Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Kan det betale sig for virksomheder at købe kunst? Ja, i mere end én forstand!

Kan det betale sig for virksomheder at købe kunst? Ja, i mere end én forstand!

Af Martin Lars Mols Jensen

Der er mere end én god grund til for virksomheder at købe kunst.

Den første grund er økonomisk. Der gælder nemlig nogle særlige regler, der muliggør afskrivninger af virksomheders køb af kunst.

Den anden grund er mindst lige så vigtig. Ved køb af kunst får virksomhedens ansatte og forretningsforbindelser glæde af at se på en (forhåbentlig) flot udsmykning, lige såvel som virksomheden er med til at støtte kulturlivet.

 

Udgifter til køb af såkaldte originalværker kan afskrives efter afskrivningsloven. Det er værker såsom malerier, skulpturer, grafik eller lignende.

Afhængig af hvilken type kunst der er tale om, er der forskellige regler for afskrivninger.

Hvis det er kunstværker, som indgår som en del af bygningen, kan virksomheder afskrive disse lineært med 4% årligt af anskaffelsessummen.

Er der kunstværker, der kan hænges op, kan disse afskrives med 25% efter saldometoden til den til enhver tid gældende saldoværdi.

Muligheden for afskrivning på kunst gælder dog ikke ved køb af kunst fra nærtstående, såsom børn og ægtefæller.

 

Hvad er god kunst? Ja, der må jeg nok være dig svar skyldig!

Har du i øvrigt spørgsmål til de skattemæssige aspekter af ovenstående, er du velkommen til at kontakte Martin Mols Jensen på tlf. 38 40 42 42 eller pr. mail mmj@hulgaardadvokater.dk.

Martin Mols Jensen

Advokatfuldmægtig
Tel.dir.: +45 38 40 42 42
Mobil: +45 42 13 42 42
mmj@hulgaardadvokater.dk

Nyt om familieoverdragelser af fast ejendom

Blog

Nyt om familieoverdragelser af fast ejendom

Af Sanne Neve, HulgaardNeve Tax P/S & Kristina Meier Risbjerg, Hulgaard Advokater

Overvejer du at overdrage hus, lejlighed, sommerhus mv. til dine børn eller børnebørn, er der godt nyt. Højesteret har i en ny afgørelse fastslået, at fast ejendom fortsat kan overdrages til nære familiemedlemmer til en værdi svarende til den offentlige ejendomsvurdering plus/minus 15%, som det er beskrevet i det såkaldte værdiansættelsescirkulære fra 1982.

 

Hvad betyder Højesterets afgørelse?

Højesteret har i en ny afgørelse fastholdt, at fast ejendom fortsat kan overdrages til børn og børnebørn til en værdi svarende til den offentlige ejendomsvurdering plus/minus 15%, medmindre der foreligger helt konkrete, særlige omstændigheder. Hermed er noget af den tidligere usikkerhed om dette princip til dels fjernet. Det er derfor fortsat hensigtsmæssigt at vurdere, om det er tid til at overdrage fast ejendom til dine børn eller børnebørnene.

Dog gælder nogle undtagelser, hvor særlige, konkrete omstændigheder kan medføre, at Skattestyrelsen vil stille spørgsmålstegn ved en værdiansættelse svarende til den offentlige ejendomsvurdering plus/minus 15%. Dette kan f.eks. være:

  • Ejendommen er købt/solgt umiddelbart før eller efter familieoverdragelsen
  • Der har været konkrete salgsforhandlinger med uafhængige parter omkring ejendommen
  • Der foreligger en sagkyndig vurdering af ejendommen (f.eks. fra mægler)
  • Der er før eller efter overdragelsen optaget lån i ejendommen, der overstiger den offentlige ejendomsvurdering
  • Ejendommen skal overdrages fra et dødsbo, hvor der ved overdragelsen bliver en skævdeling i boet. Det kan indikere, at arvingerne har vurderet, at ejendommen har en højere værdi end det, den ønskes overdraget til
  • Ejendommen er siden den seneste offentlige ejendomsvurdering undergået omfattende renoverings- eller forbedringsarbejde
  • En ejerlejlighed er ved seneste offentlige ejendomsvurdering vurderet som udlejet.

Det er derfor vigtigt, at der altid foretages en konkret vurdering.

 

Hvad kan vi gøre for dig?

Hulgaard Advokater og HulgaardNeveTax har stor erfaring inden for overdragelse af fast ejendom også mellem familiemedlemmer. Vi kan rådgive dig både i relation til de skattemæssige forhold ved overdragelsen samt udføre det juridiske arbejde i forbindelse med overdragelsen.

Vi kan derfor hjælpe dig med at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at overdrage din ejendom til dine børn eller børnebørn.

Vil du høre mere, så kontakt Sanne Neve på tlf. 30 93 41 49 eller advokat Kristina Meier Risbjerg på tlf. 42 13 42 46.

 

Lidt om Højesterets afgørelse

Afgørelsen fra Højesteret vedrørte en erhvervsejendom, der blev udlagt fra et dødsbo til den offentlige ejendomsvurdering minus 15%.

Ejendommen var ved den seneste offentlige vurdering pr. 1. oktober 2010 vurderet til 22,7 MDKK og blev derfor udlagt til 19,3 MDKK.

Denne værdiansættelse ville Skattestyrelsen ikke acceptere, idet sammenlignelige ejendomme blev solgt med en gennemsnitlig salgspris svarende til 165% af den offentlige ejendomsvurdering for den konkrete ejendom.

Højesteret underkendte imidlertid Skattestyrelsens argument og fastslog, at det er det offentlige – og ikke borgeren – der må bære risikoen for, at den offentlige ejendomsvurdering er lavere end handelsværdien på ejendommen. Det gælder også i en situation, hvor den offentlige ejendomsvurdering ikke har været ajourført gennem en længere årrække.

Højesteret slog dermed fast, at det forhold, at den offentlige ejendomsvurdering er lav i forhold til den almindelige prisudvikling, ikke udgør en særlig omstændighed, der kan begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en ejendom kan overdrages til den offentlige ejendomsvurdering plus/minus 15%.

Hermed er det nu slået fast, at undtagelsen om ”særlige omstændigheder” alene finder anvendelse, når der foreligger særlige, konkrete omstændigheder direkte relateret til den specifikke ejendom.

Sanne Neve
Partner, HulgaardNeve Tax P/S
Mobil: +45 30 93 41 49
sn@hulgaardnevetax.dk
Kristina Meier Risbjerg
Advokat
Mobil: +45 42 13 42 46
kmr@hulgaardadvokater.dk

Salg af kryptovaluta – ny afgørelse fra Landsskatteretten

Blog

Salg af kryptovaluta – ny afgørelse fra Landsskatteretten

Af Cecilie Terndrup

 

Køb og salg af kryptovaluta

Det klare udgangspunkt ved køb og salg af kryptovaluta er, at kryptovaluta anses for erhvervet i spekulationsøjemed. Dette kan du læse mere om i vores tidligere blogindlæg om kryptovaluta 

Men der skal altid foretages en helt konkret vurdering af omstændighederne i hver enkelt sag, og dette kan føre til en anden vurdering og dermed også en anden beskatningsform.

 

Altid en konkret vurdering

Ved vurderingen af, hvordan salget af kryptovaluta skal behandles rent skattemæssigt vil der blive lagt vægt på de objektive omstændigheder i forbindelse med købet af kryptovaluta, herunder sandsynligheden for at opnå en fortjeneste. Dette skyldes særligt, at det kan være vanskeligt at bevise, hvad de subjektive omstændigheder med erhvervelsen har været.

Når udgangspunktet er, at kryptovaluta skal behandles efter reglerne omkring spekulation, skal dette særligt ses i lyset af, at kryptovaluta er let omsættelig, at den alene findes i elektronisk form og at der derfor ikke er andre praktiske anvendelsesmuligheder for kryptovaluta end salg på samme vis, som der ellers vil være det for andre formuegoder.

Men det er vigtigt, at der ved vurderingen ikke blot fokuseres på gevinstens størrelse og mulighederne for potentielt at opnå en gevinst, men derimod også på omstændighederne ved købet.

 

Nyere afgørelse fra Landsskatteretten

I en nyere sag fra Landsskatteretten lykkedes det en skatteyder at få overbevist Landsskatteretten om, at investeringen ikke var sket i spekulationsøjemed. Gevinsten ved salget var derfor skattefri.

I sagen havde Skattestyrelsen på vanlig vis lagt til grund, at skatteyderens hensigt med handler med kryptovaluta havde været spekulation, hvilket skatteyderen var uenig i.

Skatteyderen havde i maj 2012 købt 4,63 bitcoins for kr. 149,50. Købet var primært sket med henblik på betaling af et medlemskontingent i en forening, som var blevet betalt i året efter erhvervelsen. Skatteyderen havde i 2017 solgt 2,51 bitcoins, og valgte året efter at sælge en yderligere andel. Han havde herved realiseret en samlet gevinst på kr. 215.272. Landsskatteretten fandt, at skatteyderens køb af bitcoins i 2012 ikke var sket i spekulationsøjemed. Ved vurderingen blev der lagt vægt på, hvor mange penge skatteyderen havde købt bitcoins for, skatteyderens forklaring omkring betaling af kontingentet til en forening, samt at de resterende bitcoins først var blevet solgt ca. fem år efter erhvervelsen.

 Du kan læse afgørelsen her

Afgørelsen illustrerer, at det vil være nemmere at komme igennem med en betragtning om, at erhvervelsen ikke er sket i spekulationsøjemed, hvis erhvervelsen af kryptovaluta er sket på et tidspunkt, hvor udbredelsen af kryptovaluta og viden herom har været ganske beskeden.

Der skal dog altid foretages en helhedsvurdering af omstændighederne i den konkrete sag. Ved vurderingen kan følgende momenter bl.a. indgå:

  • Formålet med anskaffelsen,
  • Størrelsen af investeringen i kryptovaluta,
  • Hvilken viden man havde omkring den pågældende kryptovaluta på tidspunktet for erhvervelsen,
  • Sandsynligheden for at kunne opnå en fortjeneste m.v.

 

Kontakt os gerne, hvis du har brug for hjælp til indhentelse af et bindende svar hos skattemyndighederne i relation til den skattemæssige behandling af dit køb af kryptovaluta.

 

Cecilie Terndrup

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 48
Mobil: +42 13 42 48
ct@hulgaardadvokater.dk 

Kender du betydningen af denne dato?

Blog

Kender du betydningen af denne dato?

Af Lars Lauge Nielsen

Hvis du har eller får brug for at lave ændringer af din årsopgørelse for tidligere indkomstår, er der en vigtig genoptagelsesfrist, som du bør kende.

Reglerne om genoptagelse af et tidligere indkomstår opdeles i henholdsvis ordinær og ekstraordinær genoptagelse.

 

Ordinær genoptagelse

”En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen”.

Og hvad betyder det så?

Det betyder, at hvis man eksempelvis har glemt et fradrag i sin årsopgørelse for 2017 og efterfølgende ønsker at selvangive dette fradrag, så skal det ske senest den 1. maj 2021. Hvis man først efter denne dato oplyser Skattestyrelsen om fradraget, vil Skattestyrelsen som den absolutte hovedregel afvise at ændre årsopgørelsen for indkomståret 2017. Det gælder, uanset om man simpelthen har glemt fradraget, eller om man først efterfølgende er blevet opmærksom på, at man var berettiget til fradraget.

Jeg får i mit arbejde som skatteadvokat ugentligt henvendelser fra skatteydere, som ønsker at få genoptaget tidligere indkomstår med henblik på selvangivelse af fradrag eller andre forhold. Det første jeg gør, vil være at tjekke, om genoptagelsesfristen er overholdt. Det er den sjældent, hvilket gør det meget svært for os at hjælpe den pågældende skatteyder.

Det er samtidigt mere end svært at forklare skatteyderen, at Skattestyrelsen godt nok anerkender, at den oprindelige årsopgørelse har været forkert, men at de desværre ikke kan ændre i tallene, fordi genoptagelsesfristen er overskredet. Så denne dato kan meget vel have betydning for dig og for mange andre skatteydere.

 

Ekstraordinær genoptagelse

Efter den ordinære genoptagelsesfrist eksisterer der alene en meget snæver mulighed for at få ændret sin årsopgørelse. Betingelserne herfor er dog meget sjældent opfyldte. Jeg vil anslå, at skatteyderen i max. 5% af tilfældene vil være berettiget til genoptagelse efter reglerne for ekstraordinær genoptagelse, da der findes en række betingelser herfor, som skatteyderen sjældent kan opfylde.

 

Skattestyrelsen har omvendt en vid adgang til ekstraordinær genoptagelse

Reglerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse gælder også, når Skattestyrelsen efterfølgende ønsker at ændre en skatteansættelse – fx pga. manglende beskatning af en given indtægt. Reglerne er dog udfærdiget på en sådan måde, at Skattestyrelsen har markant bedre mulighed for at genoptage en skatteansættelse, når ovennævnte genoptagelsesfrist er sprunget, end tilfældet er for skatteyderne.

Det kan skyldes, at Skattestyrelsen gør gældende, at den pågældende skatteyder har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at selvangive en given indtægt, hvorefter der vil kunne ske genoptagelse efter reglerne om ekstraordinær gentagelse – altså uanset overskridelsen af ovennævnte genoptagelsesfrist. Skattestyrelsen gør oftere og oftere dette argument gældende, og det fører næsten altid til, at Skattestyrelsen får lov til at genoptage et tidligere indkomstår efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Der eksisterer altså en meget væsentlig ubalance i disse regler, idet skatteyderne således som det klare udgangspunkt ikke kan få genoptagelse efter nævnte genoptagelsesfrist, mens Skattestyrelsen ikke behøver at bekymre sig synderligt om denne frist, idet de kan anføre, at skatteyderen har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Så mit råd vil være at indprente sig denne dato, ”den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb”, idet en manglende overholdelse heraf kan få betydelige negative skattemæssige konsekvenser.

Hvis du vil vide mere om genoptagelse, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Cecilie Terndrup på tlf. 38 40 42 48 eller ct@hulgaardadvokater.dk.

 

Lars Lauge Nielsen
Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk
Cecilie Terndrup
Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 48
Mobil: +45 42 13 42 48
ct@hulgaardadvokater.dk

Bitcoins og anden kryptovaluta

Blog

Bitcoins og anden kryptovaluta

Af Cecilie Terndrup

Bitcoins og andre former for kryptovaluta er blevet populært. Dette ses også inden for skatteretten, hvor der løbende bliver offentliggjort nye sager omkring beskatning af gevinst og tab i forbindelse med handel med kryptovaluta.

Tilbage i 2019 fik Skattestyrelsen tilladelse til at indhente oplysninger omkring handel med kryptovaluta i Danmark foretaget fra den 1. januar 2016. Køber eller sælger du kryptovaluta, skal du som hovedregel indberette både gevinsten og tabet til Skattestyrelsen. Du kan læse nærmere om Skattestyrelsens tilladelse til indhentning af oplysninger omkring kryptovaluta her.

 

Hvad er bitcoins og kryptovaluta?

Bitcoins er et online betalingssystem og en virtuel valuta, og er nok stadig den mest kendte form for kryptovaluta.
Kryptovaluta er en samlebetegnelse for de forskellige decentrale betalingsmidler, der bygger på blockchain-teknologi, og som ikke er knyttet til nogen officiel valuta.

Der findes i dag et utal af forskellige former for kryptovaluta, herunder kan bl.a. nævnes ethereum, monero, ripple, altcoin, litecoin og dash.

Kryptovaluta forhandles på forskellige online kryptobørser, hvor man skal oprette en profil. Når profilen godkendes, vil man herefter have adgang til at købe og sælge kryptovaluta.

 

Den skattemæssige behandling

Der findes ingen særregler for beskatning af gevinst og tab på kryptovaluta. Den skattemæssige behandling sker derfor efter reglerne i statsskatteloven.

Kryptovaluta behandles på forskellige måder rent skattemæssigt. Det afgørende for beskatningsmåden vil være hensigten med erhvervelsen af kryptovalutaen. Den skattemæssige behandling er dog ikke helt uvæsentlig, idet kryptomarkedet hurtigt kan give store udsving.

Alt afhængig af de konkrete omstændigheder kan kryptovaluta blive behandlet efter reglerne omkring:

  1. Spekulation
  2. Næring
  3. Formuegode
  4. Gave
  5. Finansielle kontrakter

 

Nedenfor vil der blive givet et nærmere indblik i reglerne herfor.

Spekulation

Køb og salg af kryptovaluta anses som hovedregel for spekulation.

Det betyder, at hensigten med erhvervelsen af kryptovaluta har været at opnå en fortjeneste ved et senere salg. Det er imidlertid ikke en betingelse, at spekulationshensigten har været det eneste formål med erhvervelsen, ligesom det ikke er en betingelse, at spekulation er hovedformålet hermed.

Vurderer skattemyndighederne, at kryptovaluta skal anses for omfattet af disse regler, medfører det, at du vil blive beskattet af fortjenesten som personlig indkomst, ligesom du vil have ret til et ligningsmæssigt fradrag.

 

Næring

Som undtagelse til hovedreglen omkring spekulation findes der flere undtagelser. Den første undtagelse er, at kryptovaluta kan anses for erhvervet som led i næring. Herved forstås at skatteyderen har erhvervet kryptovaluta med henblik på videresalg, og at der er tale om en professionel, omfattende og systematisk omsætning af kryptovaluta, der netop sker med henblik på opnå en fortjeneste ved et senere videresalg.

Anser skattemyndighederne kryptovaluta for omfattet af disse regler vil det betyde, at fortjeneste ved salg af kryptovaluta vil være skattepligtigt, ligesom et tab vil være fradragsberettiget. Tabet vil kunne fratrækkes i den personlige indkomst. Det må dog antages, at det vil være vanskeligt at komme igennem med en påstand herom.

 

Formuegode

Derudover er der i praksis set et eksempel på, at kryptovaluta er blevet anset for værende et formuegode.

Hvis skattemyndighederne anser forholdet for omfattet heraf medfører det, at realiserede avancer på kryptovaluta ikke er skattepligtige, ligesom realiserede tab ikke er fradragsberettigede.

 

Gave

I praksis er der også set et eksempel på, at kryptovaluta er blevet behandlet som en gave, idet skatteyderen havde modtaget to Bitcoins i julegave af sin kæreste.

Hvis skattemyndighederne mener, at forholdet er omfattet af reglerne herom, vil kryptovaluta kunne realiseres skattefrit. Det må antages, at Skattestyrelsen vil foretage en intensiv prøvelse af, hvorvidt der reelt er tale om kryptovaluta modtaget som en gave.

 

Finansielle kontrakter

Foruden disse regler findes der endvidere særregler omkring finansielle kontrakter i kursgevinstloven, og erhvervelse og salg af kryptovaluta kan i helt særlige tilfælde anses for omfattet heraf.

Dette er bl.a. blevet set i praksis i tilfælde, hvor en skatteyder havde investeret i Bookcoins, hvor værdien af Bookcoins blev reguleret efter udviklingen i sølvprisen. De pågældende Bookcoins kunne sælges ved konvertering til amerikanske dollars eller sølvbarer, der blev opbevaret i et af Bookcoins depoter. Der eksisterede således en mængde sølvbarer, svarende til de udstedte Bookcoins, og Bookcoins adskilte sig derved fra Bitcoins ved, at der var et underliggende aktiv opbevaret i udbyderens depot. På baggrund heraf fandt skattemyndighederne, at Bookcoins var omfattet af reglerne i kursgevinstloven.

Anses kryptovaluta for omfattet af reglerne herom, vil det medføre, at der skal foretages en løbende beskatning (lagerbeskatning), hvorved gevinst og tab vil skulle opgøres og selvangives hvert år, uagtet at der ikke er realiseret nogen gevinst eller tab. Der vil herved ske beskatning som kapitalindkomst, hvor tab alene kan fratrækkes i det omfang, at dette overstiger tidligere års gevinster.

 

Konkret vurdering

Der skal altid foretages en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag.

I tvivlstilfælde vil der dog blive foretaget en helhedsvurdering, hvor følgende elementer bl.a. kan indgå:

  • Hvad er anvendelsesmulighederne for aktivet?
  • Er der store kursstigninger og -fald på aktivet?
  • Hvad er sandsynligheden for, at der vil kunne opnås en fortjeneste ved et salg?
  • Hvor ofte og hvor mange handler foretages der med det pågældende aktiv?
  • Hvordan er aktivet erhvervet og hvad var baggrunden herfor?

 

Brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvordan dit køb af kryptovaluta skal behandles rent skattemæssigt, kan der indhentes et bindende svar herom hos skattemyndighederne. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker hjælp til indhentelse af bindende svar.

Det er dog vigtigt, at du selv sørger for at oplyse Skattestyrelsen om køb og salg af kryptovaluta, idet du ellers foruden en skattesag risikerer at blive mødt med en skattestraffesag.

Du er velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Cecilie Terndrup på tlf. 42 13 42 48 eller ct@hulgaardadvokater.dk.

 

Cecilie Terndrup

Advokat
Tel.dir. +45 38 40 42 48
Mobil: +45 42 13 42 48
ct@hulgaardadvokater.dk

Maria Hygum Fleischer

Advokat (L), LL.M.
Tel.dir.: +45 38 40 42 43
Mobil: +45 42 13 42 43
mhf@hulgaardadvokater.dk

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk