for en moderne og innovativ arbejdsplads. Der er plads til de store ambitioner, samtidig med at det er muligt at passe studie og fritidsliv ved siden af.
Det betyder meget for mig, at jeg har en stor mængde fleksibilitet på min arbejdsplads og selv kan tilrettelægge min tid, særligt med et krævende studie ved siden af.
Når jeg ikke er på arbejde eller til undervisning, bruger jeg meget tid på foreningslivet ved universitetet. Jeg har gennem min studietid været med i flere studenterforeninger, herunder som Faglig Sekretær i Juridisk Selskab, medlem af den studenterpolitiske forening Alternative Jurister og kasserer samt sanger og skuespiller i Juridisk Revy.
Når jeg ikke er på læsesalen eller foreningsgangen, løber jeg gerne en tur i skoven, sejler, vandrer, synger, hækler eller læser en god roman.
Jeg arbejder på kontoret i Aarhus.