Vælg en side
EN

Menu

Vidste du, at tatovører under særlige omstændigheder kan opnå momsfritagelse?

20. januar 2025 —
3 min læsetid
Vidste du, at tatovører under særlige omstændigheder kan opnå momsfritagelse?

Selina Musa
Erhvervsjuridisk fuldmægtig
E: sm@hulgaardadvokater.dk

Er dine tatoveringer kunst? Så kan du måske opnå momsfritagelse

Mange tatovører ved det måske ikke, men der findes en undtagelse i momslovgivningen, der kan gøre en del af dit arbejde momsfrit. Men hvad kræver det, og hvordan kommer du i gang?

 

Hvornår gælder momsfritagelsen?

Ifølge momsloven kan kunstnerisk virksomhed være fritaget for moms. Det betyder, at du som tatovør kan falde ind under denne kategori, hvis dine tatoveringer anses for at være kunstneriske ydelser. Her vurderer Skattestyrelsen blandt andet:

· Om tatovøren udelukkende arbejder med egne skabeloner, når han eller hun tatoverer

· Om tatovøren udarbejder en ny og original tegning til hver enkelt tatovering

· Om hver tatovering er unik, og om den samme tatovering gentages

· Om tatovøren laver et designforslag, som kunden skal godkende

· Om tatovøren insisterer på at skabe et personligt design

· Om tatovørens arbejde og arbejdsmetoder på flere måder afspejler en kunstnerisk praksis.

Det er dog ikke nok, at du arbejder i frihånd – det kræver en samlet vurdering, hvor flere af ovenstående faktorer spiller ind.

En ekspert kan også blive inddraget til at vurdere, om dit arbejde lever op til kravene for at blive betragtet som kunst.

 

Hvordan kan vi undersøge, om du er omfattet af fritagelsen?

Hvis du vil finde ud af, om du kan opnå momsfritagelse, kan vi indsende en anmodning om bindende svar til Skattestyrelsen. I anmodningen skal du dokumentere, hvordan du arbejder. Det kan f.eks. dokumenteres ved:

· Beskrivelser af din arbejdsmetode

· Eksempler på forskellige tatoveringsstile og -størrelser, som du tatoverer.

Skattestyrelsen vurderer hver enkelt tatovering individuelt, hvorfor det er vigtigt at inklu-dere repræsentative eksempler af dit arbejde. En simpel tatovering som ”MOR” på en arm vil næppe blive anset som momsfritaget, mens komplekse og unikke værker med tydelig kunstnerisk værdi kan være det.

 Du kan forvente svar på din anmodning om bindende svar inden for 3-6 måneder.

 

Effekten af momsfritagelse

Bliver din tatoveringsydelse momsfritaget, vil konsekvensen være, at du kan fakturere dine kunder uden moms. Det betyder omvendt, at du ikke kan få fradragsret for dine momsbelagte omkostninger.

Hvis kun en del af dine tatoveringsydelser er momsfritaget, mens resten er momspligtige, vil du få en delvis momsfradragsret.

Det er meget vigtigt at gemme billeddokumentationen for den del af din omsætning, der kommer fra det momsfritagne tatoveringsarbejde. Har du ikke en god dokumentation, vil Skattestyrelsen som udgangspunkt anse hele din omsætning som momspligtig.

 

Har du behov for hjælp?

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte

Selina Musa på tlf. 42 13 42 19, sm@hulgaardadvokater.dk  eller

Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15, pll@hulgaardadvokater.dk 

Vidste du, at tatovører under særlige omstændigheder kan opnå momsfritagelse?