if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Har I styr på jeres ejerforhold?

Blog

Har I styr på jeres ejerforhold?

En lang række virksomheder har pligt til at registrere deres legale og reelle ejere.

Baggrunden er, at det skal være mere gennemskueligt, hvem der i virkeligheden ejer eller kontrollerer en virksomhed. Registreringen skal samtidig sikre, at virksomheder ikke bruges til økonomisk kriminalitet, herunder bl.a. hvidvask.

 

Hvad er forskellen på legale ejere og reelle ejere?

En legal ejer er en person eller en virksomhed, der ejer 5% eller mere af en virksomheds kapital eller stemmeret. En legal ejer kan både være en virksomhed og en person.

En reel ejer er en person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af en virksomheds kapital eller stemmerettigheder. Ved ”tilstrækkelig del” forstås som udgangspunkt en ejerandel på over 25%. Modsat en legal ejer, er en reel ejer altid en fysisk person.

Man kan dog også blive betragtet som reel ejer, selvom man kontrollerer mindre end 25% af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksomhed, hvis man f.eks. har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer eller har vetoret. Om en person er reel ejer er således et spørgsmål om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Hvis der ikke findes nogen reelle ejere i en virksomhed, er det virksomhedens direktion/daglige ledelse, der skal registreres som reelle ejere.

I fonde og foreninger vil det være bestyrelsen, der skal registreres som reelle ejere.

 

Hvilke virksomheder er omfattet?

Følgende virksomhedstyper skal registrere legale og reelle ejere:

  • Aktieselskaber (A/S)
  • Anpartsselskaber (ApS)
  • Partnerselskaber (P/S)
  • Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA)
  • Kommanditselskaber (K/S)
  • Interessentskaber (I/S)
  • Erhvervsdrivende fonde

Herudover gælder reglerne om registrering også en række øvrige virksomheder, fonde og foreninger. Se den fulde liste over virksomheder her.

 

Hvad skal registreres?

Virksomhedens legale og reelle ejere skal registreres med navn, adresse samt arten og omfanget af ejerens rettigheder i virksomheden. For udenlandske ejere registreres bl.a. også nationalitet og bopælsland.

 

Hvem? og Hvor?

Det er virksomhedens øverste ledelse, der skal sikre, at både legale og reelle ejere bliver registreret.

Registreringen af reelle ejere og legale ejere foretages på i Erhvervsstyrelsens ejerregister.

Udover registrering af ejerforhold har virksomheden også pligt til at indhente og opbevare oplysninger om dens reelle ejere.

 

Oplysningspligt for reelle ejere og virksomheder

Reelle ejere i en virksomhed har pligt til at videregive oplysninger om deres ejerforhold på anmodning fra den virksomhed, hvor de er reelle ejere.

Samtidig har virksomheden pligt til at oplyse om deres ejerforhold og udlevere oplysninger (legitimation) om de reelle ejere på anmodning fra personer, der udfører kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven, f.eks. banker, revisorer eller advokater.

Vær i den forbindelse opmærksom på, at virksomheden i henhold til persondatareglerne skal orientere de reelle ejere om virksomhedens behandling, opbevaring og videregivelse af deres personoplysninger.

 

Undersøgelsespligt og ajourføring

Virksomheder, der har pligt til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere, har også pligt til mindst én gang om året at undersøge om disse oplysninger er opdaterede.

Dette kan med fordel ske i forbindelse med ledelsens regnskabsmøde eller senest på virksomhedens ordinære generalforsamling, hvor resultatet af undersøgelsen bør medtages som et fast punkt på dagsordenen for den ordinære generalforsamling.

 

Opbevaringspligt

Virksomheder, der har pligt til at indhente oplysninger om deres reelle ejere, har også pligt til at opbevare disse oplysninger, herunder oplysninger om virksomhedens undersøgelse af disse oplysninger, i 5 år efter, at det reelle ejerskab er ophørt.

Virksomhedens revisor skal påse, at virksomheden overholder sine forpligtelser til at registrere reelle ejere og opbevare oplysninger om dem. Hvis virksomheden ikke overholder reglerne, vil dette skulle anføres i revisionspåtegningen i virksomhedens årsrapport.

 

Sanktioner

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis man ikke registrerer virksomhedens reelle og legale ejere, vil man modtage en påmindelse fra Erhvervsstyrelsen om at få det gjort, inden en fastsat frist. Hvis det ikke sker inden udløbet af fristen, vil Erhvervsstyrelsen pålægge virksomheden bøder, ligesom de kan påbegynde tvangsopløsning af virksomheden

 

Kontakt os gerne for rådgivning om selskabsret

Har du spørgsmål til reelle – og legale ejere, iværksætteri, opstart af virksomhed eller selskabsret generelt? Niklas Nyborg er specialist i selskabsret, og rådgiver dig gerne om større og mindre problemstillinger. Læs mere om Niklas her

Du kan kontakte Niklas direkte her: Telefon: +45 42 13 42 41 og e-mail: nny@hulgaardadvokater.dk

 

Niklas Nyborg

Advokat
Dir. tel.: +45 38 40 42 41
Mobil: +45 42 13 42 41
nny@hulgaardadvokater.dk

 

Fonde og GDPR

Blog

Fonde og GDPR

Af Kristine Mølgaard Mogensen

Fonde er dataansvarlige for de personoplysninger, der som led i fondens virke behandles, på lige fod med private virksomheder og myndigheder.

Fonde er dermed forpligtede af de samme regler for databeskyttelse i det omfang, der behandles personoplysninger om en identificerbar, fysisk person.

Hos fonde behandles eksempelvis personoplysninger om:

  • Fondsansøgere
  • Legatarer
  • Medarbejdere
  • Bestyrelsesmedlemmer
  • Samarbejdspartnere

Disse grupper af registrerede (personer hvis personoplysninger behandles) behandler fonden på forskellig vis personoplysninger om.

 

Fonden som dataansvarlig

Fonden har først og fremmest en forpligtelse til at sikre, at personoplysninger behandles i henhold til forordningens generelle principper, herunder, at

  • oplysninger behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde
  • de alene indsamles til et udtrykkeligt angivet og legitimt formål
  • de er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt
  • de er korrekte og ajourførte
  • de slettes, når de ikke længere er nødvendige for at opnå det formål, for hvilket de er indsamlet
  • de behandles med tilstrækkelig sikkerhed, herunder at der implementeres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.

Som dataansvarlig har fonden desuden en oplysningsforpligtelse, der følger af artikel 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen. Denne oplysningspligt kan eksempelvis opfyldes ved udarbejdelse af en privatlivspolitik til hjemmesiden.

Det skal bl.a. fremgå af oplysningspligten, på hvilket retlige grundlag personoplysningerne behandles, herunder med hvilken hjemmel, hvis der sker offentliggørelse af oplysninger om de registrerede. Læs mere om retligt grundlag for behandling af personoplysninger herunder samtykke her.

 

Som dataansvarlig er fonden også forpligtet til at indgå databehandleraftaler med eventuelle leverandører, der behandler personoplysninger på fondens vegne, eksempelvis IT-leverandører. Den dataansvarlige er hertil forpligtet til at føre kontrol med sine databehandlere.

Endeligt følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 30, at der skal føres fortegnelser over behandlingsaktiviteter. Fortegnelsen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af formålene med behandlingen, kategorier af registrerede personer, modtagere af personoplysninger, slettefrister for forskellige kategorier af oplysninger samt en beskrivelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

 

Hulgaard Advokater rådgiver om fonde, herunder de persondataretlige aspekter og udarbejder relevante dokumenter til overholdelse af persondatalovgivningen.

Kontakt gerne Kristine Mølgaard Mogensen på kmm@hulgaardadvokater.dk eller tlf. 38 40 42 40 eller Gangdal på maj@hulgaardadvokater.dk eller tlf. 38 40 42 47 for en uforpligtende snak om, hvordan Hulgaard Advokater kan hjælpe din fond.

 

Interesseret i at læse mere?

Læs mere om fonde og hvad der karakteriserer de forskellige typer

Eller mere om GDPR; hvor gælder GDPR eller se nærmere vores GDPR ordbog

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 40
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Marcus Gangdal

Advokat
Tel.dir. +45 38 40 42 47
Mobil +45 42 13 42 47
maj@hulgaardadvokater.dk

Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber

Blog

Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber

Af Øjvind Hulgaard

Foretager du på egen hånd investeringer i unoterede aktier og anparter, kan du i denne artikel få beskrevet reglerne og mulighederne i hovedtræk.

Det er desværre endnu engang lykkedes for Skatteministeriet tilbage i 2019 at lave et regelsæt, der er unødigt kompliceret. Vi vil i denne artikel dykke ned i betingelserne for når du investerer og reglerne for skattefradrag.

 

Betingelser for investorfradrag

Følgende betingelser skal være opfyldt i forbindelse med fradrag for investorer:

  • Investeringerne foretages af dig som privatperson – ikke via et selskab. Investeringen sker ved kontant indskud enten ved stiftelsen eller ved en kapitalforhøjelse i et aktie- eller anpartsselskab (A/S, ApS eller IVS).
  • Investeringen sker i et selskab, som befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Med opstart menes, at selskabets første salg ligger inden for de seneste 7 år. Vækstfase betyder, at selskabet har brug for et kapitalindskud, der er større end 50% af den gennemsnitlige årsomsætning de seneste 5 år beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt produktmarked eller geografisk marked. Er første kommercielle salg sket for mere end 7 år siden, skal der altså være udarbejdet en forretningsplan.
  • Investor eller dennes nærtstående må ikke være eller have været medejer i selskabet i forvejen eller have overdraget aktiver til selskabet.
  • Revisor skal forud for erhvervelsen af kapitalandelene afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne for investorfradrag. Denne erklæring skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalforhøjelsen og må ikke være ældre end 2 uger. Se nærmere nedenfor.
  • Investor skal give selskabet meddelelse om, at investor foretager investorfradrag, hvorefter selskabet skal sørge for at foretage indberetning til SKAT.

Er betingelserne for fradraget opfyldt udgør skattefradraget et beløb på 59% af indskuddet.
Indskuddet må højst udgøre kr. 400.000 i årene 2019 – 2022 og derefter kr. 800.000. Investorfradraget er et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på ca. 27%. Fradragets værdi udgør dermed ca. 15% af investeringen. Af en investering på kr. 400.000 fås ca. kr. 60.000 tilbage i skat.

Der sker som udgangspunkt ikke genbeskatning, når kapitalandelene sælges, medmindre kapitalandelene sælges inden 3 år efter erhvervelsen.

Omkostningerne til udarbejdelse af revisorerklæringen kan afholdes enten af selskabet eller af investor. Omkostningen er ikke fradragsberettiget og kan heller ikke tillægges kapitalandelenes anskaffelsessum.

 

Investeringer og gennemførelse af kapitalindskud

Det foreslås, at en godkendt revisor forud for gennemførelse af kapitalindskud, som kan danne grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, skal afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne i § 3, og at den i § 4 omtalte grænse ikke vil blive overskredet ved kapitalindskuddets gennemførelse. Erklæringen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalindskuddet og må ikke være afgivet mere end 2 uger før afholdelsen af den generalforsamling, hvor kapitalindskuddet vedtages.

Det foreslåede krav om forudgående afgivelse af revisorerklæring vedrørende overholdelsen af kravene til målselskaber § 3 og beløbsgrænsen i § 4 skaber for de individuelle investorer sikkerhed for, at en påtænkt investering vil kunne foretages (med investorfradrag).

Det er således ved forslaget forudsat, at de kan lægge revisorerklæringens indhold til grund, og private investorer vil derfor også kunne opnå investorfradrag, når der er afgivet en bekræftende revisorerklæring, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at revisor har begået fejl. Det vil dog forudsætte, at investor ikke er i ond tro, jf. den almindelige retsgrundsætning herom. Erklæringen vil desuden kunne inddrages ved skattemyndighedernes efterfølgende kontrol.

 

Rådgivning til investorfradraget, investering og skat?

Hvis du vil vide mere om investorfradrag, er du velkommen til at kontakte Øjvind Hulgaard på tlf. 38 40 42 44 / 38 40 42 45 eller hu@hulgaardadvokater.dk.

 

Aktionær? Læs også disse artikler:

Skattefrihed for porteføljeaktier

Beskatning af auktionærlån

SKATs dummebøder

 

Øjvind Hulgaard

Partner, advokat (L)
Tel. dir.: +45 38 40 42 44 / +45 38 40 42 45
Mobil: +45 28 19 39 93
hu@hulgaardadvokater.dk

Skat for founders

Blog

Skat for founders

Af Niklas Nyborg, Selina Musa & Christine Wrang

Hvis man som founder er nået så langt, at virksomheden begynder at have en reel markedsværdi, så begynder de skattemæssige forhold lige pludselig at få betydning i beslutningsprocessen ved eksempelvis nye investeringer, flytning til udlandet eller et exit.

Det er vores erfaring, at man sagtens kan undgå, at skattemæssige forhold bliver en kompleks forhindring, hvis man kommer rigtigt fra start, og hvis founder kender de typiske røde flag for, hvornår man skal stoppe op og overveje beskatningen.

I denne artikel tager vi et nærmere kig på beskatning af selve founder, så du ved, hvilke forhold du skal være opmærksom på.

 

1. Opstart af virksomhed

Hvis man kommer rigtigt fra start, så kan man minimere de skattemæssige problemstillinger, som kan opstå i takt med, at virksomheden får en reel markedsværdi.

De fleste startups starter som et anpartsselskab (”ApS”) eller et aktieselskab (”A/S”), som begge er en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at hvis virksomheden tjener penge, så er det i første omgang ApS’et eller A/S’et, der bliver beskattet med selskabsskat.

Hvis virksomheden bliver drevet i et ApS eller A/S, så vil founder derfor normalt kun blive beskattet af:

  1. Udlodning af udbytte (aktieindkomst)
    • Udlodning af udbytte er, hvis en del af virksomhedens resultat bliver udbetalt til kapitalejerne (founder og øvrige ejere), og det beskattes som aktieindkomst med 27 % af de første 58.900 kr. (2023) og derefter med 42 %.
  2. Løn, mv. (personlig indkomst)
    • Hvis founder også er ansat, så vil founder blive beskattet af f.eks. almindelig løn som personlig indkomst. Personlig indkomst beskattes typisk med mellem 40 % og 50 % alt efter top- eller bundskat, kommuneskat, kirkeskat, fradrag, osv.
  3. Salg (aktieindkomst)
    • Hvis founder sælger sine anparter i virksomheden, så vil founder blive beskattet af gevinsten som aktieindkomst. Se uddybende om beskatning af exit under punkt 4.

Alternativet til et ApS eller et A/S er typisk en personligt ejet virksomhed (enkeltmandsvirksomhed eller et I/S, hvis man er en gruppe). I en personligt ejet virksomhed bliver founder automatisk beskattet af overskuddet som personlig indkomst.

Startups bliver typisk drevet som et ApS, og derfor vil vi i resten af artiklen tage udgangspunkt i, at virksomheden drives i et ApS.

Man skal dog være opmærksom på, at hvis founder når at ”gå i gang” med virksomheden, inden ApS’et bliver stiftet, så vil founder kunne blive beskattet som personlig indkomst til at starte med, og derefter kan det blive nødvendigt med en overdragelse eller en omdannelse af virksomheden fra en personligt ejet virksomhed til et ApS.

Derudover bør founder fra starten altid overveje, om det kan give mening at eje virksomheden via et holdingselskab, se punkt 5 nedenfor.

 

2. Løbende finansiering

De fleste startups kan ikke vækste organisk fra start, og det bliver derfor nødvendigt at skaffe kapital til virksomheden.

Der er mange forskellige måder at hente kapital, eksempelvis fra venner og familie, offentlige tilskud, investorer, lån, osv. Fælles for dem er, at de som udgangspunkt ikke vil medføre en beskatning af founder, da kapitalen vil komme direkte til virksomheden.

De situationer, hvor vi typisk ser, at founder bliver beskattet i forbindelse med den løbende finansiering, er:

  1. Hvis founder låner penge fra venner og familie til at finansiere virksomheden (og det ikke sker på markedsvilkår).
  2. Hvis man som founder også er en del af en medarbejderincitamentsordning, eksempelvis et warrantprogram, som desværre tit kan blive skattemæssigt komplekst.
  3. Hvis man som founder sælger anparter (secondaries), dvs. et delvist exit.

Generelt skal man i alle aftaler, som man laver med familiemedlemmer, venner eller lignende, være opmærksom på, at det skal ske på markedsvilkår, da man ellers risikerer, at skattemyndighederne vurderer, at der er givet en gave, som modtageren skal beskattes af.

 

3. Fraflytning fra Danmark

Det er især i forbindelse med enten (i) at en founder flytter til udlandet for at stå for etableringen af et nyt marked eller (ii) hvis hele virksomheden flytter til udlandet, at de skattemæssige forhold begynder at give komplekse problemer.

Når en person eller virksomhed flytter til udlandet, vil beskatningsretten som udgangspunkt ophøre i Danmark og overgå til det nye land, og så finder reglerne om exit-beskatning (eller havelågebeskatning) anvendelse. Reglerne betyder, at urealiserede gevinster hos founder eller virksomheden skal beskattes ved flytningen.

I praksis betyder det eksempelvis, at hvis founder flytter til udlandet, sidestilles flytningen med et salg af anparterne. Derfor opgør man den skattemæssige gevinst på anparterne (se punkt 4 nedenfor om Exit, hvor vi gennemgår denne opgørelse), og founder beskattes, som om founder havde solgt anparterne. Derudover kan virksomheden blive beskattet af urealiserede gevinster ved fraflytning. Der er dog mulighed for at ansøge SKAT om en henstandsordning vedrørende skattebetalingen til eksempelvis et fremtidigt exit, hvor der vil være en købesum at betale skatten med.

Udover exit-beskatning kan der være flere andre skattemæssige udfordringer ved en flytning. Eksempelvis skal du være opmærksom på, at hvis du som ansat founder fortsat arbejder i Danmark, men virksomheden er flyttet til udlandet, kan du risikere dobbeltbeskatning af din løn. Herudover kan det i sig selv være en udfordring at vurdere, om founder eller virksomheden anses for flyttet i skattemæssig forstand.

Såfremt founder eller virksomheden står overfor en flytning – af den ene eller anden slags – anbefaler vi altid at søge juridisk rådgivning først og eventuelt hjælp til at søge henstand med betalingen hos SKAT.

 

4. Exit

Hvis der er tale om et exit, hvor founder sælger sine anparter, så vil founder som udgangspunkt skulle betale skat af gevinsten.

Hvis founder eksempelvis har stiftet et ApS for 40.000 kr. og fem år efter sælger hele selskabet til 2.000.000 kr., så vil founder have en gevinst på 1.960.000 kr., som skal beskattes som aktieindkomst i året, hvor selskabet sælges.

Founder skal beskattes med 27 % af de første 58.900 kr. (2023) og derefter med 42 % af de sidste 1.901.100 kr., hvilket giver en beskatning på 814.365 kr. (58.900*0,27+(1.960.000-58.900) *0,42).

Det er her et holdingselskab især kan være relevant (se punkt 5 nedenfor).

 

5. Holdingselskab

Et holdingselskab giver mulighed for, at holdingselskabet kan modtage udbytte fra virksomheden skattefrit (hvis holdingselskabet ejer mere end 10 % af virksomheden), ligesom gevinsten ved salg i forbindelse med eksempelvis et exit er skattefri. Dvs. founder vil først blive beskattet, når der trækkes penge ud fra holdingselskabet.

Det giver founder væsentligt bedre muligheder for at skatteoptimere ved eksempelvis:

  1. Geninvestering af gevinsten i nye projekter og investeringer.
  2. Udbetaling af udbytte til founder løbende over en årrække og derved udnyttelse af den lavere beskatningssats på de 27 % hvert år.
  3. Planlægning af et generationsskifte.

 

Hvis du har spørgsmål til skat for founders, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Niklas Nyborg
Advokat

M:    +45 42 13 42 41
E:    nny@hulgaardadvokater.dk

 

 

 

 

 

Niklas Nyborg

Advokat
Dir. tlf.: +45 38 40 42 41
Mobil: +45 42 13 42 41
nny@hulgaardadvokater.dk

Finansiering af startup: Den første investering

Blog

Finansiering af startup: Den første investering

Af Niklas Nyborg

Hvis I er i kontakt med en investor om en potentiel investering i jeres startup eller vækstvirksomhed, så er det en god idé allerede nu at forberede jer på processen.

Når man har fået kontakten til en investor, præsenteret sit pitch deck, har fået vist interesse og måske endda er blevet mere eller mindre enige om investeringens størrelse, hvordan kommer man så i mål?

Det er typisk ikke investorens første investering – så investoren er klædt godt på til processen, som typisk består af følgende steps:

  1. Term Sheet, hvor man bliver enige om rammerne for investeringen.
  2. Due Diligence, hvor investor – i større eller mindre grad – undersøger virksomheden.
  3. Signing, hvor investeringsaftalen, der er blevet udarbejdet på baggrund af Term Sheet, underskrives,
  4. Closing, hvor selve investeringen i virksomheden gennemføres.

 

Formålet med denne artikel er at få jer – som stiftere (founders) – klædt på til processen.

 

1. Term Sheet

De overordnede vilkår for investeringen beskrives normalt i et Term Sheet, som regulerer rammerne for samarbejdet/investeringen – men uden at være juridisk bindende. Et Term Sheet kaldes også en hensigtserklæring eller et letter of intent. Uanset titlen, så er formålet det samme, nemlig at forventningsafstemme vilkårene for investeringen.

Det er normalt investor, som kommer med et udkast til Term Sheet, men det kan være en fordel for stiftere (founders) at tage initiativet til at lave første udkast, hvis investor ikke har et udkast klar.

Det sikrer for det første, at I – så tidligt i processen som muligt – får en god forståelse for vilkårene og mulighederne i Term Sheet, og det giver jer for det andet en reel chance for at forhandle vilkårene og prioritere, hvad der er vigtigt for jer.

Term Sheet sætter rammerne for det fremtidige samarbejde, og det er derfor vigtigt at få sat et godt udgangspunkt allerede her.

Vi har vedhæftet et eksempel på et simpelt Term Sheet, der kommer omkring de fleste sædvanlige vilkår for en investering i den helt tidlige fase (pre seed).

Tip: Der vil typisk være en bestemmelse om fortrolighed i Term Sheet, men hvis I deler fortrolig information eksempelvis tekniske detaljer med investor – inden Term Sheet er underskrevet – så sørg for at få investor til at underskrive en fortrolighedsaftale, også kaldet en non-disclosure agreement eller NDA. Vi har vedhæftet et eksempel på en simpel NDA.

 

 

2. Due diligence

Investor vil normalt lave en due diligence, inden der skrives under på investeringsaftalen. Det er investors mulighed for at undersøge virksomhedens forhold.

Der kan være stor forskel på omfanget og metoden for due diligence. Business angels og mindre investorer vil typisk alene have fokus på enkelte, væsentlige forhold, eksempelvis patenter eller andre immaterielle rettigheder. Venture- og kapitalfonde vil typisk kræve en mere omfattende gennemgang af kundeaftaler, leverandøraftaler, ansættelses-kontrakter, bogføring, compliance, osv.

Selvom formålet med due diligence er, at investor kan undersøge virksomhedens forhold, så kan due diligence også skabe værdi for virksomheden. Due diligence kan være det skub, der skal til for, at virksomheden får styr på de interne processer. Derudover er det den eneste mulighed for virksomheden for at mærke samarbejdet med investoren og til at vurdere, om man ønsker at få investoren med på rejsen.

Tip: Fortæl alt og på eget initiativ. For det første virker det professionelt, hvis virksomheden har forberedt sig og eventuelt allerede lavet en liste over de væsentligste risici. For det andet bliver investoren tryg ved, at der er overblik. For det tredje bliver processen væsentligt hurtigere overstået.

Det er en fordel for alle, at investor bliver informeret om alle væsentlige forhold vedrørende virksomheden, både gode og dårlige, da samarbejdet mellem parterne med sikkerhed vil udvikle sig dårligt, hvis investor kort efter sin investering opdager, at virksomhedens situation var anderledes og dårligere end oplyst.

 

3. Signing

Hvor Term Sheet alene var en forventningsafstemning – uden at være juridisk bindende – så er det ved underskrivelsen af investeringsaftalen (”Signing”), at I forpligter jer til investeringen, men det er først ved den efterfølgende kapitalforhøjelse (”Closing”), at investeringen gennemføres.

Investeringsaftalen er en uddybelse og præcisering af vilkårene i Term Sheet, og den bliver den overordnede aftale, der beskriver rettigheder, forpligtelser og processen frem til Closing.

Der vil typisk være en række bilag til investeringsaftalen, som for eksempel:

  • Selskabsretlige dokumenter
    • Generalforsamlingsreferat, opdaterede vedtægter og ejerbog, som selskabsretligt regulerer selve investeringen, som selskabsretligt er en forhøjelse af selskabskapitalen.
  • Ejeraftale
    • Selskabslovens regulering af rettigheder og forpligtelser for kapitalejere passer ikke på startups. Eksempelvis er udgangspunktet
      • at en person med 51 % af stemmerne kan udvælge hele bestyrelsen og træffe stort set alle væsentlige beslutninger i selskabet, og
      • at enhver kapitalejer (founder eller investor) frit kan sælge sine kapitalandele til, hvem man skulle få lyst til.
    • Derfor er en ejeraftale altid nødvendig for at sikre, at stiftere (founders) og investor får nogle rettigheder, som svarer til deres arbejdsindsats, investering, mv., og at man har tryghed i, hvem man ejer selskabet med.
  • Øvrige
    • Derudover kan der alt efter virksomheden være forskellige andre aftaler, der skal indgås som en del af investeringen. Det kan eksempelvis være:
      • Nye ansættelseskontrakter til stiftere (founders)
      • Incitamentsordninger til nye medarbejdere
      • Bestyrelseskontrakter til nye bestyrelsesmedlemmer
      • Optionsaftaler til fremtidige investeringer
      • Gældsbreve
      • Samarbejdsaftaler med investors organisation

 

4. Closing

Closing er, når generalforsamlingen i virksomheden træffer beslutning om kapital-forhøjelsen, som tegnes af investor.

Det kan være samtidigt med Signing, men det vil typisk være lidt tid efter Signing, så parterne har nået at få opfyldt eventuelle betingelser i investeringsaftalen. Der kan eksempelvis være en betingelse fra investors side om indgåelse af nye ansættelsesaftaler med nøglemedarbejdere, virksomhedens opfyldelse af milestones eller investors endelige godkendelse af investeringen fra sit bagland.

Når closing er gennemført, er investor medejer af virksomheden, og virksomheden har modtaget det investerede beløb.

 

*****

Herefter starter samarbejdet med investor, hvor man skal være opmærksom på krav og forventninger fra investor som eksempelvis krav om afrapportering af nøgletal og løbende opdatering af likviditetsbudgetter.

Derudover skal man selvfølgelig også løbende være opmærksom på at få udnyttet mulighederne ved samarbejdet med investor som eksempelvis netværk og knowhow.

 

Hvis I har spørgsmål til investeringsprocessen, Term Sheet eller NDA, så er I velkomne til at kontakte os.

Niklas Nyborg
Advokat

M:    +45 42 13 42 41
E:    nny@hulgaardadvokater.dk

 

Læs mere om finansiering af startup: hvordan du vælger den rigtige type kapital og hvordan du forbereder dig på at hente kapital.

 

 

 

 

 

Niklas Nyborg

Advokat
Dir. tlf.: +45 38 40 42 41
Mobil: +45 42 13 42 41
nny@hulgaardadvokater.dk