Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Skønsmæssig ansættelse

Blog

Skønsmæssig ansættelse

Af Cecilie Terndrup

Vi ser ofte, at Skattestyrelsen foretager en skønsmæssig forhøjelse af en virksomheds eller en skatteyders indkomst.

Ved en skønsmæssig ansættelse forstås, at Skattestyrelsen tilsidesætter det grundlag, som virksomheden eller skatteyderen selv har indgivet i skattepligtig indkomst til Skattestyrelsen og i stedet for fastsætter et skøn over virksomhedens eller skatteyderens indkomst.

Sager omkring skønsmæssige ansættelser drejer sig oftest om:

  1. Hvorvidt Skattestyrelsen er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, og/eller
  2. Om skønnet er foretaget på et forkert grundlag, eller er åbenbart urimeligt.

 

Hvornår kan Skattestyrelsen foretage en skønsmæssig ansættelse?

Skattestyrelsen kan foretage en skønsmæssig ændring af din virksomheds eller din indkomst i tilfælde, hvor:

  • Virksomhedens regnskaber kan tilsidesættes,
  • Du har et lavt eller negativt privatforbrug,
  • Du eller din virksomhed har modtaget en række indbetalinger på bankkontoen, som ikke er indberettet til Skattestyrelsen,
  • Skattestyrelsen er uenig i opgørelsen af fordelingen af løn, aktiver m.m. mellem nærtstående parter.

 

Hvem har bevisbyrden?

En skattesag er en almindelig civilretlig sag. Den ene part vil være virksomheden/skatteyderen overfor den anden part, som er skattemyndighederne.

Som i enhver anden civilretlig sag er udgangspunktet derfor også, at det er den part, som vil have lagt en påstand til grund, der har bevisbyrden herfor. Men som i andre civile sager kan bevisbyrden svinge frem og tilbage mellem parterne.

Når Skattestyrelsen ønsker at foretage en skønsmæssig ansættelse af skat, moms m.v., er det derfor Skattestyrelsen, der skal kunne sandsynliggøre eller dokumentere, at der er grundlag herfor. Dette kan eksempelvis ske ved, at Skattestyrelsen konstaterer en større mængde differencer i regnskabet, en yderligere indtægtskilde eller indtægter af en vis størrelse, som ikke har været selvangivet.

Herefter vil bevisbyrden være vendt om, og det vil derfor være op til virksomheden eller skatteyderen at bevise, at regnskabet er korrekt, at indsætninger stammer fra allerede beskattede midler, lån, salg af privat indbo eller lignende, eller at det af Skattestyrelsen udøvede skøn er forkert eller åbenbart urimeligt.

 

Selve skønnet

Når Skattestyrelsen foretager et skøn over en virksomhed eller skatteyders indkomst, må det skønnet ikke være åbenbart urimeligt eller hvile på et forkert grundlag. Det betyder, at skønnet skal være så virkelighedsnært som muligt.

Ofte lægger Skattestyrelsen vægt på statistiske data, så som branchetal eller gennemsnitstal fra Danmarks Statistik, til brug for opgørelse af skønnet over virksomhedens eller skatteyderens indkomst. Disse tal kan fint inddrages, men bør aldrig stå alene, hvor der er holdepunkter for at kunne foretage et mere konkret skøn.

Vi oplever desværre, at Skattestyrelsen indimellem helt glemmer at tage højde for de konkrete forhold, som særligt gør sig gældende for den pågældende virksomhed eller skatteyder. I og med, at der er tale om et skøn, vil dette også oftest kunne påvirkes af en række forskellige faktorer. Særligt på området for skønsmæssige ansættelser findes der et utal af både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte afgørelser. Derfor kan det være særligt relevant at rådføre sig med en skatteprocesadvokat med særlig erfaring inden for området.

 

Eksempel på en konkret sag

Til illustration kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 25. november 2020, sagsnr. 19-0109596, der bl.a. omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse var forkert, og om afgørelsen derfor skulle sendes til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteyderen havde i indkomståret 2016 været studerende, hvorfor indkomsten i dette år havde været lav. På grund af personlige forhold havde skatteyderen ikke kunnet færdiggøre sin uddannelse, ligesom skatteyderen ikke havde kunnet varetage et arbejde i de efterfølgende indkomstår. Skatteyderen havde levet sammen med et familiemedlem, der havde betalt huslejen i de pågældende indkomstår.

I sagen havde Skattestyrelsen forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst på baggrund af en række indsætninger og et lavt privatforbrug. Skattestyrelsen havde herved foretaget et skøn over skatteyderens indkomst ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik om husstandes årlige forbrug for årene, sammenholdt med det beregnede privatforbrug.

Vi repræsenterede skatteyderen under klagesagen og gjorde opmærksom på, at det af Skattestyrelsen foretagne skøn var generelt og ikke byggede på et konkret skøn. Ved Skattestyrelsens afgørelse var skatteyderens indkomstforhold for indkomståret 2016 bl.a. ikke blevet tillagt nogen betydning for skønnet over indkomsten for indkomstårene 2017 og 2018 – selvom skatteyderens måde at leve på ikke adskilte sig markant fra det pågældende indkomstår. Derudover pointerede vi en række øvrige forhold, som tillige burde have været tillagt vægt ved skønnet. Skattestyrelsen havde end ikke begrundet, hvorfor tallene fra Danmark Statistik skulle give et mere retvisende billede af skatteyderens indkomst end tallene over skatteyderens indkomst for 2016.

Særligt i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der var foretaget et konkret eller generelt skøn, udtalte Landsskatteretten bl.a. følgende:

”… men kan ikke tiltræde det af Skattestyrelsen foretagne skøn over indkomsten, da der er tale om et generelt skøn, der alene er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitlig forbrug for en person i en husstand med mindst tre voksne i indkomstårene 2016 og 2017, og da klageren efterfølgende har fremlagt en række nye oplysninger til Skatteankestyrelsen, som ikke har været efterprøvet hos Skattestyrelsen.”

På baggrund heraf kom Landsskatteretten frem til, at sagen skulle sendes til fornyet behandling for så vidt angik den skønsmæssige forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår.

 

Brug for hjælp?

Har du modtaget en henvendelse fra Skattestyrelsen – enten i form af en materialeindkaldelse, et forslag til afgørelse eller en afgørelse – er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

 

 

Cecilie Terndrup

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 48
Mobil: +42 13 42 48
ct@hulgaardadvokater.dk 

Har du indkomst fra udlandet?

Blog

Har du indkomst fra udlandet?

Af Lars Lauge Nielsen

Vi lever i en globaliseret verden, hvor det er sædvanligt at arbejde nogle år i udlandet og komme hjem til Danmark igen, at modtage pengegaver fra familie i udlandet eller at have et sommerhus eller en bankkonto i udlandet. Det er jo glædeligt, men der kan hurtigt komme skår i glæden, hvis indkomst fra udlandet ikke selvangives behørigt i Danmark.

Som skatteadvokat får jeg indtil flere henvendelser om ugen om indkomst fra udlandet – og typisk indkomst, der burde have været selvangivet og beskattet i Danmark. Det kan være, at Skattestyrelsen har opstartet en kontrolsag mod den pågældende, eller det kan være, at den pågældende har fået dårlig samvittighed over indkomst fra udlandet. I sidstnævnte tilfælde ser jeg ofte, at den pågældende ikke tidligere har vidst, at der måske kunne være en udfordring med en given indkomst fra udlandet (”det er jo beskattet i udlandet”). Vedkommende er så ved en tilfældighed blevet opmærksom på, at der kan være en problematik med betaling af skat i Danmark.

 

Bopæl i Danmark

Hvis man har fast bopæl i Danmark, betragtes man som det klare udgangspunkt som fuldt skattepligtig til Danmark. Det betyder, at man beskattes i Danmark af sin globale indkomst – altså uanset hvor indkomsten kommer fra. Det betyder, at eksempelvis følgende tilfælde kan udløse beskatning i Danmark:

  • Afkast af bankkonto/depot i udlandet – fx gevinster og udbytte af værdipapirer.
  • Overskud ved udlejning af fast ejendom i udlandet.
  • Ejendomsværdiskat af fast ejendom i udlandet.
  • Gaver fra udlandet.
  • Lønindtægt fra arbejde i udlandet.

Det udelukker ikke beskatning i Danmark, at der allerede er sket beskatning i udlandet, idet Danmark alligevel vil beskatte den pågældende indkomst – dog med fradrag af den skat, som allerede er betalt i udlandet.

 

Udenlandske trusts

Jeg ser også ofte, at tilflyttere til Danmark er indsat som begunstigede eller trustee’s i en udenlandsk trust. I mange lande – fx Storbritannien og USA – anses sådanne trusts for helt sædvanlige og legitime. I Danmark derimod ses trusts ofte som motiveret af ønsket om skatteomgåelse og er dermed underlagt en række forskellige værnsregler. Disse værnsregler fører ofte til en uhensigtsmæssig og uventet beskatning i Danmark.

 

Undgå en kontrolsag og få foretaget en vurdering af beskatningen

Skattestyrelsen er gennem årene blevet dygtigere og dygtigere til at afdække manglende selvangivelse af indkomst fra udlandet. Det ses fx gennem Skattestyrelsens ”Projekt Money Transfer”, som siden 2009 har ført til skatteregninger på over kr. 2 mia. Herudover har Danmark fået internationale aftaler om udveksling af skatteoplysninger med næsten alle lande.

Hvis du har indkomst fra eller aktiver i udlandet, er det derfor af afgørende vigtighed at få foretaget en vurdering af beskatningen i Danmark, inden Skattestyrelsen opstarter en kontrolsag. En kontrolsag om ikke-selvangivet indkomst fra udlandet ender desværre ofte med en efterfølgende ansvarssag med krav om bøde og fængsel.

Min anbefaling er derfor, at du får en skatteadvokat (eller revisor) til at gennemgå dine skatteforhold, hvis du har indtægter/aktiver i udlandet.

 

Selvanmeldelse til Skattestyrelsen

Hvis det viser sig, at man uforvarende har unddraget skat i Danmark, så vil min anbefaling være, at man med hjælp fra en skatteadvokat laver en ”selvanmeldelse” til Skattestyrelsen. Hermed kan man i vidt omfang undgå bøde og fængsel for skatteunddragelse. Eksempelvis vil selvanmeldelse af en groft uagtsom unddragelse af skat være straffri i Danmark, mens man kan forvente bødestraf, hvis forholdet i stedet afdækkes af Skattestyrelsen.

 

Vær på forkant

Og endnu bedre er det jo, hvis man på forkant får afdækket evt. skattemæssige konsekvenser af et givent forhold i udlandet. Så rettidig omhu er også i skattemæssig henseende klart at anbefale.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk.

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Gaver til mindreårige børnebørn

Blog

Gaver til mindreårige børnebørn

Af Sanne Neve

Gaver til børnebørn kan give et godt økonomisk fundament og være en god hjælp på vej videre i livet. Til trods for det er mange bedsteforældre tilbageholdende – for bruger de nu pengene rigtigt?

Gives gaven rigtigt, er det muligt at skabe både et fællesskab om investeringen af gaven samt om den senere brug af gaven.

 

Gaver til mindreårige børnebørn – hvem bestemmer over gaverne?

Som udgangspunkt kan mindreårige børn frit disponere over de gaver (penge), som de har fået i gave.

Du kan dog som gavegiver indsætte nogle betingelser for gaven, f.eks.:

  • At gaven skal være barnets særeje (dvs. at den ikke deles med en ægtefælle ved skilsmisse)
  • At gaven først er til fri rådighed, når barnet fylder f.eks. 18, 21 eller 25 år
  • At gaven kan frigives før til brug for køb af lejlighed, uddannelsesophold mv.

Fordelen ved at opstille betingelser i stedet for at lave en formel båndlæggelse er, at du som gavegiver (og ved din død evt. barnebarnets forældre) kan fravige fra betingelserne og give mulighed for, at gaven bruges fornuftigt.

Båndlæggelse af gaven

Et alternativt til opstilling af betingelser er at lave en formel båndlæggelse. En formel båndlæggelse øger kreditorbeskyttelsen, men begrænser modsat disponerings- og forvaltningsmulighederne.

 

Fællesskab om investering af gaven

Vi råder oftest vores kunder til at give gaven, så der skabes et fællesskab mellem gavegiver og gavemodtager.

Fællesskabet kan f.eks. bestå i, at du som gavegiver inddrager dit barnebarn i den løbende investering af gaven. Hermed vil der både opstå et fællesskab mellem dig og dit barnebarn – og en læringsproces, hvor du kan give noget af din egen investeringsviden videre til dit barnebarn.

 

Skatter og afgifter

Bedsteforældre kan årligt give en afgiftsfri gave på 68.700 kr. (2021-niveau) til hvert af deres børnebørn.

Har du og din ægtefælle således fire børnebørn, vil det være muligt at overføre samlet 551.200 kr. (137.800 kr. pr. barnebarn) uden betaling af gaveafgift.

Det løbende afkast af investeringen af gaven vil blive beskattet hos barnebarnet. Hvert barnebarn har et personfradrag (frikort) på 36.900 kr. (2021-niveau).

Har et barn således ikke et fritidsjob, eller tjener barnet under 36.900 kr., kan det være en fordel at investere gaven i værdipapirer, hvis afkast anses som kapitalindkomst.

 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Sanne Neve på tlf. 30 93 41 49 eller mail sn@hntax.dk

 

Sanne Neve

Partner
Mobil: +45 30 93 41 49
sn@hulgaardnevetax.dk

Nulstilling af indeholdt skat

Blog

Nulstilling af indeholdt skat

Af Øjvind Hulgaard

Ændrede regler giver nye problemstillinger.

Det har vi set i en netop afgjort byretsdom, som vi vandt på vegne af to direktører i et nu konkursramt selskab.

Situationen var den, at direktørerne på helt normal vis via Danløn havde fået udbetalt løn. I den forbindelse var der både sket indeholdelse og indbetaling af A-skat. Alt var derfor i sin skønneste orden – troede direktørerne. SKAT og Kammeradvokaten havde imidlertid en anden opfattelse. Det skyldes, at selskabet havde gæld til SKAT, som følge af en momsrestance.

For nogle år siden indførtes et FIFO-princip for skattekontoen. Det betyder, at indbetalinger altid fragår den ældste del af gælden – i dette tilfælde momsgælden.

Skat mente følgelig, at den indeholdte A-skat dermed ikke var indbetalt, og at der – efter gældende retspraksis – skulle ske nulstilling heraf. Konsekvensen var, at den udbetalte løn til direktørerne skulle betragtes som en bruttoløn, og at direktørerne dermed hæftede personligt for den indeholdte A-skat – dette altså selvom A-skatten faktisk var betalt.

Dette synspunkt kom Kammeradvokaten ikke igennem med. Byretsdommeren var enig med os i, at betingelserne for nulstilling ikke var opfyldt, da A-skatten netop var betalt. Kammeradvokatens argument om, at indbetalingen af A-skatten som følge af FIFO-princippet skulle gå fra i den ældre momsgæld, holdt altså ikke.

Byrettens resultat må utvivlsomt være rigtigt, og dommen er da heller ikke anket af SKAT. Sagen viser desværre, at SKAT og Kammeradvokaten tilsyneladende fører alle sager, som de mener juridisk at kunne argumentere for, hvad enten disse argumenter er holdbare eller rimelige.

Det svækker desværre vores alles tiltro til SKAT og skattesystemet.

Læs mere om sagen her eller kontakt Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk.

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Cecilie Terndrup

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 48
Mobil: +45 42 13 42 48
ct@hulgaardadvokater.dk

Øjvind Hulgaard

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 44/38 40 42 45
Mobil: +45 28 19 39 93
hu@hulgaardadvokater.dk

Principiel afgørelse om SKATs adgang til nulstilling af A-skat

Blog

Principiel afgørelse om SKATs adgang til nulstilling af A-skat

Af Lars Lauge Nielsen

Retten i Horsens afsagde den 5. november 2019 afgørelse i en principiel sag om Skattestyrelsens adgang til at nulstille A-skat og AM-bidrag for lønudbetalinger til selskabets ledelse i perioden op til selskabets konkurs.

En nulstilling medfører, at indeholdelse af skat ”nulstilles” i det selskab, der ellers har indeholdt skatterne med den følge, at skatterne i stedet for vil blive opkrævet personligt hos den, der har fået lønnen udbetalt.

I sagen – der blev ført og vundet af Hulgaard Advokater – nåede retten frem til, at Skattestyrelsen ikke var berettiget til at nulstille A-skat og AM-bidrag vedrørende lønudbetalinger til selskabets ledelse, der var sket over en periode på seks måneder op til selskabets konkurs.

Rettens afgørelse er dermed i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk skatteret, nemlig at en lønmodtager ikke kan holdes ansvarlig for at svare skat med de beløb, som selskabet har indeholdt, men ikke har betalt. Dette udgangspunkt har Højesteret dog ved en afgørelse fra 1981 modificeret, således at Skattestyrelsen under visse betingelser kan foretage en nulstilling af A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsen har ifølge afgørelsen fra 1981 og senere tilkommen administrativ praksis mulighed for at foretage nulstilling af A-skat og AM-bidrag, såfremt følgende betingelser alle er opfyldte:

  • Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar – typisk et A/S eller ApS.
  • Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende, og der skal være konstateret et endeligt økonomisk tab for det offentlige.
  • Virksomheden skal have restancer af A-skat og AM-bidrag for perioder, hvor virksomheden har godskrevet A-skat og AM-bidrag for personer omfattet af nr. 4, jfr. umiddelbart herefter.
  • Nulstilling kan som hovedregel alene ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.
  • Nulstilling forudsætter, at de pågældende personer, jfr. nr. 4, i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter m.v. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

I den konkrete sag var der alene tvist om nr. 2 – altså om, hvorvidt det offentlige havde lidt et endeligt økonomisk tab.

I sagen havde de to selskabsejere, der også udgjorde selskabets ledelse, indgået en aftale med en virksomhed om håndtering af lønudbetalinger, således at denne virksomhed indeholdte og afregnede A-skat og AM-bidrag til Skattestyrelsen på selskabets vegne. De to selskabsejere havde fået udbetalt løn, og lønhåndteringsvirksomheden havde som aftalt indeholdt og afregnet A-skat og AM-bidrag over for Skattestyrelsen. Selskabet havde imidlertid på tidspunktet for indeholdelsen og afregningen en større momsgæld og var derfor i restance på skattekontoen. Reglerne om skattekontoen indebærer, at indbetalinger på skattekontoen altid går til at dække den ældste gæld (FIFO-princippet). Disse regler indebærer også, at det ikke er muligt at øremærke en indbetaling til at dække en særlig del af gælden. Det betød i den konkrete sag, at indbetalingerne af A-skat og AM-bidrag for de to selskabsejere gik til at nedbringe momsgælden (den ældste del af gælden) med den konsekvens, at der fortsat var skyldige A-skatter og AM-bidrag.

På baggrund heraf gjorde Skatteministeriet i sagen gældende, at det havde været berettiget at foretage nulstilling, idet der jo fortsat var restancer af A-skat og AM-bidrag for de to selskabsejere.

Fra skatteyderens side blev det primært gjort gældende, at nulstilling var udelukket, idet det offentlige ikke havde lidt et endeligt økonomisk tab eller med andre ord: Gælden til det offentlige var uforandret efter de pågældende lønudbetalinger, idet A-skat og AM-bidrag blev rettidigt indbetalt.

I retssagen deltog tre juridiske dommere, idet parterne var enige om, at sagen havde principiel betydning for retsområdet. Der var enighed om, at der ikke tidligere var truffet afgørelse i en lignende sag.

Retten tilsluttede sig skatteyderens vurdering af sagen og konkluderede, at debetsaldoen på selskabets konto ikke blev forøget af de pågældende lønudbetalinger, idet lønhåndteringsvirksomheden faktisk afregnede den indeholdte A-skat og AM-bidrag til Skattestyrelsen til forfaldstid. Altså konstaterede retten, at Skattestyrelsen ikke havde lidt noget tab ved udbetalingen af løn til selskabets ledelse.

Sagen må ses som et forsøg fra Skattestyrelsen på at udvide adgangen til at foretage nulstilling. Hvis retten var kommet frem til det modsatte resultat, så ville hovedaktionærer i virksomheder med restancer til Skattestyrelsen, og økonomiske udfordringer, være nødsaget til at indstille lønudbetalinger til sig selv på et tidligt tidspunkt, selvom A-skat og AM-bidrag blev indbetalt i forbindelse med lønudbetalingen, idet risikoen for nulstilling ville være betydelig. Dette ville kunne have fået den konsekvens fremadrettet, at virksomheder, der kunne være blevet reddet af en massiv indsats fra hovedaktionæren, i stedet ville ende med en konkurs og tab med tab for kreditorer og samfundet som sådan.

Afgørelsen er offentliggjort som SKM 2019.592 BR, og bliver ikke anket af Skatteministeriet.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk.

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk