Skattestyrelsen har tavshedspligt
Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen
Skattestyrelsen medarbejdere har ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om skatteborgernes økonomiske, erhvervsmæssige og personlige forhold, som de bliver bekendt med under varetagelsen af deres arbejde.
Det er modstykket til den meget vidtgående oplysningspligt, som ikke kun de enkelte skatteydere, men også deres samarbejdspartnere, er underlagt, dels i form af pligt til indgivelse af selvangivelse og kontroloplysninger, dels i form af den generelle pligt til ikke at afgive urigtige eller vildledende oplysninger, som fremgår af skattekontrollovens straffebestemmelser.
Også advokater har generelt tavshedspligt. De er tillige fritaget fra vidnepligt, jf. retsplejelovens § 170. Dog kan retten pålægge advokater at afgive vidneforklaring i betydningsfulde sager, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald. Denne regel gælder ikke for forsvarere.
Højesteret har i UfR 1981.106 HR fastslået, at SKAT (som i dag er Skattestyrelsen) kan kræve en advokats regnskabsmateriale udleveret og anvende oplysningerne ved kontrol af hans klienters skatteansættelse. Advokaternes tavshedspligt begrænser ikke forpligtelserne efter skattekontrolloven.
Det er en klar undtagelse fra i øvrigt faste principper, at det i 2012 blev bestemt, at selskabers og fondes skattepligtige indkomst og skattebetaling offentliggøres i de såkaldte skattelister. Dette politiske indgreb var et led i myndighedernes indsats imod nulskatteselskaber.
Parter i en skattesag kan få aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovgivningen. Andre end sagens parter derimod kan ikke få aktindsigt. Offentlighedslovens § 35 bestemmer, at adgangen til aktindsigt er begrænset af bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Selv en oplysning om, at der er påbegyndt en skattesag mod en bestemt skatteyder, er tavshedsbelagt.
Skattestyrelsens afgørelser offentliggøres ikke. Det samme gælder for ankenævnenes afgørelser.
Når Skatterådets og Landsskatterettens afgørelser offentliggøres, sker det altid i anonymiseret form. Nogle gange må sagsfremstillingen forkortes væsentligt for at overholde kravet om anonymitet. Hvis det ikke er muligt uden helt at miste sammenhæng og forståelse, kan offentliggørelse undlades. Offentliggørelse sker i SKM-register og i www.skatteafgoerelsesdatabasen.dk.
I modsætning hertil er retsplejen ved domstolene offentlig. Pressen og andre interesserede kan overvære retsmøderne, og retslister og domme nævner normalt parterne og deres advokater ved navn. Det gælder også i straffesager. Hvis en skatteyder indbringer en sag for domstolene, ophører den diskretion, som sagen er underlagt under behandlingen i forvaltningen.
Læs mere om hvad Hulgaard Advokater kan hjælpe med indenfor Skattesager her
Gælder tavshedspligten også for pensionerede skattemedarbejdere og ansatte ved politiet?
Vi har fået kendskab til at en tidligere skatteinspektør (Langå Kommune) der er flyttet til et sommerhusområde spreder oplysninger og usande oplysninger om tidligere skattesager vedr privatpersoner.
Hvad er strafferammen for brud på tavshedspligten?
Kære Niels
Tak for din henvendelse. Tavshedspligten for skattemedarbejdere gælder også efter ansættelsens ophør.
Tavshedspligten fremgår af forvaltningslovens § 27, stk. 1, som bestemmer:
§ 27
“Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om
1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og
2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.”
Strafferammen fremgår af straffelovens § 152:
Ҥ 152
Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.
Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.”
SKAT har i 2014 lavet nye retningslinjer for behandlingen af sådanne klager. Læs mere her: http://www.skat.dk/skat.aspx?oID=2160828&chk=214580
Man kan klage over brud på tavshedspligten ved at rette henvendelse her:
SKAT
Østbanegade 123
2100 København Ø
eller mailboks SKAT-Klage-sagsbehandling@Skat.dk.
Denne klageadgang er dog kun relevant, såfremt det har haft betydning for selve skattesagen eller lignende.
Når medarbejderen ikke arbejder der mere, og skattesagen er afsluttet, så er det rigtige at indgive en politianmeldelse.
Håber dette besvarede dine spørgsmål.