Vælg en side
EN

Menu

Styrket beredskab i energisektoren

 

Vi hjælper med at navigere i reglerne om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren

I en tid hvor der sker store forandringer i energisektoren som følge af den grønne omstilling og digitaliseringen, er der samtidig et markant højere trusselsniveau mod energisektoren, eksempelvis fra cyberangreb og spionage grundet den geopolitiske situation i Europa. Det forhøjede trusselsniveau gør det nødvendigt at styrke energisektorens modstandsdygtighed og beredskab for at sikre en høj forsyningssikkerhed.

Med vedtagelsen af lov om styrket beredskab i energisektoren den 6. marts 2025 (lov nr. 258 af 6. marts 2025 om styrket beredskab i energisektoren) har energisektoren fået en samlet og ensrettet beredskabslovgivning, som har til formål at styrke beredskabsniveauet med henblik på at kunne forebygge og modstå hændelser, der kan påvirke forsyningssikkerheden.

Hos Hulgaard Advokater forstår vi de komplekse regulatoriske udfordringer, som virksomheder i energi- og forsyningssektoren står overfor. Vores dedikerede team af specialiserede advokater og rådgivere er her for at hjælpe jer med at navigere gennem dette komplekse landskab og sikre compliance med kravene i lovgivningen.

Reguleringen på området

Lov om styrket beredskab i energisektoren er også udstedt med henblik på at implementere NIS 2-Direktivet og CER-direktivet i den danske energisektor. Lovens krav er dog på flere områder mere vidtgående end kravene i førnævnte EU-direktiver, hvilket hænger sammen med lovens formål.

Lovens formål er at fastsætte en ramme for modstandsdygtighed og beredskab i forhold til naturskabte, menneskeskabte og teknologiske trusler, der kan true eller skade energiforsyningen, gennem regler om organisatorisk beredskab, fysisk sikring og cybersikkerhed.

Lov om styrket beredskab er i høj grad en hjemmelslov, som giver Klima-, Energi- og Forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på beredskabsområdet i bekendtgørelsesform, samt hvilke virksomheder, der er omfattet af lovens bestemmelser.

Indtil videre er der udstedt to bekendtgørelser i medfør af loven; Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren og Bekendtgørelse om Energistyrelsens gebyrer efter lov om styrket beredskab. Dertil forventes udstedt yderligere bekendtgørelser på området.

De konkrete krav til virksomhederne er udmøntet i bekendtgørelsen om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren af den 6. marts 2025 (BKG. nr. 260 af 6. marts 2025 om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren). Reglerne indeholder blandt andet bestemmelser om:

  • Niveauinddeling af virksomheder og klassificering af deres anlæg.
  • Krav til organisatorisk beredskab og ansvar.
  • Krav om risikostyring i form af udarbejdelse af risiko- og sårbarhedsvurderinger, herunder ROS-analyser og ROS-konklusionsrapporter.
  • Krav om udarbejdelse af beredskabsplaner.
  • Krav om risikovurdering af projekter.
  • Krav om leverandørstyring og forsyningskædesikkerhed.
  • Krav om kontroller og funktionstest.
  • Krav om øvelser, træning, undervisning og awareness.
  • Krav om fysisk sikring af anlæg (afhængig af anlægsklasse).
  • Krav om tekniske foranstaltninger såsom krav om øget cybersikkerhed.
  • Krav om ledelsesinvolvering.
  • Krav om Energistyrelsens godkendelse af visse dokumenter.
  • Tilsyn, håndhævelse og sanktioner.

Sådan hjælper vi din virksomhed

Vi rådgiver virksomheder indenfor energi- og forsyningssektoren med at forstå de komplekse nye regler på området med henblik på at blive compliant med disse. En sådan opgave begynder oftest med at forstå, hvor virksomheden er i dag i forhold til de nye regler. Vi anbefaler derfor, at de omfattede virksomheder får vurderet, hvorvidt deres eksisterende foranstaltninger, dokumentation og beredskab lever op til de nye regler. Derefter kan vi hjælpe jer med at implementere de nye regler i jeres organisation, så I har mulighed for at blive compliant med de nye regler.

Vi kan eksempelvis hjælpe med:

  • Overblik over regler og krav på området.
  • Udarbejdelse af gap-analyse i forhold til reglerne.
  • Facilitere compliance-projektet.
  • Bistand med udarbejdelse af risiko- og sårbarhedsvurderinger, herunder udarbejdelse af ROS-analyse og ROS-konklusionsrapport på baggrund af Energistyrelsens ROS-scenarier.
  • Udformning af risikostyringspolitik, beredskabsplaner, procedurer og lignende.
  • Hjælpe med at definere et leverandørstyringsset-up, herunder sikre at eksisterende og fremtidige leverandøraftaler overholder lovkravene.
  • Sikre implementering af de nye regler i jeres organisation.
  • Varetage undervisning/uddannelse af organisationen og udforme awareness-tiltag i de nye regler.

Vi hjælper, uanset om I har behov for et fuldt compliancetjek af jeres foranstaltninger, dokumentation og beredskab; om I har brug for bistand med konkrete dele af bekendtgørelsen, eller om I blot har enkelte spørgsmål til specifikke krav og regler.

Kontakt os

Hvis I vil vide mere om kravene om styrket beredskab i energisektoren og sikre, at din energi- og forsyningsvirksomhed er compliant hermed, er I velkomne til at kontakte os:

Anna Meldgaard Petersen på tlf. 42 13 42 43 eller pr. mail amp@hulgaardadvokater.dk 

Lisa Ewers på tlf. 42 13 42 45 eller pr. mail le@hulgaardadvokater.dk