Om os
Hos Hulgaard Advokater er vi til for vores kunder.
Vi arbejder ud fra et mål om at skabe de bedste resultater for vores kunder. Det gør vi via vores stærke specialistviden inden for udvalgte arbejdsområder og med ærlig rådgivning og skræddersyede juridiske løsninger. Vores mission er, at vi med vores løsninger skaber bedst mulig værdi for vores kunder.
Vi lægger en ære i at få paragraffer og forretning til at gå op i en højere enhed ved at lave løsninger, som bygger bro imellem jura og forretning. Vi prøver at gøre det komplekse enkelt. Vi ønsker ikke at være de største, men blandt de bedste til det, vi laver.
Vi er et dedikeret erhvervsadvokatfirma, som i over 25 år har rådgivet en bred vifte af kunder i hele Danmark, herunder erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner, fonde, finansielle virksomheder og energisektoren, ligesom vi rådgiver private inden for vores skatteretlige specialeområde.
Vi har kontor i Kolding, Aarhus og Ballerup, ligesom vi siden 1990 har haft et søsterkontor, Peter Nielsen & Partners Law Office, i Warszawa, Polen.
Vi samarbejder løbende med andre advokater, revisorer og rådgivere i det omfang, vores kunder har behov for rådgivning inden for områder, som falder uden for vores kompetencer. Vi lægger vægt på god dialog med vores kunders øvrige rådgivere for derved at nå frem til den bedste løsning for kunden.
Hulgaard Advokater er et innovativt og nytænkende advokatfirma, der udover at konsolidere og udbygge de erhvervsjuridiske ekspertiseområder følger med udviklingen og tager del i de muligheder, tiden giver.
Vi tror på værdiskabelsen igennem kundetilpassede løsninger. Vi ønsker at knytte stærke bånd, have langvarige relationer og være vores kunders foretrukne juridiske samarbejdspartner.