Kender du betydningen af denne dato?

Af Lars Lauge Nielsen

Hvis du har eller får brug for at lave ændringer af din årsopgørelse for tidligere indkomstår, er der en vigtig genoptagelsesfrist, som du bør kende.

Reglerne om genoptagelse af et tidligere indkomstår opdeles i henholdsvis ordinær og ekstraordinær genoptagelse.

Ordinær genoptagelse

”En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen”.

Og hvad betyder det så?

Det betyder, at hvis man eksempelvis har glemt et fradrag i sin årsopgørelse for 2019 og efterfølgende ønsker at selvangive dette fradrag, så skal det ske senest den 1. maj 2023. Hvis man først efter denne dato oplyser Skattestyrelsen om fradraget, vil Skattestyrelsen som den absolutte hovedregel afvise at ændre årsopgørelsen for indkomståret 2019. Det gælder, uanset om man simpelthen har glemt fradraget, eller om man først efterfølgende er blevet opmærksom på, at man var berettiget til fradraget.

Jeg får i mit arbejde som skatteadvokat ugentligt henvendelser fra skatteydere, som ønsker at få genoptaget tidligere indkomstår med henblik på selvangivelse af fradrag eller andre forhold. Det første jeg gør, vil være at tjekke, om genoptagelsesfristen er overholdt. Det er den sjældent, hvilket gør det meget svært for os at hjælpe den pågældende skatteyder.

Det er samtidigt mere end svært at forklare skatteyderen, at Skattestyrelsen godt nok anerkender, at den oprindelige årsopgørelse har været forkert, men at de desværre ikke kan ændre i tallene, fordi genoptagelsesfristen er overskredet. Så denne dato kan meget vel have betydning for dig og for mange andre skatteydere.

Ekstraordinær genoptagelse

Efter den ordinære genoptagelsesfrist eksisterer der alene en meget snæver mulighed for at få ændret sin årsopgørelse. Betingelserne herfor er dog meget sjældent opfyldte. Jeg vil anslå, at skatteyderen i max. 5% af tilfældene vil være berettiget til genoptagelse efter reglerne for ekstraordinær genoptagelse, da der findes en række betingelser herfor, som skatteyderen sjældent kan opfylde.

Skattestyrelsen har omvendt en vid adgang til ekstraordinær genoptagelse

Reglerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse gælder også, når Skattestyrelsen efterfølgende ønsker at ændre en skatteansættelse – fx pga. manglende beskatning af en given indtægt. Reglerne er dog udfærdiget på en sådan måde, at Skattestyrelsen har markant bedre mulighed for at genoptage en skatteansættelse, når ovennævnte genoptagelsesfrist er sprunget, end tilfældet er for skatteyderne.

Det kan skyldes, at Skattestyrelsen gør gældende, at den pågældende skatteyder har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at selvangive en given indtægt, hvorefter der vil kunne ske genoptagelse efter reglerne om ekstraordinær gentagelse – altså uanset overskridelsen af ovennævnte genoptagelsesfrist. Skattestyrelsen gør oftere og oftere dette argument gældende, og det fører næsten altid til, at Skattestyrelsen får lov til at genoptage et tidligere indkomstår efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Der eksisterer altså en meget væsentlig ubalance i disse regler, idet skatteyderne således som det klare udgangspunkt ikke kan få genoptagelse efter nævnte genoptagelsesfrist, mens Skattestyrelsen ikke behøver at bekymre sig synderligt om denne frist, idet de kan anføre, at skatteyderen har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Læs mere om ekstraordinær genoptagelse her.

Så mit råd vil være at indprente sig denne dato, ”den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb”, idet en manglende overholdelse heraf kan få betydelige negative skattemæssige konsekvenser.

Hvis du vil vide mere om genoptagelse, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk