Af Niklas Nyborg, Selina Musa & Christine Wrang

Hvis man som founder er nået så langt, at virksomheden begynder at have en reel markedsværdi, så begynder de skattemæssige forhold lige pludselig at få betydning i beslutningsprocessen ved eksempelvis nye investeringer, flytning til udlandet eller et exit.

Det er vores erfaring, at man sagtens kan undgå, at skattemæssige forhold bliver en kompleks forhindring, hvis man kommer rigtigt fra start, og hvis founder kender de typiske røde flag for, hvornår man skal stoppe op og overveje beskatningen.

I denne artikel tager vi et nærmere kig på beskatning af selve founder, så du ved, hvilke forhold du skal være opmærksom på.

 

1. Opstart af virksomhed

Hvis man kommer rigtigt fra start, så kan man minimere de skattemæssige problemstillinger, som kan opstå i takt med, at virksomheden får en reel markedsværdi.

De fleste startups starter som et anpartsselskab (”ApS”) eller et aktieselskab (”A/S”), som begge er en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at hvis virksomheden tjener penge, så er det i første omgang ApS’et eller A/S’et, der bliver beskattet med selskabsskat.

Hvis virksomheden bliver drevet i et ApS eller A/S, så vil founder derfor normalt kun blive beskattet af:

1. Udlodning af udbytte (aktieindkomst)
   • Udlodning af udbytte er, hvis en del af virksomhedens resultat bliver udbetalt til kapitalejerne (founder og øvrige ejere), og det beskattes som aktieindkomst med 27 % af de første 58.900 kr. (2023) og derefter med 42 %.
2. Løn, mv. (personlig indkomst)
   • Hvis founder også er ansat, så vil founder blive beskattet af f.eks. almindelig løn som personlig indkomst. Personlig indkomst beskattes typisk med mellem 40 % og 50 % alt efter top- eller bundskat, kommuneskat, kirkeskat, fradrag, osv.
3. Salg (aktieindkomst)
   • Hvis founder sælger sine anparter i virksomheden, så vil founder blive beskattet af gevinsten som aktieindkomst. Se uddybende om beskatning af exit under punkt 4.

Alternativet til et ApS eller et A/S er typisk en personligt ejet virksomhed (enkeltmandsvirksomhed eller et I/S, hvis man er en gruppe). I en personligt ejet virksomhed bliver founder automatisk beskattet af overskuddet som personlig indkomst.

Startups bliver typisk drevet som et ApS, og derfor vil vi i resten af artiklen tage udgangspunkt i, at virksomheden drives i et ApS.

Man skal dog være opmærksom på, at hvis founder når at ”gå i gang” med virksomheden, inden ApS’et bliver stiftet, så vil founder kunne blive beskattet som personlig indkomst til at starte med, og derefter kan det blive nødvendigt med en overdragelse eller en omdannelse af virksomheden fra en personligt ejet virksomhed til et ApS.

Derudover bør founder fra starten altid overveje, om det kan give mening at eje virksomheden via et holdingselskab, se punkt 5 nedenfor.

 

2. Løbende finansiering

De fleste startups kan ikke vækste organisk fra start, og det bliver derfor nødvendigt at skaffe kapital til virksomheden.

Der er mange forskellige måder at hente kapital, eksempelvis fra venner og familie, offentlige tilskud, investorer, lån, osv. Fælles for dem er, at de som udgangspunkt ikke vil medføre en beskatning af founder, da kapitalen vil komme direkte til virksomheden.

De situationer, hvor vi typisk ser, at founder bliver beskattet i forbindelse med den løbende finansiering, er:

1. Hvis founder låner penge fra venner og familie til at finansiere virksomheden (og det ikke sker på markedsvilkår).
2. Hvis man som founder også er en del af en medarbejderincitamentsordning, eksempelvis et warrantprogram, som desværre tit kan blive skattemæssigt komplekst.
3. Hvis man som founder sælger anparter (secondaries), dvs. et delvist exit.

Generelt skal man i alle aftaler, som man laver med familiemedlemmer, venner eller lignende, være opmærksom på, at det skal ske på markedsvilkår, da man ellers risikerer, at skattemyndighederne vurderer, at der er givet en gave, som modtageren skal beskattes af.

 

3. Fraflytning fra Danmark

Det er især i forbindelse med enten (i) at en founder flytter til udlandet for at stå for etableringen af et nyt marked eller (ii) hvis hele virksomheden flytter til udlandet, at de skattemæssige forhold begynder at give komplekse problemer.

Når en person eller virksomhed flytter til udlandet, vil beskatningsretten som udgangspunkt ophøre i Danmark og overgå til det nye land, og så finder reglerne om exit-beskatning (eller havelågebeskatning) anvendelse. Reglerne betyder, at urealiserede gevinster hos founder eller virksomheden skal beskattes ved flytningen.

I praksis betyder det eksempelvis, at hvis founder flytter til udlandet, sidestilles flytningen med et salg af anparterne. Derfor opgør man den skattemæssige gevinst på anparterne (se punkt 4 nedenfor om Exit, hvor vi gennemgår denne opgørelse), og founder beskattes, som om founder havde solgt anparterne. Derudover kan virksomheden blive beskattet af urealiserede gevinster ved fraflytning. Der er dog mulighed for at ansøge SKAT om en henstandsordning vedrørende skattebetalingen til eksempelvis et fremtidigt exit, hvor der vil være en købesum at betale skatten med.

Udover exit-beskatning kan der være flere andre skattemæssige udfordringer ved en flytning. Eksempelvis skal du være opmærksom på, at hvis du som ansat founder fortsat arbejder i Danmark, men virksomheden er flyttet til udlandet, kan du risikere dobbeltbeskatning af din løn. Herudover kan det i sig selv være en udfordring at vurdere, om founder eller virksomheden anses for flyttet i skattemæssig forstand.

Såfremt founder eller virksomheden står overfor en flytning – af den ene eller anden slags – anbefaler vi altid at søge juridisk rådgivning først og eventuelt hjælp til at søge henstand med betalingen hos SKAT.

 

4. Exit

Hvis der er tale om et exit, hvor founder sælger sine anparter, så vil founder som udgangspunkt skulle betale skat af gevinsten.

Hvis founder eksempelvis har stiftet et ApS for 40.000 kr. og fem år efter sælger hele selskabet til 2.000.000 kr., så vil founder have en gevinst på 1.960.000 kr., som skal beskattes som aktieindkomst i året, hvor selskabet sælges.

Founder skal beskattes med 27 % af de første 58.900 kr. (2023) og derefter med 42 % af de sidste 1.901.100 kr., hvilket giver en beskatning på 814.365 kr. (58.900*0,27+(1.960.000-58.900) *0,42).

Det er her et holdingselskab især kan være relevant (se punkt 5 nedenfor).

 

5. Holdingselskab

Et holdingselskab giver mulighed for, at holdingselskabet kan modtage udbytte fra virksomheden skattefrit (hvis holdingselskabet ejer mere end 10 % af virksomheden), ligesom gevinsten ved salg i forbindelse med eksempelvis et exit er skattefri. Dvs. founder vil først blive beskattet, når der trækkes penge ud fra holdingselskabet.

Det giver founder væsentligt bedre muligheder for at skatteoptimere ved eksempelvis:

1. Geninvestering af gevinsten i nye projekter og investeringer.
2. Udbetaling af udbytte til founder løbende over en årrække og derved udnyttelse af den lavere beskatningssats på de 27 % hvert år.
3. Planlægning af et generationsskifte.

 

Hvis du har spørgsmål til skat for founders, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Niklas Nyborg
Advokat

M:    +45 42 13 42 41
E:    nny@hulgaardadvokater.dk