Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Principiel afgørelse om SKATs adgang til nulstilling af A-skat

Blog

Principiel afgørelse om SKATs adgang til nulstilling af A-skat

Af Lars Lauge Nielsen
 
Retten i Horsens afsagde den 5. november 2019 afgørelse i en principiel sag om Skattestyrelsens adgang til at nulstille A-skat og AM-bidrag for lønudbetalinger til selskabets ledelse i perioden op til selskabets konkurs.

En nulstilling medfører, at indeholdelse af skat ”nulstilles” i det selskab, der ellers har indeholdt skatterne med den følge, at skatterne i stedet for vil blive opkrævet personligt hos den, der har fået lønnen udbetalt.

I sagen – der blev ført og vundet af Hulgaard Advokater – nåede retten frem til, at Skattestyrelsen ikke var berettiget til at nulstille A-skat og AM-bidrag vedrørende lønudbetalinger til selskabets ledelse, der var sket over en periode på seks måneder op til selskabets konkurs.

Rettens afgørelse er dermed i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk skatteret, nemlig at en lønmodtager ikke kan holdes ansvarlig for at svare skat med de beløb, som selskabet har indeholdt, men ikke har betalt. Dette udgangspunkt har Højesteret dog ved en afgørelse fra 1981 modificeret, således at Skattestyrelsen under visse betingelser kan foretage en nulstilling af A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsen har ifølge afgørelsen fra 1981 og senere tilkommen administrativ praksis mulighed for at foretage nulstilling af A-skat og AM-bidrag, såfremt følgende betingelser alle er opfyldte:

  • Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar – typisk et A/S eller ApS.
  • Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende, og der skal være konstateret et endeligt økonomisk tab for det offentlige.
  • Virksomheden skal have restancer af A-skat og AM-bidrag for perioder, hvor virksomheden har godskrevet A-skat og AM-bidrag for personer omfattet af nr. 4, jfr. umiddelbart herefter.
  • Nulstilling kan som hovedregel alene ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.
  • Nulstilling forudsætter, at de pågældende personer, jfr. nr. 4, i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter m.v. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

I den konkrete sag var der alene tvist om nr. 2 – altså om, hvorvidt det offentlige havde lidt et endeligt økonomisk tab.

I sagen havde de to selskabsejere, der også udgjorde selskabets ledelse, indgået en aftale med en virksomhed om håndtering af lønudbetalinger, således at denne virksomhed indeholdte og afregnede A-skat og AM-bidrag til Skattestyrelsen på selskabets vegne. De to selskabsejere havde fået udbetalt løn, og lønhåndteringsvirksomheden havde som aftalt indeholdt og afregnet A-skat og AM-bidrag over for Skattestyrelsen. Selskabet havde imidlertid på tidspunktet for indeholdelsen og afregningen en større momsgæld og var derfor i restance på skattekontoen. Reglerne om skattekontoen indebærer, at indbetalinger på skattekontoen altid går til at dække den ældste gæld (FIFO-princippet). Disse regler indebærer også, at det ikke er muligt at øremærke en indbetaling til at dække en særlig del af gælden. Det betød i den konkrete sag, at indbetalingerne af A-skat og AM-bidrag for de to selskabsejere gik til at nedbringe momsgælden (den ældste del af gælden) med den konsekvens, at der fortsat var skyldige A-skatter og AM-bidrag.

På baggrund heraf gjorde Skatteministeriet i sagen gældende, at det havde været berettiget at foretage nulstilling, idet der jo fortsat var restancer af A-skat og AM-bidrag for de to selskabsejere.

Fra skatteyderens side blev det primært gjort gældende, at nulstilling var udelukket, idet det offentlige ikke havde lidt et endeligt økonomisk tab eller med andre ord: Gælden til det offentlige var uforandret efter de pågældende lønudbetalinger, idet A-skat og AM-bidrag blev rettidigt indbetalt.

I retssagen deltog tre juridiske dommere, idet parterne var enige om, at sagen havde principiel betydning for retsområdet. Der var enighed om, at der ikke tidligere var truffet afgørelse i en lignende sag.

Retten tilsluttede sig skatteyderens vurdering af sagen og konkluderede, at debetsaldoen på selskabets konto ikke blev forøget af de pågældende lønudbetalinger, idet lønhåndteringsvirksomheden faktisk afregnede den indeholdte A-skat og AM-bidrag til Skattestyrelsen til forfaldstid. Altså konstaterede retten, at Skattestyrelsen ikke havde lidt noget tab ved udbetalingen af løn til selskabets ledelse.

Sagen må ses som et forsøg fra Skattestyrelsen på at udvide adgangen til at foretage nulstilling. Hvis retten var kommet frem til det modsatte resultat, så ville hovedaktionærer i virksomheder med restancer til Skattestyrelsen, og økonomiske udfordringer, være nødsaget til at indstille lønudbetalinger til sig selv på et tidligt tidspunkt, selvom A-skat og AM-bidrag blev indbetalt i forbindelse med lønudbetalingen, idet risikoen for nulstilling ville være betydelig. Dette ville kunne have fået den konsekvens fremadrettet, at virksomheder, der kunne være blevet reddet af en massiv indsats fra hovedaktionæren, i stedet ville ende med en konkurs og tab med tab for kreditorer og samfundet som sådan.

Afgørelsen er offentliggjort som SKM 2019.592 BR, og bliver ikke anket af Skatteministeriet.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk.

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Update – stramninger af skatteregler og nye ejendomsvurderinger

Blog

Update – stramninger af skatteregler og nye ejendomsvurderinger

Af Sanne Neve
 

Stramning af skattereglerne for forældrekøb

Udlejer du en lejlighed til dine børn eller børnebørn? Og bruger du virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen? Så bør du få vurderet, om det er nu, lejligheden skal overdrages til dine børn/børnebørn.
 

Nye ejendomsvurderinger

Det er i dag muligt at overdrage privatejede ejendomme til nærtstående til en pris, svarende til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15%.

De nye ejendomsvurderinger forventes at være højere end de eksisterende, hvorfor fremtidige overdragelser af lejligheder mellem nærtstående alt andet lige kommer til at ske på baggrund af en højere værdi.
 

Stramning af reglerne for brug af virksomhedsordningen

I dag har forældre, der benytter virksomhedsskatteordningen, fuld fradragsværdi for renteudgifter (fradragsværdi op til 56%). Denne mulighed vil finansloven lukke.

Fremadrettet vil renteudgifter i forbindelse med forældrekøb få samme fradragsværdi som private renteudgifter. Dvs. fradragsværdien vil være mellem 25,6-33,6%. Ændringen forventes at træde i kraft fra 2021.
 

Vil du høre mere?

Ring eller skriv, såfremt du er interesseret i en uforpligtende drøftelse på sn@hulgaardnevetax.dk eller 30 93 41 49.

Øjvind Hulgaard

Partner
Mobil: +45 28 19 39 93
hu@hulgaardnevetax.dk

Sanne Neve

Partner
Mobil: +45 30 93 41 49
sn@hulgaardnevetax.dk

Finansloven 2020 – hvad sker der inden for skatteområdet?

Blog

Finansloven 2020 – hvad sker der inden for skatteområdet?

Af Sanne Neve

Regeringen har netop offentliggjort aftaleteksten til den finanslov, som der er opnået enighed om mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Finansloven skal bl.a. finansieres via følgende stramninger på skatteområdet:

     

  • Tilbagerulning af lempelsen af bo- og gaveafgiften

Den tidligere regerings nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til 5 pct. tilbagerulles. Fremadrettet vil bo- og gaveafgiften udgøre 15%, uanset om der overdrages erhvervsvirksomheder eller blot en likvid formue.

Lovforslaget er allerede fremsat og har virkning fra 1. januar 2020.

     

  • Fastholdelse af skat på fri telefon

Regeringen vil genindføre beskatningen af fri telefon, således at alle løngoder beskattes ens.

Lovforslaget er allerede fremsat og har virkning fra 1. januar 2020.

     

  • Justering af skattereglerne vedr. nedsættelse af gæld

De nuværende regler vil blive strammet, således en gældsnedsættelse også udløser beskatning eller fradragsbegrænsning i de situationer, hvor fx et koncernforbundet selskab erhverver fordringen fra kreditor.

Lovforslaget er fremsat og har virkning for alle overdragelser af fordringer gennemført den 1. oktober 2019 og senere.

     

  • Justering af skatteregler vedr. aktieavancebeskatning

Ændring af reglerne om fordeling af anskaffelsessummen på aktier ved A/B-modeller, således at anskaffelsessummen fordeles i forhold til aktieklassernes handelsværdi og ikke forholdsmæssigt. Hensigten er at hindre, at der ikke kan opnås kunstige skattemæssige aktietab.

Lovforslaget er fremsat og har virkning for alle overdragelser gennemført den 1. oktober 2019 og senere.

     

  • Stramning af beskatningen af leasede firmabiler

Regeringen vil stramme reglerne for beskatning af leasede firmabiler, således at beskatningsgrundlaget ved fri bil følger den genberegning, der foretages i registreringsafgiften.

Stramningen forventes at få virkning fra 1. februar 2020.

     

  • Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget

Regeringen vil afskaffe de særlige regler om hovedaktionærnedslag, hvor skatten af aktiegevinster under særlige betingelser nedsættes fra 42% til 31,5%.

Stramningen forventes at få virkning fra 1. februar 2020.

     

  • Afskaffelse af forældrekøb i virksomhedsordningen mv.

Regeringen vil nedsætte fradragsværdien af renteudgifter på lejligheder mv., der udlejes til nærtstående. I dag kan renteudgifterne fratrækkes fuldt ud via virksomhedsordningen (potentiel fradragsværdi op til 56 pct.). Fremadrettet vil renteudgifter alene kunne fratrækkes med en fradragsværdi på 25,6-33,6 %.

Stramningen forventes at træde i kraft fra 1. januar 2021.

Øjvind Hulgaard

Partner
Mobil: +45 28 19 39 93
hu@hulgaardnevetax.dk

Sanne Neve

Partner
Mobil: +45 30 93 41 49
sn@hulgaardnevetax.dk

Investorfradrag for private investorers investeringer i unoterede selskaber

Blog

Investorfradrag for private investorers investeringer i unoterede selskaber

 
Af Øjvind Hulgaard

Foretager du på egen hånd investeringer i unoterede aktier og anparter, kan de nye regler være interessante for dig. Nedenfor beskrives mulighederne i hovedtræk.

Det er desværre endnu engang lykkedes for Skatteministeriet at lave et regelsæt, der er unødigt kompliceret.

Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

  • Investeringerne foretages af dig som privatperson – ikke via et selskab.Investeringen sker ved kontant indskud enten ved stiftelsen eller ved en kapitalforhøjelse i et aktie- eller anpartsselskab (A/S, ApS eller IVS).
  • Investeringen sker i et selskab, som befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Med opstart menes, at selskabets første salg ligger inden for de seneste 7 år. Vækstfase betyder, at selskabet har brug for et kapitalindskud, der er større end 50% af den gennemsnitlige årsomsætning de seneste 5 år beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt produktmarked eller geografisk marked. Er første kommercielle salg sket for mere end 7 år siden, skal der altså være udarbejdet en forretningsplan.
  • Investor eller dennes nærtstående må ikke være eller have været medejer i selskabet i forvejen eller have overdraget aktiver til selskabet.
  • Revisor skal forud for erhvervelsen af kapitalandelene afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne for investorfradrag. Denne erklæring skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalforhøjelsen og må ikke være ældre end 2 uger. Se nærmere nedenfor.
  • Investor skal give selskabet meddelelse om, at investor foretager investorfradrag, hvorefter selskabet skal sørge for at foretage indberetning til SKAT.

Er betingelserne for fradrag opfyldt udgør skattefradraget et beløb på 59% af indskuddet.
Indskuddet må højst udgøre kr. 400.000 i årene 2019 – 2022 og derefter kr. 800.000. Investorfradraget er et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på ca. 27%. Fradragets værdi udgør dermed ca. 15% af investeringen. Af en investering på kr. 400.000 fås ca. kr. 60.000 tilbage i skat.

Der sker som udgangspunkt ikke genbeskatning, når kapitalandelene sælges, medmindre kapitalandelene sælges inden 3 år efter erhvervelsen.

Omkostningerne til udarbejdelse af revisorerklæringen kan afholdes enten af selskabet eller af investor. Omkostningen er ikke fradragsberettiget og kan heller ikke tillægges kapitalandelenes anskaffelsessum.

Det foreslås, at en godkendt revisor forud for gennemførelse af kapitalindskud, som kan danne grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, skal afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne i § 3, og at den i § 4 omtalte grænse ikke vil blive overskredet ved kapitalindskuddets gennemførelse. Erklæringen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalindskuddet og må ikke være afgivet mere end 2 uger før afholdelsen af den generalforsamling, hvor kapitalindskuddet vedtages.

Det foreslåede krav om forudgående afgivelse af revisorerklæring vedrørende overholdelsen af kravene til målselskaber § 3 og beløbsgrænsen i § 4 skaber for de individuelle investorer sikkerhed for, at en påtænkt investering vil kunne foretages (med investorfradrag).

Det er således ved forslaget forudsat, at de kan lægge revisorerklæringens indhold til grund, og private investorer vil derfor også kunne opnå investorfradrag, når der er afgivet en bekræftende revisorerklæring, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at revisor har begået fejl. Det vil dog forudsætte, at investor ikke er i ond tro, jf. den almindelige retsgrundsætning herom. Erklæringen vil desuden kunne inddrages ved skattemyndighedernes efterfølgende kontrol.

Hvis du vil vide mere om investerfradrag, er du velkommen til at kontakte Øjvind Hulgaard på tlf. 38 40 42 44 / 38 40 42 45 eller hu@hulgaardadvokater.dk.

Vandselskaberne fik medhold i Højesteret

Blog

Vandselskaberne fik medhold i Højesteret

Af Lida Hulgaard:

I sine 2 domme om vandselskaber i Hjørring og Hvidovre af 16. januar 2018 tiltrådte Østre Landsret SKATs krav om skat hos vandselskaberne, begrundet i SKATS værdiansættelse af selskabernes afskrivningsberettigede aktiver. Disse domme er omtalt på denne hjemmeside i et indlæg af 19. januar 2018. Højesteret har ved domme fra november 2018 ændret disse afgørelser.

Sagerne drejede sig om værdiansættelse af vandselskabernes ledningsnet og produktionsanlæg ved skattepligtens indtrædelse i forbindelse med de kommunale vandselskabers omdannelse til aktieselskaber. Overdragelsen var omfattet af ligningslovens § 2 om anvendelse af priser svarende til, hvad der ville være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Der var flere værdiansættelsesmetoder at vurdere efter. Vandselskaberne havde efter vejledning fra Forsyningssekretariatet i sin åbningsbalance værdiansat driftsaktiverne efter gennemsnittet af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi, den såkaldte POLKA-værdi. SKAT derimod værdiansatte aktiverne på grundlag af DCF-modellen (”discounted cash flow”), dog i tillempet form under hensyn til, at vandselskaberne fortsat skal drives efter ”hvile-i sig selv”-princippet.

Der var under sagernes behandling udmeldt syn- og skøn. Skønsmanden havde generelt udtalt, at der især som følge af ”hvile-i-sig-selv”-princippet ikke er et marked for handel med vandforsyningsselskaber eller sådanne virksomheders aktiver, og at der ikke sker transaktioner mellem uafhængige parter, der gør det muligt at konstatere, hvad disse selskaber og deres aktiver sælges for i almindelig fri handel. Skønsmanden afviste DCF-modellen som egnet til at fastsætte handelsværdien, fordi der i vandsektoren ikke skabes et frit ”cash flow”.

Højesteret tilsluttede sig skønsmandens bemærkninger. Det afgørende for værdiansættelsen må være, ”hvilken værdi aktiverne må skønnes at have haft for vandselskabet”. Herefter tilsluttede Højesteret sig, at POLKA-værdierne må antages at være et rimeligt udtryk for, hvorledes ledningsnettets og produktionsanlæggets værdi efter ligningslovens § 2 bør fastsættes.

Da Højesteret ikke havde fornødent grundlag for at fastslå, hvad POLKA-værdien ville udgøre ved overdragelserne i de 2 konkrete sager, blev sagerne hjemvist til SKAT med henblik på fastsættelsen af disse værdier.

Dommene i Højesteret blev afsagt af 7 enige dommere.

Dommene er en reminder – både til lovgivningsmagten og til Skatteministeriet.

I relation til værdiansættelsesspørgsmål i skattelove er lovgiverne normalt alt for til-bageholdende med at indsætte regler herom. Værdiansættelsen overlades uden nærmere stillingtagen til ”det skattemæssige skøn”, hvilket i praksis giver SKAT adgang til både at fastsætte principperne for vurderingen og den konkrete vurdering. Grundlaget her er ligningslovens § 2 om markedsværdier, men det er jo et meningsløst vurderingsgrundlag for aktiver, der ikke omsættes på et frit marked.

Højesteret udtaler lakonisk i præmisserne: ”Forarbejderne til ligningslovens § 2 indeholder ikke anvisning på, hvordan handelsværdien af overdragne aktiver nærmere skal fastsættes i en situation som den foreliggende. I den vandsektorlovgivning, som blev vedtaget i 2009, er der heller ikke taget nærmere stilling hertil.” Denne bemærkning kan tolkes som generel kritik, som lovgiverne bør tage til sig.

At der er tale om uhensigtsmæssig lovgivning er åbenbart. Det har aldrig været meningen, at disse hvile-i-sig-selv selskaber skulle betale skat, men man har ikke ved lov villet gøre dem skattefri. Skattefrihed bliver efter dommene den praktiske hovedregel. Det ville have været hensigtsmæssigt med en udtrykkelig politisk stillingtagen til skattepligtspørgsmålet inden indførelsen af generel skattepligt for de kommunale vandselskaber som følge af selskabsretlige ændringer i kølvandet på nogle miljømæssige hensyn.

Spørgsmålet synes under behandlingen i Folketinget at være kommet ud af syne med den konsekvens, at det må afgøres ved dom. Det er ikke hensigtsmæssigt, at spørgsmål som dette må afklares af domstolene ved en dyr, principiel retssag og mange års økonomisk usikkerhed for vandselskaberne og deres kunder.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på tlf. 38 40 42 08 eller lh@hulgaardadvokater.dk.