Formålet med skattefrihed for porteføljeaktier er at lette vækstvirksomheders mulighed for at tiltrække risikovillig kapital, da investor får et ekstra incitament til at investere, når en fremtidig aktieavance bliver skattefri.
Udgangspunktet er, at der er en generel skattefrihed for selskabers avancer på unoterede aktier og anparter, uanset ejerandel og ejertid. Selskaber er alene skattepligtige af avancer på børsnoterede porteføljeaktier og unoterede porteføljeaktier, der omfattes af de indførte værnsregler. Se mere om værnsreglerne nedenfor.
I 2013 blev beskatningen af selskabers porteføljeaktier (som er aktier eller anparter i selskaber, hvor ejerselskabets ejerandel er mindre end 10 %) ligestillet med beskatningen af aktier eller anparter, hvor selskabet ejer 10 % eller mere af selskabskapitalen.
Selskabers tab på porteføljeaktier er ikke fradragsberettigede længere.
Ændringen vedrørte kun unoterede porteføljeaktier, og således ikke selskabers mindre investeringer i børsnoterede (eller i øvrigt noterede) papirer. Ændringen påvirkede heller ikke unoterede selskaber, hvis aktivitet (stort set) kun består i børsnoterede papirer. Højst 85 % af porteføljeselskabets regnskabsmæssige aktiver (gennemsnitligt over et regnskabsår) må være placeret i aktier, der handles på et reguleret marked mv., hvis aktierne i selskabet skal kunne afstås skattefrit.
Et overblik over skattefrie- og skattepligtige porteføljeaktier
Skattefrie porteføljeaktier
Skattepligtige porteføljeaktier
Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen i porteføljeselskabet.
Krav om at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab.
Højest 85 % af porteføljeselskabets regnskabsmæssige aktiver må være placeret i aktier.
Datterselskabsaktier.
Koncernselskabsaktier.
Konvertible obligationer.
Tegningsretter til konvertible obligationer.
Aktier ejet af et livsforsikringsselskab.
Udbytte
Udbytte på unoterede porteføljeaktier er fortsat skattepligtigt, uanset at aktiegevinsten er skattefri. For at værne mod spekulation i at sælge og genkøbe som alternativ til udbytteudlodninger, er der indsat en værnsregel, som indebærer, at en skattefri avance ændres til et skattepligtigt udbytte, hvis der sker salg og genkøb i samme selskab inden for 6 måneder, hvis salgssummen er højere end den nye købesum. Dette udløser en beskatning af forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum som udbytte.
Udbytteskatten er imidlertid ændret fra og med den 1. januar 2016. Ved udbetaling af udbytte af skattefrie porteføljeaktier skal der kun indeholdes udbytteskat med 15,4 %. Tidligere var indeholdelsesprocenten på 22 %.
Har du spørgsmål?
Hvis der er spørgsmål til porteføljeaktier, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller tlf. 38 40 42 24.
Interesseret i mere læsning? Her finder du mere til dig, som aktionær.
Misforståelser om bestyrelsesarbejde og dansk skat
Af Øjvind Hulgaard
I denne globaliseringens tidsalder er det vigtigt, at danske skatteregler ikke stiller sig hindrende i vejen for Danmarks mulighed for at klare sig i konkurrencen med andre lande.
Selv om danske skatteregler ikke altid forekommer at tage ovennævnte hensyn, står det dog ikke så galt fat, som man har kunne få indtrykket af tilbage i 2010. Her er det blevet postuleret, at man som udlænding risikerer at blive fuldt skattepligtig til Danmark, blot man deltager i dansk bestyrelsesarbejde nogle få gange om året.
Det er en misforståelse af danske skatteregler. Helt så firkantede er de danske skatteregler trods alt ikke, selv om der faktisk er lidt om snakken.
Misforståelsen udspringer formentlig af en kendelse fra Landsskatteretten fra december 2009. Spørgsmålet i sagen var ganske vist spørgsmålet om indtræden af fuld dansk skattepligt, dog ikke som følge af bestyrelsesarbejdet i sig selv. Det afgørende spørgsmål i sagen var derimod om ophold i en dansk bolig udløste fuld dansk skattepligt, når opholdet skyldtes deltagelse i dansk bestyrelsesarbejde. Der var i sagen tale om bestyrelsesarbejde for et selskab, som personen selv ejede.
Efter danske skatteregler kan udlændinge erhverve en dansk bolig uden at blive fuldt skattepligtige til Danmark, men kun så længe personen undlader at etablere bopæl i boligen. På det tidspunkt, hvor personen etablerer bopæl i boligen, indtræder skattepligten. Det betragtes ikke som etablering af bopæl, hvis ophold i Danmark kun sker som led i ferie og lignende i begrænsede perioder om året.
Landsskatteretten fandt i sagen, at ophold i boligen på grund af bestyrelsesarbejde ikke kunne anses for omfattet af ophold på grund af ”ferie og lignende”. Landsskatteretten sluttede herefter, at personen måtte anses for at have bosat sig i boligen. Konsekvensen heraf var, at personen blev fuldt skattepligtig til Danmark. Det er ikke helt klart, om Landsskatteretten tillagde det vægt, at personen ejede det selskab, som bestyrelsesarbejdet angik.
Man må formode, at personer med rådighed over en dansk bolig fremover vil tænke sig rigtig godt om, inden de accepterer en dansk bestyrelsespost, da der jo ellers kan være udsigt til slagsmål med de danske skattemyndigheder. Det vil naturligvis primært ramme danskere, som er bosat i andre lande, idet det typisk er disse personer, som har en dansk bolig til rådighed for ferier i Danmark.
Selv om de pågældende vælger at overnatte på hotel i forbindelse med bestyrelsesmøderne, kan det formentlig ikke afvises, at der opstår risiko for slagsmål med SKAT, hvor SKAT vil anse sig berettiget til at indkræve skat af alle personens indtægter.
For personer uden dansk bolig til rådighed, er der derimod ikke nogen grund til at takke nej til dansk bestyrelsespost alene med henvisning til danske skatteregler om fuld skattepligt. Derimod kan det danske skattetryk for sådanne personer selvfølgelig give anledning til en ekstra overvejelse.
Problemet med fuld skattepligt kan altså reserveres til nuværende og potentielle bestyrelsesmedlemmer, som gerne vil have en dansk ejer- eller lejebolig, de kan bruge til ferier og lignende i Danmark.
Dobbeltbeskatningsaftaler
Noget andet er så, at Danmark jo har tilsluttet sig dobbeltbeskatningsaftaler med en lang række andre lande. Disse aftaler, som Danmark naturligvis skal respektere, kan føre til, at Danmark alligevel ikke kan udnytte de fordele, som den fulde skattepligt umiddelbart ser ud til at medføre for den danske statskasse.
Efter dobbeltbeskatningsaftalerne gælder, at personer med fuld skattepligt i begge lande skal anses for mest skattepligtig (hjemmehørende) i det land, hvor personen har sit livscentrum. Har personen familie, vil livscentrum typisk være der, hvor familien normalt opholder sig.
Hvis familien er hjemmehørende i udlandet, kan Danmark, trods den fulde skattepligt, fortsat kun beskatte de indtægter, som dobbeltbeskatningsaftalen tillader, dvs. primært danske indtægter. Samtidig får personen ret til at udnytte en række fradrag ved skatteopgørelsen, som den fulde skattepligt giver adgang til.
Indtræden af fuld skattepligt til Danmark kan derfor faktisk i visse tilfælde vise sig en ulempe for den danske statskasse, og en fordel for personen.
Om det er en fordel eller en ulempe beror dog på en konkret vurdering fra person til person og man kan derfor kun opfordre til, at hver enkelt person konkret undersøger sagen grundigt, før der takkes ja til bestyrelsesarbejde.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Øjvind Hulgaard på hu@hulgaardadvokater.dk
Som skatteadvokat får jeg i gennemsnit 1-2 henvendelser om ugen, hvor en skatteyder har fået afslag fra Skattestyrelsen på genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Der er altså tale om, at skatteyderen efterfølgende ønsker at få ændret en tidligere skatteansættelse – fx på grund af et glemt fradrag eller ændring af en skønsmæssig ansættelse.
Det burde jo være ret ligetil at få ændret en gammel skatteansættelse, hvis skatteyderen efterfølgende kan dokumentere, at skatteansættelsen har været forkert. Men sådan er det desværre ikke. Det skyldes, at hvis man ikke anmoder om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde indkomstår efter det pågældende indkomstårs udløb, så springer fristen for en ordinær genoptagelse. Det betyder altså, at en anmodning om genoptagelse for indkomståret 2019 skal være Skattestyrelsen i hænde senest den 1. maj 2023. Hvis denne frist overskrides, så ryger man ind i reglerne om ekstraordinær genoptagelse, hvor en række betingelser skal være opfyldt for at få genoptaget sin skatteansættelse.
Hvilke betingelser skal være opfyldt for en ekstraordinær genoptagelse?
Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er bl.a.:
For det første skal der foreligge ”særlige omstændigheder”. Dette begreb fortolkes desværre meget restriktivt af Skattestyrelsen og domstolene, hvorfor man kun meget sjældent kommer igennem med, at der foreligger sådanne ”særlige omstændigheder”. Hovedområdet for dette er ansvarspådragende fejl fra Skattestyrelsen side. Skatteyderen vil typisk gøre gældende, at der foreligger en fejl fra Skattestyrelsens side, idet skatteansættelsen er forkert. Det er imidlertid ikke nok, idet der skal være tale om en fejl i forhold til de oplysninger, som Skattestyrelsen var i besiddelse af på ansættelsestidspunktet. Hvis der eksempelvis er tale om et glemt fradrag, som Skattestyrelsen ikke var i besiddelse af på ansættelsestidspunktet, så vil der ikke være tale om fejl fra Skattestyrelsens side, at der ikke er givet fradrag i skatteansættelsen, da Skattestyrelsen jo netop ikke kendte til dette fradrag.
For det andet skal skatteyderen have indsendt anmodningen om genoptagelse senest 6 måneder efter, at skatteyderen er kommet til kundskab om den urigtige skatteansættelse. Skattestyrelsen vil typisk gøre gældende, at fristen er sprunget 6 måneder efter, at den urigtige skatteansættelse er landet i skatteyderens skattemappe, hvorfor fristen i langt de fleste tilfælde anses for sprunget. Der er imidlertid tale om en fejlagtig fortolkning af bestemmelsen, da det afgørende er, hvornår skatteyderen subjektivt er kommet til kundskab om den urigtige skatteansættelse. Hvis skatteyderen således ikke har tjekket sin skattemappe fx pga. sygdom, stress eller andre forhold, så vil 6-måneders fristen først begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor skatteyderen reelt får kundskab til den forkerte skatteansættelse. Det efterlader dog ofte skatteyderen med bevismæssige problemer, idet Skattestyrelsen som nævnt oftest vil fastholde, at når skatteansættelsen er modtaget i skattemappen, så har skatteyderen også fået kundskab til den.
Det er desværre sådan, at Skattestyrelsen i langt de fleste tilfælde giver afslag på ekstraordinær genoptagelse på baggrund af manglende overholdelse af ovenstående to betingelser. Det kan ofte virke grænseoverskridende og krænkende for retsfølelsen for skatteyderen (og advokaten!), idet skatteyderen kan dokumentere, at den gamle skatteansættelse er forkert. Hvorfor kan jeg så ikke få den ændret?
Hulgaard Advokater har indgående kendskab til førelse af disse sager og kan derfor hjælpe dig med en vurdering af din sag og en påklage af dit afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvis vi vurderer, at sagen kan føres med et fornuftigt resultat for dig. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Både fysiske- og juridiske personer skal betale indkomstskat i Danmark. Er du i tvivl om hvorvidt du er fuldt- eller begrænset skattepligtig til Danmark, så læs mere her!
Skattesubjekterne
Indkomstskat opkræves direkte hos alle fysiske personer fra fødsel til død.
Desuden opkræves indkomstskat af dødsboer, selskaber, fonde og andre juridiske personer.
Interessentskaber og partnerselskaber er ikke selvstændigt skattepligtige. I stedet fordeles resultatet skattemæssigt mellem ejerne og således, at ejerne beskattes personligt heraf i overensstemmelse med interessentskabskontrakten eller i forhold til deres ejerandel.
Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er i nogen grad forskellig for fysiske personer og for juridiske personer, ligesom skattesatserne varierer.
Hos personer er skatterne opdelt i forskellige arter. Skatten er via topskatten progressiv, mens skatterne for juridiske personer opgøres med samme procentsats uanset indkomstens art og størrelse. Den aktuelle skattesats for selskaber mv. er 22 % (2023-niveau) af den opgjorte skattepligtige indkomst.
Fuld skattepligt
Den fulde skattepligt omfatter alle fysiske personer, der bor i Danmark. Statsborgerforholdet er normalt uden betydning. Det afgørende er, om man bor i Danmark. Bopælen kan være en lejlighed eller et hus, men det kan også bare være et værelse. I visse tilfælde vil en seng hos forældrene være tilstrækkeligt til at fastholde den fulde skattepligt.
Den fulde skattepligt bevares, selv om man arbejder i udlandet, hvis der fortsat er en helårsbolig til rådighed i Danmark. I praksis kan skattepligten dog ophøre, hvis boligen udlejes uopsigeligt i mindst 3 år, mens den skattepligtige og hans familie bor i udlandet.
Et sommerhus er ikke nødvendigvis en bopæl, men det forudsættes, at huset alene benyttes til ferieophold og lign.
Som udgangspunkt er det uden betydning, hvor den skattepligtige opholder sig. Der gælder dog den særregel, at personer, der ikke bor i Danmark, men opholder sig her i mindst 6 måneder (inkl. korte ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende), er fuldt skattepligtige til Danmark. Denne regel har kun selvstændig betydning, hvis der ikke er etableret en bopæl her i landet, f.eks. fordi den pågældende bor på hotel.
Herudover er danske statsborgere, som gør tjeneste eller lignende i udlandet, i nogle tilfælde fortsat fuldt skattepligtige til Danmark, selv om de ikke bor i Danmark, fordi de er udsendt til offentlig tjeneste i udlandet eller opholder sig om bord på skibe med hjemsted i Danmark.
Selskaber mv. er som hovedregel fuldt skattepligtige, når de er registreret i Danmark. Andre juridiske personer er fuldt skattepligtige, når de har hjemsted her.
Fuldt skattepligtige er skattepligtige til Danmark af alle indtægter, uanset hvor indtægterne stammer fra. Der gælder det såkaldte globalindkomstprincip. Det betyder, at f.eks. gaver fra en onkel i USA, overskud fra en butik i Indien eller aktieudbytte fra et selskab i Panama indgår i den skattepligtige indkomst i Danmark. Hvis indtægten omfattes af en dobbeltbeskatningsaftale med det land, som indtægterne stammer fra (kildelandet), kan resultatet dog blive et andet.
Begrænset skattepligtige er – i modsætning til de fuldt skattepligtige – kun skattepligtige af indtægter, der erhverves fra Danmark (som kildeland). Den begrænsede skattepligt rammer personer og selskaber mv., som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark.
Kildeskattelovens § 2 opregner en række tilfælde af begrænset skattepligt for fysiske personer og dødsboer. De vigtigste eksempler er:
Vederlag for arbejde udført i Danmark. Bestemmelsen omfatter arbejde i tjenesteforhold, som enten er udført for en dansk arbejdsgiver eller omfattet af de særlige regler om arbejdsudleje. Udføres arbejdet i udlandet, indtræder der ikke dansk skattepligt efter denne regel.
Virksomheder med fast driftssted i Danmark er skattepligtige af overskuddet fra det danske driftssted.
Overskud ved udleje af fast ejendom i Danmark er skattepligtigt i Danmark.
Udbytte fra danske selskaber beskattes med dansk kildeskat, der pt. er på 27 % (2023-niveau). Også visse aktiesalg omfattes af denne skat, men som hovedregel er gevinst ved afståelse af aktier i danske selskaber ikke begrænset skattepligtig – med havelågebeskatningen som en væsentlig modifikation, jf. nedenfor.
Kildeskatteloven indeholder særlige regler for grænsegængere med indkomst fra personligt arbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed.
Ophør af den fulde skattepligt ved fraflytning fra Danmark
Den fulde skattepligt ophører, hvis personen opgiver sin bopæl her i landet. Fraflytningen anmeldes normalt til Folkeregistret, og SKAT tager udgangspunkt i Folkeregistrets registrering, selv om SKAT ikke er forpligtet til at rette sig efter registreringen eller det registrerede fraflytningstidspunkt.
Som nævnt under fuld skattepligt anses en skattepligtig kun for fraflyttet, når han ikke længere bor i Danmark. Det kræves, at helårsboligen afvikles, det vil sige sælges eller udlejes uopsigeligt i mindst 3 år. Hvis familien bliver boende her i landet, mens en af ægtefællerne arbejder i udlandet, anses bopælen ikke for opgivet, heller ikke selv om den pågældende det meste af tiden opholder sig i udlandet og kun er hjemme i weekender og ferier.
Flytter den skattepligtige og hans familie til udlandet, men bevarer deres bopæl her i landet, kan der opstå en dobbeltbeskatningssituation, som skal håndteres efter Danmarks dobbeltbeskatningsaftale med tilflytningslandet.
Særligt om havelågeskat
Skat af gevinst på aktiver betales normalt først, når aktivet afstås.
Fraflytning fra Danmark til udlandet sidestilles i den henseende med salg. Det betyder, at beskatning sker, som om aktivet var solgt til den pris, som aktivet vurderes til på fraflytningstidspunktet. Dette gælder principielt for alle typer af aktiver, dog ikke fast ejendom. Reglerne er i særlig grad relevant for aktier.
Princippet i havelågebeskatningen er, at skatten af den gevinst, der er optjent, mens aktionæren boede i Danmark, skal tilfalde Danmark. Den værdistigning, der sker efter fraflytningen, beskattes derimod som udgangspunkt ikke i Danmark, heller ikke gevinst på aktier i danske selskaber.
Fraflytteren kan dog begære henstand med havelågeskatten. Så udsættes betalingen, indtil aktierne sælges, eller der træffes andre dispositioner, som udløser betaling af afdrag på den opgjorte fraflytningsskat. F.eks. reduceres henstandssaldoen med den kildeskat, der indeholdes i aktieudbytte, der deklareres fra det danske selskab efter fraflytningen.
Der skal til Skattestyrelsen indsendes en beholdningsoversigt over aktier, omfattet af havelåge-skatten, og nettoskattebeløbet samles på én henstandssaldo. Så længe der står et beløb på saldoen, skal hvert år indgives aktiebeholdningsoversigt, ligesom henstands-saldoen skal ajourføres.
Når aktier på beholdningsoversigten afhændes, forfalder beregnet skat til betaling som afdrag på henstandssaldoen.
EU-domstolen har i flere afgørelser behandlet spørgsmålet om, hvorvidt havelågebeskatningen er i overensstemmelse med EU’s konventioner. Havelågebeskatningen i den nuværende udformning må antages at være i overensstemmelse med EU-retten. Der er heller ikke grundlag for at tro, at de danske regler skulle være i strid med Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler.
Indtræden af skattepligt ved tilflytning
Personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidigt at tage ophold her, bliver først fuldt skattepligtige, når de ”tager ophold” i Danmark. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold på grund af ”ferie og lignende”.
Denne regel var i spil i skattesagen om Stephen Kinnock, der er gift med Danmarks daværende statsminister Helle Thorning Schmidt. Stephen Kinnock, der var ansat i en udenlandsk organisation, arbejdede i udlandet, men opholdt sig regelmæssigt i Danmark i weekender og under ferie. Han havde i et meget begrænset omfang deltaget i møder af arbejdsmæssig karakter. Spørgsmålet var, om opholdene kun var ”ferie eller lignende”. Resultatet blev, at han ikke blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark.
SKATs afgørelse (Skattestyrelsen i dag) i Kinnock-sagen er omdiskuteret, ikke mindst efter Østre Landsrets dom i Camilla Vest-sagen: Efter længere tids ophold i udlandet flyttede Camilla Vests ægtefælle til Danmark, mens hun fortsatte sit arbejde som fotomodel i udlandet, alene med enkelte optagelser i Danmark. SKAT, der mente, at hun var tilflyttet Danmark, rejste en skattestraffesag imod hende og ægtefællen, som byretten takserede til 1½ års fængsel og en millionbøde. Østre Landsret frifandt imidlertid de tiltalte med henvisning til SKATs afgørelse i Kinnock-sagen.
Camilla Vest-sagen gav anledning til udsendelse af et styresignal, hvori omfanget af tilladeligt arbejde i Danmark, uden at den fulde skattepligt indtræder, er nærmere beskrevet.
Selvom en person som Stephen Kinnock altså har bopæl i Danmark qua familiens bolig, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende også arbejder her.
Da meget arbejde er af intellektuel karakter og sker ved hjælp af elektroniske medier, er det både principielt og bevismæssigt vanskeligt at basere afgrænsningen af den fulde skattepligt på en så upræcis sondring.
En person, der arbejder her i landet uden at eje eller leje bolig her, vil ofte være begrænset skattepligtig af lønindkomst allerede fra stillingens tiltrædelse. Under alle omstændigheder vil han være fuldt skattepligtig, når han har opholdt sig her et ½ år eller mere.
En fuldt skattepligtig person i Danmark kan komme i den situation, at nogle af hans indtægter er begrænset skattepligtige til et andet land. I så fald opstår en dobbeltbeskatningssituation.
Reglerne om fuld og begrænset skattepligt medfører, at 2 lande samtidigt kan kræve skat af den skattepligtiges indkomst. Dobbeltbeskatningsaftalerne går ud på at fordele denne beskatningsret imellem landene.
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med mange lande, men ikke med alle. Danmark har således ikke dobbeltbeskatningsaftale med Frankrig og Spanien, idet disse aftaler blev opsagt af Danmark i 2008, og det ikke siden er lykkedes at indgå nye aftaler.
De fleste dobbeltbeskatningsaftaler er baseret på OECD’s modeloverenskomst, men der er ofte i de enkelte aftaler særlige bestemmelser, som landene har ønsket og er blevet enige om.
For det første afgør dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, i hvilket land den skattepligtige har sit hoveddomicil og derfor er fuldt skattepligtig. Der skelnes imellem domicilland og kildeland. Det land, der har status som kildeland, er kun berettiget til at beskatte i det omfang, overenskomsten udtrykkeligt tildeler kildelandet beskatningsretten.
Overenskomsterne opstiller en prioriteringsrækkefølge for de tilknytningskriterier, der er afgørende for de skattepligtiges hjemsted.
Det principale kriterium er den faste bolig. Det skattemæssige hjemsted er, hvor den skattepligtige har fast bolig til rådighed. Har han bolig i begge lande, vælges det land, hvor han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, dvs. ”centrum for sine livsinteresser”. Hvis det ikke kan afgøres, lægges der vægt på, hvor han sædvanligvis opholder sig. Opholder han sig sædvanligvis i begge lande, afgøres skattepligten efter hans statsborgerforhold.
For selskaber er det afgørende kriterium, hvor den øverste daglige ledelse er.
For det andet afgør dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvilket land der har beskatningsretten til forskellige indtægter. Hovedreglen er, at domicillandet har beskatningsretten. Eksempler på indkomst, hvor kildelandet normalt har beskatningsretten, er indtægt fra fast driftssted og fast ejendom i kildelandet. Aktieudbytte kan ofte beskattes med 15 % i det land, hvor det udbyttebetalende selskab har hjemsted.
Der er tilfælde, hvor kildelandet har beskatningsretten, men ikke har interne regler, der giver hjemmel for denne beskatning. I så fald kan kildelandet ikke udøve de rettigheder, som det faktisk har efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det gælder eksempelvis for kunstnere, artister og sportsfolk, at der er mulighed for beskatning i de lande, hvor virksomheden er foregået, men Danmark vil ofte ikke have interne regler for en sådan begrænset skattepligt. Dette betegnes ligeledes som ”Den Gyldne Regel”.
EU-rettens betydning for skattebetalingen i Danmark
Skattelovgivningen er national, dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bilaterale (bortset fra dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem de nordiske lande), og EU opkræver ikke direkte skat hos borgerne i EU-landene, men modtager alene en del af momsindtægterne. Skatteregulering fra EU kan kun gennemføres ved enstemmighed imellem EU-landene.
Selvom skatteopkrævningen således er et nationalt anliggende, har EU-retten alligevel en vis indflydelse på dansk skattelovgivning. Det skyldes, at EU-traktaten forbyder forskelsbehandling (diskrimination) og statsstøtte til danske skatteydere. Det er ikke lovligt, hverken for Danmark eller for andre EU-lande, at beskatte udlændinge hårdere end deres egne borgere, uanset om forskelsbehandlingen beror på statsborgerskab eller hjemsted eller andre kriterier. Der må heller ikke opstilles skatte- og afgiftsmæssige barrierer for grænseoverskridende økonomisk aktivitet. EU-Domstolen har afsagt et stort antal domme, der begrænser skattelovgivningens muligheder for at opkræve skat i strid med disse principper. Når der indføres nye love, er regeringen og Folketinget opmærksomme på, at foreslåede regler skal være i overensstemmelse hermed.
EU’s ministerråd har dog gennemført flere direktiver, som er blevet indført i dansk skatteret. Eksempelvis direktivet om gensidig bistand, moder-/datterselskabs-direktivet, fusionsskattedirektivet, rentebeskatnings- og rente-/royaldirektivet.
Endvidere gøres en fælles indsats for at undgå international skatteflugt mv.
Medlemsstaterne i EU har vedtaget en voldgiftskonvention til løsning af dobbeltbeskatningsproblemer i forbindelse med såkaldte ”transfer pricing-sager” – dvs. interne handler mellem koncernforbundne selskaber placeret i forskellige lande. Sådanne handler skal ske til ”armslængdepris”, idet handlerne ikke må benyttes til uretmæssigt at flytte indtægter fra et land til et andet. Voldgiftskonventionen er hverken et direktiv eller en forordning, men en konvention, der ikke er underlagt EU-Kommissionen og EU-Domstolens kompetence.
Penge fra udlandet
Påligning af skatter sker i stigende grad på basis af indberetninger fra arbejdsgivere og andre, der udbetaler vederlag for arbejde og lign., pensionskasser, banker, forsikringsselskaber mv. Snart sagt alle økonomiske bevægelser kan ses i den enkeltes skattemappe, som kan nås via MitID og TastSelv.
Indberetningspligten er pålagt danske institutioner, men ikke udenlandske. Her er alene en pligt for fuldt skattepligtige til selv at give oplysning til Skattestyrelsen om udenlandske bankkonti og lign., men ikke en pligt for den udenlandske samarbejdspartner til at meddele Skattestyrelsen oplysninger. Via EU modtages der dog fra og med 2018 automatisk oplysninger om bankkonti i Schweiz.
Skattestyrelsen er meget opmærksom på de fejlkilder, som disse manglende oplysninger rummer. Derfor har Skattestyrelsen i flere omgange pålagt banker og andre pligt til at give yderligere oplysninger, dels om omsætning via visse kreditkort, dels om penge overført til danske bankkonti fra udlandet (money transfer). På den måde kommer Skattestyrelsen i besiddelse af oplysninger, som de forelægger for skatteyderne til nærmere forklaring.
Det er skatteyderne, der må forklare og sædvanligvis også bevise, hvorfra pengene stammer. Det gælder, uanset om pengene er overført fra en udenlandsk (bank)konto eller er overført kontant, og det gælder også for fuldt lovlige overførsler. Myndighedernes formodning er, at pengene er skattepligtig indkomst, indtil det modsatte er bevist
Få hjælp til din skattesag
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 24.
Har du modtaget et legat og er du usikker på, om du skal betale skat heraf, så læs med her!
Skal modtagere af legater betale skat?
Ja, som udgangspunkt. Alle legatuddelinger fra det offentlige, fonde og foreninger mv. er principielt skattepligtig indkomst hos modtageren. Skattens størrelse afhænger af modtagerens skatteforhold.
Der er dog undtagelser fra denne hovedregel. Her nævnes et par af dem:
Engangsbeløb er skattefri, hvis gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Skattefriheden gælder dog kun for et beløb på op til 25.000 kr. 85% af beløbet herudover medregnes i den skattepligtige indkomst (læs mere i ligningslovens § 7 O).
Højesteret har afgjort, at arbejdslegater fra Statens Kunstfond ikke er omfattet af bestemmelsen. Selvom parterne var enige om, at et arbejdslegat måtte anses som en anerkendelse af modtagerens fortjenester, så var formålet med arbejdslegatet at give kunstneren arbejdsro til kommende arbejde. Det havde derfor ikke udelukkende karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjeneste (læs mere i SKM 2013.856 H).
Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, beskattes ikke, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet, til kost og logi mv. på studiestedet eller til betaling af undervisning og lignende. (læs mere i ligningslovens § 7 K, stk. 1-3).
Skal den, der udbetaler et legat, sende Indberetning til SKAT?
Ja. Legater er ikke A-indkomst, men B-indkomst. Selvom der ikke skal indeholdes kildeskat, skal de indberettes til Skattestyrelsen med de relevante oplysninger, så Skattestyrelsen kan identificere legatmodtageren. Indberetningspligten omfatter ikke kun penge, men også naturalydelser, der skal værdiansættes til markedsværdi.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller tlf. 38 40 42 24.
