Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Investorfradrag for private investorers investeringer i unoterede selskaber

Blog

 
Af Øjvind Hulgaard

Foretager du på egen hånd investeringer i unoterede aktier og anparter, kan de nye regler være interessante for dig. Nedenfor beskrives mulighederne i hovedtræk.

Det er desværre endnu engang lykkedes for Skatteministeriet at lave et regelsæt, der er unødigt kompliceret.

Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

  • Investeringerne foretages af dig som privatperson – ikke via et selskab.Investeringen sker ved kontant indskud enten ved stiftelsen eller ved en kapitalforhøjelse i et aktie- eller anpartsselskab (A/S, ApS eller IVS).
  • Investeringen sker i et selskab, som befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Med opstart menes, at selskabets første salg ligger inden for de seneste 7 år. Vækstfase betyder, at selskabet har brug for et kapitalindskud, der er større end 50% af den gennemsnitlige årsomsætning de seneste 5 år beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt produktmarked eller geografisk marked. Er første kommercielle salg sket for mere end 7 år siden, skal der altså være udarbejdet en forretningsplan.
  • Investor eller dennes nærtstående må ikke være eller have været medejer i selskabet i forvejen eller have overdraget aktiver til selskabet.
  • Revisor skal forud for erhvervelsen af kapitalandelene afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne for investorfradrag. Denne erklæring skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalforhøjelsen og må ikke være ældre end 2 uger. Se nærmere nedenfor.
  • Investor skal give selskabet meddelelse om, at investor foretager investorfradrag, hvorefter selskabet skal sørge for at foretage indberetning til SKAT.

Er betingelserne for fradrag opfyldt udgør skattefradraget et beløb på 59% af indskuddet.
Indskuddet må højst udgøre kr. 400.000 i årene 2019 – 2022 og derefter kr. 800.000. Investorfradraget er et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på ca. 27%. Fradragets værdi udgør dermed ca. 15% af investeringen. Af en investering på kr. 400.000 fås ca. kr. 60.000 tilbage i skat.

Der sker som udgangspunkt ikke genbeskatning, når kapitalandelene sælges, medmindre kapitalandelene sælges inden 3 år efter erhvervelsen.

Omkostningerne til udarbejdelse af revisorerklæringen kan afholdes enten af selskabet eller af investor. Omkostningen er ikke fradragsberettiget og kan heller ikke tillægges kapitalandelenes anskaffelsessum.

Det foreslås, at en godkendt revisor forud for gennemførelse af kapitalindskud, som kan danne grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, skal afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne i § 3, og at den i § 4 omtalte grænse ikke vil blive overskredet ved kapitalindskuddets gennemførelse. Erklæringen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalindskuddet og må ikke være afgivet mere end 2 uger før afholdelsen af den generalforsamling, hvor kapitalindskuddet vedtages.

Det foreslåede krav om forudgående afgivelse af revisorerklæring vedrørende overholdelsen af kravene til målselskaber § 3 og beløbsgrænsen i § 4 skaber for de individuelle investorer sikkerhed for, at en påtænkt investering vil kunne foretages (med investorfradrag).

Det er således ved forslaget forudsat, at de kan lægge revisorerklæringens indhold til grund, og private investorer vil derfor også kunne opnå investorfradrag, når der er afgivet en bekræftende revisorerklæring, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at revisor har begået fejl. Det vil dog forudsætte, at investor ikke er i ond tro, jf. den almindelige retsgrundsætning herom. Erklæringen vil desuden kunne inddrages ved skattemyndighedernes efterfølgende kontrol.

Hvis du vil vide mere om investerfradrag, er du velkommen til at kontakte Øjvind Hulgaard på tlf. 38 40 42 44 / 38 40 42 45 eller hu@hulgaardadvokater.dk.

Vandselskaberne fik medhold i Højesteret

Blog

Af Lida Hulgaard:

I sine 2 domme om vandselskaber i Hjørring og Hvidovre af 16. januar 2018 tiltrådte Østre Landsret SKATs krav om skat hos vandselskaberne, begrundet i SKATS værdiansættelse af selskabernes afskrivningsberettigede aktiver. Disse domme er omtalt på denne hjemmeside i et indlæg af 19. januar 2018. Højesteret har ved domme fra november 2018 ændret disse afgørelser.

Sagerne drejede sig om værdiansættelse af vandselskabernes ledningsnet og produktionsanlæg ved skattepligtens indtrædelse i forbindelse med de kommunale vandselskabers omdannelse til aktieselskaber. Overdragelsen var omfattet af ligningslovens § 2 om anvendelse af priser svarende til, hvad der ville være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Der var flere værdiansættelsesmetoder at vurdere efter. Vandselskaberne havde efter vejledning fra Forsyningssekretariatet i sin åbningsbalance værdiansat driftsaktiverne efter gennemsnittet af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi, den såkaldte POLKA-værdi. SKAT derimod værdiansatte aktiverne på grundlag af DCF-modellen (”discounted cash flow”), dog i tillempet form under hensyn til, at vandselskaberne fortsat skal drives efter ”hvile-i sig selv”-princippet.

Der var under sagernes behandling udmeldt syn- og skøn. Skønsmanden havde generelt udtalt, at der især som følge af ”hvile-i-sig-selv”-princippet ikke er et marked for handel med vandforsyningsselskaber eller sådanne virksomheders aktiver, og at der ikke sker transaktioner mellem uafhængige parter, der gør det muligt at konstatere, hvad disse selskaber og deres aktiver sælges for i almindelig fri handel. Skønsmanden afviste DCF-modellen som egnet til at fastsætte handelsværdien, fordi der i vandsektoren ikke skabes et frit ”cash flow”.

Højesteret tilsluttede sig skønsmandens bemærkninger. Det afgørende for værdiansættelsen må være, ”hvilken værdi aktiverne må skønnes at have haft for vandselskabet”. Herefter tilsluttede Højesteret sig, at POLKA-værdierne må antages at være et rimeligt udtryk for, hvorledes ledningsnettets og produktionsanlæggets værdi efter ligningslovens § 2 bør fastsættes.

Da Højesteret ikke havde fornødent grundlag for at fastslå, hvad POLKA-værdien ville udgøre ved overdragelserne i de 2 konkrete sager, blev sagerne hjemvist til SKAT med henblik på fastsættelsen af disse værdier.

Dommene i Højesteret blev afsagt af 7 enige dommere.

Dommene er en reminder – både til lovgivningsmagten og til Skatteministeriet.

I relation til værdiansættelsesspørgsmål i skattelove er lovgiverne normalt alt for til-bageholdende med at indsætte regler herom. Værdiansættelsen overlades uden nærmere stillingtagen til ”det skattemæssige skøn”, hvilket i praksis giver SKAT adgang til både at fastsætte principperne for vurderingen og den konkrete vurdering. Grundlaget her er ligningslovens § 2 om markedsværdier, men det er jo et meningsløst vurderingsgrundlag for aktiver, der ikke omsættes på et frit marked.

Højesteret udtaler lakonisk i præmisserne: ”Forarbejderne til ligningslovens § 2 indeholder ikke anvisning på, hvordan handelsværdien af overdragne aktiver nærmere skal fastsættes i en situation som den foreliggende. I den vandsektorlovgivning, som blev vedtaget i 2009, er der heller ikke taget nærmere stilling hertil.” Denne bemærkning kan tolkes som generel kritik, som lovgiverne bør tage til sig.

At der er tale om uhensigtsmæssig lovgivning er åbenbart. Det har aldrig været meningen, at disse hvile-i-sig-selv selskaber skulle betale skat, men man har ikke ved lov villet gøre dem skattefri. Skattefrihed bliver efter dommene den praktiske hovedregel. Det ville have været hensigtsmæssigt med en udtrykkelig politisk stillingtagen til skattepligtspørgsmålet inden indførelsen af generel skattepligt for de kommunale vandselskaber som følge af selskabsretlige ændringer i kølvandet på nogle miljømæssige hensyn.

Spørgsmålet synes under behandlingen i Folketinget at være kommet ud af syne med den konsekvens, at det må afgøres ved dom. Det er ikke hensigtsmæssigt, at spørgsmål som dette må afklares af domstolene ved en dyr, principiel retssag og mange års økonomisk usikkerhed for vandselskaberne og deres kunder.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på tlf. 38 40 42 08 eller lh@hulgaardadvokater.dk.

Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde

Blog

Af Lida Hulgaard:

Som led i Vækstplan DK fra 2013 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der i maj 2015 fremlagde et forslag om lempelse af skattereglerne ved overdragelse af selskaber til fonde. Modellen blev kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt attraktiv.

Der blev derfor nedsat en ny arbejdsgruppe med eksterne medlemmer, som her i juli 2018 har fremlagt en rapport om Beskatning ved Overdragelse af Erhvervsvirksomheder til Erhvervsdrivende Fonde. Ud over 6 medlemmer fra ministerierne havde denne arbejdsgruppe 5 eksterne medlemmer og jura-professor Rasmus Feldthusen var formand.

Arbejdsgruppen kommer ikke med lovforslag, men alene med nogle tanker om en ny model, som til efteråret skal drøftes politisk. Alle medlemmerne ser ud til at være meget positive over for de foreslåede lempelser af beskatningen og med den interesse, der har været for spørgsmålet, kan vi nok allerede nu begynde at overveje overdragelse til en almennyttig fond som en mulig generationsskifteløsning. Den nærmere udformning må dog afvente den lov, som senere vedtages.

Den model, som foreslås, er en avanceskat på aktierne på pt. 22% ved overdragelsen til fonden; en skat, der pålægges fonden. Denne såkaldte stifterskat henstår uden tidsbegrænsning og tilskrives en rente på 1% over Nationalbankens Diskonto, dog min. 1% pr. år. Skatten skal først betales hen ad vejen, hvis aktierne sælges, eller der udbetales udbytte fra selskabet. I så fald afbetales 22% af avancen eller udbyttet til afdrag på stifterskatten, indtil stifterskat og renter heraf er betalt.

Almennyttige fonde kan fradrage deres uddelinger i fondens skattepligtige indkomst. Udbytte fra et selskab til sin ejerfond er ikke skattepligtigt i fonden. Dog anses fondens uddelinger i første række for at være betalt af det skattefrie udbytte.

Denne prioriteringsregel foreslås justeret: ”Justeringen skal sikre, at fonde med almennyttige uddelingsformål kan foretage afdragene på stifterskatten ved fuldt ud at anvende de oppebårne avancer/udbytter til uddelinger eller hensættelser til senere uddelinger.” Det bliver spændende at se, hvorledes dette forslag nærmere skal forstås.

Kun selskaber med aktive virksomheder kan omdannes til fonde. Selskabet må ikke være en pengetank ved overdragelsen og heller ikke i de første 5 år herefter. I så fald forfalder stifterskatten til betaling.

Mindst 25% af aktierne i selskabet skal overdrages, og fonden skal have mere end 50% af stemmerettighederne. Overdragelsen kan ske i levende live som gave eller ved død. Der står intet om overdragelse som delvis gave/arv og delvist mod vederlag – det forudsættes i beskrivelsen, at 100% af de værdier, som overgår til fonden, er gave eller arv.

Der betales hverken avanceskat eller bo-/gaveafgift i forbindelse med overdragelsen.

Fonden skal have som sit vedtægtsbestemte formål at eje og drive den overdragne virksomhed. Med hensyn til uddelingsformål, må fonden ikke uddele sine midler til stifterens familie. Fonden må altså ikke have familieformål, men ”..kan have uddelingsformål til fx almennyttige eller almenvelgørende formål”.

Det er en del af fondsbegrebet, at fonde skal have et formål. Visse formål er imidlertid hverken familieformål eller almennyttige formål, fx fonde med politiske formål og fonde, der støtter medarbejdere i en bestemt virksomhed eller medlemmer af en bestemt forening. Arbejdsgruppen forholder sig ikke til fonde med sådanne formål.

 

Den 28. december 2018 oplyses i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet, at der er indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Det Radikal Venstre om at indføre de beskrevne nye regler om skattefri overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde.

Arbejdet med at udmønte aftalen i et lovforslag vil nu blive sat i gang med henblik på vedtagelse i løbet af 2019.

Folketinget og retssikkerhed for vandselskaber og deres kunder

Af Lida Hulgaard:

I sin dom af 16. januar 2018 har Østre Landsret taget stilling til handelsværdien af aktiver, der ikke har noget marked og som ikke købes og sælges. Det er en umulig opgave. Parterne, SKAT og dommerne er prisgivet ringe lovgivning.

I 2009 lovgav Folketinget om vandselskabernes tvungne overgang til kapitalselskaber. Formålet med lovgivningen var især at skabe større konkurrence og ensartethed i priserne for vand, dvs. effektivisere forsyningsvirksomhederne til gavn for forbrugerne.

I lovbemærkningerne hedder det om de økonomiske konsekvenser: ”Det forventes ikke, at selskaberne i vandsektoren giver et skattemæssigt overskud på hverken kort eller mellemlangt sigt som følge af forslaget om skattepligt. Dermed forventes den foreslåede skattepligt for selskaberne ikke at lede til nogen umiddelbar provenuvirkning. Det skyldes, at selskaberne har store afskrivninger umiddelbart efter skattepligtens indtræden som følge af åbningsbalancerne.” Dette standpunkt – at der ikke forventes skattemæssigt overskud – blev gentaget af miljøministeren i et møde d. 14. januar 2009.

Et stort antal vandselskaber er nu blevet omdannet til kapitalselskaber. 273 af dem har klaget til Landsskatteretten over SKATs skønsmæssige nedsættelse af værdien af selskabernes afskrivningsberettigede aktiver i åbningsbalancerne. 2 sager er udtaget som pilotsager, der d. 16. januar 2018 har fundet deres foreløbige afgørelse ved Østre Landsret.

Hvidovre Vand A/S er en af disse pilotsager. Selskabet opgjorde ved overgangen til skattepligt den samlede værdi af sit distributionsnet til 203 mio. kr. Denne værdiansættelse blev nedsat af SKAT til 45 mio. kr. med den virkning, at den skattepligtige indkomst blev forhøjet med o. 39 mio. kr., svarende til ca. 10 mio. kr. i merskat det første år.

I lovbemærkningerne nævnes det, at det er nødvendigt at inddrage afskrivninger på bygninger og driftsmidler for at få et retvisende billede af selskabernes effektivitet. Det var vigtigt, at principperne for opgørelse af værdier og aktivernes levetider fastsættes ensartet og i øvrigt bliver identificeret og synliggjort. Miljøministeren fastsætter regler om opgørelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance og om fastlæggelse af levetider for individuelle typer af aktiver. I samarbejde med branchen og Kommunernes Landsforening skulle udarbejdes et bilag, omfattende de relevante komponenter med fastsættelse af enhedspris og levetid for hver komponent til brug for fastsættelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance.

Under lovens forberedelse i Folketinget stillede folketingsudvalget, inspireret af DANVA, følgende spørgsmål: ”Kan selskaberne anvende nedskrevne genanskaffelsesværdier som skattemæssige indgangsværdier?

Skatteministeren svarede kort, at hovedreglen er, at aktiverne skal sættes til handelsværdien på overgangstidspunktet, jf. selskabsskattelovens §§ 5B-5D. ”Som det fremgår, kan forsyningerne ikke anvende nedskrevne genanskaffelsespriser som sådan, som indgangsværdier. Det vil kræve, at det kan dokumenteres, at det således opgjorte beløb svarer til aktivets handelsværdi.”

Aktivets handelsværdi er en målestok, der er egnet for aktiver med en salgsværdi. Der findes imidlertid intet marked for handel med vandforsyningsselskaber eller deres aktiver, fordi vandselskaberne er regulerede virksomheder, der skal følge ”hvile-i-sig-selv” princippet – et eventuelt overskud fra driften skal anvendes til selskabets forsyningsaktiviteter eller til nedsættelse af forbrugerpriserne, og der kan ikke udbetales udbytte til aktionærerne. Den af Østre Landsret udpegede skønsmand udtalte da også under sagen, at hverken virksomheden eller aktiverne har en handelsværdi, fordi forretningen ifølge lovgivningen skal hvile i sig selv. Han mente ikke, at en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel som den DCF-model, som SKAT har brugt, kunne anvendes. I stedet ville han benytte en omkostningsbaseret metode, hvor der lægges vægt på genanskaffelsespriser. Hans værdiskøn lå på o. 200 mio. kr., dvs. tæt på vandselskabernes.

Disse forhold blev der ikke taget stilling til, hverken i skatteministerens korte svar til Folketingsudvalget eller i øvrigt under Folketinget behandling af loven.

I sådan en situation, hvor der skal fastslås en handelsværdi for noget, som ikke er omsat og som heller ikke kan omsættes på et marked, er både SKAT, vandselskaber og dommere på ”herrens mark”. Uanset hvor mange kloge hoveder, der sættes i gang med at vurdere en handelsværdi, kan man ikke nå til noget entydigt eller kontrollerbart resultat.

Derfor er det nødvendigt med en lovregulering.

Det fremgår ikke af lovforberedelsen, hvorfor der ikke blev indført lignende bestemmelser som for elselskaber, da de blev gjort skattepligtige i 2000, jf. selskabsskattelovens § 35 O. Her er det udtrykkeligt bestemt, at elselskaberne blandt andet har mulighed for at foretage afskrivninger på eksisterende driftsmidler på grundlag af genanskaffelsesværdien, korrigeret for restlevetid og for inflation og prisstigninger. Selvom der ikke i loven er tilsvarende bestemmelser for vandselskaber, var det vel nærliggende at bruge samme principper.

En arbejdsgruppe har udarbejdet et pris- og levetidskatalog (POLKA) indeholdende standardpriser og standardlevetider for vandselskabernes anlægsaktiver, og Forsyningssekretariatet har offentliggjort ”Vejledning til udarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalance” af 17. februar 2010 med oplysninger om, hvorledes et vandselskab udarbejder den reguleringsmæssige åbningsbalance, hovedsageligt på baggrund af pris- og levetidskatalogets værdier (POLKA-værdier). Det er under sagen oplyst, at POLKA-værdien er gennemsnittet af en nedskreven genanskaffelsesværdi og en ned-skreven estimeret anskaffelsesværdi for et anlægsaktiv.

SKAT godkendte til at begynde med disse POLKA-værdier som driftsmidlernes handelsværdi og dermed som afskrivningsgrundlag. Senere kom SKAT på andre tanker. Vandselskabernes selvangivelser blev tilsidesat, og værdien blev ansat efter den DCF-model, der ofte benyttes ved overdragelse af private erhvervsvirksomheder. Østre Landsret godkendte denne model, uanset at skønsmanden som nævnt afviste den.

Når SKAT tilsidesætter en selvangivelse og sætter sit eget skøn i stedet, godkendes det sædvanligvis af domstolene, medmindre skønnet er sket på forkert eller mangelfuldt grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. I en sag som den foreliggende kan ingen afgøre, hvad vurderingsgrundlaget bør være, eller hvad der er rimeligt eller urimeligt. I sådanne tilfælde af mangel på bevis afhænger sagens udfald af, hvem der har bevisbyrden, og det var ifølge dommen skatteyder. En af de 5 dommere (der alle var jurister) ville dog hjemvise sagen, fordi han fandt SKATs skøn udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag.

Folketinget prisgiver altså skatteyderne, her i første række vandselskaberne, i anden række vandforbrugerne. Borgerne kommer til at betale højere vandafgifter, fordi de også skal betale skatterne af den del af afgifterne, der reinvesteres.

Folketinget giver på denne måde via SKATs skønsbeføjelse carte blanche til at op-kræve skatter af en ikke kendt størrelsesorden hos vandselskaber og -forbrugere. Millioner eller milliarder? Tilsigtet eller ikke? Vi ved det ikke.

Årsagen er uvidenhed eller lovsjusk i Folketinget. Folketinget bør overveje, om tinget virkelig kan være den lovkvalitet bekendt.

Lida Hulgaard

Advokat (H)
Tel.dir.: +45 38 40 42 08
Mobil: +45 20 31 30 29
lh@hulgaardadvokater.dk

Lad os tage en snak

Vi svarer gerne på dine spørgsmål, når det passer dig. Ring til os på tlf. 38 40 42 00

Vil du undgå at blive trynet af SKAT?

Blog

Af Lars Lauge Nielsen:

Når man som skatteyder sætter sig op mod SKAT og klager over en indkomstforhøjelse, ender det oftest med, at SKAT får ret.

Den gennemsnitlige medholdsprocent for skatteyderne ved domstolene er kun på ca. 15% og ved Landsskatteretten ca. 30%.

Hulgaard Advokater sætter nu fokus på denne problematik – hvorfor taber skatteyderne så mange skattesager? Eller med andre ord; hvorfor vinder SKAT næsten altid?

Hulgaard Advokater har siden 1995 ført sager mod SKAT – og vores medholdsprocent er væsentligt højere end gennemsnittet.

Eksempelvis har advokat Lars Lauge Nielsen ført sager ved Landsskatteretten og domstolene gennem en årrække med en gennemsnitlig medholdsprocent ved Landsskatteretten på 85% og ved domstolene på 75% (målt over en 10 årig periode).

 

Sagen skal vindes i Landsskatteretten/Skatteankenævnet

Først og fremmest skal sagen vindes i Landsskatteretten/Skatteankenævnet – altså inden sagen ender ved domstolene.

Sandsynligheden for at vinde sagen i Landsskatteretten/Skatteankenævnet frem for domstolene er statistisk set mere end dobbelt så høj – ligesom omkostningerne i Landsskatteretten/Skatteankenævnet tilsvarende er langt lavere end ved domstolene. Det skyldes primært, at modstanderen i Landsskatteretten/Skatteankenævnet normalt ”bare” er SKAT, mens modstanderen ved domstolene er statens advokat, Kammeradvokaten, der kæmper til sidste blodsdråbe.

 

Dokumentation

Vi har fokus på dokumentation, dokumentation og dokumentation. Det nytter ikke noget at have ret, hvis man ikke kan bevise det. Det er vores erfaring, at en sag oftest vindes på at fremskaffe dokumentation for ens påstand.

 

Sagen skal skæres til

Hvis en skattesag består af tre forhold, hvor kun det ene  kan forventes vundet, mens vinderchancerne for de 2 resterende forhold er marginale – så bør sagen normalt skæres til, således at kun det ene forhold påklages. Hermed kan fokus rettes mod det forhold, hvor vinderchancen er realistisk, og man undgår at tabe alle tre forhold.

 

En god dialog

I Landsskatteretten/Skatteankenævnet afgøres sagen af Landsskatterettens/Skatteankenævnets medlemmer efter en indstilling fra en sagsbehandler. Det er af afgørende vigtighed, at der opnås en fornuftig dialog med sagsbehandleren, baseret på gensidig tillid og respekt. Hvis der opnås en positiv indstilling fra sagsbehandleren, vil det oftest ende med, at skatteyderen vinder sagen. På grund af vores erfaring kender vi som oftest sagsbehandleren – hvilket altid er en god begyndelse.

 

Vurdering af din skattesag uden beregning

Vi tilbyder at gennemgå din skattesag uden beregning.

Hvis vi anbefaler at gå videre med sagen, aftaler vi på forhånd en fast pris. Hvis sagen vedrører en privatperson, vil du være berettiget til at få refunderet 100% af vores honorar, hvis sagen vindes, og 50% hvis sagen tabes.

Hvis du ønsker en vurdering af din skattesag – uden beregning – så kontakt advokat Lars Lauge Nielsen  på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk.