if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Fonde og GDPR

Blog

Fonde og GDPR

Af Kristine Mølgaard Mogensen

Fonde er dataansvarlige for de personoplysninger, der som led i fondens virke behandles, på lige fod med private virksomheder og myndigheder.

Fonde er dermed forpligtede af de samme regler for databeskyttelse i det omfang, der behandles personoplysninger om en identificerbar, fysisk person.

Hos fonde behandles eksempelvis personoplysninger om:

  • Fondsansøgere
  • Legatarer
  • Medarbejdere
  • Bestyrelsesmedlemmer
  • Samarbejdspartnere

Disse grupper af registrerede (personer hvis personoplysninger behandles) behandler fonden på forskellig vis personoplysninger om.

 

Fonden som dataansvarlig

Fonden har først og fremmest en forpligtelse til at sikre, at personoplysninger behandles i henhold til forordningens generelle principper, herunder, at

  • oplysninger behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde
  • de alene indsamles til et udtrykkeligt angivet og legitimt formål
  • de er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt
  • de er korrekte og ajourførte
  • de slettes, når de ikke længere er nødvendige for at opnå det formål, for hvilket de er indsamlet
  • de behandles med tilstrækkelig sikkerhed, herunder at der implementeres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.

Som dataansvarlig har fonden desuden en oplysningsforpligtelse, der følger af artikel 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen. Denne oplysningspligt kan eksempelvis opfyldes ved udarbejdelse af en privatlivspolitik til hjemmesiden.

Det skal bl.a. fremgå af oplysningspligten, på hvilket retlige grundlag personoplysningerne behandles, herunder med hvilken hjemmel, hvis der sker offentliggørelse af oplysninger om de registrerede. Læs mere om retligt grundlag for behandling af personoplysninger herunder samtykke her.

 

Som dataansvarlig er fonden også forpligtet til at indgå databehandleraftaler med eventuelle leverandører, der behandler personoplysninger på fondens vegne, eksempelvis IT-leverandører. Den dataansvarlige er hertil forpligtet til at føre kontrol med sine databehandlere.

Endeligt følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 30, at der skal føres fortegnelser over behandlingsaktiviteter. Fortegnelsen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af formålene med behandlingen, kategorier af registrerede personer, modtagere af personoplysninger, slettefrister for forskellige kategorier af oplysninger samt en beskrivelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

 

Hulgaard Advokater rådgiver om fonde, herunder de persondataretlige aspekter og udarbejder relevante dokumenter til overholdelse af persondatalovgivningen.

Kontakt gerne Kristine Mølgaard Mogensen på kmm@hulgaardadvokater.dk eller tlf. 38 40 42 40 eller Gangdal på maj@hulgaardadvokater.dk eller tlf. 38 40 42 47 for en uforpligtende snak om, hvordan Hulgaard Advokater kan hjælpe din fond.

 

Interesseret i at læse mere?

Læs mere om fonde og hvad der karakteriserer de forskellige typer

Eller mere om GDPR; hvor gælder GDPR eller se nærmere vores GDPR ordbog

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 40
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Marcus Gangdal

Advokat
Tel.dir. +45 38 40 42 47
Mobil +45 42 13 42 47
maj@hulgaardadvokater.dk

Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber

Blog

Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber

Af Øjvind Hulgaard

Foretager du på egen hånd investeringer i unoterede aktier og anparter, kan du i denne artikel få beskrevet reglerne og mulighederne i hovedtræk.

Det er desværre endnu engang lykkedes for Skatteministeriet tilbage i 2019 at lave et regelsæt, der er unødigt kompliceret. Vi vil i denne artikel dykke ned i betingelserne for når du investerer og reglerne for skattefradrag.

 

Betingelser for investorfradrag

Følgende betingelser skal være opfyldt i forbindelse med fradrag for investorer:

  • Investeringerne foretages af dig som privatperson – ikke via et selskab. Investeringen sker ved kontant indskud enten ved stiftelsen eller ved en kapitalforhøjelse i et aktie- eller anpartsselskab (A/S, ApS eller IVS).
  • Investeringen sker i et selskab, som befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Med opstart menes, at selskabets første salg ligger inden for de seneste 7 år. Vækstfase betyder, at selskabet har brug for et kapitalindskud, der er større end 50% af den gennemsnitlige årsomsætning de seneste 5 år beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt produktmarked eller geografisk marked. Er første kommercielle salg sket for mere end 7 år siden, skal der altså være udarbejdet en forretningsplan.
  • Investor eller dennes nærtstående må ikke være eller have været medejer i selskabet i forvejen eller have overdraget aktiver til selskabet.
  • Revisor skal forud for erhvervelsen af kapitalandelene afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne for investorfradrag. Denne erklæring skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalforhøjelsen og må ikke være ældre end 2 uger. Se nærmere nedenfor.
  • Investor skal give selskabet meddelelse om, at investor foretager investorfradrag, hvorefter selskabet skal sørge for at foretage indberetning til SKAT.

Er betingelserne for fradraget opfyldt udgør skattefradraget et beløb på 59% af indskuddet.
Indskuddet må højst udgøre kr. 400.000 i årene 2019 – 2022 og derefter kr. 800.000. Investorfradraget er et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på ca. 27%. Fradragets værdi udgør dermed ca. 15% af investeringen. Af en investering på kr. 400.000 fås ca. kr. 60.000 tilbage i skat.

Der sker som udgangspunkt ikke genbeskatning, når kapitalandelene sælges, medmindre kapitalandelene sælges inden 3 år efter erhvervelsen.

Omkostningerne til udarbejdelse af revisorerklæringen kan afholdes enten af selskabet eller af investor. Omkostningen er ikke fradragsberettiget og kan heller ikke tillægges kapitalandelenes anskaffelsessum.

 

Investeringer og gennemførelse af kapitalindskud

Det foreslås, at en godkendt revisor forud for gennemførelse af kapitalindskud, som kan danne grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, skal afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne i § 3, og at den i § 4 omtalte grænse ikke vil blive overskredet ved kapitalindskuddets gennemførelse. Erklæringen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalindskuddet og må ikke være afgivet mere end 2 uger før afholdelsen af den generalforsamling, hvor kapitalindskuddet vedtages.

Det foreslåede krav om forudgående afgivelse af revisorerklæring vedrørende overholdelsen af kravene til målselskaber § 3 og beløbsgrænsen i § 4 skaber for de individuelle investorer sikkerhed for, at en påtænkt investering vil kunne foretages (med investorfradrag).

Det er således ved forslaget forudsat, at de kan lægge revisorerklæringens indhold til grund, og private investorer vil derfor også kunne opnå investorfradrag, når der er afgivet en bekræftende revisorerklæring, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at revisor har begået fejl. Det vil dog forudsætte, at investor ikke er i ond tro, jf. den almindelige retsgrundsætning herom. Erklæringen vil desuden kunne inddrages ved skattemyndighedernes efterfølgende kontrol.

 

Rådgivning til investorfradraget, investering og skat?

Hvis du vil vide mere om investorfradrag, er du velkommen til at kontakte Øjvind Hulgaard på tlf. 38 40 42 44 / 38 40 42 45 eller hu@hulgaardadvokater.dk.

 

Aktionær? Læs også disse artikler:

Skattefrihed for porteføljeaktier

Beskatning af auktionærlån

SKATs dummebøder

 

Øjvind Hulgaard

Partner, advokat (L)
Tel. dir.: +45 38 40 42 44 / +45 38 40 42 45
Mobil: +45 28 19 39 93
hu@hulgaardadvokater.dk

Skat for founders

Blog

Skat for founders

Af Niklas Nyborg, Selina Musa & Christine Wrang

Hvis man som founder er nået så langt, at virksomheden begynder at have en reel markedsværdi, så begynder de skattemæssige forhold lige pludselig at få betydning i beslutningsprocessen ved eksempelvis nye investeringer, flytning til udlandet eller et exit.

Det er vores erfaring, at man sagtens kan undgå, at skattemæssige forhold bliver en kompleks forhindring, hvis man kommer rigtigt fra start, og hvis founder kender de typiske røde flag for, hvornår man skal stoppe op og overveje beskatningen.

I denne artikel tager vi et nærmere kig på beskatning af selve founder, så du ved, hvilke forhold du skal være opmærksom på.

 

1. Opstart af virksomhed

Hvis man kommer rigtigt fra start, så kan man minimere de skattemæssige problemstillinger, som kan opstå i takt med, at virksomheden får en reel markedsværdi.

De fleste startups starter som et anpartsselskab (”ApS”) eller et aktieselskab (”A/S”), som begge er en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at hvis virksomheden tjener penge, så er det i første omgang ApS’et eller A/S’et, der bliver beskattet med selskabsskat.

Hvis virksomheden bliver drevet i et ApS eller A/S, så vil founder derfor normalt kun blive beskattet af:

  1. Udlodning af udbytte (aktieindkomst)
    • Udlodning af udbytte er, hvis en del af virksomhedens resultat bliver udbetalt til kapitalejerne (founder og øvrige ejere), og det beskattes som aktieindkomst med 27 % af de første 58.900 kr. (2023) og derefter med 42 %.
  2. Løn, mv. (personlig indkomst)
    • Hvis founder også er ansat, så vil founder blive beskattet af f.eks. almindelig løn som personlig indkomst. Personlig indkomst beskattes typisk med mellem 40 % og 50 % alt efter top- eller bundskat, kommuneskat, kirkeskat, fradrag, osv.
  3. Salg (aktieindkomst)
    • Hvis founder sælger sine anparter i virksomheden, så vil founder blive beskattet af gevinsten som aktieindkomst. Se uddybende om beskatning af exit under punkt 4.

Alternativet til et ApS eller et A/S er typisk en personligt ejet virksomhed (enkeltmandsvirksomhed eller et I/S, hvis man er en gruppe). I en personligt ejet virksomhed bliver founder automatisk beskattet af overskuddet som personlig indkomst.

Startups bliver typisk drevet som et ApS, og derfor vil vi i resten af artiklen tage udgangspunkt i, at virksomheden drives i et ApS.

Man skal dog være opmærksom på, at hvis founder når at ”gå i gang” med virksomheden, inden ApS’et bliver stiftet, så vil founder kunne blive beskattet som personlig indkomst til at starte med, og derefter kan det blive nødvendigt med en overdragelse eller en omdannelse af virksomheden fra en personligt ejet virksomhed til et ApS.

Derudover bør founder fra starten altid overveje, om det kan give mening at eje virksomheden via et holdingselskab, se punkt 5 nedenfor.

 

2. Løbende finansiering

De fleste startups kan ikke vækste organisk fra start, og det bliver derfor nødvendigt at skaffe kapital til virksomheden.

Der er mange forskellige måder at hente kapital, eksempelvis fra venner og familie, offentlige tilskud, investorer, lån, osv. Fælles for dem er, at de som udgangspunkt ikke vil medføre en beskatning af founder, da kapitalen vil komme direkte til virksomheden.

De situationer, hvor vi typisk ser, at founder bliver beskattet i forbindelse med den løbende finansiering, er:

  1. Hvis founder låner penge fra venner og familie til at finansiere virksomheden (og det ikke sker på markedsvilkår).
  2. Hvis man som founder også er en del af en medarbejderincitamentsordning, eksempelvis et warrantprogram, som desværre tit kan blive skattemæssigt komplekst.
  3. Hvis man som founder sælger anparter (secondaries), dvs. et delvist exit.

Generelt skal man i alle aftaler, som man laver med familiemedlemmer, venner eller lignende, være opmærksom på, at det skal ske på markedsvilkår, da man ellers risikerer, at skattemyndighederne vurderer, at der er givet en gave, som modtageren skal beskattes af.

 

3. Fraflytning fra Danmark

Det er især i forbindelse med enten (i) at en founder flytter til udlandet for at stå for etableringen af et nyt marked eller (ii) hvis hele virksomheden flytter til udlandet, at de skattemæssige forhold begynder at give komplekse problemer.

Når en person eller virksomhed flytter til udlandet, vil beskatningsretten som udgangspunkt ophøre i Danmark og overgå til det nye land, og så finder reglerne om exit-beskatning (eller havelågebeskatning) anvendelse. Reglerne betyder, at urealiserede gevinster hos founder eller virksomheden skal beskattes ved flytningen.

I praksis betyder det eksempelvis, at hvis founder flytter til udlandet, sidestilles flytningen med et salg af anparterne. Derfor opgør man den skattemæssige gevinst på anparterne (se punkt 4 nedenfor om Exit, hvor vi gennemgår denne opgørelse), og founder beskattes, som om founder havde solgt anparterne. Derudover kan virksomheden blive beskattet af urealiserede gevinster ved fraflytning. Der er dog mulighed for at ansøge SKAT om en henstandsordning vedrørende skattebetalingen til eksempelvis et fremtidigt exit, hvor der vil være en købesum at betale skatten med.

Udover exit-beskatning kan der være flere andre skattemæssige udfordringer ved en flytning. Eksempelvis skal du være opmærksom på, at hvis du som ansat founder fortsat arbejder i Danmark, men virksomheden er flyttet til udlandet, kan du risikere dobbeltbeskatning af din løn. Herudover kan det i sig selv være en udfordring at vurdere, om founder eller virksomheden anses for flyttet i skattemæssig forstand.

Såfremt founder eller virksomheden står overfor en flytning – af den ene eller anden slags – anbefaler vi altid at søge juridisk rådgivning først og eventuelt hjælp til at søge henstand med betalingen hos SKAT.

 

4. Exit

Hvis der er tale om et exit, hvor founder sælger sine anparter, så vil founder som udgangspunkt skulle betale skat af gevinsten.

Hvis founder eksempelvis har stiftet et ApS for 40.000 kr. og fem år efter sælger hele selskabet til 2.000.000 kr., så vil founder have en gevinst på 1.960.000 kr., som skal beskattes som aktieindkomst i året, hvor selskabet sælges.

Founder skal beskattes med 27 % af de første 58.900 kr. (2023) og derefter med 42 % af de sidste 1.901.100 kr., hvilket giver en beskatning på 814.365 kr. (58.900*0,27+(1.960.000-58.900) *0,42).

Det er her et holdingselskab især kan være relevant (se punkt 5 nedenfor).

 

5. Holdingselskab

Et holdingselskab giver mulighed for, at holdingselskabet kan modtage udbytte fra virksomheden skattefrit (hvis holdingselskabet ejer mere end 10 % af virksomheden), ligesom gevinsten ved salg i forbindelse med eksempelvis et exit er skattefri. Dvs. founder vil først blive beskattet, når der trækkes penge ud fra holdingselskabet.

Det giver founder væsentligt bedre muligheder for at skatteoptimere ved eksempelvis:

  1. Geninvestering af gevinsten i nye projekter og investeringer.
  2. Udbetaling af udbytte til founder løbende over en årrække og derved udnyttelse af den lavere beskatningssats på de 27 % hvert år.
  3. Planlægning af et generationsskifte.

 

Hvis du har spørgsmål til skat for founders, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Niklas Nyborg
Advokat

M:    +45 42 13 42 41
E:    nny@hulgaardadvokater.dk

 

 

 

 

 

Niklas Nyborg

Advokat
Dir. tlf.: +45 38 40 42 41
Mobil: +45 42 13 42 41
nny@hulgaardadvokater.dk

Finansiering af startup: Den første investering

Blog

Finansiering af startup: Den første investering

Af Niklas Nyborg

Hvis I er i kontakt med en investor om en potentiel investering i jeres startup eller vækstvirksomhed, så er det en god idé allerede nu at forberede jer på processen.

Når man har fået kontakten til en investor, præsenteret sit pitch deck, har fået vist interesse og måske endda er blevet mere eller mindre enige om investeringens størrelse, hvordan kommer man så i mål?

Det er typisk ikke investorens første investering – så investoren er klædt godt på til processen, som typisk består af følgende steps:

  1. Term Sheet, hvor man bliver enige om rammerne for investeringen.
  2. Due Diligence, hvor investor – i større eller mindre grad – undersøger virksomheden.
  3. Signing, hvor investeringsaftalen, der er blevet udarbejdet på baggrund af Term Sheet, underskrives,
  4. Closing, hvor selve investeringen i virksomheden gennemføres.

 

Formålet med denne artikel er at få jer – som stiftere (founders) – klædt på til processen.

 

1. Term Sheet

De overordnede vilkår for investeringen beskrives normalt i et Term Sheet, som regulerer rammerne for samarbejdet/investeringen – men uden at være juridisk bindende. Et Term Sheet kaldes også en hensigtserklæring eller et letter of intent. Uanset titlen, så er formålet det samme, nemlig at forventningsafstemme vilkårene for investeringen.

Det er normalt investor, som kommer med et udkast til Term Sheet, men det kan være en fordel for stiftere (founders) at tage initiativet til at lave første udkast, hvis investor ikke har et udkast klar.

Det sikrer for det første, at I – så tidligt i processen som muligt – får en god forståelse for vilkårene og mulighederne i Term Sheet, og det giver jer for det andet en reel chance for at forhandle vilkårene og prioritere, hvad der er vigtigt for jer.

Term Sheet sætter rammerne for det fremtidige samarbejde, og det er derfor vigtigt at få sat et godt udgangspunkt allerede her.

Vi har vedhæftet et eksempel på et simpelt Term Sheet, der kommer omkring de fleste sædvanlige vilkår for en investering i den helt tidlige fase (pre seed).

Tip: Der vil typisk være en bestemmelse om fortrolighed i Term Sheet, men hvis I deler fortrolig information eksempelvis tekniske detaljer med investor – inden Term Sheet er underskrevet – så sørg for at få investor til at underskrive en fortrolighedsaftale, også kaldet en non-disclosure agreement eller NDA. Vi har vedhæftet et eksempel på en simpel NDA.

 

 

2. Due diligence

Investor vil normalt lave en due diligence, inden der skrives under på investeringsaftalen. Det er investors mulighed for at undersøge virksomhedens forhold.

Der kan være stor forskel på omfanget og metoden for due diligence. Business angels og mindre investorer vil typisk alene have fokus på enkelte, væsentlige forhold, eksempelvis patenter eller andre immaterielle rettigheder. Venture- og kapitalfonde vil typisk kræve en mere omfattende gennemgang af kundeaftaler, leverandøraftaler, ansættelses-kontrakter, bogføring, compliance, osv.

Selvom formålet med due diligence er, at investor kan undersøge virksomhedens forhold, så kan due diligence også skabe værdi for virksomheden. Due diligence kan være det skub, der skal til for, at virksomheden får styr på de interne processer. Derudover er det den eneste mulighed for virksomheden for at mærke samarbejdet med investoren og til at vurdere, om man ønsker at få investoren med på rejsen.

Tip: Fortæl alt og på eget initiativ. For det første virker det professionelt, hvis virksomheden har forberedt sig og eventuelt allerede lavet en liste over de væsentligste risici. For det andet bliver investoren tryg ved, at der er overblik. For det tredje bliver processen væsentligt hurtigere overstået.

Det er en fordel for alle, at investor bliver informeret om alle væsentlige forhold vedrørende virksomheden, både gode og dårlige, da samarbejdet mellem parterne med sikkerhed vil udvikle sig dårligt, hvis investor kort efter sin investering opdager, at virksomhedens situation var anderledes og dårligere end oplyst.

 

3. Signing

Hvor Term Sheet alene var en forventningsafstemning – uden at være juridisk bindende – så er det ved underskrivelsen af investeringsaftalen (”Signing”), at I forpligter jer til investeringen, men det er først ved den efterfølgende kapitalforhøjelse (”Closing”), at investeringen gennemføres.

Investeringsaftalen er en uddybelse og præcisering af vilkårene i Term Sheet, og den bliver den overordnede aftale, der beskriver rettigheder, forpligtelser og processen frem til Closing.

Der vil typisk være en række bilag til investeringsaftalen, som for eksempel:

  • Selskabsretlige dokumenter
    • Generalforsamlingsreferat, opdaterede vedtægter og ejerbog, som selskabsretligt regulerer selve investeringen, som selskabsretligt er en forhøjelse af selskabskapitalen.
  • Ejeraftale
    • Selskabslovens regulering af rettigheder og forpligtelser for kapitalejere passer ikke på startups. Eksempelvis er udgangspunktet
      • at en person med 51 % af stemmerne kan udvælge hele bestyrelsen og træffe stort set alle væsentlige beslutninger i selskabet, og
      • at enhver kapitalejer (founder eller investor) frit kan sælge sine kapitalandele til, hvem man skulle få lyst til.
    • Derfor er en ejeraftale altid nødvendig for at sikre, at stiftere (founders) og investor får nogle rettigheder, som svarer til deres arbejdsindsats, investering, mv., og at man har tryghed i, hvem man ejer selskabet med.
  • Øvrige
    • Derudover kan der alt efter virksomheden være forskellige andre aftaler, der skal indgås som en del af investeringen. Det kan eksempelvis være:
      • Nye ansættelseskontrakter til stiftere (founders)
      • Incitamentsordninger til nye medarbejdere
      • Bestyrelseskontrakter til nye bestyrelsesmedlemmer
      • Optionsaftaler til fremtidige investeringer
      • Gældsbreve
      • Samarbejdsaftaler med investors organisation

 

4. Closing

Closing er, når generalforsamlingen i virksomheden træffer beslutning om kapital-forhøjelsen, som tegnes af investor.

Det kan være samtidigt med Signing, men det vil typisk være lidt tid efter Signing, så parterne har nået at få opfyldt eventuelle betingelser i investeringsaftalen. Der kan eksempelvis være en betingelse fra investors side om indgåelse af nye ansættelsesaftaler med nøglemedarbejdere, virksomhedens opfyldelse af milestones eller investors endelige godkendelse af investeringen fra sit bagland.

Når closing er gennemført, er investor medejer af virksomheden, og virksomheden har modtaget det investerede beløb.

 

*****

Herefter starter samarbejdet med investor, hvor man skal være opmærksom på krav og forventninger fra investor som eksempelvis krav om afrapportering af nøgletal og løbende opdatering af likviditetsbudgetter.

Derudover skal man selvfølgelig også løbende være opmærksom på at få udnyttet mulighederne ved samarbejdet med investor som eksempelvis netværk og knowhow.

 

Hvis I har spørgsmål til investeringsprocessen, Term Sheet eller NDA, så er I velkomne til at kontakte os.

Niklas Nyborg
Advokat

M:    +45 42 13 42 41
E:    nny@hulgaardadvokater.dk

 

Læs mere om finansiering af startup: hvordan du vælger den rigtige type kapital og hvordan du forbereder dig på at hente kapital.

 

 

 

 

 

Niklas Nyborg

Advokat
Dir. tlf.: +45 38 40 42 41
Mobil: +45 42 13 42 41
nny@hulgaardadvokater.dk

Finansiering af startup: Vælg den rigtige type kapital

Blog

Finansiering af startup: Vælg den rigtige type kapital

Af Niklas Nyborg

I vil (næsten) altid få brug for finansiering til at starte eller vækste jeres virksomhed – og der er mange forskellige typer af kapital, der kan hentes.

I kan skaffe finansiering til jeres startup eller vækstvirksomhed på mange måder, og der er fordele og ulemper ved dem alle.

 

De mest almindelige steder for startups og vækstvirksomheder at gå hen for at hente finansiering er:

  1. Venner og familie
  2. Offentlige tilskud
  3. Business Angels
  4. Venture- og kapitalfonde
  5. Bankerne

Hvis der er tale om en startup i idéfasen, så er man typisk begrænset til de øverste muligheder. I takt med at virksomheden får vist sit potentiale, får en indtjening og skifter karakter til en vækstvirksomhed, så åbner der sig typisk flere muligheder for finansiering.

Vi har nedenfor lavet et overblik over fordele og ulemper ved de mest almindelige finansieringskilder.

Udover en investering (egenkapital) eller et lån (fremmedkapital), så er der mange andre måder for en virksomhed at skaffe finansiering. Det kan eksempelvis være crowdfunding, incitamentsordninger eller warrants (ret til at tegne aktier).

Når man har styr på finansieringskilden, så er næste step at få fastsat vilkårene for investeringen. Det sker typisk i først omgang i et såkaldt Term Sheet.

Tip: Uanset om man får finansiering ved en investering eller et lån, så etableres der et partnerskab med långiver/investor – og skal det være langtidsholdbart, så kræver det en god kemi. Det kommer især til udtryk, hvis virksomheden får brug for yderligere finansiering for at overleve – da det i disse situationer er dem med pengene, der har magten. Det er der rigtig mange iværksættere, der har oplevet på den hårde måde.

 

1. Finansiering fra venner og familie

Et startup kan hente finansiering fra stifternes/founders helt nære og personlige netværk. Det sker typisk ved et simpelt lån, hvor vilkårene bliver beskrevet i et gældsbrev, men det kan også ske via en investering (kapitalforhøjelse) i virksomheden fra eksempelvis familie og venner.

Fordele Ulemper
Det er mennesker, der kender jer godt, så det bliver sjældent nødvendigt med forhandling af vilkårene. Hvis det går skidt for virksomheden, og en tilbagebetaling bliver svær eller endda umulig, kan det skabe splid.
De forventer måske ikke så meget til gengæld og måske ikke engang et afkast eller tilbagebetaling lige foreløbigt. I får ikke nødvendigvis den samme feedback, kritik eller sparring som ved en professionel investor.
  Hvis finansieringen sker via en investering, så ser en fremtidig investor ikke altid lige positivt på at have passive kapitalejere med på rejsen.

Det er sjældent, at man fra starten har klarhed over vilkårene og får forventnings-afstemt. Derfor går denne kategori tit under navnet ”friends, family and fools”.

Tip: Sørg derfor for at få lavet denne forventningsafstemning fra start og få skrevet vilkårene ned, så man undgår konflikterne henad vejen.

Hvert år får ca. 35-40 % af startups finansiering fra friends, family and fools, hvilket viser, at det kan være en nødvendig finansieringskilde, der er svær at komme uden om for mange startups.

 

2. Offentlige finansiering

Hvis man ikke trækker på friends, family and fools, så starter finansieringsrejsen (pre-seed) for mange startups med tilskud fra offentlige ordninger.

Disse tilskudsordninger giver virksomhederne mulighed for at lave ”proof of concept”, eller hvis alt går rigtig godt ”proof of business”, som gør, at man kan blive attraktiv for private investorer som eksempelvis business angels eller venture kapitalfonde.

Den største tilskudsordning til den tidlige startup-fase er Innovationsfonden, herunder Innofounder, men der er mange flere ude i markedet, og der kommer hele tiden nye nationale og europæiske ordninger til.

Hvis man er vækstvirksomhed og har ”proof of concept”, så er Vækstfonden den største kilde til offentlig finansiering af startups og vækstvirksomheder. Vækstfonden tilbyder mange forskellige typer af finansiering, herunder både lån, matching-lån kautioner, garantier, direkte investeringer og endda finansiering til opkøb, ejer- eller generationsskifter. Vækstfonden deltager typisk i kombination med finansieringstyperne nedenfor.

Fordele Ulemper
Det er en tryg finansieringsform, som ofte kommer uden tunge økonomiske forpligtelser. Der er ofte mange krav, I skal opfylde og dokumentere for at få støtte.
Det signalerer tillid og troværdighed til andre potentielle investorer og økonomiske partnere. Ansøgningsproceduren kan være omstændig.

Tip: Hold øje med Heyfunding, som opdaterer en oversigt over tilskudsordningerne.

 

3. Business angels finansiering

Business angels er private investorer, der investerer i startups og etablerede vækstvirksomheder. De har typisk selv erfaring fra et succesfuldt exit af en startup eller større stillinger fra erhvervslivet.

Det gør, at de – udover finansiering – kan tilføre kompetencer, erfaring, branchekendskab og netværk til virksomheden.

Business angels deltager typisk i de helt tidlige faser (pre-seed eller seed), hvor kapitalbehovet endnu ikke er for stort, og indtræder i bestyrelsen for at kunne give erfaring og sparring til virksomheden (smart money).

Men business angels kan sagtens fortsætte med at være aktive investorer selv i vækstvirksomheden, hvor der er brug for en større investering, eksempelvis ved at flere business angels samler sig i et syndikat.

Der er mange veje til at finde en business angel, eksempelvis netværk, acceleratorer, startup konkurrence, pitch events og lignende.

Fordele Ulemper
Business angels har typisk erfaring, stort netværk og branchekendskab (smart money). Business angels har forventninger om at opnå et højt afkast, og derfor vil de presse hårdt på for vækst.
I får med sparring bedre betingelser for udvikling og vækst af virksomheden. I kommer til at møde erfarne erhvervsfolk og rådgivere, der stiller betingelser og mål for investeringen.
Pengene skal ikke tilbagebetales, dvs. det er typisk først ved overskud eller exit, at business angels får et afkast. De vil kræve en eller anden form for medbestemmelse, når de tager en risiko ved investeringen.

Tip: Business angels investerer gennemsnitligt mellem 200.000 kr. til 400.000 kr., og startups har typisk brug for mere kapital end det. I den situation kan det være et godt første step at få en business angel så interesseret i at investere, at denne ønsker at være lead investor og hjælpe med at skaffe medinvestorer via sit eget netværk.

Alternativt så kan man via netværk for business angels, som eksempelvis KEYSTONES eller Danish Business Angels, ansøge samlet om en investering fra mange business angels.

 

4. Venture- og kapitalfonds finansiering

For startups og vækstvirksomheder med et stort skaleringspotentiale kan en venture- eller kapitalfond være den rigtige løsning.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kapitalfonde også forventer et væsentligt højere afkast end de øvrige finansieringskilder, og at en venture- eller kapitalfond derfor ikke nødvendigvis er den rigtige løsning for alle startups og vækstvirksomheder.

Målet for en venture- eller kapitalfond er typisk højvækst, som gør, at der kan laves et exit med en væsentlig højere værdiansættelse inden for typisk 3 til 7 år. Det betyder også, at fokus ikke er på at lave et positivt resultat, der kan udloddes til investorerne, men derimod at øge omsætning, kunder, markedsandel, osv., som kan øge værdiansættelsen af virksomheden på kort sigt.

Venture- og kapitalfonde kommer typisk med en væsentligt større investering end eksempelvis business angels, og det betyder også, at de forventer en væsentligt større indflydelse. Ejerskabet er typisk aktivt, og der bliver stillet betydelige krav, herunder ofte et krav om bestemmende indflydelse eller i det mindste retten til at kunne gennemføre den forudsatte exit/salg.

Det er derfor afgørende, at man finder det rigtige match fra starten af, da samarbejdet mellem virksomheden og venture- og kapitalfonden bliver tæt og krævende.

Fordele Ulemper
De har erfaring med exit af virksomheder og kan sikre gode vilkår ved fremtidige runder og et potentiel exit. Fonden har en fastsat exit-dato, og hvis de kan se, at I ikke når vækstmålene, så er der risiko for, at deres kræfter bliver brugt på andre investeringer.
I får bedre betingelser for udvikling og vækst af virksomheden, da fonden typisk har en hel organisation, som man kan trække på og et stort netværk. Der er ikke altid plads til den store forhandling, da fondene typisk har bestemte vilkår, som krav for en investering.
Pengene skal ikke tilbagebetales. Dvs. det er typisk først ved et exit, at de får et afkast. I mister kontrol og skal have sat (meget) mere struktur på organisation og afrapportering.

Tip: Hold øje med Heyfunding, som løbende opdaterer en oversigt over danske venture kapitalfonde og kapitalfonde.

 

5. Bankfinansiering

Det er sjældent kerneforretningen for en bank at yde finansiering til en startup, og det er typisk først en god forretning for banken, når virksomheden får en vis størrelse og en fornuftig indtjening. Det betyder, at selv det at få en NemKonto og et visa kort kan være en udfordring, da compliance opgaven hos banken er større end bankens indtægt.

En bank har derudover en større risiko med startups end ved deres gennemsnitlige kunder. Det gør, at banken vil være helt tæt på alle led i processen, inden den bevilger et eventuelt lån. Banken vil derudover typisk kræve væsentlige sikkerheder som eksempelvis virksomhedspant, pant i kapitalandele, personlig garanti eller kaution fra stifterne/founders.

Det er vores erfaring, at bankerne derfor giver bedst værdi, hvis der er brug for finansiering af aktiver som eksempelvis varelager, maskiner og ejendomme, hvor banken kan få sikkerhed i aktivet(virksomhedspant).

Fordele Ulemper
I beholder den fulde kontrol over jeres virksomhed. Men kun så længe, at I kan betale lån og rente rettidigt, da banken typisk vil kræve pant i virksomheden og sikkerhed via jeres private økonomi.
I kan selv beholde overskuddet, når I begynder at tjene penge. Men I skal løbende betale renter og afdrag – uanset om I får overskud eller ej.
  En høj gældsfaktor kan skræmme potentielle investorer eller købere væk.

Tip: Hvis I ikke kan skaffe lidt – men ikke nok – finansiering via jeres bank, så kan et Vækstlån fra Vækstfonden være et mulighed for at komme helt i mål.

 

Vi hjælper mange startups i opstartsfasen og får derfor løbende erfaring med, hvilke danske og internationale banker, som er mulige (eller endda attraktive) for startups.

 

Hvis I har spørgsmål til de forskellige typer finansieringskilder, så er I velkommen til at kontakte os.

Niklas Nyborg
Advokat

M:    +45 42 13 42 41
E:    nny@hulgaardadvokater.dk

 

Læs mere om finansiering af startup: hvordan du forbereder dig på at hente kapital og den første investering.

 

 

Niklas Nyborg

Advokat
Dir. tlf.: +45 38 40 42 41
Mobil: +45 42 13 42 41
nny@hulgaardadvokater.dk