Blog

SKATs dummebøder

10.08.17 | Aktionærer, Skatter og afgifter | 0 Kommentarer

Af Lida Hulgaard:

Grundreglen i indkomstskattesystemet er, at skatteyderne skal betale skat af deres indkomst: ”Som skattepligtig indkomst betragtes – den skattepligtiges samlede årsindtægter – bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi -” står der i statsskattelovens § 4.

Dette udgangspunkt er stadigt gældende, også selvom ikke alle indkomster beskattes med samme skatteprocent.

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fratrækkes driftsomkostninger m.v., renter og vedligeholdelsesudgifter samt andre fradragsberettigede udgifter. Heller ikke alle udgifter har samme skattemæssige fradragsværdi. Det afhænger af den indkomstart (personlig indkomst, kapitalindkomst m.v.), som udgifterne kan fra-drages i.

Skattegrundlaget er nettoindtægten, som den opgøres efter fradrag af de fradragsberettigede udgifter.

Imidlertid er der i de senere år dukket skatteregler op, der ikke beskatter på grundlag af nettoindkomsten.

Som eksempel herpå kan nævnes aktionærlån. Lån er sædvanligvis ikke skattepligtig indkomst, fordi lån jo skal tilbagebetales til långiver og derfor ikke er en indtægt. Det gælder nu ikke længere for aktionærlån.

Hæver hovedaktionæren penge i sit selskab, kan det være som løn for udført arbejde eller som udbytte vedtaget på en generalforsamling eller måske udloddet som maskeret udbytte. Disse beløb beskattes som al anden løn eller som aktieudbytte.

Optagelse af lån derimod kolliderer med regler både i selskabslovens § 210 og i ligningslovens § 16 E. Et kapitalselskab må således ikke yde lån til kapitalejere eller til ledelsen i selskabet. Overtrædelse straffes med bøde efter § 367. Efter ligningslovens § 16 E beskattes sådanne lån som hævninger, selvom lånet skal tilbagebetales. Det er dog ”generøst” bestemt, at tilbagebetalingen til selskabet ikke medregnes som skattepligtig indkomst ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Resultatet er, at aktionæren beskattes af en indkomst, som han ikke har erhvervet, for beløbet skal jo betales tilbage til selskabet. Og han slipper ikke for at betale skat igen, når det tilbagebetalte beløb senere udbetales til ham som løn eller som udbytte. Derudover risikerer han også en bøde efter selskabsloven.

Skatten bliver her til en bødelignende straf, ikke en sædvanlig skattebetaling af en indkomst.

Det siger sig selv, at ingen skatteyder vil anse det for attraktivt at optage lån i sit selskab under disse omstændigheder, for hele beløb kan nemt forsvinde i skat. Det har jo også været formålet med bestemmelsen, at sådanne dispositioner ikke skal være attraktive. Eller sagt med andre ord: Der er tale om en revolverregel.

Det må antages, at beskatningssituationen kun vil opstå ved en misforståelse, enten ved ukendskab til reglerne, eller fordi der er sket fejl hos selskabet, hos aktionæren, i banken el. lign. Deraf navnet dummebøde.

Også i andre situationer kan opstå tilfælde, hvor skatteydere mister en retsstilling, de ellers havde krav på, fordi en frist overskrides el. lign. Højesterets dom i SKM 2016.165 HR er et eksempel på, at en dummebøde blev afværget. Fristerne i tonnageskatteloven var ikke blevet overholdt, men Højesteret fastslog, at det var revisor, der havde begået en klar fejl. Under disse omstændigheder havde selskabet krav på genoptagelse og ændring af selvangivelsen.

Det er vores opfattelse, at SKATs dummebøder er uheldige, da de vil blive opfattet som uretfærdige af de personer og virksomheder, der bliver ramt heraf. Sådanne uretfærdigheder er med til at nedbryde den enkelte skatteyders tiltro til vores skattesystem, hvilket i værste fald vil kunne underminere fundamentet for vores velfærdsstat.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *