Kryptovaluta betragtes som passiv kapitalanbringelse
Af Sanne Neve, HulgaardNeve Tax P/S & Christine Wrang
Investering i Kryptovaluta og guldbarrer betragtes som passiv kapitalanbringelse – og det kan få konsekvenser for et fremtidigt generationsskifte.
Skatterådet konstaterede i det bindende svar, SKM2022.40.SR, at investering i kryptovaluta og guldbarrer er passiv kapitalanbringelse i forhold til aktieavancebeskatningslovens §34.
Spørger ønskede at gennemføre et generationsskifte af de nuværende anparter i virksomheden H ApS til sin søn. Samtidig overvejedes det at ændre selskabets investeringer til udelukkende at være investering i kryptovalutaerne, Bitcoin og Ethereum, samt i 1-kilo guldbarrer til opbevaring i en bankboks.
I den anledning ønskede spørgeren svar på, om denne ændring af virksomhedens investeringer vil medføre, at selskabets investeringer ville blive betragtet som passiv kapitalanbringelse. Konsekvensen af at et selskab overvejende beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse er, at der ikke kan gennemføres en overdragelse af anparterne med succession til eksempelvis virksomhedsejerens børn efter aktieavancebeskatningslovens § 34, fordi det strider imod den såkaldte pengetanksregel.
Baggrunden for reglerne er at afskære muligheden for at succedere i levende live i passive selskaber (såkaldte ”pengetanke”). Derfor er det en betingelse for overdragelse med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. I bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at det betragtes som overvejende passiv kapitalanbringelse, hvis mere end 50% af virksomhedens afkast/aktiver består af ”fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign.” I bemærkningerne til § 34 fremgår det, at formuleringen skal omfatte alle passive pengeanbringelser så som; ”kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser m.v.”
Ud fra de betragtninger fandt Skatterådet, at formuleringen omfatter investering i kryptovaluta og guldbarrer, som derfor skal betragtes som passiv kapitalanbringelse.
Skatterådet henviser desuden til en lignende afgørelse, SKM 2021.537 VLR, som dog er anket til Højesteret. Her fandt Landsretten, at investering i solcelle- og vindmøllevirksomhed også betragtes som passiv kapitalanbringelse. Afgørende er her, at man ikke deltager aktivt i driften af solcelleanlæg eller vindmøller, men blot oppebærer afkast af investeringen. Landsretten udtalte i den anledning, at opregningen af aktivtyper, der kategoriseres som passiv kapitalanbringelse, ikke er udtømmende.
Afgørelserne tyder på, at SKAT generelt ikke er tilbageholdende med at fortolke ”passiv kapitalanbringelse” efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 udvidende eller med at kategorisere investeringer som passiv kapitalanbringelse, når der ikke er et element af aktiv erhvervsvirksomhed som en del af investeringen.
Går du med overvejelser om et generationsskifte, og er du i tvivl om, hvad du skal gøre?
Hos Hulgaard Advokater beskæftiger vi os med generationsskifte og alle former for skattesager, og vi vil også gerne hjælpe dig.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtigende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med dine spørgsmål.
Du kan læse mere om Sanne og HulgaardNeve Tax her
Hvis du vil vide mere om beskatning af kryptovaltua generelt, kan du læse her: Bitcoins og anden kryptovaluta – Hulgaard Advokater
