if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Blog

Udenlandsk indkomst skal selvangives

Af Selina Musa & Lars Lauge Nielsen

Når man har fast bopæl i Danmark, er man fuldt skattepligtig i Danmark. Dette indebærer, at man er omfattet af globalindkomstprincippet, som vil sige, at man skal beskattes af sin indkomst, uanset hvor i verden denne hidrører. Man skal beskattes af sin indkomst uanset, om denne hidrører fra f.eks. en konto i Schweiz (renter og andet afkast) eller en lejlighed i Marbella (ejendomsskat). Denne udenlandske indkomst skal derfor selvangives behørigt i Danmark.

Der opstår en risiko for dobbeltbeskatning, hvis både Danmark og det pågældende udland beskatter samme indkomst. Derfor er der indført lempelsesregler, som både findes i internretlig lovgivning, men også i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Man kan derfor fradrage skatten, der er betalt i udlandet, i Danmark.

Læs mere om hvornår udenlandsk indkomst skal selvangives her

 

Eksempel:

Skatteyder har royaltyindtægter på 500.000 kr. i udlandet. I Danmark beskattes royaltyindtægter med 22 %, hvilket vil sige, at skatteyders danske skat er 110.000 DKK. I udlandet beskattes royaltyindtægter med 5 %, hvorfor skatteyder betaler 25.000 DKK i skat i udlandet – det vil sige hele skatten udgør 135.000 DKK. Ifølge lempelsesreglerne kan skatteyder fradrage skatten, der er betalt i udlandet, hvorfor situationen ser således ud:

Skatten i Danmark efter lempelse (110.000 – 25.000)                                DKK           85.000

Skatten i udlandet                                                                                            DKK           25.000

Skat i alt                                                                                                             DKK         110.000

 

Som skatteyder har man ingen interesse i at betale for meget i skat, hvorfor lempelsesreglerne er indført. Derfor er det vigtigt at selvangive den udenlandske indkomst, da man 1) opnår fradrag for den udenlandske skat og 2) undgår konsekvenserne ved udeladelse.

 

Konsekvenser ved udeladelse

Det er strafbart, hvis skatteyder ikke fortæller skattemyndighederne om udenlandske skattepligtige indtægter. Skatteyder risikerer en skattesag, hvor skatten, der ikke er indberettet, skal betales med renter. Inddrivelsesrenten er på 7,55 % (2022), når man har gæld til det offentlige. Her er det væsentligt at bemærke, at der siden 1. januar 2020 ikke har været fradragsret på inddrivelsesrenter. Herudover risikerer skatteyder en straffesag, hvor der udover skattebetalingen og renterne skal betales en bøde og i værste fald kan resultere i en fængselsstraf.

Det er dog væsentligt at sondre mellem skatteunddragelse under og over 250.000 DKK.

Ved skatteunddragelse under 250.000 DKK beregnes bøden til 2 gange den samlede unddragelse, når skatteyder har handlet forsætligt. Ved grov uagtsomhed beregnes bøden som 1 gang den samlede unddragelse. Den del af skatteunddragelsen, der ikke overstiger 60.000 DKK, beregnes 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

 

Eksempel:

Skatteyder har forsætligt unddraget 100.000 DKK i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 1) + (40.000 x 2) = 140.000 DKK.

 Skatteyder har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 DKK i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 0,5) + (40.000 x 1) = 70.000 DKK.

Hvis skatteunddragelse overstiger 250.000 DKK, risikerer skatteyder en fængselsstraf og en bøde svarende til 1 gang det unddragne beløb.

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hulgaard Advokater har betydelig erfaring i både skatterådgivning i, hvordan der skal selvangives til Danmark og at hjælpe skatteydere med at få det bedst mulige udfald, hvis Skattestyrelsen har taget fat i sagen og varsler en skattesag og/eller en straffesag.

Hvis du har spørgsmål til din selvangivelse, så er du velkommen til at kontakte os.

Lars Lauge Nielsen
Advokat (L)

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 24
Mobil:   +45 40 80 64 24
E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

Lars Lauge Nielsen
Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk