Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Incitamentsordninger for medarbejdere

Blog

Incitamentsordninger for medarbejdere

 

Af Selina Musa & Niklas Nyborg

Vi ser i stigende grad, at virksomheder ønsker at benytte medarbejderincitamentsordninger både kontantbaserede ordninger (eksempelvis bonusordninger og fantomaktier) og aktiebaserede ordninger (eksempelvis warrants/tegningsoptioner).

Disse incitamentsordninger kan sammensættes på mange forskellige måder, hvilket skaber en frihed for den enkelte virksomhed til at udarbejde en incitamentsordning, som skaber værdi for både virksomheden og medarbejderne.

Alle incitamentsordninger har forskellige fordele og ulemper, og derfor er det nødvendigt at kigge på virksomhedens behov for at vurdere, hvilken type incitamentsordning der vil skabe mest mulig værdi for virksomheden og medarbejderen på den mindst komplicerede måde. Der knytter sig til en lang række af incitamentsordningerne meget lovgivning (og mange betingelser) især i relation til ansættelsesret, selskabsret og skatteret.

Vi har udarbejdet et overblik over de mest anvendte incitamentsordninger.

 

Fordelene ved incitamentsordninger:

  • Virksomheden får ekstra likviditet ved at udskyde bonussen til et eventuelt exit.
  • Virksomheden får skabt en følelse af, at medarbejderne er en del af holdet
  • Virksomheden kan med relativt få midler få skabt et incitament, som kan tiltrække kvalificeret og specialiseret arbejdskraft.
  • Medarbejderne kan blive tilbudt en konkurrencedygtig lønpakke.
  • Medarbejderne kan få et incitament til at gøre en ekstra indsats, hvis incitamentsordningen har fokus på de rigtige parametre

 

Ulemperne ved incitamentsordninger:

  • Det kan være omkostningstungt for virksomheden at etablere.
  • Det kan være kompliceret for både virksomheden og medarbejderen at vurdere værdien af incitamentsordningen.
  • Det kan være svært for både virksomheden og medarbejderen at vurdere rimeligheden af incitamentsordningen, eksempelvis hvilke medarbejdere der skal være omfattet, hvor stor en ejerandel der skal reserveres til medarbejderne mv.

Det er vores erfaring, at ulemperne kan minimeres, hvis der vælges den rigtige type af incitamentsordning fra starten.

 

Hvis du har spørgsmål til incitamentsordninger, så er du velkommen til at kontakte os.

Niklas Nyborg

Advokat

M +45 42 13 42 41

E  nny@hulgaardadvokater.dk

 

 

 

Niklas Nyborg

Advokat
Dir. tlf.: +45 38 40 42 41
Mobil: +45 42 13 42 41
nny@hulgaardadvokater.dk

Warrants

Blog

Warrants

 

Af Selina Musa & Niklas Nyborg

Warrants kaldes også tegningsretter. Det betyder, at modtageren af en warrant opnår en ret – men ikke en pligt til – at tegne nye kapitalandele i virksomheden til en på forhånd aftalt kurs.

Warrants giver mulighed for, at startups kan matche de mere veletablerede virksomheders lønordninger ved at give medarbejderen mulighed for medejerskab og derved en del af virksomhedens værditilvækst. Medarbejderen vil derfor normalt have samme langsigtede motivation som virksomheden til at deltage aktivt i det lange seje træk frem mod en investering eller et exit.

Warrants bliver benyttet mere og mere i Danmark – især til startups – da det er en metode, hvor man kan tilbyde medarbejderne en attraktiv lønpakke (uden at likviditeten bliver påvirket som ved en almindelig bonusordning).

 

Fordele ved warrants

Warrants er først og fremmest en måde at sikre, at medarbejderne har samme incitament som virksomheden til at øge virksomhedens værdi på den lange bane.

Derudover har et warrantprogram følgende fordele:

  • Virksomheden kan fastholde medarbejderne, da der kan fastsættes betingelser om, at man skal forblive ansat.
  • Virksomheden får ekstra likviditet ved at udskyde bonussen til et eventuelt exit.
  • Virksomheden får skabt en følelse af, at medarbejderne er en del af holdet.
  • Virksomheden kan med relativt få midler få skabt et incitament, som kan tiltrække kvalificeret og specialiseret arbejdskraft.
  • Medarbejderne kan blive tilbudt en konkurrencedygtig lønpakke.
  • Medarbejderne kan få et incitament til at gøre en ekstra indsats, hvis incitamentsordninger har fokus på de rigtige parametre.

 

Ulemperne ved warrants

  • Det kan være omkostningstungt for virksomheden at etablere, og det bør derfor overvejes, om mere simple incitamentsordninger kan skabe motivationen. (læs mere om Incitamentsodninger for medarbejdere her)
  • Det kan være kompliceret for både virksomheden og medarbejderen at vurdere værdien af incitamentsordningen.
  • Det kan være svært for både virksomheden og medarbejderen at vurdere rimeligheden af incitamentsordningen, eksempelvis hvilke medarbejdere der skal være omfattet, hvor stor en ejerandel der skal reserveres til medarbejderne mv.

 

Hvad skal ledelsen tage stilling til?

Der er en række forhold, som ledelsen skal tage stilling til i forbindelse med etableringen af et warrantprogram.
Vi har her vedhæftet en tjekliste, som kan være et hjælpemiddel for ledelsen.

 

Hvilke dokumenter skal udarbejdes?

Ved etableringen af et warrantprogram skal virksomheden som minimum udarbejde:

  • Warrantaftale
    • Warrantaftalen indgås mellem virksomheden og medarbejderen og regulerer tegningskurs, udnyttelsestidspunkt, mv.
  • Arbejdsgivererklæring.
    • Denne erklæring oplister de væsentligste vilkår og er et krav i henhold til aktieoptionsloven.
  • Selskabsretlige dokumenter
    • Generalforsamlingsreferat, herunder tegningsliste, samt opdaterede vedtægter.
  • Ejeraftale
    • Ejeraftalen er ikke obligatorisk, men når medarbejderen bliver kapitalejer i virksomheden efter udnyttelsen af warrants, så bør vilkårene for dette medejerskab (både for virksomhedens og medarbejdernes skyld) reguleres i en ejeraftale.

 

Beskatning

Værdien af en tildelt warrant værdiansættes og beskattes i udgangspunktet allerede ved tildelingstidspunktet. Allerede på dette tidspunkt lønbeskattes medarbejderen af værdien af warrants (selvom medarbejderen endnu ikke har modtaget kontanter), og virksomheden har fradrag for et tilsvarende beløb som en almindelige lønudgift.

Beskatningstidspunktet kan udskydes, og der kan ske lempeligere beskatning, hvis warrantprogrammet beskattes efter reglerne i Ligningslovens § 28 eller § 7P.

Beskatningstidspunktet kan udskydes fra tildelingstidspunktet til udnyttelsestidspunktet (når medarbejderen bliver kapitalejer) ved at benytte ligningslovens § 28, men på dette tidspunkt vil medarbejderne stadig skulle lønbeskattes af et beløb svarende til forskellen mellem den aftalte tegningskurs og kapitalandelenes markedsværdi.

Vi anbefaler derfor normalt, at warrantprogrammet beskattes reglerne i Ligningslovens § 7P, der som en hovedregel er mere attraktiv for medarbejderen end beskatning efter Ligningslovens § 28, da medarbejderen beskattes som aktieindkomst (i stedet for lønbeskatning) og først ved realisation af kapitalandelene (ikke ved erhvervelsen af kapitalandelene).

Der er dog en række betingelser for benyttelsen af Ligningslovens § 7P, som gør, at Ligningslovens § 7P ikke altid er den mest fordelagtige løsning. Betingelserne er oplistet i vores tjekliste.

 

Hvis du har spørgsmål til warrantprogrammer, så er du velkommen til at kontakte os.

Niklas Nyborg

Advokat

M +45 42 13 42 41

nny@hulgaardadvokater.dk

 

Niklas Nyborg

Advokat
Dir. tlf.: +45 38 40 42 41
Mobil: +45 42 13 42 41
nny@hulgaardadvokater.dk

Husk at omdanne dit IVS til et ApS, inden det er for sent!

Husk at omdanne dit IVS til et ApS, inden det er for sent!

Af Martin Lars Mols Jensen

Senest den 15. oktober 2021 skal alle IVS’er være omdannet til ApS’er eller en anden selskabsform. Alle IVS’er, der ikke er omdannet inden denne frist, vil blive tvangsopløst.
Fra den 26. februar 2021 bliver det endnu lettere at omregistrere sit IVS til et ApS.

Vi giver dig her et overblik over, hvad der skal til for at omdanne et IVS. Vi hjælper dig også gerne hele vejen i processen, og du er altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

 

Minimumskapital på kr. 40.000

Et ApS skal have en minimumskapital på kr. 40.000. Dette er en væsentlig forskel i forhold til IVS, der hidtil blot kunne stiftes med en minimumskapital på kr 1.

Det er derfor helt centralt, at du er i stand til at skaffe denne minimumskapital på kr. 40.000 inden den 15. oktober 2021.

 

Nødvendigt papirarbejde

Da der er tale om en reel omdannelse af dit IVS til et ApS, er der noget papirarbejde, der skal udarbejdes.

Erhvervsstyrelsen kræver følgende dokumenter:

  • Tilrettede vedtægter (selskabsform og kapital ændres)
  • Generalforsamlingsreferat (hvor vedtægtsændringen besluttes)
  • Dokumentation for indbetalt selskabskapital

 

Lidt om baggrunden

Den 9. april 2019 vedtog Folketinget en lov, der afskaffede muligheden for at bruge selskabsformen IVS (iværksætterselskab).

Hvis du i dag ejer et IVS, er det derfor væsentligt, at du er opmærksom på fristen for at omdanne dit selskab til et ApS (anpartsselskab).

Du kan læse nærmere om emnet på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Fra den 26. februar 2021 bliver det endnu lettere at omregistrere sit IVS, hvilket fremgår her.

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk

Lars Lauge Nielsen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Elektronisk generalforsamling nu en mulighed

Blog

Elektronisk generalforsamling nu en mulighed

Af Martin Mols Jensen:

Covid-19 medfører et behov for løbende tilpasning til de gældende retningslinjer, navnlig i forhold til forsamlingsforbuddet. Det selskabsretlige område er ingen undtagelse.

Den 29. december 2020 blev der udstedt en bekendtgørelse, der giver selskaber mulighed for i 2021 at afholde generalforsamlingen enten helt eller delvist elektronisk, uanset at denne mulighed ikke fremgår af selskabets vedtægter.

Det er selskabets ledelse, der beslutter, hvorvidt generalforsamlingen i selskabet skal afholdes elektronisk.

Selskabets ledelse kan frit vælge, om generalforsamlingen skal afholdes fuldstændig elektronisk, eller om der skal tilbydes mulighed for et elektronisk fremmøde som et supplement til en fysisk generalforsamling.

Muligheden for elektronisk generalforsamling gælder fra 1. januar 2021 til 31. december 2021.

Vi anbefaler, at selskaber indsætter en generel mulighed for elektronisk generalforsamling i deres vedtægter, således at selskabets ledelse også efter den 31. december 2021 har mulighed for at beslutte, at generalforsamlingen kan afvikles elektronisk.

Du kan læse bekendtgørelsen om elektronisk generalforsamling her.

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Marcus Gangdal på tlf. 38 40 42 47 eller pr. mail maj@hulgaardadvokater.dk.

Marcus Gangdal

Advokatfuldmægtig
Tel.dir. +45 38 40 42 47
Mobil +45 42 13 42 47
maj@hulgaardadvokater.dk

Kontrolpakken – nye regler om opbevaring af selskabsdokumenter

Blog

Kontrolpakken – nye regler om opbevaring af selskabsdokumenter

Af Martin Mols Jensen: 

“Kontrolpakken” – kan den byttes?

Nej, men vi kan hjælpe din virksomhed med at håndtere den. 

Hvilken betydning har det for din virksomhed?

Grundlæggende indebærer den nye lov en pligt for virksomheder til at opbevare selskabsdokumenter i 5 år, regnet fra udgangen af en regnskabsperiode.

De nye regler træder i kraft fra den 1. januar 2021.

Selskabsdokumenter er dokumenter, der er oprettet i medfør af selskabsloven. Det er f.eks. stiftelsesdokumenter, vedtægter, ejerbøger, forretningsordner, generalforsamlingsreferater, bestyrelsesreferater mv.

Selskabsdokumenterne kan opbevares digitalt, hvis der tillige laves en backup-løsning,

Hidtil har selskaber kun haft pligt til at opbevare selskabsdokumenter i 3 år. Med den nye lov skal selskaber således opbevare selskabsdokumenter lige så længe, som de har pligt at opbevare regnskabsmateriale.

Hos Hulgaard Advokater er vi eksperter i selskabsret, og vi hjælper gerne jeres virksomhed med at navigere igennem de nye regler.

Læs nærmere om kontrolpakken.

Martin Mols Jensen

Advokatfuldmægtig
Tel.dir.: +45 38 40 42 42
mmj@hulgaardadvokater.dk