Whistleblowerordning i samarbejde med Hulgaard Advokater
Er din virksomhed omfattet af kravet om en whistleblowerordning, tilbyder vi her hos Hulgaard Advokater forskellige pakker til netop dit behov. Er du i tvivl om, hvordan en whistleblowerordning kan fungere optimalt i din virksomhed, vil vi i det følgende guide dig gennem vores forskellige muligheder.
Hvem skal have en whistleblowerordning?
Den 17. december 2021 skal alle private virksomheder med 250 eller flere ansatte have etableret en whistleblowerordning. Kravet gælder også alle offentlige myndigheder med mere end 50 ansatte.
Fra den 17. december 2023 udvides kravet til at gælde private arbejdsgivere med mere end 50 ansatte.
Kravene følger af whistleblowerloven.
Hvad er en whistleblowerordning?
En whistleblowerordning er en ordning, som sikrer, at ansatte, kunder og samarbejdspartnere mv. har mulighed for at indberette alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold.
Når en virksomhed eller offentlig myndighed modtager en indberetning via whistleblowerordningen, skal den følge op på indberetningen og give feedback til whistlebloweren.
Whistleblowerordningen skal udformes, så den sikrer fortrolighed om identiteten på whistlebloweren.
Hvorfor er det vigtigt at etablere en whistleblowerordning?
Først og fremmest kan en whistleblowerordning give virksomheden mulighed for at træde ind i alvorlige og kritisable forhold eller lovovertrædelser og dermed håndtere disse tidligt.
De ansatte er ofte de første til at opdage alvorlige og kritisable forhold eller lovovertrædelser, hvor de er ansat. Mange ansatte er imidlertid tilbageholdende med at gå videre med oplysninger eller mistanker om andre medarbejderes adfærd af loyalitetshensyn. Der kan derfor løbende ske kritisable ting i en virksomhed eller offentlig myndighed, uden at ledelsen eller andre relevante opnår kendskab hertil. Uvidenhed bevirker, at man bliver afskåret fra at handle, herunder rette op på forholdene. En whistleblowerordning kan være med til at reducere denne uvidenhed og sikre muligheden for at handle.
For mange virksomheder og offentlige myndigheder er det en pligt at indføre en whistleblowerordning. Tilsidesættelse af denne forpligtelse kan straffes med bøde.
Whistleblowerloven giver også whistleblowere en udvidet beskyttelse mod repressalier. En whistleblower, der bliver udsat for repressalier som følge af en indberetning, har nemlig ret til en godtgørelse, eller potentielt at blive genansat, såfremt denne er blevet afskediget, hvis tungtvejende hensyn ikke taler imod dette.
Whistleblowerordning med Hulgaard Advokater
Hulgaard Advokater har indgået et samarbejde med Whistleblower Software ApS for at kunne levere en sikker og brugervenlig løsning designet til vores kunders behov.
Løsningen er ISAE 3000 revideret (ISAE 3000 erklæring) og benytter ISO 27001 certificeret hosting kombineret med sikkerhedsfunktioner som fx end-to-end-kryptering.
Herudover tilbyder systemet mulighed for tilpasning af indberetningsmuligheder, funktioner, arbejdsfordeling og meget mere, så løsningen kan tilpasses den enkelte virksomheds behov.
Vi tilbyder følgende tre løsninger:
Basic | Standard | Plus | |
Licens til system | x | x | x |
Online introduktion | x | x | x |
Systemsupport | x | x | x |
Whistleblowerpolitik til ekstern brug | x | x | x |
Interne retningslinjer | x | x | |
Administration af whistleblowerordningen | x | ||
Årlig afrapportering | x | ||
Juridisk rådgivning | x |
Whistleblowerordning Basic
Denne løsning henvender sig til de virksomheder og offentlige myndigheder, der gerne vil have adgang til en digital whistleblowerordning og have en whistleblowerpolitik til eksternt brug, men selv vil stå for alt det praktiske samt for udarbejdelse af lovpligtige procedurer ift. indberetning og håndtering af indberetninger.
Whistleblowerordning Basic indeholder:
- En licens til Whistleblower Software systemet
- Online introduktion til systemet
- Systemsupport via Whistleblower Software
- En whistleblowerpolitik til ekstern brug om anvendelsen af whistleblowersystemet
Prisen for denne løsning er:
Antal medarbejdere | Pris pr. år |
0-49 | 6.500 kr. |
50-249 | 7.800 kr. |
250-499 | 12.300 kr. |
500-999 | 19.500 kr. |
1.000-2.000 | 25.500 kr. |
2.000+ | 31.500 kr. |
Whistleblowerordning Standard
Denne løsning henvender sig til de virksomheder og offentlige myndigheder, som selv ønsker at administrere deres whistleblowerordning, men gerne vil sikre, at deres procedurer og håndtering af indberetninger lever op til whistleblowerlovens krav. Med denne løsning skal virksomheden selv administrere og forholde sig til de løbende indberetninger.
Whistleblowerordning Standard indeholder:
- En licens til Whistleblower Software systemet
- Online introduktion til systemet
- Systemsupport via Whistleblower Software
- En whistleblowerpolitik til ekstern brug om anvendelsen af whistleblowersystemet
- Interne retningslinjer til håndtering af whistleblowerordning, der sammen med whistleblowerpolitikken lever op til lovens krav om at etablere og dokumentere procedurer for whistleblowerordningen
Prisen for denne løsning er:
Antal medarbejdere | Pris 1. år | Pris pr. år herefter |
0-49 | 12.000 kr. | 6.500 kr. |
50-249 | 13.500 kr. | 7.800 kr. |
250-499 | 18.000 kr. | 12.300 kr. |
500-999 | 25.500 kr. | 19.500 kr. |
1.000-2.000 | 31.500 kr. | 25.500 kr. |
2.000+ | 37.500 kr. | 31.500 kr. |
Whistleblowerordning Plus
Denne løsning henvender sig til de virksomheder og offentlige myndigheder, som gerne vil overlade håndteringen af whistleblowerordningen til specialister. Med denne løsning varetager vi administrationen af whistleblowerordningen, så virksomheden i stedet kan fokusere på dens kerneaktiviteter. Vi sikrer, at håndteringen af whistleblowerordningen sker hurtigt, effektivt og i overensstemmelse med whistleblowerloven. Virksomheden vil alene skulle bistå os med oplysninger til brug for håndteringen af indberetninger.
Whistleblowerordning Plus indeholder:
- En licens til Whistleblower Software systemet
- Online introduktion til systemet
- Systemsupport via Whistleblower Software
- En whistleblowerpolitik til ekstern brug om anvendelsen af whistleblowersystemet
- Interne retningslinjer til håndtering af whistleblowerordning, der sammen med whistleblowerpolitikken lever op til lovens krav om at etablere og dokumentere procedurer for whistleblowerordningen
- Administration af whistleblowerordningen
- Årlig skriftlig afrapportering
- Juridisk rådgivning i forbindelse med indberetninger indtil opstart af en evt. juridisk sag
Prisen for denne løsning starter ved 40.000 kr. pr. år. I prisen er inkluderet juridisk rådgivning i form af screening af op til 5 indberetninger årligt.
Den endelige pris aftales med den enkelte virksomhed eller offentlige myndighed på baggrund af deres forhold og behov.
Der er i den forbindelse bl.a. mulighed for at inkludere yderligere juridisk rådgivning i form af fx screening af et højere antal af indberetninger og tilføje fysiske afrapporteringer.
Supplerende rådgivning
Indberetninger kan vedrøre alt fra overtrædelser af GDPR til en ansats misbrug af virksomhedens midler.
Leder en indberetning til, at der skal opstartes en sag, så står vi naturligvis altid klar til at bistå vores kunder med håndteringen heraf.
Nogle af de klassiske eksempler herpå er en indberetning om en ansats tyveri, som leder til, at virksomheden vurderer, at der er et behov for at afskedige eller bortvise den pågældende. Det kan også være, hvis et skattemæssigt problem afdækkes og konsekvenserne heraf skal mindskes mest muligt. En indberetning vil også kunne afdække, at der er sket et bud på persondatasikkerheden, og der derfor skal ske anmeldelse til Datatilsynet og evt. orientering af de berørte personer.
Hos Hulgaard Advokater har vi specialister inden for bl.a. ansættelsesret, GDPR, moms, afgifter, skat og selskabsforhold. Vi kan derfor bistå ved alle relevante indberetninger.
Kontakt os
Er du interesseret i at få etableret en digital whistleblowerordning med os, eller har du spørgsmål hertil, så er du altid velkommen til at kontakte:
Advokat Kristine Mølgaard Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk
Advokat Marcus Gangdal på tlf. 38 40 42 47 eller maj@hulgaardadvokater.dk
Datatilsynet fokuserer i 2022 på forsyningsselskaber
Datatilsynet fokuserer i 2022 på forsyningsselskaber Af: Kristine Mølgaard Mogensen Datatilsynet fører tilsyn med, om reglerne om databeskyttelse bliver overholdt. Hvert år melder de ud, hvilke områder de særligt vil fokusere på i deres...