Teknisk vand som selvstændigt reguleret forsyningsart

Teknisk vand har indtil nu været underlagt den almindelige regulering for drikkevand, hvilket har medført kvalitetskrav til forsyningsformen og økonomiske krav til forsyningsvirksomheden, selv når vandet ikke har været anvendt til drikkevandsformål. Der er nu udstedt en ny lov, som fremadrettet regulerer forsyning med teknisk vand: Lov om forsyning med teknisk vand (lov nr. 700 af 20/06/2025) (herefter ’’loven’’), der trådte i kraft den 1. juli 2025. Med den nye sektorlovgivning etableres en selvstændig regulering af teknisk vandforsyning, uafhængig af de eksisterende regler for vand- og spildevandsforsyning.

Loven har blandt andet til formål at fremme brugen af alternative vandkilder og dermed understøtte anvendelsen af teknisk vand i industrielle processer, såsom eksempelvis i Power-to-X (PtX) anlæg, der har et højt vandforbrug.

Manglende adgang til vand er netop tidligere blevet fremhævet som en mulig barriere for udviklingen af PtX sektoren, men med den nye regulering åbnes altså mulighed for vandleverancer uden krav om drikkevandskvalitet og stram økonomisk regulering.

Vi har tidligere skrevet en artikel om teknisk vand i forbindelse med høringen af loven, som kan læses her. I artiklen kan du blandt andet læse nærmere om anvendelsen af teknisk vand og forholdet til monopolreguleringen i vandsektoren.

Nærværende artikel er en følgeton til vores tidligere artikel, da der siden høringen er foreslået og vedtaget en række præciseringer i lovteksten, som vi blandt andet vil belyse i denne artikel.

Anvendelsesområdet for loven

Loven finder anvendelse på forsyning med teknisk vand, men loven indeholder ikke en definition af begrebet ”teknisk vand”. Dette skyldes, at det ikke er vandets kvalitet, men derimod vandet anvendelse, der er afgørende for, om vandforsyningen er omfattet af lovens bestemmelser eller ej.

Vandets anvendelse er negativt afgrænset i forhold til forsyning med drikkevand, hvorfor ’’forsyningsaktiviteter med teknisk vand’’ er defineret som:

’’Indvinding, behandling, transport og levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v., og som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere efter aftale.’’

Med definitionen adskilles teknisk vand fra drikkevandsaktivitet. Det betyder således også, at begrebet er dynamisk og følger den til enhver tid gældende definition af drikkevand, jf. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets høringssvar til loven (læs mere her).

For at forstå præcist, hvad teknisk vand er, bliver man med andre ord nødt til at forstå definitionen af drikkevand. Drikkevand defineres i vandsektorlovens § 3, nr. 3, som:

1. ’’Alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller leveres fra tankvogn eller tankskib.
2. Alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum.
3. Alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.’’

For at der kan være tale om forsyning med teknisk vand indenfor lovens anvendelsesområde, er der krav om, at vandet udelukkende skal anvendes til andre formål, end dem som er nævnt ovenfor.

Efter høringen af lovforslaget, blev det yderligere præciseret i lovbemærkningerne, at hensigten om at levere vand, der ikke skal anvendes som drikkevand, skal være til stede i alle dele af produktionskæden for teknisk vand og for hele den mængde vand som leveres. Det betyder, at ingen dele af produktionskæden kan finde sted i samme anlæg som andre vandforsyningsaktiviteter. Der kan således f.eks. ikke være dele af produktionskæden såsom indvinding og transport, der foregår på samme anlæg eller samme virksomhed som drikkevandforsyningsaktiviteter.

Det fremgår af høringsnotatet, at afgrænsningen vil uddybes yderligere sammen med konkrete eksempler på aktiviteter, der stadig vil være forsyning med drikkevand i en kommende vejledning.

Forholdet til andre forsyningsformer

Som en naturlig følge af den negative afgrænsning af teknisk vand i forhold til definitionen af drikkevandsbegrebet, følger det af lovens § 4, stk. 1, at vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. dog undtagelsen nedenfor.

Det betyder, at vandselskaberne ikke selv må udføre eller finansiere forsyningsaktiviteter med teknisk vand, hverken i selve vandselskabet eller i selskaber, som er helt eller delvist, direkte eller indirekte ejet af vandselskabet. Der er altså et krav om fuldstændig selskabsmæssig adskillelse, hvorfor det altså ikke er tilstrækkeligt, at de tekniske vandaktiviteter drives fra et særskilt anlæg ejet af vandselskabet.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at vandselskaber stadig vil kunne indgå aftale om, at andre aftager vand, som selskabet har tilovers fra sin vand- eller spildevandsforsyningsaktivitet, til anden anvendelse end drikkevand. Vandselskabet vil dog ikke kunne behandle, transportere eller levere vandet.

Muligheden for at udøve forsyning med teknisk vand som tilknyttet virksomhed

Efter høringsfasen er der tilføjet en undtagelse i lovens § 4, stk. 2, hvorefter vandselskaber lovligt vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter de særlige bestemmelser om vandselskabers tilknyttet virksomhed i vandsektorlovens § 18 og regler udstedt i medfør deraf.

Reglerne om tilknyttet virksomhed indebærer, at et vandselskab vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, såfremt det sker på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, og at aktiviteterne (både omfangsmæssigt og økonomisk) er begrænsede i forhold til vandselskabets ”hovedaktivitet”.

Ved den seneste ændring af bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed, er det imidlertid præciseret yderligere, at det kun er vandselskaber med forsyningsaktiviteter, der omfattes af muligheden for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed. Vandselskaber med spildevandsforsyninger har dermed ikke denne mulighed, men vil som hidtil kunne indgå aftale om, at andre aftager spildevandet under den forudsætning, at vandselskabet ikke foretager yderligere (altså behandling, transport eller levering) til aftageren.

Vandselskabers mulighed for at udøve forsyning med teknisk vand som tilknyttet virksomhed medfører, at vandselskaber kan benytte nedlagte drikkevandsboringer til at forsyne andre virksomheder med andet end drikkevand, herunder også etablere og drive ledninger til virksomheden.

Overgangsordning for eksisterende selskaber og selskabsmæssig udskillelse

Overgangsperioden er forlænget siden høringen, således at selskaberne har længere tid til at foretage de nødvendige aktiviteter for selskabsudskillelse.

Overgangsordningen er justeret til samlet 1½ år fra lovens ikrafttræden, det vil sige til og med den 31. december 2026. Dette medfører, at en række bestemmelser i loven (§§ 3-6) først finder anvendelse for selskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede udøvede forsyningsaktiviteter med teknisk vand, når overgangsperioden er udløbet. Det betyder, at hvis der sker forsyning med teknisk vand i selskabet i dag, skal den selskabsmæssige udskillelse være gennemført inden den 1. januar 2027. Selskaberne vil kunne bruge overgangsperioden til at opsige og refinansiere eventuelle kommunale lånegarantier samt sikre, at de har tilvejebragt fornødent aftalegrundlag med deres respektive aftagere (mere herom længere nede i artiklen).

Kravet om selskabsmæssig udskillelse finder dog anvendelse for nye aktiviteter, som påbegyndes fra den 1. juli 2025, således også i selskaber, der udøver eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Kommuners udøvelse af teknisk vandforsyning

Loven giver kommuner mulighed for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand under visse forudsætninger. Helt overordnet skal kommuners deltagelse ske i kapitalselskabsform, og forsyningsaktiviteten skal udøves på kommercielle vilkår i konkurrence mod andre eventuelle teknisk vand-selskaber, herunder privatejede virksomheder.

Kommunerne kan ifølge lovens § 5 deltage i teknisk vand-selskaber:

1. indenfor egen kommunegrænse;
2. i geografisk tilstødende kommuner i samarbejde med disse; eller
3. i andre kommuner som en naturlig forlængelse af et teknisk vand-selskab omfattet af de 2 fornævnte.

Det følger af lovens § 6, stk. 1, at kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle ske i et kapitalselskab, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. dog stk. 3 eller § 4. Det medfører, at servicefunktioner kan varetages af et selvstændigt serviceselskab, samt at undtagelsen i lovens § 4, stk. 2, om tilknyttet virksomhed også gælder for kommunale teknisk vand-selskaber.

Dermed kan kommunale teknisk vand-selskaber også udføre aktiviteter, som efter en konkret vurdering kan gennemføres i tæt og naturlig tilknytning til forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

I forarbejderne nævnes blandt andet nedenstående eksempler på omfattede aktiviteter:

• Udnyttelse af egne ressourcer, såsom salg af rest-, overskuds- eller biprodukter opstået i forbindelse med forsyningsaktiviteten;
• Udlejning eller bortforpagtning af overskydende anlægskapacitet såsom bygninger, ledninger og lignende, som opstår i forbindelse med forsyningsaktiviteten; og
• Udnyttelse eller salg af energi opstået i forbindelse med forsyningsaktiviteten.

På den måde kan kommunale teknisk vand-selskaber eksempelvis udnytte og sælge sine ressourcer på samme måde som vandselskaberne. Energistyrelsen har oplyst, at ovenstående vil uddybes nærmere i en kommende vejledning.

Kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand

Lovens § 7 regulerer desuden kommuners økonomiske engagement i teknisk vand-selskaber. Kommuner må ikke yde tilskud eller stille garanti for lån til teknik vand-selskaber.

Kommuner kan dog foretage kapitalindskud i et teknisk vand-selskab, forudsat at kapitalindskuddet modsvares af en tilsvarende kommunal ejerandel, jf. lovens § 7, stk. 2 og 3. En beslutning herom træffes af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 7, stk. 4.

Kommunal modregning

Loven præciserer desuden, at alle modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kommunale teknisk vand-selskaber eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i et sådant selskab, vil medføre modregning i det kommunale bloktilskud.

De nærmere rammer herfor uddybes nærmere i lovens § 8, stk. 2-9, som desuden indeholder en registrerings- og indberetningspligt.

Krav om skriftlige aftaler om levering af teknisk vand

Teknisk vand-selskaber er modsat almene vandforsyninger og spildevandsforsyninger ikke omfattet af reglerne i særligt vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven om blandt andet forsyningspligt, leveringsbetingelser samt fastsættelse og godkendelse af takster. Det betyder, at både kommunale og private teknisk vand-selskaber har frie rammer til at aftale vilkårene og priser for forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Teknisk vand-selskaber skal drive virksomhed på markedsvilkår i fri konkurrence. Teknisk vand-selskaber skal indgå skriftlige aftaler med dets aftagere, og udover at det skal fremgå af aftalen, at vandet ikke må bruges til drikkevand, er der aftalefrihed mellem parterne.

Driver et selskab allerede teknisk vand aktiviteter, som skal udskilles i et teknisk vand-selskab på baggrund af den nye lovgivning, opfordres forsyningsselskabet derfor til at forhandle individuelle aftaler med eksisterende kunder.

Eksisterende individuelle aftaler med kunder kan evt. suppleres med et tillæg om, at det tekniske vand ikke må bruges til anden anvendelse end teknisk vand.

For nye kunder skal der indgås individuelle aftaler, som regulerer vilkårene for leveringen af det tekniske vand og som afspejler vilkåret om, at det leverede vand udelukkende aftages med henblik på anden anvendelse end drikkevand. Aftalerne bør indeholde vilkår om konsekvenserne ved manglende overholdelse af dette krav, herunder eksempelvis at teknisk vand-selskabet må stoppe leveringen og opsige aftalen.

Det bemærkes, at kravet om skriftlige aftaler også gælder for vandselskaber der udøver teknisk vandforsyning efter bestemmelserne om tilknyttede virksomheder.

Udover ovenstående krav er der i lovgivningen ikke fastsat yderligere krav til indholdet af teknisk vand-selskabers aftaler. Vi forestiller os dog, at der på sigt kunne udarbejdes standardaftaler af brancheorganisationer.

Aftale om teknisk vandlevering

Som nævnt ovenfor er der ikke specifikke krav i loven til, hvad en aftale om levering af teknisk vand skal indeholde, udover at den skal regulere vilkårene for leveringen af teknisk vand og anvendelsen deraf.

Nedenfor har vi fremhævet nogle forhold, som vi mener, at en aftale om teknisk vandlevering som minimum bør indeholde:

1. Forsynings- og stikledninger:

Aftalen bør angive, hvilke krav og forpligtelser der gælder for forsynings- og stikledninger, herunder ejerskab til disse, samt hvem der har ansvaret for at etablere ledningen og stå for driften og vedligeholdelsen deraf. Dette er navnlig relevant, fordi vi lægger til grund, at det tekniske vand-selskabs kunde er en form for virksomhed og ikke en forbruger.

2. Opretholdelse af tryk, flow og forsyning:

Aftalen bør angive, hvilke krav og forpligtelser der gælder i forhold til forsyningen med teknisk vand, herunder tryk og flow.

Derudover bør teknisk vand-selskabet forholde sig til, hvad der skal ske i tilfælde af, at der er behov for midlertidigt at lukke for forsyningen eksempelvis ved vedligeholdelse eller driftsforstyrrelser. Navnlig bør aftalen regulere evt. driftstab hos aftageren, da det må aftages, at aftageren i et eller andet omfang har en produktion, som er afhængig af det tekniske vand, og som derfor kan være følsom overfor forstyrrelser i leveringen deraf.

3. Kvalitet af teknisk vand:

Der gælder ikke noget krav om en særlig kvalitet for teknisk vand. Kvaliteten reguleres alt efter kundens behov og begrænsningerne i det tekniske vand-selskabs konkrete, tekniske forhold. Prisen på det tekniske vand vil dog formentligt følge kvaliteten af det tekniske vand, ligesom specifikke kunder vil kunne have behov for, at kvaliteten af det tekniske vand (renheden deraf) garanteres og dokumenteres. Det kan derfor give mening at definere kvalitetskrav samt eventuelle grænseværdier og dokumentationen heraf i aftalegrundlaget. Aftalen bør ligeledes forholde sig til, hvad der sker i tilfælde af, at det leverede vand ikke lever op til kvalitetskravene, da dette evt. kan beskadige aftagerens anlæg.

4. Afregning:

Aftalen gør angive alle betalingselementerne i afregningen af det leverede tekniske vand, herunder hvordan disse elementer beregnes, og hvordan de reguleres over tid.

Med i afregningen bør eksempelvis være stillingtagen til anlægsbidrag, tilslutningsbidrag og et bidrag for det leverede vand (evt. et fast bidrag i kombination med et variabelt bidrag baseret på vandforbruget).

Aftalen bør regulere, hvorvidt afregningselementerne reguleres eksempelvis årligt samt med hvilket varsel.

Derudover bør aftalen indeholde betalingsbetingelserne herunder betalingsfrist, regulering af renter og gebyrer samt mulighed for afbrydelse af forsyning ved betalingsmisligholdelse.

5. Aftalemæssige vilkår:

Aftalen bør derudover regulere de klassiske aftaleretlige forhold såsom fortrolighed, misligholdelse, opsigelsesvilkår, konsekvenser ved opsigelse herunder reetablering, lovvalg og værneting osv.

Brug for hjælp?

Vil du vide mere om teknisk vand eller om de praktiske og juridiske aspekter forbundet hermed, er du velkommen til at kontakte os: 

Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk

Anna Meldgaard Petersen på tlf. 42 13 42 43 eller pr. mail amp@hulgaardadvokater.dk 

Lisa Ewers på tlf. 42 13 42 45 eller pr. mail le@hulgaardadvokater.dk