Vælg en side
EN

Menu

Mellemholdingselskaber – Ophør af beskatning af porteføljeaktier

28. maj 2025 —
3 min læsetid
Mellemholdingselskaber - Ophør af beskatning af porteføljeaktier

Selina Musa
Erhvervsjuridisk fuldmægtig
E: sm@hulgaardadvokater.dk

Mellemholdingselskaber - Ophør af beskatning af porteføljeaktier

Niklas Nyborg
Associeret Partner, advokat
E: nny@hulgaardadvokater.dk

Ikke længere beskatning af udbytte fra unoterede porteføljeaktier

Indtil den 1. januar 2025 blev udbytte fra unoterede porteføljeaktier beskattet med en skattesats på 15,4 %. En unoteret porteføljeaktie er en aktie med under 10 % ejerandel, som ikke handles på en børs.

Beskatningen ophørte pr. 1. januar 2025, som en del af Iværksætterpakken, så udbytte nu er skattefrit, ligesom en eventuel gevinst ved salg af samme type aktie også er skattefri.

Hvad er et ”mellemholdingselskab”?

Reglen om beskatning af udbytte, hvis en aktionær ejer under 10 %, har gjort, at virksomheder – især partnerejede – har oprettet selskabsstrukturer med ”mellemholdingselskaber”.

Det betyder, at kapitalejere/partnere, som har ejet under 10 % via deres eget holdingselskab, har samlet sig i mellemholdingselskaber med andre partnere for samlet at opnå en ejerandel på over 10 % og dermed retten til skattefrit udbytte.

Fordelen ved denne struktur har været muligheden for skattefrit udbytte, men den medfører samtidig større administrative byrder, da antallet af selskaber stiger, og ejerstrukturen kompliceres.

Derudover bliver kabalen tit svær at få til at gå op, hvis der løbende sker ind- og udtræden i partnerkredsen, når partnerne er samlet i ”grupper” i mellemholdingselskaber.

Mulighed for at lukke ”mellemholdingselskab”

Hvis den største årsag til at benytte sig af mellemholdingselskaber har været at opnå skattefrit udbytte, så kan det nu give mening at overveje at forsimple ejerstrukturen og reducere de administrative byrder.

Hvis mellemholdingselskaberne ikke har anden aktivitet, kan de rimelig simpelt lukkes ved fusion eller betalingserklæring.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til lovændringen, eller vil have et oplæg til lukning af mellemholdingselskaber, så er du velkommen til at kontakte os.

Niklas Nyborg
Associeret Partner, advokat
Mobil: +45 42 13 42 41
E-mail:nny@hulgaardadvokater.dk

Selina Musa
Erhvervsjuridisk Fuldmægtig
Mobil: +45 42 13 42 19
E-mail: sm@hulgaardadvokater.dk