if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Har du ret til omkostningsgodtgørelse i din skattesag?

Blog

Har du ret til omkostningsgodtgørelse i din skattesag?

Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

Hvis du har fået medhold i din skattesag, kan du få dækket visse udgifter til sagkyndig bistand, syn og skøn, sagsomkostninger, mv. I visse tilfælde kan du få fuld omkostningsgodtgørelse, d.v.s. at du får alle udgifterne dækket, mens du i andre tilfælde kan få 50 % af dine udgifter dækket.

Når du klager i en skatte-, told- eller afgiftssag eller indbringer sagen for domstolene, er det i visse tilfælde muligt at søge om at få dækket udgifterne hertil. Dette kaldes for omkostningsgodtgørelse.

Om du kan få omkostningsgodtgørelse, afhænger af den konkrete sag og om du opfylder betingelserne herfor.

 

Hvilke udgifter kan du få godtgørelse for?

Du kan ansøge om godtgørelse for følgende udgifter:

  • Udgifter til advokat, revisor eller andre personer, der kan ligestilles hermed.
  • Udgifter til syn og skøn.
  • Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, bortset fra lovpligtig dokumentation for kontrollerede transaktioner.
  • Pålagte sagsomkostninger og retsafgifter.
  • Den sagkyndige bistandsyders rejseudgifter.
  • Udgifter til udarbejdelse af anmodning om henstand i forbindelse med en klage.

 

Hvor meget kan du få godtgjort?

Du kan få 100 % af de omkostningsberettigede udgifter dækket, hvis du har fået fuldt eller overvejende medhold i en klagesag.

Du kan få 50 % af de omkostningsberettigede udgifter dækket, hvis du kun har fået medhold i mindre grad eller slet ikke har fået medhold.

 

Medholdsgraden Omkostningsgodtgørelse
Medhold > 50 % 100 %
Medhold < 50 % 50 %

 

Vurderingen af graden af medhold er et væsentligt element i vurderingen af, hvorvidt du er berettiget til omkostningsgodtgørelse. Den administrative klageinstans, der træffer afgørelse i sagen, kommer med en vejledende udtalelse om graden af medhold, jf. SFL § 56, stk. 1. Dette kan eksempelvis være Landsskatteretten. Det er dog Skattestyrelsens afgørelse, der er afgørende. Skattestyrelsen foretager denne medholdsvurdering på baggrund af en række kriterier.

 

Medholdsvurderingen

Hovedreglen er, at medholdsvurderingen tager udgangspunkt i den beløbsmæssige værdi i sagen.

Eksempel I

Hvis påstanden er på 100.000 kr., og du får medhold i 75.000 kr., så har du fået medhold i overvejende grad (75 %), og du får derfor fuld omkostningsgodtgørelse.

Eksempel II

Hvis påstanden er på 100.000 kr., og du derimod får medhold i 25.000 kr., så har du fået medhold i mindre grad (25 %), og du får derfor en omkostningsgodtgørelse på 50 %.

Der kan dog også inddrages andre kriterier i vurderingen, såsom niveau i klagesystemet, sagens eventuelle vidererækkende betydning, klagepunktets tyngde og udfald i forhold til påstand. Det er op til Skattestyrelsen at vurdere, hvorvidt disse øvrige kriterier skal tillægges betydning.

 

Hvordan ansøger du om omkostningsgodtgørelse?

Du kan enten selv ansøge eller få din sagkyndige til at ansøge om omkostningsgodtgørelse på dine vegne. Ansøgningen skal bl.a. indeholde bilag fra klagesagen samt dokumentation for det beløb, du ansøger om. Derudover er der visse øvrige dokumentationskrav, der skal opfyldes i ansøgningen.

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til din omkostningsgodtgørelse, er du velkommen til at kontakte os.

 

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 24

Mobil:   +45 40 80 64 24

E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

 

Selina Musa

Erhvervsjuridisk Fuldmægtig

Mobil: +45 42 13 42 19

E-mail: sm@hulgaardadvokater.dk

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
Mobil: +45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk

De magiske ord: ”ekstraordinær genoptagelse”

Blog

De magiske ord: ”ekstraordinær genoptagelse”

Vi får i gennemsnit 1-2 henvendelser om ugen, hvor en skatteyder har fået afslag fra Skattestyrelsen på genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Der er altså tale om, at skatteyderen efterfølgende ønsker at få ændret en tidligere skatteansættelse – fx på grund af et glemt fradrag eller ændring af en skønsmæssig ansættelse.

Det burde jo være ret ligetil at få ændret en gammel skatteansættelse, hvis skatteyderen efterfølgende kan dokumentere, at skatteansættelsen har været forkert. Men sådan er det desværre ikke. Det skyldes, at hvis man ikke anmoder om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde indkomstår efter det pågældende indkomstårs udløb, så springer fristen for en ordinær genoptagelse. Det betyder altså, at en anmodning om genoptagelse for indkomståret 2019 skal være Skattestyrelsen i hænde senest den 1. maj 2023. Hvis denne frist overskrides, så ryger man ind i reglerne om ekstraordinær genoptagelse, hvor en række betingelser skal være opfyldt for at få genoptaget sin skatteansættelse.

 

Hvilke betingelser skal være opfyldt for en ekstraordinær genoptagelse?

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er bl.a.:

For det første skal der foreligge ”særlige omstændigheder”. Dette begreb fortolkes desværre meget restriktivt af Skattestyrelsen og domstolene, hvorfor man kun meget sjældent kommer igennem med, at der foreligger sådanne ”særlige omstændigheder”. Hovedområdet for dette er ansvarspådragende fejl fra Skattestyrelsen side. Skatteyderen vil typisk gøre gældende, at der foreligger en fejl fra Skattestyrelsens side, idet skatteansættelsen er forkert. Det er imidlertid ikke nok, idet der skal være tale om en fejl i forhold til de oplysninger, som Skattestyrelsen var i besiddelse af på ansættelsestidspunktet. Hvis der eksempelvis er tale om et glemt fradrag, som Skattestyrelsen ikke var i besiddelse af på ansættelsestidspunktet, så vil der ikke være tale om fejl fra Skattestyrelsens side, at der ikke er givet fradrag i skatteansættelsen, da Skattestyrelsen jo netop ikke kendte til dette fradrag.

 

For det andet skal skatteyderen have indsendt anmodningen om genoptagelse senest 6 måneder efter, at skatteyderen er kommet til kundskab om den urigtige skatteansættelse. Skattestyrelsen vil typisk gøre gældende, at fristen er sprunget 6 måneder efter, at den urigtige skatteansættelse er landet i skatteyderens skattemappe, hvorfor fristen i langt de fleste tilfælde anses for sprunget. Der er imidlertid tale om en fejlagtig fortolkning af bestemmelsen, da det afgørende er, hvornår skatteyderen subjektivt er kommet til kundskab om den urigtige skatteansættelse. Hvis skatteyderen således ikke har tjekket sin skattemappe fx pga. sygdom, stress eller andre forhold, så vil 6-måneders fristen først begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor skatteyderen reelt får kundskab til den forkerte skatteansættelse. Det efterlader dog ofte skatteyderen med bevismæssige problemer, idet Skattestyrelsen som nævnt oftest vil fastholde, at når skatteansættelsen er modtaget i skattemappen, så har skatteyderen også fået kundskab til den.

Læs mere om ordinær- og ekstraordinær genoptagelse her.

 

Problemstillingen i praksis

En problemstilling som vi ofte ser er, at skatteyderen korresponderer med Skattestyrelsen og udtrykker sin utilfredshed omkring et konkret forhold, men skriver ikke udtrykkeligt, at man anmoder om ”ekstraordinær genoptagelse”.

Hvis skatteyderen f.eks. får kendskab til et konkret forhold den 1. januar 2024, så skal vedkommende anmode om ekstraordinær genoptagelse inden for 6 måneder. Selvom skatteyderen korresponderer med Skattestyrelsen, og f.eks. skriver ”Det kan simpelthen ikke passe” eller ”Det er jo helt forkert”, så er det skatteyderens ansvar at anmode om en ekstraordinær genoptagelse af det pågældende indkomstår.

Det er dig som skatteyder der skal bevise, at du har anmodet om ekstraordinær genoptagelse. Selvom du har dokumenteret, at din skatteansættelse for et givet indkomstår er forkert, så skal du opfylde betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, før ansættelsen kan blive ændret.

Selvom det kan virke urimeligt, at din skatteansættelse er åbenbart forkert, så er det en tabt kamp, hvis ikke man får anmodet om ekstraordinær genoptagelse og opfylder betingelserne.

 

 

Hvad skal du gøre?

Så snart du bliver bekendt med en forkert afgørelse fra Skattestyrelsen skal du ”anmode om ekstraordinær genoptagelse”. Du kan kontakte en skatterådgiver herom for at sikre, at du får anmodet inden for fristen (6 måneder fra kundskabstidspunktet).

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hulgaard Advokater har indgående kendskab til førelse af disse sager og kan derfor hjælpe dig med en vurdering af din sag og en påklage af dit afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvis vi vurderer, at sagen kan føres med et fornuftigt resultat for dig.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt advokat Lars Lauge Nielsen på +45 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Selina Musa på +45 42 13 42 19 eller sm@hulgaardadvokater.dk.

 

Læs mere om skattesager og hvad vi kan yde advokathjælp til

Læs mere om at få din skattesag vurderet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
Mobil: +45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk

Skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5 – groft uagtsomme forhold

Blog

Skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5 – groft uagtsomme forhold

Af Lars Lauge Nielsen & Christine Wrang

I dansk ret er udgangspunktet, at man som skattepligtig person kan indrette sig efter, at Skattestyrelsen ikke efter d. 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb kan ændre den skattepligtiges skatteansættelse for det pågældende indkomstår. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Med andre ord betyder det særligt, at skatteopgørelsen, som udgangspunkt, er endelig efter 3 år og 4 måneder, og man vil ikke senere blive mødt med krav om, at man har betalt for lidt i skat for året herefter.

I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, følger dog en – i praksis bred – undtagelse til det udgangspunkt. Herefter har Skattestyrelsen mulighed for at lave en ekstraordinær genoptagelse af den skattepligtiges skatteforhold 10 år tilbage i visse situationer. Det betyder, at man alligevel kan blive mødt af nye betalingskrav fra Skattestyrelsen for skatteår, som ligger langt tilbage.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 følger det, at Skattestyrelsen bl.a. kan forhøje skatteansættelsen, hvis den skattepligtige (eller dennes repræsentant) har handlet groft uagtsomt (eller forsætligt).

I praksis er bestemmelsen i vidt omfang brugt til at forhøje den skattepligtiges skatteansættelser tilbage i tiden. Derfor stiller vi skarpt på denne undtagelse her.

 

Kort om begrebet ”groft uagtsomt”

Den skattepligtige handler uagtsomt, hvis han/hun tilsidesætter den opmærksomhed, som den konkrete situation kræver for at lave en korrekt selvangivelse af indtægter og udgifter. Og hvis det særligt kan bebrejdes den skattepligtige, at han/hun ikke har udvist den nødvendige opmærksomhed, er handlingen groft uagtsom.

Helt grundlæggende kan det siges, at grov uagtsomhed er et begreb bedst kendt fra strafferetten. I strafferetten findes særlige bevisregler, hvorefter bl.a. al bevistvivl altid skal komme ”borgeren/anklagede” til gode. Men i skatteretlige sammenhæng finder de samme bevisregler ikke anvendelse. Derfor er bevistvivl ikke nødvendigvis til borgens fordel – tværtimod kan den skattepligtige ende med at have bevisbyrden, hvis Skattestyrelsen blot kan sandsynliggøre, at der kunne foreligge en groft uagtsom handling.

Udgangspunktet for bestemmelsen er, at den finder anvendelse i tilfælde, hvor der også foreligger et strafbart forhold. Men det er ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at der også gøres et strafbart forhold gældende. I praksis er der derfor tilfælde, hvor den strafferetlige bevisbyrde ikke kan løftes, men hvor skattemyndighederne alligevel kan genoptage, og forhøje, skatteansættelsen.

 

Bestemmelsens anvendelse i praksis – typetilfælde

Hos Hulggard Advokater har vi beskæftiget os med sager om ekstraordinær genoptagelse på Skattestyrelsens anmodning i mange år. Vi oplever særligt, at mange af sagerne opstår, når den skattepligtige har et udenlandsk forhold, herunder modtagelse af løn, honorar eller godtgørelse af udgifter. Men også rent nationale forhold kan være årsag til en forkert skatteansættelse. Her gennemgår vi nogle typiske situationer, som man bør være opmærksom på:

 

Gaver

Sagen SKM.2012.325.BR handler om Skattestyrelsens ekstraordinære genoptagelse af en skatteansættelse, fordi der ikke var betalt skat af gaver, som den skattepligtige havde modtaget fra sin faster.

Årsagen til, at der ikke var betalt skat af gaverne var, at han og fasteren boede sammen i et tofamilieshus, og delte hverdagen sammen. Han havde derfor forudsat, at de var omfattet af boafgiftslovens § 22, hvorefter gaver under et vist beløb bl.a. er skatte- og afgiftsfrie, når gavegiver og modtager har fælles bopæl.

Sagen var dog, at de ikke have samme folkeregisteradresse, fordi huset var delt i to ”lejligheder” som tofamilieshus. Den skattepligtige var ejer af huset, og derfor betalte hans faster husleje til ham.  Og af den årsag fik Skattestyrelsen medhold i, at han havde handlet groft uagtsomst ved ikke at informere Skattestyrelsen om gaverne, da han burde have vidst, at betingelserne for at have ”fælles bopæl” ikke var opfyldt.

Sagen viser, at man bør være opmærksom på gaveafgiftsreglerne og søge rådgivning herom, hvis man giver eller modtager større gaver.

 

Udenlandsk lønindkomst og bestyrelseshonorar

Sagen SKM2014.565.BR er et eksempel på, at det kan være groft uagtsomt for den skattepligtige ikke at søge kompetent rådgivning i de danske skatteregler, når der modtaget løn, honorar o. lign. fra udlandet. I sagen blev den skattepligtiges skatteansættelse genoptaget vedrørende hans bestyrelseshonorar for deltagelse i bestyrelsen for to virksomheder i Schweiz. Bestyrelseshonorarerne var blevet beskattet i Schweiz, og da den skattepligtige ved egen undersøgelse af de danske beskatningsregler havde forstået, at dette var korrekt og tilstrækkeligt, havde han ikke foretaget sig yderligere.

Idet beløbene faktisk var skattepligtige i Danmark, og han dermed fejlagtigt ikke have selvangivet modtagelse af bestyrelseshonorarerne i Danmark, fandt Skattestyrelsen, at han havde handlet groft uagtsomt.

Sagen er udtryk for et kerneområde for denne bestemmelse, og man bør derfor altid søge rådgivning om, hvorledes udenlandsk indkomst skal behandles skattemæssigt.

Særligt denne sag sammenholdt med følgende praksis om rådgiveres uagtsomhed viser tydeligt, hvorfor det kan være svært som skatteyder at ”gøre det rigtige”:

 

Benyttelse af rådgiver

Man bør være særligt opmærksom på, at bestemmelsens anvendelsesområde også udtrækkes til at omfatte skatteyderens rådgivere. Det har den konsekvens, at skatteborgeren stadig kan blive anset som handlende groft uagtsomt, selvom han har rådført sig med eksempelvis revisor eller udenlandske skattemyndigheder, hvis rådgiveren ved sit arbejde, har handlet groft uagtsomt og/eller ydet mangelfuld rådgivning.

I landsretsdommen SKM 2020.317 ØLR fik skatteministeriet medhold i, at skatteyderens skatteansættelse kunne genoptages og forhøjes, fordi der var handlet groft uagtsomt. I sagen havde den skattepligtige antaget en revisor, som dog havde givet mangelfuld rådgivning.

Skatteministeriet gjorde gældende, ”at hvis en skatteyder ikke har selvangivet i overensstemmelse med faktiske omstændigheder, som skatteyderen var eller i hvert fald burde være bekendt med, har skatteyderen som udgangspunkt handlet mindst groft uagtsomt. ”

For den almindelige skattepligtige borger ligger det svære i, at han selvsagt er vidende om de faktiske omstændigheder, at han modtager løn m.m., men ofte ikke har kendskab til de skatteretlige konsekvenser heraf. I sagen havde den skattepligtige antaget en revisor til at hjælpe sig med det. Af den endelige dom i Landsretten følger det, at ”Ved at undlade at kontrollere sine årsopgørelser finder landsretten derfor, at han under disse omstændigheder har handlet groft uagtsomt både i forhold til lønindtægt og værdi af fri bil og fri telefon. ”

Landsretten fandt herefter, at han havde handlet groft uagtsomt ved ikke at kontrollere de af revisoren udarbejdende selvangivelser.

 

Opsamling

Ovenstående er udtryk for en restriktiv praksis, som sjældent kommer den skattepligtige til gode i vurderingen af dennes uagtsomhed. Konsekvensen er, at den skattepligtiges skatteansættelse forhøjes flere år tilbage.

Men der findes også sager, hvor den skattepligtige har fået medhold i, at de foretagne dispositioner ikke kunne tilregnes den skattepligtige som groft uagtsomme med den konklusion, at skatteansættelsen ikke kunne forhøjes.  Et eksempel herpå er SKM2022.53 VLR, fra 13. januar 2022, hvor en hovedanpartshaver ikke blev beskattet af sin samlevers overførsler på en mellemregningskonto. Skattestyrelsen fik således ikke medhold i, at der var tale om maskeret udlodning, idet der var reel drift i selskabet, som blev drevet af samleveren.

 

Endeligt fremgår det af Skattestyrelsens procedure i sagen SKM2014.565.BR, at den skattepligtige ”burde have afklaret sin tvivl ved at spørge skattemyndighederne eller ved at søge kompetent rådgivning”. Hermed må det konkluderes, at den skattepligtige i det vist omfang kan undgå at handle groft uagtsomt ved at søge kompetent rådgivning og vejledning om sine skatteforhold, og herunder vejledning i at rådføre sig med relevante danske myndigheder.

 

Søg kompetent rådgivning

Hos Hulgaard advokater er vi specialister i skatteret og har stor erfaring indenfor skattesager om ekstraordinær genoptagelse. Det er vores anbefaling, at man rådfører sig med kompetent rådgivning, hvis man står overfor et af ovenstående typetilfælde, eller på anden måde har brug for skattemæssig rådgivning om sine forhold.

Kontakt os gerne til en uforpligtende snak herom, både hvis du ønsker rådgivning om dine skatteforhold eller hvis du ønsker at påklage en afgørelse fra Skattestyrelsen.

 

Læs mere om skatteproces og hvad vi kan gøre for dig her

Har du fået afslag på ekstraordinær genoptagelse? Læs vores blogindlæg her

 

 

Lars Lauge Nielsen
Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk
Christine Wrang
Advokatfuldmægtig
Mobil: +45 42 13 42 49
cw@hulgaardadvokater.dk