Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Fonde og GDPR

Blog

 

Af Marie Martens Lawsen:

Fonde er dataansvarlige for de personoplysninger, der som led i fondens virke behandles, på lige fod med private virksomheder og myndigheder.

Fonde er dermed forpligtede af de samme regler for databeskyttelse i det omfang, der behandles personoplysninger om en identificerbar, fysisk person.

Hos fonde behandles eksempelvis personoplysninger om:

  • Fondsansøgere
  • Legatarer
  • Medarbejdere
  • Bestyrelsesmedlemmer
  • Samarbejdspartnere

Disse grupper af registrerede (personer hvis personoplysninger behandles) behandler fonden på forskellig vis personoplysninger om.

Fonden som dataansvarlig

Fonden har først og fremmest en forpligtelse til at sikre, at personoplysninger behandles i henhold til forordningens generelle principper, herunder, at

  • oplysninger behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde
  • de alene indsamles til et udtrykkeligt angivet og legitimt formål
  • de er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt
  • de er korrekte og ajourførte
  • de slettes, når de ikke længere er nødvendige for at opnå det formål, for hvilket de er indsamlet
  • de behandles med tilstrækkelig sikkerhed, herunder at der implementeres pas-sende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.

Som dataansvarlig har fonden desuden en oplysningsforpligtelse, der følger af artikel 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen. Denne oplysningspligt kan eksempelvis opfyldes ved udarbejdelse af en privatlivspolitik til hjemmesiden.

Det skal bl.a. fremgå af oplysningspligten, på hvilket retlige grundlag personoplysningerne behandles, herunder med hvilken hjemmel, hvis der sker offentliggørelse af oplysninger om de registrerede.

Som dataansvarlig er fonden også forpligtet til at indgå databehandleraftaler med eventuelle leverandører, der behandler personoplysninger på fondens vegne, eksempelvis IT leverandører. Den dataansvarlige er hertil forpligtet til at føre kontrol med sine databehandlere.

Endeligt følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 30, at der skal føres fortegnelser over behandlingsaktiviteter. Fortegnelsen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af formålene med behandlingen, kategorier af registrerede personer, modtagere af personoplysninger, slettefrister for forskellige kategorier af oplysninger samt en beskrivelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Hulgaard Advokater rådgiver om fonde, herunder de persondataretlige aspekter og udarbejder relevante dokumenter til overholdelse af persondatalovgivningen.

Kontakt gerne Juridisk rådgiver / cand.merc. Marie Martens Lawsen på 38 40 42 42 for en uforpligtende snak om, hvordan Hulgaard Advokater kan hjælpe din fond.

Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde

Blog

Af Lida Hulgaard:

Som led i Vækstplan DK fra 2013 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der i maj 2015 fremlagde et forslag om lempelse af skattereglerne ved overdragelse af selskaber til fonde. Modellen blev kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt attraktiv.

Der blev derfor nedsat en ny arbejdsgruppe med eksterne medlemmer, som her i juli 2018 har fremlagt en rapport om Beskatning ved Overdragelse af Erhvervsvirksomheder til Erhvervsdrivende Fonde. Ud over 6 medlemmer fra ministerierne havde denne arbejdsgruppe 5 eksterne medlemmer og jura-professor Rasmus Feldthusen var formand.

Arbejdsgruppen kommer ikke med lovforslag, men alene med nogle tanker om en ny model, som til efteråret skal drøftes politisk. Alle medlemmerne ser ud til at være meget positive over for de foreslåede lempelser af beskatningen og med den interesse, der har været for spørgsmålet, kan vi nok allerede nu begynde at overveje overdragelse til en almennyttig fond som en mulig generationsskifteløsning. Den nærmere udformning må dog afvente den lov, som senere vedtages.

Den model, som foreslås, er en avanceskat på aktierne på pt. 22% ved overdragelsen til fonden; en skat, der pålægges fonden. Denne såkaldte stifterskat henstår uden tidsbegrænsning og tilskrives en rente på 1% over Nationalbankens Diskonto, dog min. 1% pr. år. Skatten skal først betales hen ad vejen, hvis aktierne sælges, eller der udbetales udbytte fra selskabet. I så fald afbetales 22% af avancen eller udbyttet til afdrag på stifterskatten, indtil stifterskat og renter heraf er betalt.

Almennyttige fonde kan fradrage deres uddelinger i fondens skattepligtige indkomst. Udbytte fra et selskab til sin ejerfond er ikke skattepligtigt i fonden. Dog anses fondens uddelinger i første række for at være betalt af det skattefrie udbytte.

Denne prioriteringsregel foreslås justeret: ”Justeringen skal sikre, at fonde med almennyttige uddelingsformål kan foretage afdragene på stifterskatten ved fuldt ud at anvende de oppebårne avancer/udbytter til uddelinger eller hensættelser til senere uddelinger.” Det bliver spændende at se, hvorledes dette forslag nærmere skal forstås.

Kun selskaber med aktive virksomheder kan omdannes til fonde. Selskabet må ikke være en pengetank ved overdragelsen og heller ikke i de første 5 år herefter. I så fald forfalder stifterskatten til betaling.

Mindst 25% af aktierne i selskabet skal overdrages, og fonden skal have mere end 50% af stemmerettighederne. Overdragelsen kan ske i levende live som gave eller ved død. Der står intet om overdragelse som delvis gave/arv og delvist mod vederlag – det forudsættes i beskrivelsen, at 100% af de værdier, som overgår til fonden, er gave eller arv.

Der betales hverken avanceskat eller bo-/gaveafgift i forbindelse med overdragelsen.

Fonden skal have som sit vedtægtsbestemte formål at eje og drive den overdragne virksomhed. Med hensyn til uddelingsformål, må fonden ikke uddele sine midler til stifterens familie. Fonden må altså ikke have familieformål, men ”..kan have uddelingsformål til fx almennyttige eller almenvelgørende formål”.

Det er en del af fondsbegrebet, at fonde skal have et formål. Visse formål er imidlertid hverken familieformål eller almennyttige formål, fx fonde med politiske formål og fonde, der støtter medarbejdere i en bestemt virksomhed eller medlemmer af en bestemt forening. Arbejdsgruppen forholder sig ikke til fonde med sådanne formål.

 

Den 28. december 2018 oplyses i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet, at der er indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Det Radikal Venstre om at indføre de beskrevne nye regler om skattefri overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde.

Arbejdet med at udmønte aftalen i et lovforslag vil nu blive sat i gang med henblik på vedtagelse i løbet af 2019.

Virksomheder vil kunne overgå til fonde

Blog

Af Lida Hulgaard

Hidtil har skattelovgivningen i praksis forhindret, at selskabsejere løser deres generationsskifte ved at lade virksomheden overgå til en fond. Som reglerne er i dag, skal overdrageren nemlig betale avanceskat af gevinsten på aktierne i selskabet på samme måde, som hvis aktierne var solgt. Det betyder en skattebetaling på ca. 42% af værdien af aktierne og dermed et dræn i virksomhederne med store beløb.

Hvis modtagerfonden er almennyttig, er der mulighed for at undgå boafgift ved død, men aktieavanceskatten er der ingen mulighed for at slippe for.

Således har reglerne været i de sidste ca. 15 år, og det har betydet et stop for etablering af erhvervsdrivende fonde ved personers indskud af kapitalandele i en bestående virksomhed. En række betydningsfulde danske virksomheder ejes i dag af erhvervsdrivende fonde, men de er alle stiftet dengang, der var mulighed for at overdrage aktier og anparter til en fond med skattemæssig succession.

Ved skattemæssig succession forstås, at fonden samtidigt med overtagelsen af aktierne også overtager forpligtelsen til at betale avanceskat, når fonden senere sælger virksomheden eller virksomheden likvideres. Til gengæld skal der så ikke betales avanceskat i forbindelse med aktiernes overgang til fonden. Fonden succederer således i den tidligere ejers pligt til at betale avanceskat og overtager på den måde skatteforpligtelsen. Som skattereglerne er i dag, er der ingen mulighed for skattemæssig succession ved overgang af aktierne til en fond, hverken ved overgang i de hidtidige ejeres levende live eller ved deres død.

Regeringen er nu blevet opmærksom på, at erhvervsdrivende fonde spiller en central rolle i dansk erhvervsliv, og at disse fonde er med til at skabe stabile ejerforhold for en række af de største og mest succesrige danske virksomheder.

Regeringen nedsatte derfor i marts 2012 et udvalg, der fik til opgave at se på den gældende lovgivning for de erhvervsdrivende fonde med henblik på en modernisering heraf, og dette udvalg aflagde rapport i december 2012. Det fremgår af udvalgets rapport, at hvis der fremover skal stiftes nye erhvervsdrivende fonde som ejere til betydningsfulde virksomheder i Danmark, er det nødvendigt, at skattereglerne ændres.

Dette har Vækstplan DK 2013 taget til sig. Regeringen ønsker nu at forbedre forholdene for erhvervsdrivende fonde, så overtagelse af virksomheder fra 2015 kan ske med skattemæssig succession. Det nærmere indhold af de nødvendige lovændringer er endnu ikke skitseret.

Det er meget bemærkelsesværdigt, at signalerne fra Nyrup-regeringen i 1990’erne nu fuldstændigt er ændret. Det var dengang åbenlyst, at de skærpede regler ville forhindre fondsdannelser fremover, og det var også tilsigtet. I dag konstaterer man så resultaterne og kan samtidigt se, at fondseje har vist sig som en stabil, langsigtet ejerform, også for nogle af de største danske virksomheder.

Selv om de nye regler først vil have virkning fra 2015, kan der være grund til allerede nu at overveje de tanker om fondseje, som hidtil har måttet skrinlægges, f.eks. ved i testamente at åbne mulighed for fondseje, hvis de kommende skatteregler giver praktisk mulighed herfor.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08.