Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Blog

Skønsmæssig ansættelse

Af Cecilie Terndrup

Vi ser ofte, at Skattestyrelsen foretager en skønsmæssig forhøjelse af en virksomheds eller en skatteyders indkomst.

Ved en skønsmæssig ansættelse forstås, at Skattestyrelsen tilsidesætter det grundlag, som virksomheden eller skatteyderen selv har indgivet i skattepligtig indkomst til Skattestyrelsen og i stedet for fastsætter et skøn over virksomhedens eller skatteyderens indkomst.

Sager omkring skønsmæssige ansættelser drejer sig oftest om:

  1. Hvorvidt Skattestyrelsen er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, og/eller
  2. Om skønnet er foretaget på et forkert grundlag, eller er åbenbart urimeligt.

 

Hvornår kan Skattestyrelsen foretage en skønsmæssig ansættelse?

Skattestyrelsen kan foretage en skønsmæssig ændring af din virksomheds eller din indkomst i tilfælde, hvor:

  • Virksomhedens regnskaber kan tilsidesættes,
  • Du har et lavt eller negativt privatforbrug,
  • Du eller din virksomhed har modtaget en række indbetalinger på bankkontoen, som ikke er indberettet til Skattestyrelsen,
  • Skattestyrelsen er uenig i opgørelsen af fordelingen af løn, aktiver m.m. mellem nærtstående parter.

 

Hvem har bevisbyrden?

En skattesag er en almindelig civilretlig sag. Den ene part vil være virksomheden/skatteyderen overfor den anden part, som er skattemyndighederne.

Som i enhver anden civilretlig sag er udgangspunktet derfor også, at det er den part, som vil have lagt en påstand til grund, der har bevisbyrden herfor. Men som i andre civile sager kan bevisbyrden svinge frem og tilbage mellem parterne.

Når Skattestyrelsen ønsker at foretage en skønsmæssig ansættelse af skat, moms m.v., er det derfor Skattestyrelsen, der skal kunne sandsynliggøre eller dokumentere, at der er grundlag herfor. Dette kan eksempelvis ske ved, at Skattestyrelsen konstaterer en større mængde differencer i regnskabet, en yderligere indtægtskilde eller indtægter af en vis størrelse, som ikke har været selvangivet.

Herefter vil bevisbyrden være vendt om, og det vil derfor være op til virksomheden eller skatteyderen at bevise, at regnskabet er korrekt, at indsætninger stammer fra allerede beskattede midler, lån, salg af privat indbo eller lignende, eller at det af Skattestyrelsen udøvede skøn er forkert eller åbenbart urimeligt.

 

Selve skønnet

Når Skattestyrelsen foretager et skøn over en virksomhed eller skatteyders indkomst, må det skønnet ikke være åbenbart urimeligt eller hvile på et forkert grundlag. Det betyder, at skønnet skal være så virkelighedsnært som muligt.

Ofte lægger Skattestyrelsen vægt på statistiske data, så som branchetal eller gennemsnitstal fra Danmarks Statistik, til brug for opgørelse af skønnet over virksomhedens eller skatteyderens indkomst. Disse tal kan fint inddrages, men bør aldrig stå alene, hvor der er holdepunkter for at kunne foretage et mere konkret skøn.

Vi oplever desværre, at Skattestyrelsen indimellem helt glemmer at tage højde for de konkrete forhold, som særligt gør sig gældende for den pågældende virksomhed eller skatteyder. I og med, at der er tale om et skøn, vil dette også oftest kunne påvirkes af en række forskellige faktorer. Særligt på området for skønsmæssige ansættelser findes der et utal af både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte afgørelser. Derfor kan det være særligt relevant at rådføre sig med en skatteprocesadvokat med særlig erfaring inden for området.

 

Eksempel på en konkret sag

Til illustration kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 25. november 2020, sagsnr. 19-0109596, der bl.a. omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse var forkert, og om afgørelsen derfor skulle sendes til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteyderen havde i indkomståret 2016 været studerende, hvorfor indkomsten i dette år havde været lav. På grund af personlige forhold havde skatteyderen ikke kunnet færdiggøre sin uddannelse, ligesom skatteyderen ikke havde kunnet varetage et arbejde i de efterfølgende indkomstår. Skatteyderen havde levet sammen med et familiemedlem, der havde betalt huslejen i de pågældende indkomstår.

I sagen havde Skattestyrelsen forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst på baggrund af en række indsætninger og et lavt privatforbrug. Skattestyrelsen havde herved foretaget et skøn over skatteyderens indkomst ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik om husstandes årlige forbrug for årene, sammenholdt med det beregnede privatforbrug.

Vi repræsenterede skatteyderen under klagesagen og gjorde opmærksom på, at det af Skattestyrelsen foretagne skøn var generelt og ikke byggede på et konkret skøn. Ved Skattestyrelsens afgørelse var skatteyderens indkomstforhold for indkomståret 2016 bl.a. ikke blevet tillagt nogen betydning for skønnet over indkomsten for indkomstårene 2017 og 2018 – selvom skatteyderens måde at leve på ikke adskilte sig markant fra det pågældende indkomstår. Derudover pointerede vi en række øvrige forhold, som tillige burde have været tillagt vægt ved skønnet. Skattestyrelsen havde end ikke begrundet, hvorfor tallene fra Danmark Statistik skulle give et mere retvisende billede af skatteyderens indkomst end tallene over skatteyderens indkomst for 2016.

Særligt i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der var foretaget et konkret eller generelt skøn, udtalte Landsskatteretten bl.a. følgende:

”… men kan ikke tiltræde det af Skattestyrelsen foretagne skøn over indkomsten, da der er tale om et generelt skøn, der alene er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitlig forbrug for en person i en husstand med mindst tre voksne i indkomstårene 2016 og 2017, og da klageren efterfølgende har fremlagt en række nye oplysninger til Skatteankestyrelsen, som ikke har været efterprøvet hos Skattestyrelsen.”

På baggrund heraf kom Landsskatteretten frem til, at sagen skulle sendes til fornyet behandling for så vidt angik den skønsmæssige forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår.

 

Brug for hjælp?

Har du modtaget en henvendelse fra Skattestyrelsen – enten i form af en materialeindkaldelse, et forslag til afgørelse eller en afgørelse – er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

 

 

Cecilie Terndrup

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 48
Mobil: +42 13 42 48
ct@hulgaardadvokater.dk