Udvidet producentansvar for emballage: Er din virksomhed klar til at indberette inden den 1. juni 2025?
Virksomheder, som tilgængeliggør emballage på det danske marked for første gang, skal inden den 1. juni 2025 indberette oplysninger til Dansk Producentansvar (herefter ”DPA”) om mængden af emballage, som de har tilgængeliggjort i det foregående kalenderår.
Miljøstyrelsen har i en nyhedsartikel fra februar vurderet, at flere tusinde virksomheder på tværs af brancher er omfattet af reglerne om udvidet producentansvar for emballage. Imidlertid kunne Miljøstyrelsen i samme artikel berette, at kun 4 ud af 10 virksomheder kender til reglerne – en uvidenhed der kan få alvorlige konsekvenser. Overtrædelse af reglerne kan nemlig resultere i bøder og i værste fald fængsel i op til 2 år.
I denne artikel stiller vi skarpt på det udvidede producentansvar for emballage. Læs med og bliv klogere på, om du er omfattet af det udvidede producentansvar, hvilke forpligtelser du har som producent og bliv klædt på til indberetning inden den 1. juni 2025.
Temaer i denne artikel (spring til afsnit):
- Emballagebekendtgørelsens baggrund
- Hvilke virksomheder er omfattet af producentansvaret?
- Hvilken emballage er omfattet af bekendtgørelsen?
- Producenternes forpligtelser
- Indberetningsforpligtelsen: Kommende deadline for indberetning senest den 1. juni 2025
- Kategorisering af emballage i forbindelse med indberetning
- Vores anbefaling til indberetning
- Hjælp at hente i form af kollektive ordninger
- Hvad sker der, hvis din virksomhed ikke overholder sine forpligtelser?
- OBS: Dobbeltgebyr for emballage af plast
- Brug for hjælp?
Emballagebekendtgørelsens baggrund
I Danmark er reglerne om udvidet producentansvar blevet implementeret ad flere omgange. Indledningsvist dannede den politiske aftale om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter rammerne for, hvordan ordningerne skulle udmøntes i Danmark. Visionen i aftalen var klar; man ønskede at reducere det samlede emballageforbrug og sikre, at langt flere emballager ville blive genbrugt og genanvendt.
I henhold til den politiske aftale ville man skabe et økonomisk incitament til reducering af emballagemængder. Dette skulle bl.a. opnås ved at fastsætte virksomhedernes bidrag til producentansvar baseret på virksomhedens emballageforbrug, samt graduere virksomhedernes betaling til kollektive ordninger efter emballagematerialernes miljøpåvirkning.
Første del af reglerne om producentansvar blev udmøntet i registerbekendtgørelsen, som forpligtede producenter til at registrere sig i DPA’s register. I den forbindelse skulle producenterne indberette de mængder emballage, som de forventede at tilgængeliggøre i Danmark i 2024, senest den 31. august 2024.
De øvrige dele af reglerne om producentansvar er blevet udmøntet i emballagebekendtgørelsen, som er revideret af nogle omgange. Den seneste version trådte i kraft den 1. april i form af BEK nr. 323 af 20/03/2025 (herefter ’’emballagebekendtgørelsen’’). I emballagebekendtgørelsen pålægges producenterne det organisatoriske og økonomiske ansvar for emballagens rejse fra produkt til affald. Producenterne skal ultimativt bære omkostningerne forbundet med indsamling, transport og behandling af affaldet.
Hvilke virksomheder er omfattet af producentansvaret?
»Enhver fabrikant, importør eller distributør, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernsalg, som:
a) er etableret i Danmark og for første gang gør transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage eller serviceemballage tilgængelig på det danske marked
b) er etableret i Danmark og for første gang gør fyldt emballage eller emballage, der ikke er nævnt i afsnit a), tilgængelig på det danske marked eller
c) er etableret i en anden EU-medlemsstat eller i et tredjeland og via fjernsalg stiller transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage, serviceemballage eller fyldt emballage direkte til rådighed for en slutbruger i Danmark for første gang.«
Det er værd at bemærke, at begrebet ”producent” som anvendt i lovgivningen således er væsentligt udvidet i forhold til den generelle forståelse af ”producent”, idet begrebet også omfatter fabrikanter, importører eller distributører. Disse definitioner er tilsvarende defineret i bekendtgørelsen og kan overordnet beskrives som:
- En fabrikant er en, som fremstiller eller påfylder emballage, eller en som får emballage udformet eller fremstillet under eget navn eller varemærke.
- En importør er en, som er etableret i EU, og som tilgængeliggør et produkt fra et tredjeland til EU’s marked.
- En distributør er den i forsyningskæden, som hverken er fabrikant eller importør, men som tilgængeliggør emballage på det danske marked.
Producentansvaret for forskellige typer emballage kan være placeret ved forskellige aktører i forsyningskæden. Producentansvaret placeres hos den, der er ansvarlig for at gøre den bestemte type emballage tilgængelig i Danmark for første gang. Ved ”tilgængeliggørelse” forstås levering af en emballage eller påfyldt emballage med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på det danske marked, som led i en erhvervsvirksomhed, hvad enten det sker med eller uden vederlag.

- I dette tilfælde har virksomhed A status som fabrikant.
- Virksomhed B i land B importerer grøntsagerne, udpakker transportemballagen og tilgængeliggør grøntsagerne i salgsemballagen i sin butik i land B. I dette tilfælde har virksomhed B status som distributør.
Virksomhed A er ansvarlig for transportemballagen, idet virksomheden tilgængeliggør transportemballagen for slutbrugeren, det vil sige virksomhed B i land B, altså tilgængeliggøres emballagen på markedet i land B for første gang. Derimod er virksomhed B ansvarlig for salgsemballagen, idet virksomheden tilgængeliggør salgsemballagen for første gang i sin butik i land B.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man finde flere vejledende eksempler på, hvor i værdikæden producentansvaret for emballage placeres, se nærmere her.
Bemærk, at hvis din virksomhed er en mikrovirksomhed, kan din virksomhed være undtaget fra reglerne om producentansvar. Hvis din virksomhed er en mikrovirksomhed, som får fremstillet emballage i eget navn og varemærke af en dansk underleverandør, vil din virksomhed ikke have producentansvaret. Hvis din virksomhed derimod importerer emballage fra udlandet, får den producentansvaret.
Hvilken emballage er omfattet af bekendtgørelsen?
Tilsvarende skal alle engangsartikler, der anvendes til lignende formål, samt drikkevarebeholdere og drikkebægre, der er engangsplastprodukter, betragtes som emballage.
Producenternes forpligtelser
Som producent, der tilgængeliggør emballage på det danske marked, er du pålagt en række forpligtelser som følge af det udvidede producentansvar for emballage.
Vi har samlet et overordnet overblik over forpligtelserne i henhold til det udvidede producentansvar:
- Registreringsforpligtelse: Forpligtelse til at være registeret hos DPA og ajourføre eventuelle ændringer.
- Medlemskab af kollektiv ordning: Forpligtelse til at være medlem af en kollektiv ordning som producent for engangsemballage. Producenter for genbrugsemballage kan frivilligt tilmelde sig en kollektiv ordning.
- Indberetningsforpligtelse: Forpligtelse til at indberette mængder af emballage som tilgængeliggøres på det danske marked.
- Affaldshåndteringsforpligtelser: Forpligtelse til at tilbagetage og håndtere indsamlet affald, indberetningspligt og flere betalingsforpligtelser, herunder at stille garanti.
- Genbrugsemballage: Særlige forpligtelser i forbindelse med genbrugsemballage.
- Sikre høj genanvendelighed: Forpligtelse til at sikre en høj faktisk genanvendelsesprocent for emballageaffald.
- Gebyrbetaling: Forpligtelse til at betale gebyrer til DPA for administration af tildelingsordningerne, kommunalbestyrelsen for indsamling, transport og affaldshåndtering af emballageaffald, samt til Miljøstyrelsen for administration og tilsyn.
- Egenkontrol: Forpligtelse til at foretage egenkontrol af kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data om tilgængeliggjort emballage.
Nedenfor vil vi behandle affaldshåndteringsforpligtelsen og indberetningsforpligtelsen nærmere. Har du spørgsmål til de øvrige forpligtelser, er du mere end velkommen til at række ud til os.
Affaldshåndteringsforpligtelser
I princippet har producenterne således ansvaret for organiseringen af håndteringen af affaldet, men det ansvar vil i praksis håndteres af en kollektiv ordning. Dette medfører, at affaldshåndteringsforpligtelserne primært er af økonomisk karakter, idet producenterne ultimativt blot skal bære omkostningerne forbundet med indsamling, transport og behandling af affaldet.
Indsamling af affald og betaling derfor
Helt praktisk vil kommunalbestyrelsen som vanligt stå for indsamling af husholdningsaffald, herunder også emballageaffald. Kommunalbestyrelsens omkostninger ved indsamling af emballageaffaldet opgøres derefter på baggrund af fordelingsnøgler fastsat af Miljøstyrelsen, som dernæst opkræves af producenterne. Efter at kommunalbestyrelsen har indsamlet emballagen som ’’første indsamlingsled’’, overdrages den praktiske håndtering til de kollektive ordninger, som sørger for korrekt sortering og affaldsbehandling. Producenterne betaler dernæst til de kollektive ordninger for organisering og håndtering af affaldet.
Tilsvarende vil erhvervsaffald fra affaldsproducerende virksomheder som normalt selv står for indsamling, transport og behandling af eget affald, herunder f.eks. gennem aftale med en indsamlingsvirksomhed, fortsat skulle varetages af disse. De udgifter som virksomhederne har til indsamling m.m. af emballageaffaldet bliver også beregnet ud fra faste fordelingsnøgler og opkræves hos producenterne.
Håndteringen af indsamlet husholdningsaffald
Den praktiske håndtering af det indsamlede husholdningsaffald håndteres som nævnt ovenfor af de kollektive ordninger. I praksis tildeles producenterne ansvaret for en forholdsmæssig andel af emballageaffaldet. Denne tildeling afgøres af DPA, som anvender producenternes indberettede mængder af tilgængeliggjort emballage til at beregne den enkelte producents respektive markedsandel af det tilgængeliggjorte husholdningsemballage. På baggrund af markedsandelen tildeles producenterne det organisatoriske ansvar for håndtering af en eller flere affaldsfraktioner.
Affaldsfraktionerne opdeles i:
- Papaffald;
- Papiraffald;
- Metalaffald, herunder jernholdigt metalaffald og aluminiumsaffald;
- Glasaffald;
- Plastaffald;
- Mad- og drikkevarekartonaffald;
- Træaffald;
- Restaffald; og
- Farligt affald.
DPA skulle ifølge bekendtgørelsen meddele afgørelser om tildelinger for den første tildelingsperiode (1. oktober 2025 til 31. december 2026) den 1. april 2025. De er i skrivende stund dog ikke afsagt.
Emballageaffald fra husholdninger vil komme til at blive blandet med ikke-emballageaffald i de kommunale indsamlingsordninger, hvorfor emballagebekendtgørelsen indeholder nærmere bestemmelser om betalingsforpligtelser mellem kommunalbestyrelsen og producenterne. Den praktiske håndtering af indsamlingen af affald og opgørelse i henhold til betalingsforpligtelserne vil imidlertid blive varetaget af producenternes kollektive ordninger.
Tilbagetagningsordninger
Producenter af genbrugsemballage vil selv skulle sørge for at etablere en tilbagetagningsordning af genbrugsemballage. Dette betyder, at producenter skal sørge for tilbagetagning, når genbrugsemballagen ikke længere kan genbruges. Dette kan dog imidlertid også håndteres igennem en kollektiv ordning.
Tilbagetagningsordninger er ikke kun relevante for genbrugsemballage. Emballagebekendtgørelsen giver mulighed for, at producenter frivilligt kan etablere egne tilbagetagningsordninger, således at de står for egen affaldsbehandling. Dette kan f.eks. ske ved, at producenten afhenter emballageaffaldet hos slutbrugeren eller ved, at slutbrugeren afleverer emballageaffaldet hos producenten eller på et nærmere udpeget område. Det fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside, at hensigten bag dette er at give virksomhederne mulighed for at tage ansvar for egen emballage gennem hele livscyklussen og understøtte en cirkulær økonomi. Den kollektive ordning skal ved fastsættelsen af producentens økonomiske bidrag til dækning af operationelle omkostninger vedrørende håndtering af emballageaffald, fraregne de affaldsmængder, som producenten har tilbagetaget i tilbagetagningsordninger.
Indberetningsforpligtelsen: kommende deadline for indberetning senest den 1. juni 2025
Indberetningen skal i denne omgang ses som en baseline, der skal bruges til at lave selve tildelingen til indsamling og behandling af emballageaffaldsmængderne i 2025. Den første periode med udvidet ansvar for emballagehåndtering løber nemlig allerede fra den 1. oktober 2025 til 31. december 2026.
I praksis indberetter producenterne til deres kollektive ordninger, som derefter håndterer indberetningen til DPA. Det vil sige, at de kollektive ordninger skal indberette til DPA senest den 1. juni 2025, på vegne af producenterne. Vær derfor opmærksom på, hvornår du som producent senest skal indberette til din kollektive ordning, da denne deadline med alt sandsynlighed er tidligere end den 1. juni 2025.
Fremadrettet skal producenter årligt inden den 1. juni indberette oplysninger om tilgængeliggjorte mængder emballage til deres kollektive ordninger, som derefter indberetter til DPA. Bemærk, at jeres valgte kollektive ordninger kan kræve løbende indberetning.
Kategorisering af emballage i forbindelse med indberetning
I forbindelse med indberetningen kategoriseres emballagerne efter emballagetype, emballagemateriale, slutbruger (husholdningsaffald eller erhvervsaffald), hvordan emballagen skal håndteres, når det er blevet til affald, samt om emballagen udgør genbrugs- eller engangsemballage. Producenterne skal indberette de tilgængeliggjorte mængder emballager på det danske marked i kilo inden for hver nævnte kategori. Se mere i oversigten nedenfor.
Emballagetyper:
Alle typer af emballage er omfattet af det udvidede producentansvar.
Emballagen opdeles i følgende typer:
- salgsemballage (primæremballage);
- multipakemballage (sekundær emballage);
- transportemballage (tertiæremballage); og
- serviceemballage
Emballagematerialer:
Alle typer emballagematerialer er omfattet af det udvidede producentansvar.

- aluminium;
- glas;
- jernholdigt metal;
- mad-og drikkevarekartoner;
- pap;
- papir;
- plast (blød plast, hård plast, hård PET og skumplast);
- træ;
- keramik;
- kork;
- porcelæn;
- tekstil; og
- ’’andet’’.
Slutbruger
Man skal ved indberetning af emballage skelne mellem emballage, der ender som husholdningsaffald og emballage der ender som affald i virksomheder, dvs. erhvervsaffald.
Håndtering af emballage som affald
Ved indberetningen af emballage skal man angive hvordan emballagen skal håndteres, når det er blevet til affald.
Man skelner i den forbindelse mellem almindeligt affald, farligt affald og restaffald efter sorteringskriterierne i bekendtgørelse om affald.
-
- Almindelig emballage er emballage, som forventes at blive udsorteret i materiale fraktioner med henblik på genanvendelse og genudnyttelse.
- Farlig emballage er emballage, hvis materiale er blevet kontamineret af produktet, det har indeholdt. Affaldet kan f.eks. være sundhedsfarligt, skadeligt for miljøet, brandfarligt, ætsende eller giftigt.
- Emballage i restaffald er emballage, hvis materialetilstand gør, at det ikke kan genanvendes.
Genbrugs- eller engangsemballage
Ved indberetningen sondres der mellem genbrugsmateriale og engangsemballage.
- Genbrugsemballage er emballage, som er blevet udtænkt, udformet og bragt i omsætning med henblik på i sin levetid at gennemgå et antal ture eller cyklusser.
- Engangsemballage er emballage, som ikke er genbrugsemballage.
Eksempel
Som eksempel ville en plastbakke med vindruer skulle indberettes som følger:
- Emballagetype: Salgsemballage (primæremballage).
- Emballagemateriale: Plast (hård plast, idet bakkerne oftest er lavet af hård plast såsom PET eller PP).
- Slutbruger: Husholdningsaffald, idet vindruerne typisk sælges til forbrugere i supermarkeder).
- Håndtering af emballage som affald: Almindeligt affald, idet bakken kan affaldssorteres som plastaffald og genanvendes.
- Genbrugs- eller engangsemballage: Engangsemballage, idet plastbakkerne ikke er designet til at blive genbrugt.
Bemærk at mikrovirksomheder (virksomheder, der tilgængeliggør under 8 ton emballage samlet, årligt) har færre indberetningskrav, idet der kan indberettes samlet og ikke fordelt på de enkelte emballagematerialer.
Vores anbefaling til indberetning
Som producent kan du forvente, at der skal afsættes tid og ressourcer i din virksomhed til at indsamle og indberette data samt dokumentere dine data under det udvidede producentansvar.
Vi anbefaler, at du begynder at indsamle data allerede nu og får etableret nogle hensigtsmæssige procedurer og forretningsgange, der understøtter ens indberetningsforpligtelser. Som producent bør du:
- Starte med at danne dig et overblik over, hvilke emballager du tilgængeliggør på det danske marked;
- Indhente data om materialesammensætning fra dine emballageleverandører;
- Indføre procedurer i jeres indkøbs- og produktionsflow, således at emballagedata modtages kontinuerligt fra leverandører fremadrettet;
- Udpege en ansvarlig kontaktperson, som holder styr på data og opfølgning hos leverandører, kollektiv ordning m.m.; og
- Gå i dialog med den valgte kollektive ordning om indberetningsformaet, så du kan opsætte dine egne indberetningsskemaer korrekt.
Hjælp at hente i form af kollektive ordninger
Fra 1. januar 2025 er producenter af engangsemballage forpligtede til at tilmelde sig en kollektiv ordning, mens der for producenter af genbrugsemballage ikke gælder et krav om medlemskab.
Har du som producent endnu ikke tilmeldt dig en kollektiv ordning, skal du derfor hurtigst muligt tilføje en kollektiv ordning til din registrering i DPA’s register. Se DPA’s vejledning for valg af kollektiv ordning for emballage her.
Miljøgraduerede bidrag
Det miljøgraduerede bidrag er bygget op om et bonus/malus system:
- Din virksomhed får en rabat (bonus) på det økonomiske bidrag, som betales til den kollektive ordning, hvis den indberettede emballage er mere miljøvenlig.
- Din virksomhed skal betale et ekstra gebyr (malus) i forbindelse med det økonomiske bidrag, hvis den indberettede emballage er mindre miljøvenlig.
Med indførslen af miljøgradueringsordningen giver man således producenterne et incitament til at begrænse deres emballageforurening, idet producenterne kan opnå en rabat, hvis de vælger emballager som f.eks. kan genbruges eller genanvendes.
Emballagens miljøpåvirkning vurderes i overensstemmelse med specifikke designkriterier i bekendtgørelsens bilag 14. Disse designkriterier varierer alt efter, hvilken type emballagemateriale der er tale om. Vurderingen sker ud fra to eller tre forskellige niveauer (kommer an på emballagemateriale). Niveauerne er:
- Grøn (/lav miljøpåvirkning)
- Gul (/mellem miljøpåvirkning)
- Rød (/høj miljøpåvirkning)
Som producent bør man orientere sig i designkriterierne i bilag 14, da disse er afgørende for, hvordan dit emballagemateriale kategoriseres på grøn-gul-rød skalaen. Kategoriseringen har betydning i forhold til, når den valgte kollektive ordning skal beregne producentens økonomiske bidrag. En klassificering i forhold til grøn-gul-rød niveau er ikke en del af den indberetning, der sker til DPA, men har betydning for beregningen af de økonomiske bidrag, der skal betales til den kollektive ordning.
Som producent bør du altså indhente detaljerede oplysninger om emballagens sammensætning fra dine emballageleverandører, så du kan dokumentere opfyldelse af designkriterierne og derved opnå et lavere økonomisk bidrag. Kan ét designkriterium ikke dokumenteres, placeres emballagen automatisk i rødt niveau, hvilket betyder, at producenten pålægges et ekstra gebyr.
Vi anbefaler, at producenterne ved indhentning af emballagedata fra underleverandører til opfyldelse af rapporteringsforpligtelserne op mod DPA også overvejer at indrette deres interne procedurer og processer, så de samtidig kan indsamle data om opfyldelse af designkriterierne fra deres underleverandører.
Hvad sker der, hvis din virksomhed ikke overholder sine forpligtelser?
- Tilgængeliggør emballage uden at have ladet sig registrere som producent i DPA’s producentregister.
- Undlader at indberette oplysninger om tilgængeliggjorte mængder af emballager eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forhold til tilgængeliggjorte mængder af emballage til DPA.
- Som producent af engangsemballage ikke tilmelder sig en kollektiv ordning.
- Undlader at udføre egenkontrol.
Straffen for manglende overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen er som udgangspunkt bødestraf, men straffen kan øges til op til 2 års fængsel, hvis overtrædelsen er sket forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Det gælder i tilfælde, hvor overtrædelsen har medført skade på miljøet eller skabt en risiko for skade, eller hvis formålet med overtrædelsen har været at opnå en økonomisk fordel (f.eks. i form af besparelser).
Hvis ikke du allerede har fuldstændig styr på jeres forpligtelser under emballagebekendtgørelsen, anbefaler vi, at du hurtigst muligt søger kvalificeret hjælp til at sikre, at I er i stand til at overholde reglerne.
OBS: Dobbeltgebyr for emballage af plast
Dette gælder bl.a. fødevarebeholdere, indpakningsposer- og folier, drikkevarebeholdere, drikkebægre og letvægtsbæreposer.
Brug for hjælp?
Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk
Anna Meldgaard Petersen på tlf. 42 13 42 43 eller pr. mail amp@hulgaardadvokater.dk
Lisa Ewers på tlf. 42 13 42 45 eller pr. mail le@hulgaardadvokater.dk