Skatter og afgifter
Skattesager
Vi fører som udgangspunkt kun sager, som vi mener, vi kan og bør vinde. Principielle sager føres efter nærmere aftale.
Hulgaard Advokater har fra første dag ført sager mod skattemyndighederne – og vores medholdsprocent i skattesager er væsentligt højere end gennemsnittet. Eksempelvis har advokat Lars Lauge Nielsen ført skattesager for skatteydere ved Landsskatteretten og domstolene gennem en længere årrække med en gennemsnitlig medholdsprocent ved Landsskatteretten på 85% og ved domstolene på 75% (målt over den 10-årige periode 2003-2013). Den generelle medholdsprocent for skatteyderne ved domstolene er kun på ca. 15% og ved Landsskatteretten ca. 30%.
En sag kan starte med forhandlinger med den lokale skatteforvaltning eller indbringelse af sagen for Landsskatteretten, et ankenævn (skatteankenævn, vurderingsankenævn, motorankenævn) eller domstolene. På grund af vores erfaring kender vi ofte sagsbehandleren, hvilket altid er en god begyndelse i en skattesag.
Vi holder gerne et uforpligtende møde eller tager en telefonisk drøftelse om, hvordan du kommer videre med din skattesag med et godt resultat.
Hvis vi anbefaler dig at gå videre med din skattesag, kan vi på forhånd aftale en fast pris, hvor vi også kan tage hensyn til udfaldet af sagen. Der ydes efter gældende regler omkostningsgodtgørelse på 100% eller 50% ved førelse af skattesager.
Hvis du har fået et brev fra Gældsstyrelsen, kan vi desværre ikke hjælpe dig. Du skal i stedet kontakte Gældsstyrelsen direkte. Se Gældsstyrelsens kontaktoplysninger her.
Læs mere om Skattestyrelsens fokusområder – Skattely, Hobby eller erhverv, Trusts og Uber.
Vi vurderer gerne din skattesag – du kan læse mere under Lad os kigge på din skattesag
Kontakt
Kontakt gerne Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Maria Hygum Fleischer på tlf. 38 40 42 43 eller mhf@hulgaardadvokater.dk. Du kan også læse mere om skattesager her.
Skønsmæssig ansættelse
Skønsmæssig ansættelseAf Cecilie Terndrup Vi ser ofte, at Skattestyrelsen foretager en skønsmæssig forhøjelse af en virksomheds eller en skatteyders indkomst. Ved en skønsmæssig ansættelse forstås, at Skattestyrelsen tilsidesætter det grundlag, som virksomheden eller...