Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Hvornår indtræder skattepligten ved tilflytning?

Blog

Hvornår indtræder skattepligten ved tilflytning?

Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

 

Det kan være vanskeligt at vurdere, om man indtræder i fuld skattepligt til Danmark, selvom man bor i udlandet. F.eks. kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt arbejde i Danmark udløser fuld skattepligt? Eller erhvervelse af et sommerhus i Danmark?

I en tilflytningssituation er det ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen erhverver en helårsbolig, for at indtræde i fuld skattepligt. Fuld skattepligt indtræder først, når vedkommende også tager ophold i Danmark. Skattepligten indtræder således ved en kombination af bopæl og ophold her i landet.

Opholdsbetingelsen vurderes særligt på baggrund af opholdets formål. Skatteyderen indtræder ikke i fuld skattepligt, hvis vedkommende opholder sig uafbrudt i Danmark på grund af ferie eller lignende i maksimalt 3 måneder eller hvis vedkommende samlet har et ophold på op til 180 dage inden for en 12-måneders periode.

 

Hvad indebærer ”ferie eller lignende”?

Det er klart, at arbejde ikke har karakter af ferie eller lignende, hvorfor skatteyderen, der har en helårsbolig til rådighed og arbejder i Danmark, som udgangspunkt vil indtræde i fuld skattepligt.

Det er en vanskelig afgrænsning, hvor skatteyderens adfærd skal undersøges.

 

Indtræder man i fuld skattepligt, når man besvarer mails, telefonopkald eller andet ved ophold/ferie i Danmark?

Praksis på området er ikke præcis og entydig. Det er op til en konkret vurdering, hvor forskellige momenter skal undersøges. F.eks. er der mange skatteydere, der bor i udlandet, men er bestyrelsesmedlemmer i danske selskaber. Disse skatteydere rejser flere gange om året til Danmark for at deltage i bestyrelsesmøder eller lignende.

Som udgangspunkt indtræder skatteyderen ikke i fuld skattepligt ved deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark. Dette resultat kan dog ændres, hvis vedkommende eksempelvis bor i sit sommerhus under udøvelsen af disse erhvervsmæssige aktiviteter.

Skattestyrelsen har godkendt, at skatteyderen sporadisk og i et begrænset omfang kan anvende sin telefon og/eller mail i erhvervsmæssigt øjemed og samtidig have bopæl her i landet, uden at vedkommende indtræder i fuld skattepligt. Det er dog væsentligt at understrege, at skatteyderen indtræder i fuld skattepligt, hvis vedkommende holder erhvervsmæssige møder (f.eks. et bestyrelsesmøde) i sommerhuset.

Skattestyrelsen lægger endvidere særligt vægt på, at skatteyderen ikke indtræder i fuld skattepligt, hvis vedkommende overnatter på et hotel i forbindelse med bestyrelsesmøderne og dermed ikke overnatter i sit sommerhus. Dvs. at der sker en klar adskillelse mellem ”ferie eller lignende” og ”erhvervsmæssige aktiviteter”.

 

Skattemæssige konsekvenser

Hvis Skattestyrelsen finder, at skatteyderen indtræder i fuld skattepligt, uden at denne har foretaget en behørig selvangivelse heraf, kan dette resultere i en ekstraordinær ansættelse af skatten, hvor skattemyndighederne kan gå op til 10 år tilbage. Derudover kan skatteyderen stå over for bøde eller fængsel for skatteunddragelse, afhængig af omstændighederne og omfanget.

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hulgaard Advokater har betydelig erfaring med rådgivning om, hvorvidt skatteyderes aktiviteter i Danmark udløser fuld skattepligt og med at hjælpe skatteydere med at få det bedst mulige udfald.

Hvis du har spørgsmål til din eventuelle tilflytning til Danmark, er du velkommen til at kontakte os.

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 24

Mobil:   +45 40 80 64 24

E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

Lars Lauge Nielsen
Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Skattemæssige konsekvenser ved fraflytning

Blog

Skattemæssige konsekvenser ved fraflytning

Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

I Danmark er der en række exitbeskatningsregler (fraflytningsbeskatningsregler), som man skal være særligt opmærksom på. Disse regler er særligt relevante, hvis man f.eks. er flyttet til Italien for at bo med sin kæreste, men har beholdt sine aktier i et dansk selskab eller hvis man opholder sig mere i sit hus i Frankrig end i Danmark.

 

Exitbeskatningsreglerne finder anvendelse i forskellige situationer:

  • Hvis du som skatteyder fraflytter Danmark og dermed ophører med at være fuldt skattepligtig.
  • Hvis du som skatteyder anses for at være hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I disse tilfælde anses aktiverne for at være afhændet på fraflytningstidspunktet. Dvs. afhændet til handelsværdi på fraflytningstidspunktet.

Det klare udgangspunkt er, at alle aktiver skal beskattes. Der gælder dog visse undtagelser og særregler hertil, som finder anvendelse hvis Danmark stadig har beskatningsretten, eller hvis der er tale om aktieavancer, kursgevinster eller medarbejderaktier.

 

Skatteyder fraflytter Danmark

Et afgørende moment er, hvorvidt du som skatteyder stadig er fuldt skattepligtig til Danmark. Her foretages en sædvanlig afgrænsning af din objektive og subjektive skattepligt. Dvs. hvorvidt du har en helårsbolig til rådighed, og hvorvidt det er hensigten at fraflytte Danmark.

 

Skatteyder er hjemmehørende i udlandet

Derudover kan en dobbeltdomicil-situation udløse exitbeskatning. Det afgørende er her, hvor du som skatteyder er hjemmehørende efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dobbeltdomicil betegner en situation, hvor du er fuldt skattepligtig til både Danmark og udlandet.

Denne situation løses ved hjælp af dobbeltoverenskomsternes såkaldte tie-breaker regel, hvor man skal undersøge en række kriterier for at afgøre, hvor du som skatteyder reelt er hjemmehørende. Her tages der udgangspunkt i forskellige momenter, såsom hvor du har en fast bolig til rådighed, dit midtpunkt for livsinteresser, mv.

 

Skattemæssige konsekvenser ved exitbeskatning

Hvis du ophører med at være fuldt skattepligtig til Danmark eller er hjemmehørende i udlandet, vil du blive exitbeskattet.

Et aktiv beskattes dermed som om det var blevet afstået, mens ejeren var skattepligtig til Danmark. Aktivets beskatning beregnes som forskellen mellem købsprisen eller markedsprisen, da aktivet blev skattepligtigt til Danmark og markedsprisen på tidspunktet, hvor Danmark mistede beskatningsretten. Dvs. der sker en hypotetisk realisationsbeskatning, som om aktivet er afstået.

Du er dermed forpligtet til at betale skatten, selvom der ikke sker en reel afståelse, hvilket kan have væsentlige skattemæssige konsekvenser, hvis aktiverne har en høj værdi.

 

Henstandsordning

Når du efter fraflytning bliver skattemæssigt hjemmehørende i et EU/EØS-land, kan du under visse betingelser vælge at få henstand med skatten. Det vil sige at du kan udskyde betalingen af skatten.

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til din fraflytning og eventuel henstandsordning, er du velkommen til at kontakte os.

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 24

Mobil:   +45 40 80 64 24

E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

Lars Lauge Nielsen
Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Udenlandsk indkomst skal selvangives

Blog

Udenlandsk indkomst skal selvangives

Af Selina Musa & Lars Lauge Nielsen

Når man har fast bopæl i Danmark, er man fuldt skattepligtig i Danmark. Dette indebærer, at man er omfattet af globalindkomstprincippet, som vil sige, at man skal beskattes af sin indkomst, uanset hvor i verden denne hidrører. Man skal beskattes af sin indkomst uanset, om denne hidrører fra f.eks. en konto i Schweiz (renter og andet afkast) eller en lejlighed i Marbella (ejendomsskat). Denne udenlandske indkomst skal derfor selvangives behørigt i Danmark.

Der opstår en risiko for dobbeltbeskatning, hvis både Danmark og det pågældende udland beskatter samme indkomst. Derfor er der indført lempelsesregler, som både findes i internretlig lovgivning, men også i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Man kan derfor fradrage skatten, der er betalt i udlandet, i Danmark.

 

Eksempel:

Skatteyder har royaltyindtægter på 500.000 kr. i udlandet. I Danmark beskattes royaltyindtægter med 22 %, hvilket vil sige, at skatteyders danske skat er 110.000 DKK. I udlandet beskattes royaltyindtægter med 5 %, hvorfor skatteyder betaler 25.000 DKK i skat i udlandet – det vil sige hele skatten udgør 135.000 DKK. Ifølge lempelsesreglerne kan skatteyder fradrage skatten, der er betalt i udlandet, hvorfor situationen ser således ud:

Skatten i Danmark efter lempelse (110.000 – 25.000)                                DKK           85.000

Skatten i udlandet                                                                                            DKK           25.000

Skat i alt                                                                                                             DKK         110.000

 

Som skatteyder har man ingen interesse i at betale for meget i skat, hvorfor lempelsesreglerne er indført. Derfor er det vigtigt at selvangive den udenlandske indkomst, da man 1) opnår fradrag for den udenlandske skat og 2) undgår konsekvenserne ved udeladelse.

 

Konsekvenser ved udeladelse

Det er strafbart, hvis skatteyder ikke fortæller skattemyndighederne om udenlandske skattepligtige indtægter. Skatteyder risikerer en skattesag, hvor skatten, der ikke er indberettet, skal betales med renter. Inddrivelsesrenten er på 7,55 % (2022), når man har gæld til det offentlige. Her er det væsentligt at bemærke, at der siden 1. januar 2020 ikke har været fradragsret på inddrivelsesrenter. Herudover risikerer skatteyder en straffesag, hvor der udover skattebetalingen og renterne skal betales en bøde og i værste fald kan resultere i en fængselsstraf.

Det er dog væsentligt at sondre mellem skatteunddragelse under og over 250.000 DKK.

Ved skatteunddragelse under 250.000 DKK beregnes bøden til 2 gange den samlede unddragelse, når skatteyder har handlet forsætligt. Ved grov uagtsomhed beregnes bøden som 1 gang den samlede unddragelse. Den del af skatteunddragelsen, der ikke overstiger 60.000 DKK, beregnes 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

 

Eksempel:

Skatteyder har forsætligt unddraget 100.000 DKK i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 1) + (40.000 x 2) = 140.000 DKK.

 Skatteyder har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 DKK i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 0,5) + (40.000 x 1) = 70.000 DKK.

Hvis skatteunddragelse overstiger 250.000 DKK, risikerer skatteyder en fængselsstraf og en bøde svarende til 1 gang det unddragne beløb.

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hulgaard Advokater har betydelig erfaring i både rådgivning i, hvordan der skal selvangives til Danmark og at hjælpe skatteydere med at få det bedst mulige udfald, hvis Skattestyrelsen har taget fat i sagen og varsler en skattesag og/eller en straffesag.

Hvis du har spørgsmål til din selvangivelse, så er du velkommen til at kontakte os.

Lars Lauge Nielsen
Advokat (L)

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 24
Mobil:   +45 40 80 64 24
E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

Lars Lauge Nielsen
Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Ny lovændring: Rentetilskrivning på moms og afgifter

Blog

Ny lovændring: Rentetilskrivning på moms og afgifter

Folketinget har for nyligt vedtaget en lovændring af opkrævningsloven, hvorefter der vil ske rentetilskrivning på indsendte efterangivelser på moms og afgifter. Dette kommer til at få stor indflydelse på, hvordan virksomheder skal håndtere deres processer og sikre fuldstændig overholdelse af reglerne i første hug.

 

Ikrafttræden

De nye regler vil træde i kraft af to omgange.

Pr. 15. juni 2022 har man fjernet 14 dages rentefrihed på afgiftsområdet ved manglende angivelse, foreløbige fastsættelser og manglende registrering.

Da dette allerede er trådt i kraft, skal din virksomhed allerede nu være opmærksom på manglende registrering for afgiftsmæssige forhold og få udbedret eventuelle mangler snarest for at undgå yderligere rentetilskrivning.

I anden omgang vil rentetilskrivning på almindelige efterangivelser og kontrolresultater, f.eks. som følge af bogføringsfejl, træde i kraft. Dette sker når Skatteministeren udsteder en bekendtgørelse herom.

 

Omfang

Lovændringen vil få betydning på efterangivelser indgivet efter virkningstidspunktet, dvs. at en efterangivelse før ikke medfører et rentetillæg, men at en efterangivelse efter medfører et rentetillæg.

Rentetillægget udgør en basisrente, som pt. er 0%, + tillæg af 0,7% pr. måned – og der sker rentetilskrivning efter princippet om rentes rente. Renteniveauet forventes at ligge på mellem ca. 8% og 28,5%, afhængig af antal måneder.

Hvis basisrenten stiger, hvilket det kan forventes i takt med inflationen, vil rentetillægget stige tilsvarende. Hvis basisrenten fx stiger til 0,5% vil rentetillægget blive 100% for en 100 måneders regulering, hvormed det vil få store økonomiske konsekvenser.

Det skal bemærkes, at told er ikke omfattet af ændringen, men alle øvrige indirekte skatter er. Derudover er det også uklart, hvordan efterangivelser indsendt før virkningstidspunktet, men hvor sagsbehandling først afsluttes bagefter, vil blive behandlet. Forventeligt vil der ikke ske rentetilskrivning, men Skattestyrelsens praksis kan vise noget andet.

Der vil blive indført en mulighed for fritagelse i særlige situationer, men det er Skattestyrelsen, der skal fastsætte retningslinjerne herfor, og udgangspunktet vil være et rentetillæg på positive efterangivelser.

 

Sådan sikrer du din virksomhed

Det er vores anbefaling, at din virksomhed hurtigst muligt igangsætter en revision af de generelle procedurer for håndtering af moms og afgifter samt ændrer jeres proces ift. håndtering af efterangivelser, så de ikke blot indarbejdes i de ordinære angivelser, ud fra en pragmatisk tilgang.

Derudover er det vigtigt at involvere de relevante stakeholders i organisationen, så der træffes rigtige beslutninger første gang og fejlraten derved minimeres mest muligt. Udestående sager med Skattestyrelsen bør fremskyndes og afsluttes hurtigst muligt.

 

Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive dig om, hvordan du skal sikre din virksomhed og udføre revision af jeres procedurer mv. med henblik på at optimere dem og sikre jer mod rentetilskrivning.

 

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk, Troels Bagger Hviid på tlf. 28 10 86 68 eller mail tbh@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk.

 

Peter Lunau Larsen

Advokat
Mobil: +45 51 15 85 15
pll@hulgaardadvokater.dk

Bettina Mikkelsen

Erhvervsjuridisk seniorrådgiver
Mobil: +45 42 13 42 44
bm@hulgaardadvokater.dk

Troels Bagger Hviid

Erhvervsjuridisk rådgiver / Cand.merc.jur.
Mobil: +45 28 10 86 68
tbh@hulgaardadvokater.dk

Har du fået afslag på ekstraordinær genoptagelse?

Blog

Har du fået afslag på ekstraordinær genoptagelse?

Som skatteadvokat får jeg i gennemsnit 1-2 henvendelser om ugen, hvor en skatteyder har fået afslag fra Skattestyrelsen på genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår.

Der er altså tale om, at skatteyderen efterfølgende ønsker at få ændret en tidligere skatteansættelse – fx på grund af et glemt fradrag eller ændring af en skønsmæssig ansættelse.

Det burde jo være ret ligetil at få ændret en gammel skatteansættelse, hvis skatteyderen efterfølgende kan dokumentere, at skatteansættelsen har været forkert. Men sådan er det desværre ikke. Det skyldes, at hvis man ikke anmoder om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde indkomstår efter det pågældende indkomstårs udløb, så springer fristen for en ordinær genoptagelse.

Det betyder altså, at en anmodning om genoptagelse for indkomståret 2018 skal være Skattestyrelsen i hænde senest den 1. maj 2022. Hvis denne frist overskrides, så ryger man ind i reglerne om ekstraordinær genoptagelse, hvor en række betingelser skal være opfyldt for at få genoptaget sin skatteansættelse.

 

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er bl.a.:

 For det første skal der foreligge ”særlige omstændigheder”. Dette begreb fortolkes desværre meget restriktivt af Skattestyrelsen og domstolene, hvorfor man kun meget sjældent kommer igennem med, at der foreligger sådanne ”særlige omstændigheder”. Hovedområdet for dette er ansvarspådragende fejl fra Skattestyrelsen side. Skatteyderen vil typisk gøre gældende, at der foreligger en fejl fra Skattestyrelsens side, idet skatteansættelsen er forkert. Det er imidlertid ikke nok, idet der skal være tale om en fejl i forhold til de oplysninger, som Skattestyrelsen var i besiddelse af på ansættelsestidspunktet. Hvis der eksempelvis er tale om et glemt fradrag, som Skattestyrelsen ikke var i besiddelse af på ansættelsestidspunktet, så vil der ikke være tale om fejl fra Skattestyrelsens side, at der ikke er givet fradrag i skatteansættelsen, da Skattestyrelsen jo netop ikke kendte til dette fradrag.

 For det andet skal skatteyderen have indsendt anmodningen om genoptagelse senest 6 måneder efter, at skatteyderen er kommet til kundskab om den urigtige skatteansættelse. Skattestyrelsen vil typisk gøre gældende, at fristen er sprunget 6 måneder efter, at den urigtige skatteansættelse er landet i skatteyderens skattemappe, hvorfor fristen i langt de fleste tilfælde anses for sprunget. Der er imidlertid tale om en fejlagtig fortolkning af bestemmelsen, da det afgørende er, hvornår skatteyderen subjektivt er kommet til kundskab om den urigtige skatteansættelse. Hvis skatteyderen således ikke har tjekket sin skattemappe fx pga. sygdom, stress eller andre forhold, så vil 6-måneders fristen først begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor skatteyderen reelt får kundskab til den forkerte skatteansættelse. Det efterlader dog ofte skatteyderen med bevismæssige problemer, idet Skattestyrelsen som nævnt oftest vil fastholde, at når skatteansættelsen er modtaget i skattemappen, så har skatteyderen også fået kundskab til den.

Det er desværre sådan, at Skattestyrelsen i langt de fleste tilfælde giver afslag på ekstraordinær genoptagelse på baggrund af manglende overholdelse af ovenstående to betingelser. Det kan ofte virke grænseoverskridende og krænkende for retsfølelsen for skatteyderen (og advokaten!), idet skatteyderen kan dokumentere, at den gamle skatteansættelse er forkert. Hvorfor kan jeg så ikke få den ændret?

 

Hulgaard Advokater har indgående kendskab til førelse af disse sager og kan derfor hjælpe dig med en vurdering af din sag og en påklage af dit afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvis vi vurderer, at sagen kan føres med et fornuftigt resultat for dig.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk.

 

Kolding, den 29. april 2022

Lars Lauge Nielsen

 

 

 

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk