Af Peter Lund og Selina Musa

Driver du virksomhed alene eller med en god ven, og har du/I ikke taget stilling til, hvilken selskabsform du/I driver, så læs med her.  Som iværksætter skal du tage stilling til, hvilken selskabsform du vil drive dit selskab i. Der findes mange forskellige selskabsformer f.eks. aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab, interessentskab, fond og andelsselskab. Selskabsformen afhænger af dit behov og ønsker for selskabet. Nedenfor forklares de typiske selskabsformer, som startups drives i.

Hvorfor skal du tage stilling til selskabsform?

Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvilken selskabsform du ønsker, da det har stor betydning for dit selskabs juridiske og økonomiske forhold. Selskabsformen kan f.eks. påvirke dit personlige ansvar, kapitalkrav, skatteforhold, regnskabspligt og finansieringsmuligheder. Læs mere om finansieringsmuligheder her.

Vi har udarbejdet et overblik over de typiske selskabsformer for startups nedenfor:

Bemærk, at hvis du driver et selskab alene, så vil der ikke være tale om et interessentskab, men en enkeltmandsvirksomhed. Der gælder dog lignende regler for interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder.

Som det ses, kan valget af selskabsform have afgørende betydning for dig som iværksætter. I kapitalselskaber (f.eks. aktie-og anpartsselskaber) er der bl.a. krav om minimumskapital, før selskabet kan stiftes, mens der ikke er krav om minimumskapital for interessentskaber. Kapitalselskaberne reguleres nøje efter selskabsloven, hvorimod reguleringen af interessentskaber i langt højere grad afhænger af, om der er indgået en skriftlig aftale mellem interessenterne, idet man ellers falder tilbage på interessentskabsretlige principper og retspraksis.

Hvis I ikke har taget stilling til selskabsformen?

Hvis ejerne ikke har taget stilling til selskabsformen, og kravene for de øvrige selskabsformer ikke er opfyldt, vil virksomheden bliver anset som et interessentskab. Ofte ses det, at to venner indleder et samarbejde, f.eks. en tømrervirksomhed, hvor den organisationsmæssige ramme ikke aftales, og hvor der ikke foretages indskud. I dette tilfælde vil ejerne – ofte uden at vide det – have etableret et interessentskab.

Som ejer af et interessentskab skal du være opmærksom på, at I hæfter personligt og solidarisk for interessentskabets gæld, og at I som udgangspunkt skal være enige om beslutningerne. I er ligeledes ikke beskyttet af selskabslovens regler ved f.eks. uenighed mellem dig og de øvrige interessenter.

Registrering

Valget af selskabsform har ligeledes en betydning for, hvordan dit selskab skal registreres.

Et interessentskab skal som udgangspunkt ikke registreres hos Erhvervsstyrelsen. Der er intet krav om, at der skal udarbejdes stiftelsesdokumenter, vedtægter, mv., eller at der foretages indskud. I visse tilfælde vil selskabet dog være momspligtigt og have et CVR-nr., hvorefter det skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. I dette tilfælde skal der udarbejdes en interessentskabskontrakt, som skal indsendes ved registrering.

Hvis du stifter et kapitalselskab, skal det registreres i Erhvervsstyrelsens selskabsregister. Selskabet stiftes ved, at der underskrives et stiftelsesdokument samt vedtages vedtægter for selskabet. Registreringen hos Erhvervsstyrelsen kan kun finde sted, hvis den sker senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Du skal således vedhæfte i) stiftelsesdokument inkl. vedtægter og ii) dokumentation fra din bank, advokat eller revisor for at selskabskapitalen er indbetalt. Hvis du indbetaler selskabskapitalen i andre værdier end kontanter (apportindskud), så skal du ligeledes vedhæfte en vurderingsberetning udarbejdet af en revisor.

Du kan registrere dit selskab her.

Hos Hulgaard Advokater har vi et stærkt team af fuldmægtige, advokater og juridiske assistenter, som har fokus på startups og iværksætteri. Vi er altid interesseret i at høre, hvad der rører sig inden for branchen. Du er velkommen til at tage fat i os for en uforpligtende snak om din juridiske udfordring.

Kontakt gerne jurist Peter Lund på tlf. +45 42 95 30 18 eller mail plund@hulgaardadvokater.dk eller erhvervsjuridisk fuldmægtig Selina Musa på tlf. +45 42 13 42 19 eller mail sm@hulgaardadvokater.dk

Går du med tankerne om at sælge din virksomhed, eller ønsker du at blive klogere på en salgsproces? 

Vi afholder den 2. april et online seminar om salgsprocessen, i samarbejde med Nordic Innovators Corporate Finance.
På seminaret kommer til at gennemgå en salgsproces fra start til slut med fokus på både finansielle, juridiske og praktiske forhold.

Målgruppe:

Arrangementet er for virksomhedsejere, investorer, CEO’er, CFO’er eller enhver, der er interesseret i processen omkring et virksomhedssalg.

Det praktiske:

Dato: 2. april mellem kl. 15:00-17:00
Sted: Online
Tilmeldingsfrist: 22. marts

Det er gratis at deltage.

Tilmeld din virksomhed via formularen her: https://e4mzbh4rl78.typeform.com/to/m17IdA08

Af Kristine Mølgaard Mogensen og Mille Schacht-Magnussen

Vi har tidligere bragt to indlæg om ændring til arbejdstidsloven – først om foreslåede ændringer til arbejdstidsloven og senest et uddybende indlæg efter vedtagelsen af ændringen. Nu bringer vi endnu et indlæg, denne gang om en undtagelse til reglerne for en særlig gruppe af medarbejdere; selvtilrettelæggere.

Undtagelse

Selvtilrettelæggere er en gruppe af medarbejdere i stillinger, hvor de enten selv tilrettelægger deres tid, eller hvor tiden ikke er målt/fastsat på forhånd.

Disse medarbejdere kan undtages fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid, hviletid og dermed også fra registreringspligten.

I EU’s arbejdstidsdirektiv nævnes tre hovedeksempler på grupper af medarbejdere, der oftest vil kunne undtages:

• Medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner,
• medarbejdende familiemedlemmer eller
• arbejdstagere, hvis arbejde knytter sig til kirkers og trossamfunds religiøse handlinger.

Direktivet angiver disse arbejdstagere som eksempler, fordi de generelt har omfattende beføjelser til at træffe selvstændige beslutninger om tilrettelæggelsen af deres arbejde og kan kategoriseres som selvtilrettelæggere. Denne liste anses dog ikke for udtømmende, og som supplement anfører EU-Kommissionen, at undtagelsen ligeledes kan omfatte visse eksperter, erfarne advokater i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid, m.fl.

Undtagelsen kan ikke fortolkes bredt og gælde en hel kategori af arbejdstagere, og gælder kun arbejdstagere, hvis arbejdstid som helhed på grund af det udførte arbejdes karakter ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller kan fastsættes af arbejdstagerne selv, dvs. det er ikke nok, at arbejdstiden delvist fastsættes af medarbejderen selv, eller kun delvist måles eller fastsættes på forhånd.

Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at man er selvtilrettelægger og dermed undtaget fra registreringspligten samt overholdelse af maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid.

Eksempler fra EU-Domstolens praksis

Isère-sagen

Dommen omhandlede arbejdstagere, som indenfor rammerne af en kontrakt om pædagogisk arbejde var ansat på ferie- og fritidscentre. Det var EU-Domstolens vurdering, ud fra en beskrivelse af de pågældende arbejdstageres aktiviteter og driften af sådanne centre, at disse arbejdstagere ikke havde mulighed for selv at bestemme, hvor mange timer de arbejdede. Der var desuden ingen elementer, der tydede på, at arbejdstagerne ikke var forpligtede til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter. Derfor konkluderede EU-Domstolen, at arbejdstagerne ikke kunne undtages.

Hälvä-sagen

Sagen omhandlede »forældre-afløsere«, der midlertidigt erstattede plejeforældre. EU-Domstolen bekræftede at denne gruppe ikke er omfattet af undtagelsen vedrørende selvtilrettelæggere. Dette til trods for, at »forældre-afløsere« har ”en vis grad af autonomi med hensyn til tilrettelæggelsen af deres tid og nærmere bestemt deres daglige pligter, bevægelser og perioder med inaktivitet”.

Sagerne viser, at det er afgørende, at arbejdstiden i sin helhed er bestemt af arbejdstageren selv, eller at arbejdstiden i sin helhed ikke kan måles eller fastsættes på forhånd for at blive anset som selvtilrettelægger.

Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at rådgive dig om de nye regler

Kontakt derfor gerne advokat Kristine Mølgaard Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk, hvis du har brug for rådgivning.

Af Selina Musa

”God markedsføringsskik” er et kendt begreb inden for markedsføringsretten, men hvad betyder det egentlig, når man som erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik?

God markedsføringsskik betyder, at en erhvervsdrivende skal tilrettelægge sin markedsføring under hensyntagen til forbrugere, andre erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Der gælder skærpede krav i tilfælde af, at markedsføringen er rettet mod børn og unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende handelspraksis/reklame.

Du kan læse mere om, hvorfor der skal tages særlig hensyn til børn og unge her.

Der gælder også en generel regel om god erhvervsskik. Dvs. at erhvervsdrivendes markedsføring over for forbrugere, som er egnet til at påvirke deres økonomiske interesser, skal leve op til denne bestemmelse.

Forskellen mellem ”god markedsføringsskik” og ”god erhvervsskik” er ikke stor. Begreberne har i høj grad samme indhold, men ved erhvervsskik er der fokus på forbrugerens økonomiske interesser.

Der vil således være tale om en overtrædelse af god erhvervsskik, hvis markedsføringen påvirker forbrugernes økonomiske interesser – på en forkert måde – som gør at forbrugerne køber produktet på et forkert grundlag.

Hvorfor er god markedsføringsskik vigtig?

God markedsføringsskik er en central del af markedsføring i erhvervslivet, da den skal hjælpe med at fremme et etisk og fair forretningsmiljø. Det er vigtigt, at markedsføring er etisk og ansvarlig. God markedsføringsskik har dermed til formål at beskytte forbrugerne og sikre en fair konkurrence.

God markedsføringsskik betyder, at

1) markedsføringen må ikke vildlede forbrugeren,

2) markedsføringen må ikke udnytte forbrugerens uvidenhed eller sårbarhed,

3) markedsføringen skal respektere forbrugernes rettigheder,

4) markedsføringen skal være fair og

5) markedsføringen skal tage hensyn til målgruppen – f.eks. skal markedsføring rettet mod børn og unge være ansvarlig og tage hensyn til alder mv.

Hvad betyder det for dig som content creator eller influencer?

God markedsføringsskik er særdeles vigtig for dig som content creator eller influencer. Influencer Marketing spiller en central rolle i moderne markedsføring. Som content creator eller influencer har du en betydelig indflydelse på forbrugeradfærd. Derfor er det afgørende, at du praktiserer og overholder principperne for god markedsføringsskik.

Influencer Marketing er et område, som Forbrugerombudsmanden har særlig fokus på. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at markedsføringsloven og forbrugerbeskyttelsesregler i anden lovgivning bliver fulgt.

Du kan læse mere om Forbrugerombudsmandens rolle her.

Af Selina Musa og Peter Lunau Larsen

I Danmark har Forbrugerombudsmanden ansvaret for den markedsføringsretlige forvaltningskontrol. Det er en kontrol som sker af hensyn til forbrugerne.

Forbrugerombudsmandens opgave er bl.a. at føre tilsyn med, at markedsføringsloven overholdes. Forbrugerombudsmanden har derfor en afgørende rolle i at varetage forbrugernes interesser.

Forbrugerombudsmanden kan på eget initiativ eller på baggrund af klager og henvendelser optage sager til behandling, men er ikke forpligtet til at behandle alle klager.

Der gælder et forhandlingsprincip, som vil sige, at Forbrugerombudsmanden skal forsøge at påvirke den erhvervsdrivende gennem forhandling. Hvis den erhvervsdrivende tilsidesætter et tilsagn, der er afgivet efter forhandling, kan Forbrugerombudsmanden meddele den pågældende erhvervsdrivende påbud, som er nødvendige for at sikre overholdelse af tilsagnet.

Forbrugerombudsmanden har også mulighed for at nedlægge et foreløbigt forbud mod handlinger i strid mod markedsføringsloven. Selvom det klare udgangspunkt er, at handlinger i strid med loven forbydes ved en dom, kan der være tilfælde, hvor et forbud er mere hensigtsmæssigt. Man risikerer simpelthen, at formålet med dommen forspildes, hvis man skal afvente rettens afgørelse.

Derudover giver markedsføringsloven muligheden for, at Forbrugerombudsmanden udarbejder og offentliggør retningslinjer. Forbrugerombudsmanden vælger undertiden at udgive såkaldte vejledninger og anbefalinger. Her kan man læse Forbrugerombudsmandens udlægning af markedsføringsloven på et bestemt område, dennes fortolkning og vurdering af udviklingen af lovens bestemmelser. Forbrugerombudsmandens udlægning sikrer en løbende, effektiv og hurtig tilpasning i takt med skiftende samfundsopfattelser og -behov.

Forbrugerombudsmanden kan, på anmodning fra en erhvervsdrivende, afgive en ikke-bindende udtalelse om sin vurdering af lovligheden af et påtænkt markedsføringstiltag. Dette gælder dog ikke, hvis anmodningen giver anledning til særlig tvivl, eller hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det er muligt, at Forbrugerombudsmandens indstilling til spørgsmålet ændrer sig efter forhåndsbeskedens afgivelse, men Forbrugerombudsmanden kan ikke på eget initiativ gribe ind mod en erhvervsdrivendes markedsføring, som er tilkendegivet lovlig.

Af Selina Musa, Mille Schacht-Magnussen & Peter Lunau Larsen

Hvis du som influencer indgår samarbejdsaftaler med virksomheder med henblik på markedsføring/reklame for deres produkt mod vederlag, evt. i form af produkter/gaver, er der en række ting, du skal være opmærksom på mht. aftalen.

Aftalen

Når du skal indgå en samarbejdsaftale med en virksomhed, er det en god ide, at I udarbejder et skriftligt dokument enten i form af en kontrakt eller brief. Forskellen er, at kontrakter er mere formelle og skal underskrives, hvorimod en brief er mere løst formuleret.

Uanset aftalens form er det  vigtigste , at den afspejler den aftale der er indgået, og at aftalen indeholder alle vilkårene, som I er blevet enige om. F.eks. skal det fremgå, hvad formålet med samarbejdet er, hvilket produkt du skal reklamere for, hvad dit vederlag er – herunder om du modtager produkter/gaver eller betaling, om virksomheden må bruge dine opslag/dit content på deres egne kanaler, fortrolighed, konkurrenceklausuler, mv.

Som influencer er det dig der bestemmer udformningen af dit indhold/opslag, og du er ikke forpligtet til at give produktet en god omtale, men du skal omtale produktet sandfærdigt. Dette kan også være en god ide at formulere i en kontrakt/brief, da der ellers kan opstå tvister omkring kravene til indholdet af din reklame. Derudover kan det være en god ide at have et skriftligt overblik over ideer og forslag til indholdet, så du og virksomheden er på linje omkring det.

Du skal dog være opmærksom på, at en aftale med en virksomhed ikke behøver at være skriftlig, og at en aftale godt kan opstå mundtligt eller stiltiende. Der vil f.eks. være tale om en stiltiende aftale, hvis en virksomhed løbende sender dig produkter, og du løbende omtaler dem på dine sociale medier, selvom du ellers ikke har haft kontakt med virksomheden. I disse situationer er det vigtigt, at du alligevel holder dig ajour med lovgivningen, så du ikke risikerer at blive pålagt et ansvar.

Ansvaret

Når du samarbejder med en virksomhed om at lave reklame for deres produkter, er det både dig og virksomheden, der bærer ansvaret for overholdelse af markedsføringsloven mv. Det er derfor vigtigt, at du overholder markedsføringslovens regler, når du laver opslag med reklame, ellers kan du risikere en stor bøde. Bødeudmålingen er varierende fra sag til sag, men niveauet ligger mellem kr. 10.000 til kr. 200.000.

Du skal bl.a. sikre dig:

• At det fremgår tydeligt (og i starten af dit opslag), at der er tale om markedsføring, f.eks. ved at anføre ”Annonce” eller ”Reklame”, ellers kan der være tale om skjult reklame.
• At du er særligt opmærksom på de skærpede regler ved markedsføring til børn og unge. Læs vores artikel om markedsføring til børn og unge her.
• At du holder dig ajour mht. reglerne om greenwashing og undgår generelle udsagn om produkters bæredygtighed, miljøvenlighed mv.

Herudover er det vigtigt, at du sikrer dig ift. aftalen med virksomheden. F.eks. hvis:

• Virksomheden beder dig underskrive en fortrolighedserklæring, eller der er en pligt til fortrolighed indeholdt i aftalen. Her skal du være opmærksom på ikke at komme til at røbe hemmelige oplysninger.
• Aftalen indeholder en bestemmelse om konkurrence, dvs. at du ikke må lave reklame for en konkurrerende virksomhed. Her er det vigtigt, at du ikke indgår en samarbejdsaftale med en anden virksomhed, som f.eks. sælger et lignende produkt eller er målrettet den samme målgruppe, mv. Det er ikke altid gennemskueligt, hvilke virksomheder der vil være omfattet, og du skal derfor være særlig påpasselig.
•  

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål til, hvad du som influencer skal være opmærksom på ved indgåelse af samarbejdsaftaler med virksomheder?

Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at hjælpe dig. Kontakt Erhvervsjuridisk fuldmægtig Selina Musa på mobil 42 13 42 19 eller mail sm@hulgaardadvokater.dk.

Af Selina Musa, Mille Schacht-Magnussen & Peter Lunau Larsen

Bæredygtighed er oppe i tiden, og det kan være en god markedsføringsfaktor, at et produkt er bæredygtigt. Dog kan ”greenwashing”-reglerne i markedsføringsloven udløse store bøder, hvis man ikke kan forsvare, at produktet rent faktisk er bæredygtigt fra vugge til grav.

Derfor skal du som influencer være særligt opmærksom, når du indgår aftaler med virksomheder om reklame for produkter, der er bæredygtige.

Hvad er greenwashing?

Greenwashing er når en virksomhed får deres produkt til at fremstå mere bæredygtigt, grønt, CO2-neutralt, mv. end det i virkeligheden er gennem markedsføring, f.eks. en label eller en reklame.

Det fremgår af forbrugerombudsmandens guide til miljømarkedsføring at, ”Markedsføringen må ikke være vildledende og faktiske oplysninger skal kunne dokumenteres”, herunder at væsentlige oplysninger ikke må udelades, jf. markedsføringslovens §§ 5, 6 og 13.

Der skelnes mellem generelle og konkrete udsagn

Generelle udsagn om virksomheden eller produktet, f.eks. ”miljøvenlig” eller ”klimavenlig” skal kunne dokumenteres i henhold til en livscyklusanalyse af produktet. En livscyklusanalyse er en vurdering af potentielle miljø- og klimapåvirkninger, samt ressourceforbrug knyttet til hele produktets livscyklus fra vugge til grav. Der stilles strenge krav til dokumentationen, og produktet skal være markant bedre end andre produkter på markedet, da generelle udsagn uden forklaring ofte vil give forbrugeren opfattelsen af, at produktet ikke er skadeligt for miljøet.

Konkrete udsagn, herunder neutral og konkret information om produktet der gives på en objektiv måde, er normalt nemmere at dokumentere, men det er stadig vigtigt at sikre sig, at dokumentationen er fyldestgørende.

Eksempel

 Forbrugerombudsmanden har behandlet en række sager, hvor virksomheder har markedsført deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere det. Bl.a. var der tale om en virksomhed, der markedsførte deres produkter som ”Sustainable Clothing”, ”100% bæredygtigt” og ”Alt vores tøj er bæredygtigt og økologisk”. Forbrugerombudsmanden skriver herom, at ”det forhold at tøjet var økologisk kunne ikke begrunde, at tøjet blev markedsført som bæredygtigt”. Sagerne viser, at man skal være særlig påpasselig med at bruge ord som ”bæredygtig” uden at kunne dokumentere, at produktet skiller sig særligt ud. Det er f.eks. ikke nok i sig selv, at produktet er økologisk, BPA-frit, certificeret, genanvendeligt, mv.

Hvordan du sikrer dig som influencer

 Hvis du som influencer indgår aftale med en virksomhed om markedsføring/reklame af et produkt på dine kanaler/sociale medier, skal du sikre dig, at du ikke reklamerer for et produkt som bæredygtigt/miljøvenligt, mv., hvis ikke produktets livscyklus kan dokumenteres som værende bæredygtigt/miljøvenligt, mv.

Det fremgår af Forbrugerombudsmandens praksis, at både virksomheden selv og dens samarbejdspartnere kan blive pålagt et ansvar for greenwashing. Antallet af klager over greenwashing til Forbrugerombudsmanden har været stigende de seneste år, og mange sager afventer en afgørelse.

Der er derfor vigtigt, du sikrer dig, at der er hold i de udsagn, virksomheden slår sig op på,  inden du selv bruger det i din reklame, ellers kan du selv blive pålagt et ansvar og risikere en stor bøde.

Tidligere sager viser, at udmålingen af bødens størrelse beror på en række faktorer, bl.a. hvorvidt virksomheden erkender sig skyldig, hvor lang sagsbehandlingstiden har været, m.m. I flere sager er bøden blevet nedsat. Eksempelvis blev det ved Københavns Byret i december 2022 fastslået, at en influencers bøde på kr. 45.000 blev nedsat til kr. 25.000. pga. en lang sagsbehandlingstid. Det er derfor svært at give et bud på det præcise omfang af bødens størrelse. Dog kan det nævnes, at der er stor politisk opbakning til, at greenwashing rammes hårdere end hidtil. Derudover har EU i marts 2023 præsenteret et nyt direktiv, der bl.a. vil indføre en fast praksis for bødeudmålingen, herunder lægges der op til bøder på maksimalt 4% af virksomhedens omsætning samt en konfiskation af indtægterne fra de produkter, der er blevet dømt for greenwashing.

Det kan være en god ide, at oplysninger om produktionen af produktet og hvordan den er bæredygtig/miljøvenlig, mv. indgår i aftaledokumentet fra virksomheden. Så er du klar over, hvad der menes med udsagnene.

Vær også opmærksom på, at selvom virksomheden i aftalen påtager sig et ansvar for at betale en bøde, som du får for deres eventuelle vildledende oplysninger, kan du ikke være sikker på, at virksomheden kan betale, hvis den samtidigt selv har fået en stor bøde.

Er du i tvivl om, hvilke udsagn du må bruge, når du reklamerer for et produkt?

 Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at hjælpe dig. Kontakt Erhvervsjuridisk fuldmægtig Selina Musa på mobil 42 13 42 19 eller mail sm@hulgaardadvokater.dk.

Af Selina Musa og Kristine Mølgaard Mogensen

Har du ansatte, som bor i Danmark, men arbejder i udlandet for dig og din virksomhed, så bør du læse med her.

Fast driftssted

Din virksomheds skattepligt afhænger i høj grad af, hvorvidt dine ansattes arbejde i udlandet udgør et fast driftssted. Begrebet fast driftssted er med til at fastlægge, hvorvidt arbejdslandet kan beskatte din virksomheds indkomst.

Udgangspunktet er, at et fast driftssted er et fast forretningssted, hvor din virksomhed helt eller delvis udøves fra. Der er således tale om et fast driftssted, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Der er tale om et forretningssted.
• Der er tale om et fast forretningssted.
• Der er tale om virksomhedsudøvelse gennem det faste forretningssted.

Et forretningssted kan f.eks. være et sted, hvorfra virksomheden ledes, en filial, kontor, fabrik, værksted mv. Det er endda set i praksis, at en ansats hjemmekontor har udgjort et fast driftssted. Derudover skal forretningsstedet være fast, hvilket vil sige, at virksomheden skal have en kommerciel og geografisk sammenhæng samt være af en vis varighed. Afslutningsvis skal der ligeledes foregå en aktivitet eller en anden form for virksomhed fra det pågældende forretningssted.

Hvis din virksomhed har et fast driftssted i udlandet …

Hvis din virksomhed har et fast driftssted i udlandet, kan der være en række udfordringer, som du skal være særligt opmærksom på. Dette kan bl.a. være:

• Om din virksomhed bliver beskattet i arbejdslandet.
• Om både Danmark og arbejdslandet kan beskatte din virksomhed (og ansatte).
• Om der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og arbejdslandet.
• Om du skal indeholde A-skat eller AM-bidrag.

En konsekvens kan ligeledes være, at dine ansatte bliver fuldt skattepligtige til både Danmark og arbejdslandet. Her kan dine ansatte risikere at blive dobbeltbeskattet af deres lønindkomst – dog med mulighed for lempelse.

A-skat og AM-bidrag

Når dine ansatte arbejder i udlandet for dig som dansk arbejdsgiver, skal der stadig fratrækkes A-skat og AM-bidrag efter de almindelige regler. Reglerne er således:

Skattestyrelsen kan således udstede fritagelse for skattetræk (A-skat og AM-bidrag), hvis der er tale om arbejdsudleje, og hvis arbejdslandet har beskatningsretten. Derudover kan der også udstedes fritagelse, hvis betingelserne for skattenedsættelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 er opfyldt.

Selvom fritagelse betyder, at der ikke skal trækkes A-skat og AM-bidrag af lønnen, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke skal betales skat i Danmark.

Hvis du har spørgsmål til skat, når din virksomhed arbejder i udlandet, så er du velkommen til at kontakte os.

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 40

E-mail: kmm@hulgaardadvokater.dk

Lars Lauge Nielsen

Advokat

Mobil: +45 40 80 64 24

E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

Af Kristine Mølgaard Mogensen

Vi har tidligere bragt et indlæg om den foreslåede ændring af arbejdstidsloven, som bl.a. indebærer en ny pligt for arbejdsgiveren til at indføre et system, der måler medarbejderens daglige arbejdstid. Ændringen er nu vedtaget, hvilket betyder, at arbejdsgivere pr. 1. juli 2024 skal have indført et arbejdstidsregistreringssystem.

Kort fortalt omfatter lovændringen en pligt til registrering af hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Baggrunden for indførslen af en registreringspligt er at sikre overholdelse af reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid samt regler om hviletid.

Derudover indføres en mulighed for at udvide den nugældende ”48-timersregel” til gennemsnitligt 60 timer, for medarbejdere med samfundskritiske funktioner, som er omfattet af en overenskomst eller lokalaftale om rådighedsvagter. Du kan læse vores oprindelige indlæg om ændringen af arbejdstidsloven her.

Metodefrihed ved registrering af arbejdstiden

Lovforslaget er vedtaget uden ændringsforslag, men der blev dog under udvalgsbehandlingen stillet nogle spørgsmål til Beskæftigelsesministeren, som dermed fik præciseret noget af praktikken i anvendelsen af tidsregistreringen.

Det er bl.a. blevet præciseret, at der er metodefrihed for arbejdsgiveren med hensyn til, hvordan registreringen skal foregå, herunder at det er tilladt at forhåndsregistrere arbejdstiden og dermed kun registrere, når arbejdstiden afviger fra den aftalte/skemalagte arbejdstid.

Derudover blev det præciseret, at det ikke er nødvendigt at specificere tidsrummet for arbejdets udførelse, så længe medarbejderens daglige arbejdstid er registreret. Dog kan det være fordelagtigt at specificere tidsrummet inkl. pauser, ift. at dokumentere overholdelse af hviletidsreglerne.

Herudover gøres det klart, at der ikke stilles krav til brug af et bestemt tidsregistreringssystem, og hvis arbejdsgiveren i forvejen benytter et overskueligt registreringssystem, med mulighed for at medarbejderen kan tilgå sine egne oplysninger, vil arbejdsgiveren formentlig fortsat kunne benytte det samme system.

De nye regler betyder, at særligt de arbejdsgivere, som ikke i dag registrerer arbejdstiden, skal indføre et tidsregistreringssystem, der lever op til kravene. Derudover skal arbejdsgivere, der allerede nu registrerer arbejdstiden, sikre sig, at deres registrering lever op til de nye krav. Hvis det ikke er tilfældet, skal de nødvendige tiltag iværksættes.

Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at rådgive dig om de nye regler

Kontakt derfor gerne advokat Kristine Mølgaard Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk, hvis du har brug for rådgivning.

Af Kristine Mølgaard Mogensen

Folketinget har i december vedtaget en ændring af arbejdsmiljøloven, der bl.a. giver nogle arbejdsmiljørepræsentanter, som ikke i forvejen er beskyttet, et forlænget opsigelsesvarsel. Ændringen træder i kraft fra 1. februar 2024.

6 ugers opsigelse

Efter de hidtil gældende regler er en arbejdsmiljørepræsentant i lighed med en tillidsrepræsentant beskyttet mod opsigelse og anden forringelse af sine forhold, hvis arbejdet er dækket af en overenskomst. Dette følger af arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2.

Beskyttelsen gælder således ikke for arbejdsmiljørepræsentanter, hvis arbejde ikke er dækket af en overenskomst. Med den nye ændring indføres et stk. 3 til bestemmelsen, hvorefter arbejdsmiljø-repræsentanten skal have et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger, hvis denne ikke allerede er beskyttet efter stk. 2. Denne ændring vil bl.a. få betydning for fx akademikere, der er ansat i den private sektor og valgt som arbejdsmiljørepræsentant, da denne gruppe normalt ikke er overenskomstdækket. Ved opsigelse af en arbejdsmiljørepræsentant omfattet af det nye stk. 3, vil det samlede opsigelsesvarsel være det aftalte opsigelsesvarsel plus yderligere 6 uger.

Udmøntning af arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023 og asbestaftalen fra 2022

Udover den forlængende opsigelse indebærer ændringerne af arbejdsmiljøloven en implementering af arbejdsmiljøaftalen af marts 2023, hvor der blev der afsat 1,3 milliarder kr. til bedre arbejdsmiljø og en implementering af dele af den politiske aftale om asbest. Efter den politiske aftale får arbejdsgivere bl.a. pligt til at udlevere oplysninger fra asbestprotokollen efter anmodning fra en medarbejder.

Forenkling af Arbejdstilsynets reaktioner og virkemidler

Fremover skal det være lettere for virksomheder at navigere i arbejdsmiljøreglerne og forstå konsekvenserne af en overtrædelse. For at overskueliggøre dette reducerer Arbejdstilsynet deres reaktionsmuligheder. Det betyder, at nogle af reaktionsmulighederne og virkemidlerne, fx kompetencepåbud, gebyrbelagte skærpede tilsyn og bindende forhåndsbesked fra 1. februar 2024 ikke længere vil kunne anvendes.

Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at rådgive dig om de nye ændringer

Kontakt derfor gerne advokat Kristine Mølgaard Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk, hvis du har brug for rådgivning.