if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Nyt om Hulgaard Advokater

Hvordan er det at være stud.jur hos Hulgaard Advokater?

Som studerende kan det være svært at navigere i, hvad man vil bruge sin uddannelse til, når man bliver færdig. Derfor kan et studiejob være med til at hjælpe en på rette vej.
Christine Wrang fortæller her om sin oplevelse med arbejdet som stud.jur. ved Hulgaard Advokater.

 

Som stud.jur. ved Hulgaard Advokater får du et studiejob med fokus på frihed og fleksibilitet. Der er rig mulighed for personlig og faglig udvikling gennem et arbejde, der supplerer din uddannelse. Hulgaard Advokater har en flad struktur med fokus på faglighed og højt til loftet. Socialt har vi en inkluderende arbejdskultur – det skal være rart at gå på arbejde hos Hulgaard Advokater.

 

Inden jeg startede

Inden jeg blev ansat som stud.jur. ved Hulgaard Advokater, havde jeg mange fordomme om advokatbranchen. Man hører tit, at det er en ”hård” branche med stort fokus på produktivitet og lange arbejdsdage uden fleksibilitet.

Ved Hulgaard Advokater blev jeg fortalt, at de har en meget flad struktur med højt til loftet og en udtalt ambition om at skabe et godt arbejdsmiljø for de ansatte. Og for at være helt ærlig tænkte jeg; ”Ja ja.. Lad os nu se, om det er så godt, som I siger”.

 

Frihed og fleksibilitet

Allerede i løbet af kort tid fik jeg afkræftet mine fordomme om lange arbejdsdage og ingen fleksibilitet. Særligt oplevede jeg, at mine kollegaer har været gode til at skabe rammer for mig som studerende. Der er en stor mængde fleksibilitet og frihed – det er en selvfølge, at jeg tager fri til eksamenslæsning, og der er stor respekt for, at mit studie går forud for mit arbejde.

 

Et arbejde, der supplerer uddannelsen

Jeg bliver fagligt udfordret og oplever ofte, at mine arbejdsopgaver supplerer min undervisning, hvilket betyder, at jeg har fået en mere praktisk tilgang til mit studie. Jeg oplever faktisk, at jeg forstår undervisningen bedre.

Det vigtigste, jeg har lært, er dog vigtigheden af, at opgaver skal løses med mest mulig værdi for kunden – og det er ikke altid den løsning, som ville give ”flest point” til eksamen, som er den rigtige løsning. Det tvinger mig til at tænke i bredere juridiske løsninger, og jeg har lært vigtigheden af at tænke kommercielt og kende den enkelte kundes behov og målsætninger.

Endelig har jeg lært vigtigheden af at kunne formidle og omsætte juridisk viden til andre, som ikke nødvendigvis har samme juridiske baggrund som jeg selv.

 

Flad struktur og højt til loftet

Som studerende har det også været guld værd at kunne få sparring til valg af valgfag og spørgsmål til pensum hos mine kollegaer, som selv har stået med samme spørgsmål, da de læste.

Og så må jeg lægge mig fladt ned og konkludere, at når der bliver sagt flad struktur og højt til loftet hos Hulgaard, så mener de det! Her er der plads til alles meninger – fra stud.jur. til partner, og jeg kan gå til alle mine kollegaer for faglig sparring eller en god snak.

 

Inkluderende arbejdskultur

 Jeg har oplevet en meget inkluderende arbejdskultur, hvor jeg var en del af holdet fra min første arbejdsdag. Det betyder både, at mine kollegaer har gjort deres for, at jeg skulle føle mig velkommen, men det betyder også, at det forventes, at jeg bidrager til det gode arbejdsmiljø.

Det er en prioritet hos Hulgaard, at det er rart at gå på arbejde. Det betyder, at jeg har fået lov til at fordybe mig i mine faglige interesseområder, men det betyder også, at det er en generel prioritet for mig og mine kollegaer, at vi har det godt og sjovt sammen på kontoret. Derfor er der flere årlige arrangementer på tværs af vores kontorer. Udover vores fælles sociale arrangementer og fredags-øl har vi også startet ”HYG – Hulgaard young generation”, som er vores unge-netværk. Her mødes vi nogle gange om året og spiser en middag eller laver noget aktivt sammen.

 

Den korte konklusion

Til sidst vil jeg give min største anbefaling til jobbet som stud.jur. hos Hulgaard Advokater. Det er sjovt, spændende og med plads til studieliv, som ethvert studiejob burde være det. Endelig har det vist mig, at advokatbranchen er den rette vej for mig, fordi Hulgaard Advokater gør det muligt at have et spændende, sjovt og fagligt udfordrende arbejde, som samtidig giver mig frihed til at dyrke mine fritidsinteresser og tid til mine venner og familie.

Derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at fortsætte som advokatfuldmægtig ved Hulgaard Advokater, hvor jeg skal fordybe mig endnu mere i mine interesseområder.

 

 

Er du interesseret i et job hos os? Se mere her!

Christine Wrang
Advokatfuldmægtig
Mobil: +45 42 13 42 49
cw@hulgaardadvokater.dk