Investorfradrag for private investorers investeringer i unoterede selskaber

Blog

 
Af Øjvind Hulgaard

Foretager du på egen hånd investeringer i unoterede aktier og anparter, kan de nye regler være interessante for dig. Nedenfor beskrives mulighederne i hovedtræk.

Det er desværre endnu engang lykkedes for Skatteministeriet at lave et regelsæt, der er unødigt kompliceret.

Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

  • Investeringerne foretages af dig som privatperson – ikke via et selskab.Investeringen sker ved kontant indskud enten ved stiftelsen eller ved en kapitalforhøjelse i et aktie- eller anpartsselskab (A/S, ApS eller IVS).
  • Investeringen sker i et selskab, som befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Med opstart menes, at selskabets første salg ligger inden for de seneste 7 år. Vækstfase betyder, at selskabet har brug for et kapitalindskud, der er større end 50% af den gennemsnitlige årsomsætning de seneste 5 år beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt produktmarked eller geografisk marked. Er første kommercielle salg sket for mere end 7 år siden, skal der altså være udarbejdet en forretningsplan.
  • Investor eller dennes nærtstående må ikke være eller have været medejer i selskabet i forvejen eller have overdraget aktiver til selskabet.
  • Revisor skal forud for erhvervelsen af kapitalandelene afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne for investorfradrag. Denne erklæring skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalforhøjelsen og må ikke være ældre end 2 uger. Se nærmere nedenfor.
  • Investor skal give selskabet meddelelse om, at investor foretager investorfradrag, hvorefter selskabet skal sørge for at foretage indberetning til SKAT.

Er betingelserne for fradrag opfyldt udgør skattefradraget et beløb på 59% af indskuddet.
Indskuddet må højst udgøre kr. 400.000 i årene 2019 – 2022 og derefter kr. 800.000. Investorfradraget er et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på ca. 27%. Fradragets værdi udgør dermed ca. 15% af investeringen. Af en investering på kr. 400.000 fås ca. kr. 60.000 tilbage i skat.

Der sker som udgangspunkt ikke genbeskatning, når kapitalandelene sælges, medmindre kapitalandelene sælges inden 3 år efter erhvervelsen.

Omkostningerne til udarbejdelse af revisorerklæringen kan afholdes enten af selskabet eller af investor. Omkostningen er ikke fradragsberettiget og kan heller ikke tillægges kapitalandelenes anskaffelsessum.

Det foreslås, at en godkendt revisor forud for gennemførelse af kapitalindskud, som kan danne grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, skal afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne i § 3, og at den i § 4 omtalte grænse ikke vil blive overskredet ved kapitalindskuddets gennemførelse. Erklæringen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalindskuddet og må ikke være afgivet mere end 2 uger før afholdelsen af den generalforsamling, hvor kapitalindskuddet vedtages.

Det foreslåede krav om forudgående afgivelse af revisorerklæring vedrørende overholdelsen af kravene til målselskaber § 3 og beløbsgrænsen i § 4 skaber for de individuelle investorer sikkerhed for, at en påtænkt investering vil kunne foretages (med investorfradrag).

Det er således ved forslaget forudsat, at de kan lægge revisorerklæringens indhold til grund, og private investorer vil derfor også kunne opnå investorfradrag, når der er afgivet en bekræftende revisorerklæring, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at revisor har begået fejl. Det vil dog forudsætte, at investor ikke er i ond tro, jf. den almindelige retsgrundsætning herom. Erklæringen vil desuden kunne inddrages ved skattemyndighedernes efterfølgende kontrol.

Hvis du vil vide mere om investerfradrag, er du velkommen til at kontakte Øjvind Hulgaard på tlf. 38 40 42 44 / 38 40 42 45 eller hu@hulgaardadvokater.dk.

Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde

Blog

Af Lida Hulgaard:

Som led i Vækstplan DK fra 2013 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der i maj 2015 fremlagde et forslag om lempelse af skattereglerne ved overdragelse af selskaber til fonde. Modellen blev kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt attraktiv.

Der blev derfor nedsat en ny arbejdsgruppe med eksterne medlemmer, som her i juli 2018 har fremlagt en rapport om Beskatning ved Overdragelse af Erhvervsvirksomheder til Erhvervsdrivende Fonde. Ud over 6 medlemmer fra ministerierne havde denne arbejdsgruppe 5 eksterne medlemmer og jura-professor Rasmus Feldthusen var formand.

Arbejdsgruppen kommer ikke med lovforslag, men alene med nogle tanker om en ny model, som til efteråret skal drøftes politisk. Alle medlemmerne ser ud til at være meget positive over for de foreslåede lempelser af beskatningen og med den interesse, der har været for spørgsmålet, kan vi nok allerede nu begynde at overveje overdragelse til en almennyttig fond som en mulig generationsskifteløsning. Den nærmere udformning må dog afvente den lov, som senere vedtages.

Den model, som foreslås, er en avanceskat på aktierne på pt. 22% ved overdragelsen til fonden; en skat, der pålægges fonden. Denne såkaldte stifterskat henstår uden tidsbegrænsning og tilskrives en rente på 1% over Nationalbankens Diskonto, dog min. 1% pr. år. Skatten skal først betales hen ad vejen, hvis aktierne sælges, eller der udbetales udbytte fra selskabet. I så fald afbetales 22% af avancen eller udbyttet til afdrag på stifterskatten, indtil stifterskat og renter heraf er betalt.

Almennyttige fonde kan fradrage deres uddelinger i fondens skattepligtige indkomst. Udbytte fra et selskab til sin ejerfond er ikke skattepligtigt i fonden. Dog anses fondens uddelinger i første række for at være betalt af det skattefrie udbytte.

Denne prioriteringsregel foreslås justeret: ”Justeringen skal sikre, at fonde med almennyttige uddelingsformål kan foretage afdragene på stifterskatten ved fuldt ud at anvende de oppebårne avancer/udbytter til uddelinger eller hensættelser til senere uddelinger.” Det bliver spændende at se, hvorledes dette forslag nærmere skal forstås.

Kun selskaber med aktive virksomheder kan omdannes til fonde. Selskabet må ikke være en pengetank ved overdragelsen og heller ikke i de første 5 år herefter. I så fald forfalder stifterskatten til betaling.

Mindst 25% af aktierne i selskabet skal overdrages, og fonden skal have mere end 50% af stemmerettighederne. Overdragelsen kan ske i levende live som gave eller ved død. Der står intet om overdragelse som delvis gave/arv og delvist mod vederlag – det forudsættes i beskrivelsen, at 100% af de værdier, som overgår til fonden, er gave eller arv.

Der betales hverken avanceskat eller bo-/gaveafgift i forbindelse med overdragelsen.

Fonden skal have som sit vedtægtsbestemte formål at eje og drive den overdragne virksomhed. Med hensyn til uddelingsformål, må fonden ikke uddele sine midler til stifterens familie. Fonden må altså ikke have familieformål, men ”..kan have uddelingsformål til fx almennyttige eller almenvelgørende formål”.

Det er en del af fondsbegrebet, at fonde skal have et formål. Visse formål er imidlertid hverken familieformål eller almennyttige formål, fx fonde med politiske formål og fonde, der støtter medarbejdere i en bestemt virksomhed eller medlemmer af en bestemt forening. Arbejdsgruppen forholder sig ikke til fonde med sådanne formål.

 

Den 28. december 2018 oplyses i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet, at der er indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Det Radikal Venstre om at indføre de beskrevne nye regler om skattefri overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde.

Arbejdet med at udmønte aftalen i et lovforslag vil nu blive sat i gang med henblik på vedtagelse i løbet af 2019.

Har I styr på registrering af jeres ejerforhold?

Blog

Af Christina Gohs:

Fra den 23. maj 2017 skal alle virksomheder registrere deres reelle ejere.

Baggrunden er, at det skal være mere gennemskueligt, hvem der i virkeligheden ejer eller kontrollerer en virksomhed. Registreringen skal samtidig sikre, at virksomheder ikke bruges til økonomisk kriminalitet, herunder bl.a. hvidvask.

Det har siden 1. januar 2017 været lovpligtigt for aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber og europæiske aktieselskaber at registrere deres legale ejere.

Denne ordning udvides nu pr. 23. maj 2017 til også at omfatte reelle ejere, ligesom registreringspligten omfatter flere virksomhedstyper.

 

Hvad er forskellen på legale ejere og reelle ejere?

En legal ejer er en person eller en virksomhed, der ejer 5% eller mere af en virksomheds kapital eller stemmeret.

En reel ejer er en person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af en virksomheds kapital eller stemmerettigheder. Ved ”tilstrækkelig del” forstås som udgangspunkt en ejerandel på min. 25%.

Man kan dog også blive betragtet som reel ejer, hvis man kontrollerer mindre end 25% af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksomhed, hvis man f.eks. har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer. Om en person er en reel ejer er således et spørgsmål om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Hvis der ikke findes nogen reelle ejere i en virksomhed, vil det være virksomhedens daglige ledelse, der skal registreres som reelle ejere.

I fonde og foreninger vil det være bestyrelsen, der skal registreres som reelle ejere.

 

Hvilke virksomheder er omfattet?

Følgende virksomhedstyper skal registrere reelle ejere:

Aktieselskaber (A/S)
Anpartsselskaber (ApS)
Iværksætterselskaber (IVS)
Partnerselskaber (P/S)
Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA)
Kommanditselskaber (K/S)
Interessentskaber (I/S)
Fonde

Herudover gælder reglerne om registrering også en række øvrige virksomheder. Se den fulde liste over virksomheder her.

Hvad skal registreres?

Virksomhedens reelle ejere skal registreres med navn, adresse og fødselsdato samt arten og omfanget af ejerens rettigheder i virksomheden. For udenlandske ejere registreres også nationalitet og bopælsland.

 

Hvor? Hvem? Hvornår?

Registreringen af reelle ejere foretages på virk.dk i lighed med den nuværende registrering af legale ejere.

Det er virksomhedens øverste ledelse, der skal sikre, at både legale og reelle ejere bliver registreret.

Fristen for registrering af reelle ejere er den 1. december 2017.

Vær også opmærksom på, at hvis man endnu ikke skulle have registreret virksomhedens legale ejere, vil man modtage en påmindelse fra Erhvervsstyrelsen om at få det gjort, inden en fastsat frist. Hvis dette ikke sker efter udløbet af fristen, vil Erhvervsstyrelsen påbegynde tvangsopløsning af virksomheden!

 

 

Øjvind Hulgaard

Advokat (L)
Tel.dir.: 38 40 42 44 / 38 40 42 45
Mobil: 28 19 39 93
hu@hulgaardadvokater.dk

Kristine Wagner

Advokat (L)
Tel.dir.: 38 40 42 20
Mobil: 40 80 64 20
kw@hulgaardadvokater.dk

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: 38 40 42 40
Mobil: 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Når iværksætterens virksomhed giver underskud

Blog

Af Lida Hulgaard

Overskud af virksomhed er skattepligtig indkomst. Omvendt kan underskud ved virksomhed trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Dette er dog efterhånden en sandhed med mange modifikationer. Især har opdelingen i almindelig skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og virksomhedsindkomst mudret billedet, idet underskud sædvanligvis kan trækkes fra i indkomst fra samme kilder, men ikke altid i indkomst fra andre kilder. Der gælder også særlige regler for anpartsinvesteringer og ved konkurs og akkord.

Hvis en fysisk person ikke selv har tilstrækkelige indtægter til at modregne i underskuddet, kan underskuddet overføres til fradrag hos den samlevende ægtefælle. Et underskud, der ikke kan modregnes i indtægter samme år hos skatteyderen selv eller hos ægtefællen, kan fremføres til fradrag i senere år.

Fradrag forudsætter, at virksomheden er erhvervsmæssig. Modsætningen til erhvervsmæssig virksomhed er ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Ikke alle virksomheder anses altså for at være erhvervsmæssige.

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed blev tidligere kaldt hobbyvirksomhed. I dag er ikke-erhvervsmæssig virksomhed et bredere begreb, der ikke kun omfatter hobbyaktiviteter. Det rejser naturligt spørgsmålet ”Hvor går grænsen?”.

Traditionelt har problemet været rejst for landbrug, er det hobby eller erhverv? Landbrugspligten betyder, at driften som udgangspunkt er erhvervsmæssig. Men ikke alle landbrug er egnede som erhverv, og ikke alle ejere er lige aktive. Måske har hovedformålet med købet været at bo i stuehuset i overensstemmelse med den bopælspligt, som også er en del af landbrugslovgivningen. I sådanne tilfælde vil udgifter til drift, afskrivning mv. typisk overstige indtægterne, således at resultatet af landbrugsdriften er et mere eller mindre permanent underskud. SKAT accepterer kun fradrag, hvis landbruget drives forsvarligt ud fra en teknisk/faglig synsvinkel med en hensigtsmæssig driftsform, der – trods underskud i enkelte år – gør det muligt sædvanligvis at opnå overskud eller i hvert fald ikke underskud.

Denne lystgårdspraksis er imidlertid mere lempelig end forholdene i andre brancher.

Udlejning af sejl- og motorbåde kan nævnes som eksempel på en branche, hvor adgangen til fradrag for underskud er yderst begrænset. Her vil underskuddet ofte være opstået ved, at de skattemæssige afskrivninger på aktivet overstiger udlejningsindtægterne.

Kunstnere vil ligeledes ofte blive nægtet fradrag for underskud i deres virksomhed. For at undgå dette kræves det, at virksomheden er etableret og drevet med udsigt til en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Heri ligger, at indtægterne både afkaster en forrentning af investeringerne og tillige giver ejeren en løn for sin indsats. Herudover lægges der vægt på en vis professionel intensitet, mens de faglige kvalifikationer nok indtager en sekundær placering.

Dette rentabilitetskrav har i praksis bredt sig til andre brancher:

F.eks. en underskudsgivende hudpleje- og skønhedsklinik, hvor der blev henvist til, at der ikke forud for opstarten var udarbejdet et realistisk budget.

F.eks. et rejsebureau, der i virksomhedens da 9-årige levetid kun havde givet overskud i 2 år. Rejsebureauet opfyldte ikke rentabilitetskravene, idet virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, hverken set i forhold til skatteyderens arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital. Uanset at skatteyderen havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive virksomheden og gjorde dette på en seriøs måde, kunne virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig.

Omvendt betyder underskud i en opstartsperiode eller i nedgangstider ikke, at virksomheden frakendes karakter af erhverv. Det afgørende er, om der ved den valgte driftsform er udsigt til at opnå et overskud. Dette afgøres konkret af skattevæsenet, ofte efter en årrække, med den konsekvens, at underskudsfradrag kan nægtes og indkomsterne forhøjes inden for ligningsfristen, dvs. i de sidste 3 år.

Iværksættere må tage denne restriktive praksis i betragtning allerede ved virksomhedens opstart. Det har betydning at lægge budgetter for de første år. Det kan tilrådes løbende at se kritisk på sin indkomstopgørelse, f.eks. undlade at fradrage udgifter af tvivlsom erhvervsmæssig relevans og måske undlade at fradrage de maksimale afskrivninger for at få den størst mulige skattekredit.

Ønsker du råd og vejledning, eller har du allerede en konkret tvist med SKAT, som du ønsker assistance til, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08.

Virksomheder vil kunne overgå til fonde

Blog

Af Lida Hulgaard

Hidtil har skattelovgivningen i praksis forhindret, at selskabsejere løser deres generationsskifte ved at lade virksomheden overgå til en fond. Som reglerne er i dag, skal overdrageren nemlig betale avanceskat af gevinsten på aktierne i selskabet på samme måde, som hvis aktierne var solgt. Det betyder en skattebetaling på ca. 42% af værdien af aktierne og dermed et dræn i virksomhederne med store beløb.

Hvis modtagerfonden er almennyttig, er der mulighed for at undgå boafgift ved død, men aktieavanceskatten er der ingen mulighed for at slippe for.

Således har reglerne været i de sidste ca. 15 år, og det har betydet et stop for etablering af erhvervsdrivende fonde ved personers indskud af kapitalandele i en bestående virksomhed. En række betydningsfulde danske virksomheder ejes i dag af erhvervsdrivende fonde, men de er alle stiftet dengang, der var mulighed for at overdrage aktier og anparter til en fond med skattemæssig succession.

Ved skattemæssig succession forstås, at fonden samtidigt med overtagelsen af aktierne også overtager forpligtelsen til at betale avanceskat, når fonden senere sælger virksomheden eller virksomheden likvideres. Til gengæld skal der så ikke betales avanceskat i forbindelse med aktiernes overgang til fonden. Fonden succederer således i den tidligere ejers pligt til at betale avanceskat og overtager på den måde skatteforpligtelsen. Som skattereglerne er i dag, er der ingen mulighed for skattemæssig succession ved overgang af aktierne til en fond, hverken ved overgang i de hidtidige ejeres levende live eller ved deres død.

Regeringen er nu blevet opmærksom på, at erhvervsdrivende fonde spiller en central rolle i dansk erhvervsliv, og at disse fonde er med til at skabe stabile ejerforhold for en række af de største og mest succesrige danske virksomheder.

Regeringen nedsatte derfor i marts 2012 et udvalg, der fik til opgave at se på den gældende lovgivning for de erhvervsdrivende fonde med henblik på en modernisering heraf, og dette udvalg aflagde rapport i december 2012. Det fremgår af udvalgets rapport, at hvis der fremover skal stiftes nye erhvervsdrivende fonde som ejere til betydningsfulde virksomheder i Danmark, er det nødvendigt, at skattereglerne ændres.

Dette har Vækstplan DK 2013 taget til sig. Regeringen ønsker nu at forbedre forholdene for erhvervsdrivende fonde, så overtagelse af virksomheder fra 2015 kan ske med skattemæssig succession. Det nærmere indhold af de nødvendige lovændringer er endnu ikke skitseret.

Det er meget bemærkelsesværdigt, at signalerne fra Nyrup-regeringen i 1990’erne nu fuldstændigt er ændret. Det var dengang åbenlyst, at de skærpede regler ville forhindre fondsdannelser fremover, og det var også tilsigtet. I dag konstaterer man så resultaterne og kan samtidigt se, at fondseje har vist sig som en stabil, langsigtet ejerform, også for nogle af de største danske virksomheder.

Selv om de nye regler først vil have virkning fra 2015, kan der være grund til allerede nu at overveje de tanker om fondseje, som hidtil har måttet skrinlægges, f.eks. ved i testamente at åbne mulighed for fondseje, hvis de kommende skatteregler giver praktisk mulighed herfor.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08.