Fonde – hvad er en fond?

I dansk ret anerkendes fonde som selvstændige juridiske personer, forudsat at fonden har egen formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, en vedtægt (også kaldet en fundats), et formål og en selvstændig ledelse i form af en bestyrelse.

Fonde er ikke selskaber, fordi selskabsandelene ikke ejes af andre fysiske eller juridiske personer. Fonde er heller ikke foreninger, fordi de ikke har medlemmer eller andelshavere.

Anerkendelsen af fonde som juridiske personer har en lang retstradition i Danmark. I 1980’erne blev fondes virksomhed reguleret ved 2 love:

• Lov om fonde og visse foreninger, LBK nr. 2020 af 11/12/2020, der regulerer forholdene for såkaldte almindelige fonde.
• Lov om erhvervsdrivende fonde, LBK nr. 984 af 20/09/2019, der regulerer forholdene for såkaldte erhvervsfonde.

Ikke alle fonde er omfattet af reglerne i disse love, og for dem gælder fortsat den retstradition, der tidligere gjaldt for alle fonde.

Da fonde hverken har ejere eller medlemmer, har offentlige myndigheder til opgave at kontrollere dem. Civilstyrelsen under justitsministeriet er fondsmyndighed for almindelige fonde, og Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for erhvervsdrivende fonde. Civilstyrelsen skal tiltræde ændringer af vedtægtsbestemmelser om formål og uddeling i almindelige fonde og Erhvervsstyrelsen tilsvarende i erhvervsdrivende fonde. Bestyrelsen kan kun med fondsmyndighedens samtykke foretage ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes.

Samtidig med vedtagelsen af fondslovene indførtes en særlig fondsbeskatningslov, LBK nr. 700 af 20/04/2021, der omfatter de fonde, der er omfattet af en af de 2 fondslove.

Det angelsaksiske begreb ”trust” er ikke anerkendt som en selvstændig juridisk person i dansk ret. En trust kan kun sidestilles med en fond, hvis den opfylder kravene til en fond efter danske regler.

Særligt om vedtægterne

Vedtægterne (fundatsen) er fondens grundlov. De udarbejdes samtidig med stiftelsen, og stifteren har vid adgang til her at bestemme vilkårene for fondens virke, herunder uddeling af legater, forvaltning mv. Det er herefter fondsmyndighedens opgave at påse, at bestyrelsen ikke krænker vedtægternes bestemmelser. Senere ændringer i vedtægten kræver altid fondsmyndighedens godkendelse. Hverken stifteren eller bestyrelsen kan selv ændre vedtægtsbestemmelser, men kan anmode fondsmyndigheden om at godkende ønskede ændringer.

En fond kan stiftes i stifterens levende live eller af et dødsbo i overensstemmelse med afdødes testamente. En fond kan også stiftes af et selskab eller af en anden fond.

Den vigtigste bestemmelse i vedtægterne er formålsbestemmelsen, dvs. den bestemmelse, der beskriver, hvad fondens formue og dens afkast kan støtte. Det er vigtigt, at formålsbestemmelsen formuleres både i overensstemmelse med stifterens aktuelle ønsker og tillige med tilstrækkelig fleksibilitet til at rumme den fremtidige udvikling.

For så vidt angår ændring af formålsbestemmelser er myndighederne tilbageholdende med at godkende ændringer, dels af respekt for stifterens vilje og intentioner, dels fordi der ikke bør ske indskrænkning i aktuelle rettigheder eller berettigede forvent-ninger om ydelser fra fonden.

I vedtægterne beskrives fondens kapitalgrundlag og kapitalens placering. Er der ikke bestemt andet, gælder for almindelige fonde anbringelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 1525 af 28/10/2020, der går ud på at sikre, at disse fondes midler anbringes forsvarligt og bedst muligt. For erhvervsfonde gælder ikke en tilsvarende regulering. Fondens midler kan altid forblive anbragt i den form, i hvilken de er skænket eller udlagt på skifte af et dødsbo.

Ved stiftelsen udpeges en bestyrelse på normalt mindst 3 medlemmer. Vedtægterne beskriver den fremtidige sammensætning af bestyrelsen.

Detaljerede administrationsregler behøver ikke at fremgå af vedtægterne, men kan bestemmes i en forretningsorden, som bestyrelsen senere selv vil kunne ændre.

Familiefonde

De såkaldte familiefonde har som helt eller delvist formål at uddele legater mv. til medlemmer af en bestemt familie. Det kan være børn og andre livsarvinger, eller det kan være fjernere slægtninge, f.eks. fordi stifteren ikke efterlader sig livsarvinger. Stifteren er frit stillet til at afgrænse modtagekredsen, dog kan en fortrinsret ikke række videre end til personer, der lever på stiftelsestidspunktet, og til én ufødt generation (se eksempelvis § 28 i Lov om erhvervsdrivende fonde).

Såvel almindelige som erhvervsdrivende fonde kan have til formål at støtte medlemmer af en bestemt familie.

Familiefonde belastes af særlige skatteregler.

Ved stiftelsen pålægges familiefonden en gaveafgift på 20 % af det indskudte beløb. Senere gaver fra stifteren eller andre er indkomstskattepligtige i familiefonden.

Arv til en familiefond pålægges både boafgift og tillægsboafgift, dvs. en samlet skattebyrde på 36,25 % af det beløb, der indskydes af dødsboet i familiefonden.

Legater fra familiefonde beskattes som personlig indkomst hos legatmodtagerne, se nærmere under punkt 8 nedenfor. Det bemærkes, at der i maj 2017 er vedtaget et lovforslag om, at kun 80 % af legatet fremover vil være skattepligtig ved uddelinger til ikke-almennyttige formål.

Det var tidligere en generationsskiftemodel at overdrage virksomheden til en familiefond, således at virksomheden efter ejerens død blev holdt samlet under en kvalificeret ledelse, mens arvingerne alene modtog løbende uddelinger fra fonden. Dette vil kun undtagelsesvis være en attraktiv mulighed i dag på grund af de skattemæssige konsekvenser, fordi fonde ikke kan succedere i ejers avanceskat ved afståelse af virksomhed, ejendomme og aktier, se nedenfor under punkt 7.

Hvis et moderselskab stifter en fond ved overdragelse af aktierne i datterselskabet til fonden, vil der være risiko for beskatning af aktionærerne i moderselskabet. Derfor skal vi opfordre til, at sådan model kun bruges efter kyndig rådgivning.

Fonde, der støtter almenvelgørende og almennyttige formål

Almenvelgørende fonde uddeler midler til afhjælpning af nød og fattigdom, dvs. til humanitære og sociale formål, mens almennyttige formål rummer en lang række formål, som antages at være i almenhedens interesse, fra forskning og naturbeskyt-telse over kunst, musik og kultur til sport, uddannelse etc. Der skal være tale om en bred kreds af mulige støttemodtagere, for at fonden anses for almennyttig.

Også sådanne fonde kan være almindelige fonde eller erhvervsfonde.

Afgrænsningen af det almennyttige over for fonde med andre formål har især skattemæssig betydning:

Ved indskud i almennyttige fonde betales ingen afgift, medmindre gaven er bestemt til uddeling, eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling (fondsbeskatningslovens § 3 stk. 6). Gives en gave således til grundkapitalen, der principielt ikke kan uddeles, er gaven skattefri. Det gælder både ved stiftelsen og senere.

Uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i Danmark og udlandet kan fradrages i fondens skattepligtige indkomst, og der kan med fradrag foretages hensættelser til opfyldelse af sådanne formål i senere år.

Ved arv kan SKAT bevillige fritagelse for bo- og tillægsboafgift for arv til fonde med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål. Er arvingen i forvejen godkendt til at modtage bidrag efter ligningslovens §§ 8 A eller ligningslovens §§ 12, kræves ingen yderligere godkendelse.

Særligt om erhvervsdrivende fonde

En fond er erhvervsdrivende, hvis den handler med varer og tjenesteydelser, driver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller har den bestemmende indflydelse i et selskab, jf. selskabslovens § 7.

Omfanget af virksomheden er uden betydning, dog anses fonden ikke for erhvervsdrivende, hvis virksomheden er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens formue.

En erhvervsdrivende fond skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr.

Erhvervsdrivende fonde og deres vedtægter mv. registreres i Erhvervsstyrelsen efter lignende regler som selskaber.

Erhvervsdrivende fonde kan som udgangspunkt drive deres virksomhed efter forretningsmæssige principper uden fondsmyndighedens indblanding. Dog kræves fonds-myndighedens samtykke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne eksistere (§ 61).

Mens aktiverne i almindelige fonde principielt er opdelt i kapitalaktiver, der er bundne, og uddelingsaktiver, der skal uddeles eller henlægges til senere uddeling, se fondslovens §§ 9 og 29, eksisterer en sådan sondring ikke i erhvervsdrivende fonde.

Særligt om stiftelse af fonde og stifterens stilling

Aktiver og egenkapital i en fond skal stå i rimeligt forhold til fondens formål. Ved stiftelsen af en almindelig fond skal fonden have aktiver på mindst 1 mio. kr. Fonds-myndigheden kan dog dispensere fra dette kapitalkrav.

Stifteren, dennes ægtefælle eller deres forældre, børn eller søskende kan ikke udgøre bestyrelsens flertal. Den samme begrænsning gælder for en hovedaktionær i et selskab, hvis det er selskabet, som har stiftet fonden.

Disse regler skal sikre, at fonden har en selvstændig ledelse, dvs. en ledelse, der er uafhængig, især af stifteren. Tidligere gjaldt et krav om, at blot et af bestyrelsens medlemmer skulle være uafhængig. De skærpede krav gælder ikke for bestyrelser i fonde, der er oprettet før fondslovenes indførelse i 1984.

Det er et krav, at vedtægterne indeholder en bestemmelse om, at fondens formue ikke under nogen omstændigheder kan udbetales til stifteren eller hans ægtefælle eller deres mindreårige børn under 18 år.

Hverken stiftere, bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere eller revisorer kan modtage andet end et sædvanligt arbejdsvederlag for deres virke for fonden. Det samme gælder for de pågældendes mindreårige børn, ægtefæller og samlevende. Sådanne personer kan ikke modtage uddelinger, heller ikke fra familiefonde. Hvis en i øvrigt uddelingsberettiget person sidder i bestyrelsen, kan hverken han, hans partner eller hans mindreårige børn modtage legater fra fonden.

Fonde kan ikke overtage aktiver med skattemæssig succession

Salg eller anden afståelse af et aktiv udløser avanceskat hos overdrageren, der på dette tidspunkt beskattes af den skattemæssige gevinst, der konstateres ved over-dragelsen. Gevinsten opgøres som forskellen imellem en anskaffelsessum og en afståelsessum. Ved arv og gave ansættes afståelsessummen til aktivets skønnede handelsværdi.

Ved skattemæssig succession forstås den adgang, som parterne har ved arv og gave til at bestemme, at overdragelsen af et aktiv ikke skal udløse beskatning af gevinsten på det overdragne aktiv på dette tidspunkt. Erhververen overtager i så fald forpligtelsen til at betale avanceskatten, når aktivet til sin tid afstås, dvs. ikke kun skat af gevinsten i erhververens ejertid, men også skat af den gevinst, som er optjent i overdragers ejertid. Succession er altså en udsættelse af betaling af avanceskat, og denne udsættelse kan efter omstændighederne strække sig langt ud i fremtiden.

Skattemæssigt sidestilles overdragelse som arv og gave med salg og udløser dermed som udgangspunkt avanceskat hos overdrageren. Da overdrageren imidlertid normalt ikke modtager en købesum, er overdragelsen illikvid, og navnlig den omstændighed har gjort det nødvendigt med en modifikation for at undgå, at den ofte betydelige skattebyrde vil bremse eller umuliggøre generationsskifte, også i situationer, hvor det er nødvendigt eller ønskværdigt.

I 1998 blev skattemæssig succession for fonde afskaffet. Fonde har ikke siden kunnet overtage aktiver fra en giver eller en testator, uden at giver eller dødsbo blev beskattet af gevinsten ved overdragelsen. Dette har bremset anvendelsen af fonde som generationsskiftemode, hvilket gælder såvel for almindelige fonde som for erhvervsfonde.

Afskaffelsen af skattemæssig succession for fonde har givet anledning til politiske diskussioner, især fordi overdragelse af en virksomhed til en dansk erhvervsfond kan være mere ønskværdigt end salg af virksomheden til en kapitalfond, som kan være eneste praktiske alternativ. Den 1. januar 2021 trådte der nye regler i kraft, som under en række betingelser gør, at man kan overdrage en erhvervsvirksomhed til en fond.

Skattepligt af uddelinger og legater

Som udgangspunkt er legatmodtager skattepligtig af legater og uddelinger fra en fond, hvad enten fonden har hjemsted i Danmark eller udlandet. Opmærksomheden henledes dog på, at der i maj 2017 er vedtaget et lovforslag om, at kun 80 % af ud-delingen til ikke almennyttige formål er skattepligtig. Det modsvares af, at fonde fremover ikke har fradragsret for sådanne uddelinger.

Der findes enkelte modifikationer til denne hovedregel.

Nobelprisen og uansøgte legater fra internationale organisationer, hvor Danmark deltager eller er medlem, er skattefri, hvis de udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Det samme gælder generelt for hæderspriser, der udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester (ligningslovens § 7 nr. 19).

Legater til studierejser i udlandet medregnes ikke til indkomsten, i det omfang de medgår til dækning af omkostninger til rejser, kost og logi og småfornødenheder på studiestedet, samt til undervisning, herunder betaling for kurser i studiestedets sprog. Hvis legatet anvendes til dækning af udgifter til videnskabeligt arbejde, herunder ph.d.-studerendes studier, gælder det samme. (Ligningslovens § 7K).

Studerende fra udviklingslande kan i et vist omfang modtage legater skattefrit. (Ligningslovens § 7K).

Mens disse specielle legater er helt skattefri, gælder generelt en lempelig beskatning af engangslegater, som udelukkende er en anerkendelse af modtagerens fortjenester. De første 25.000 kr. er skattefri, og af resten medregnes kun 85 % i den personlige indkomst. (Ligningslovens § 70).

Hvis legatmodtageren ikke er en fysisk person, der er skattepligtig til Danmark, vil beskatningen afhænge af modtagerens skatteforhold. Legater er B-indkomst, og der skal ikke indeholdes kildeskat af legater, der udbetales til udenlandske modtagere. Tilfalder legatet f.eks. et museum, en sportsforening eller en velgørende institution i Danmark, vil legatet kunne være skattefrit, hvis disse modtagere kun beskattes af deres erhvervsindtægter, se selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Hvis modtageren beskattes efter fondsbeskatningslovens regler, er gavebeløb, der skal tillægges grundkapitalen, skattefri, medmindre der er tale om familiefonde (fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6). Familiefonde er afgiftspligtige eller indkomst-skattepligtige, se ovenfor under Familiefonde.

Kontakt

Du er også velkommen til at kontakte advokat Øjvind Hulgaard på tlf. 38 40 42 45 eller hu@hulgaardadvokater.dk, hvis du vil vide mere om fonde eller har spørgsmål hertil.