Aktionærer

 Det interessefællesskab der er mellem en hovedaktionær og dennes selskab indebærer, at alle dispositioner, der foretages mellem aktionæren og selskabet, har Skattestyrelsens særlige bevågenhed. Som eksempel kan nævnes overdragelse af aktiver mellem selskabet og aktionæren, hvor Skattestyrelsen særligt fokuserer på, om aktiver sælges for dyrt fra aktionæren til selskabet eller for billigt fra selskabet til aktionæren.

Et andet eksempel kan være udlån mellem aktionæren og selskabet, hvor lånet skal forrentes på markedsvilkår. En særlig udfordring er reglerne om ulovlige aktionærlån, hvor lovgiver har valgt at udforme nogle regler på skatteområdet, som ikke er i overensstemmelse med de almindelige regler herom i selskabsloven og som i øvrigt kan føre til nogle helt urimelige skattemæssige resultater.

Andre eksempler er reglerne om fri bil, båd, sommerhus m.v., hvor beskatning ikke sker ud fra aktionærens brug, men ud fra rådigheden dvs. det forhold, at aktionæren har mulighed for at gøre brug af det pågældende aktiv. Dette indebærer, at aktionæren beskattes efter reglerne, selvom aktivet faktisk ikke benyttes, og aktionæren dermed ikke har nogen glæde heraf.

Et andet og meget relevant område er den såkaldte ”iværksætterskat”. Investeringer i unoterede selskaber sker ofte via holdingselskaber, da holdingselskaber kan sælge aktier i sådanne selskaber skattefrit. Er holdingselskabets ejerandel mindre end 10%, er konsekvensen imidlertid, at holdingselskabet ikke vil kunne modtage skattefrit udbytte og dermed kommer til at betale ekstra skat. Ved en skatteprocent i driftselskabet på 22% og en udbytteskat på 27% bliver den samlede skat i selskabet og hos aktionæren på 43,1%. Passerer indkomsten imidlertid et holdingselskab, der ikke kan modtage udbytte skattefrit, øges den samlede skat til 55,6%.

Aktieavancebeskatningsloven

I 2009 indsattes regler i aktieavancebeskatningsloven, der skal forhindre, at investorer puljer deres investeringer i fælles holdingselskaber med det formål at komme op på en ejerandel på over 10% (de såkaldte ”omvendte juletræer”). Disse værnsregler er komplicerede og fører ikke altid til logiske resultater. I nogle situationer er det således muligt at indsætte et sådant mellemholdingselskab og dermed undgå ekstraskatten på udbytte, mens det i andre situationer ikke er muligt.

Kontakt

Kontakt gerne advokat Øjvind Hulgaard på tlf. 38 40 42 44 eller hu@hulgaardadvokater.dk, hvis du ønsker at høre mere om aktuelle problemstillinger mellem aktionærer og deres selskaber.