Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Mulighed for udsættelse af ordinær generalforsamling og indsendelse af årsrapport

Blog

Mulighed for udsættelse af ordinær generalforsamling og indsendelse af årsrapport

 
Af Marcus A. Jensen:

Grundet coronavirussen (COVID-19) har visse virksomheder nu mulighed for at udsætte den ordinære generalforsamling og indsendelsen af deres årsrapport.

Den nye epidemilov har bemyndiget sundheds- og ældreministeren til, i et vist omfang, at fastsætte regler om at fravige pligter, der ifølge lovgivningen påhviler private over for det offentlige.

Efter der blev indført et forbud mod forsamlinger af mere end 10 personer har sundheds- og ældreministeren nu udnyttet denne bemyndigelse. Sundheds- og ældreministeren udstedte den 17. marts en ny bekendtgørelse, som medfører, at virksomheder kan indsende deres årsrapport senest 8 uger efter ophøret af et forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Denne mulighed er dog betinget af:

  • at virksomheden ikke allerede har afholdt generalforsamling, hvor årsrapporten blev godkendt
  • at virksomheden har flere ejere, end der lovligt må deltage til generalforsamlingen, på nuværende tidspunkt 10, og
  • at, der ikke er mulighed for at afholde elektronisk generalforsamling på grund af en manglende bestemmelse i vedtægterne herom.

En virksomhed, der opfylder disse betingelser, skal afholde generalforsamling, hvor årsrapporten godkendes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af 8 ugers fristen. Dette gælder uanset om der i virksomhedernes vedtægter måtte være fastslået en kortere frist eller et tidligere tidspunkt for afholdelse af ordinær generalforsamling.

Efter godkendelsen af årsrapporten skal den sendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold.

Af lovens ordlyd fremgår det, at det er antallet af ejere, som skal overstige 10 personer, hvilket er antallet af folk, som lovligt må forsamles på nuværende tidspunkt. Der vil imidlertid være et praktisk behov for, at virksomhedens ledelse, revisor og dirigenten/advokaten kan deltage i generalforsamlingen. Meget taler således for, at betingelsen skal fortolkes på den måde, at ledelsesmedlemmer, revisor, dirigent osv. skal tages i betragtning ved opgørelsen af de 10 personer. Dette er dog ikke afklaret endnu, og vi afventer en præcisering heraf.

Du kan finde og læse bekendtgørelsen her.

Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at bistå med de spørgsmål og udfordringer som virksomhederne møder i disse dage.

Øjvind Hulgaard

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 44 / 38 40 42 45
Mobil: +45 28 19 39 93
hu@hulgaardadvokater.dk

 

 

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

 

 

Kristine Wagner

Advokat (L)
Mobil: +45 40 80 64 20
kw@hulgaardadvokater.dk

Marcus A. Jensen

Advokatfuldmægtig
Tel.dir.: +45 38 40 42 48
Mobil: +45 42 13 42 48
maj@hulgaardadvokater.dk

Skærpede regler om reelle ejere

Blog

Skærpede regler om reelle ejere

Af Christina Gohs:

Den 10. januar 2020 skærpes de eksisterende regler for virksomheders, selskabers, foreningers og fondes pligt til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere.

 

Oplysningspligt for reelle ejere og virksomheder

Reelle ejere i en virksomhed har med de skærpede regler pligt til at videregive oplysninger om ejerforholdet på anmodning fra den virksomhed, hvor de er reelle ejere.

Samtidig har virksomheden pligt til at oplyse om deres ejerforhold og udlevere oplysninger (legitimation) om de reelle ejere på anmodning fra personer, der udfører kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven, f.eks. revisorer eller advokater.

Vær i den forbindelse opmærksom på, at virksomheden i henhold til persondatareglerne skal orientere de reelle ejere om virksomhedens behandling, opbevaring og videregivelse af deres personoplysninger.

 

Undersøgelsespligt og ajourføring

Virksomheder, der har pligt til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere, har nu også pligt til mindst én gang om året at undersøge om disse oplysninger er opdaterede.

Dette kan med fordel ske i forbindelse med ledelsens regnskabsmøde eller senest på virksomhedens ordinære generalforsamling, hvor resultatet af undersøgelsen bør medtages som et fast punkt på dagsordenen for den ordinære generalforsamling.

 

Opbevaringspligt

Virksomheder, der har pligt til at indhente oplysninger om deres reelle ejere, har også pligt til at opbevare disse oplysninger, herunder oplysninger om virksomhedens undersøgelse af disse oplysninger, i 5 år efter, at det reelle ejerskab er ophørt.

Virksomhedens revisor skal påse, at virksomheden overholder sine forpligtelser til at registrere reelle ejere og opbevare oplysninger om dem. Hvis virksomheden ikke overholder reglerne, vil dette skulle anføres i revisionspåtegningen i virksomhedens årsrapport.

 

Sanktioner

Manglende/mangelfuld registrering samt opbevaring af dokumentation om virksomhedens reelle ejere kan føre til tvangsopløsning af virksomheden.

 

Hvis I vil vide mere, er I velkomne til at kontakte Christina Gohs på tlf. 38 40 42 16 eller cg@hulgaardadvokater.dk.

 

Christina Gohs

Juridisk assistent
Tel.dir.: +45 38 40 42 16
cg@hulgaardadvokater.dk

Fonde og GDPR

Blog

Fonde og GDPR

 

Af Marie Martens Lawsen:

Fonde er dataansvarlige for de personoplysninger, der som led i fondens virke behandles, på lige fod med private virksomheder og myndigheder.

Fonde er dermed forpligtede af de samme regler for databeskyttelse i det omfang, der behandles personoplysninger om en identificerbar, fysisk person.

Hos fonde behandles eksempelvis personoplysninger om:

  • Fondsansøgere
  • Legatarer
  • Medarbejdere
  • Bestyrelsesmedlemmer
  • Samarbejdspartnere

Disse grupper af registrerede (personer hvis personoplysninger behandles) behandler fonden på forskellig vis personoplysninger om.

Fonden som dataansvarlig

Fonden har først og fremmest en forpligtelse til at sikre, at personoplysninger behandles i henhold til forordningens generelle principper, herunder, at

  • oplysninger behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde
  • de alene indsamles til et udtrykkeligt angivet og legitimt formål
  • de er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt
  • de er korrekte og ajourførte
  • de slettes, når de ikke længere er nødvendige for at opnå det formål, for hvilket de er indsamlet
  • de behandles med tilstrækkelig sikkerhed, herunder at der implementeres pas-sende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.

Som dataansvarlig har fonden desuden en oplysningsforpligtelse, der følger af artikel 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen. Denne oplysningspligt kan eksempelvis opfyldes ved udarbejdelse af en privatlivspolitik til hjemmesiden.

Det skal bl.a. fremgå af oplysningspligten, på hvilket retlige grundlag personoplysningerne behandles, herunder med hvilken hjemmel, hvis der sker offentliggørelse af oplysninger om de registrerede.

Som dataansvarlig er fonden også forpligtet til at indgå databehandleraftaler med eventuelle leverandører, der behandler personoplysninger på fondens vegne, eksempelvis IT leverandører. Den dataansvarlige er hertil forpligtet til at føre kontrol med sine databehandlere.

Endeligt følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 30, at der skal føres fortegnelser over behandlingsaktiviteter. Fortegnelsen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af formålene med behandlingen, kategorier af registrerede personer, modtagere af personoplysninger, slettefrister for forskellige kategorier af oplysninger samt en beskrivelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Hulgaard Advokater rådgiver om fonde, herunder de persondataretlige aspekter og udarbejder relevante dokumenter til overholdelse af persondatalovgivningen.

Kontakt gerne Juridisk rådgiver / cand.merc. Marie Martens Lawsen på 38 40 42 42 for en uforpligtende snak om, hvordan Hulgaard Advokater kan hjælpe din fond.

Investorfradrag for private investorers investeringer i unoterede selskaber

Blog

Investorfradrag for private investorers investeringer i unoterede selskaber

 
Af Øjvind Hulgaard

Foretager du på egen hånd investeringer i unoterede aktier og anparter, kan de nye regler være interessante for dig. Nedenfor beskrives mulighederne i hovedtræk.

Det er desværre endnu engang lykkedes for Skatteministeriet at lave et regelsæt, der er unødigt kompliceret.

Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

  • Investeringerne foretages af dig som privatperson – ikke via et selskab.Investeringen sker ved kontant indskud enten ved stiftelsen eller ved en kapitalforhøjelse i et aktie- eller anpartsselskab (A/S, ApS eller IVS).
  • Investeringen sker i et selskab, som befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Med opstart menes, at selskabets første salg ligger inden for de seneste 7 år. Vækstfase betyder, at selskabet har brug for et kapitalindskud, der er større end 50% af den gennemsnitlige årsomsætning de seneste 5 år beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt produktmarked eller geografisk marked. Er første kommercielle salg sket for mere end 7 år siden, skal der altså være udarbejdet en forretningsplan.
  • Investor eller dennes nærtstående må ikke være eller have været medejer i selskabet i forvejen eller have overdraget aktiver til selskabet.
  • Revisor skal forud for erhvervelsen af kapitalandelene afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne for investorfradrag. Denne erklæring skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalforhøjelsen og må ikke være ældre end 2 uger. Se nærmere nedenfor.
  • Investor skal give selskabet meddelelse om, at investor foretager investorfradrag, hvorefter selskabet skal sørge for at foretage indberetning til SKAT.

Er betingelserne for fradrag opfyldt udgør skattefradraget et beløb på 59% af indskuddet.
Indskuddet må højst udgøre kr. 400.000 i årene 2019 – 2022 og derefter kr. 800.000. Investorfradraget er et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på ca. 27%. Fradragets værdi udgør dermed ca. 15% af investeringen. Af en investering på kr. 400.000 fås ca. kr. 60.000 tilbage i skat.

Der sker som udgangspunkt ikke genbeskatning, når kapitalandelene sælges, medmindre kapitalandelene sælges inden 3 år efter erhvervelsen.

Omkostningerne til udarbejdelse af revisorerklæringen kan afholdes enten af selskabet eller af investor. Omkostningen er ikke fradragsberettiget og kan heller ikke tillægges kapitalandelenes anskaffelsessum.

Det foreslås, at en godkendt revisor forud for gennemførelse af kapitalindskud, som kan danne grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, skal afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne i § 3, og at den i § 4 omtalte grænse ikke vil blive overskredet ved kapitalindskuddets gennemførelse. Erklæringen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalindskuddet og må ikke være afgivet mere end 2 uger før afholdelsen af den generalforsamling, hvor kapitalindskuddet vedtages.

Det foreslåede krav om forudgående afgivelse af revisorerklæring vedrørende overholdelsen af kravene til målselskaber § 3 og beløbsgrænsen i § 4 skaber for de individuelle investorer sikkerhed for, at en påtænkt investering vil kunne foretages (med investorfradrag).

Det er således ved forslaget forudsat, at de kan lægge revisorerklæringens indhold til grund, og private investorer vil derfor også kunne opnå investorfradrag, når der er afgivet en bekræftende revisorerklæring, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at revisor har begået fejl. Det vil dog forudsætte, at investor ikke er i ond tro, jf. den almindelige retsgrundsætning herom. Erklæringen vil desuden kunne inddrages ved skattemyndighedernes efterfølgende kontrol.

Hvis du vil vide mere om investerfradrag, er du velkommen til at kontakte Øjvind Hulgaard på tlf. 38 40 42 44 / 38 40 42 45 eller hu@hulgaardadvokater.dk.

Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde

Blog

Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde

Af Lida Hulgaard:

Som led i Vækstplan DK fra 2013 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der i maj 2015 fremlagde et forslag om lempelse af skattereglerne ved overdragelse af selskaber til fonde. Modellen blev kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt attraktiv.

Der blev derfor nedsat en ny arbejdsgruppe med eksterne medlemmer, som her i juli 2018 har fremlagt en rapport om Beskatning ved Overdragelse af Erhvervsvirksomheder til Erhvervsdrivende Fonde. Ud over 6 medlemmer fra ministerierne havde denne arbejdsgruppe 5 eksterne medlemmer og jura-professor Rasmus Feldthusen var formand.

Arbejdsgruppen kommer ikke med lovforslag, men alene med nogle tanker om en ny model, som til efteråret skal drøftes politisk. Alle medlemmerne ser ud til at være meget positive over for de foreslåede lempelser af beskatningen og med den interesse, der har været for spørgsmålet, kan vi nok allerede nu begynde at overveje overdragelse til en almennyttig fond som en mulig generationsskifteløsning. Den nærmere udformning må dog afvente den lov, som senere vedtages.

Den model, som foreslås, er en avanceskat på aktierne på pt. 22% ved overdragelsen til fonden; en skat, der pålægges fonden. Denne såkaldte stifterskat henstår uden tidsbegrænsning og tilskrives en rente på 1% over Nationalbankens Diskonto, dog min. 1% pr. år. Skatten skal først betales hen ad vejen, hvis aktierne sælges, eller der udbetales udbytte fra selskabet. I så fald afbetales 22% af avancen eller udbyttet til afdrag på stifterskatten, indtil stifterskat og renter heraf er betalt.

Almennyttige fonde kan fradrage deres uddelinger i fondens skattepligtige indkomst. Udbytte fra et selskab til sin ejerfond er ikke skattepligtigt i fonden. Dog anses fondens uddelinger i første række for at være betalt af det skattefrie udbytte.

Denne prioriteringsregel foreslås justeret: ”Justeringen skal sikre, at fonde med almennyttige uddelingsformål kan foretage afdragene på stifterskatten ved fuldt ud at anvende de oppebårne avancer/udbytter til uddelinger eller hensættelser til senere uddelinger.” Det bliver spændende at se, hvorledes dette forslag nærmere skal forstås.

Kun selskaber med aktive virksomheder kan omdannes til fonde. Selskabet må ikke være en pengetank ved overdragelsen og heller ikke i de første 5 år herefter. I så fald forfalder stifterskatten til betaling.

Mindst 25% af aktierne i selskabet skal overdrages, og fonden skal have mere end 50% af stemmerettighederne. Overdragelsen kan ske i levende live som gave eller ved død. Der står intet om overdragelse som delvis gave/arv og delvist mod vederlag – det forudsættes i beskrivelsen, at 100% af de værdier, som overgår til fonden, er gave eller arv.

Der betales hverken avanceskat eller bo-/gaveafgift i forbindelse med overdragelsen.

Fonden skal have som sit vedtægtsbestemte formål at eje og drive den overdragne virksomhed. Med hensyn til uddelingsformål, må fonden ikke uddele sine midler til stifterens familie. Fonden må altså ikke have familieformål, men ”..kan have uddelingsformål til fx almennyttige eller almenvelgørende formål”.

Det er en del af fondsbegrebet, at fonde skal have et formål. Visse formål er imidlertid hverken familieformål eller almennyttige formål, fx fonde med politiske formål og fonde, der støtter medarbejdere i en bestemt virksomhed eller medlemmer af en bestemt forening. Arbejdsgruppen forholder sig ikke til fonde med sådanne formål.

 

Den 28. december 2018 oplyses i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet, at der er indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Det Radikal Venstre om at indføre de beskrevne nye regler om skattefri overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde.

Arbejdet med at udmønte aftalen i et lovforslag vil nu blive sat i gang med henblik på vedtagelse i løbet af 2019.