Start af virksomhed

Start af egen virksomhed begynder oftest med stiftelsen af et iværksætter-, anparts- eller aktieselskab (forkortet IVS, ApS og A/S). Den væsentligste forskel mellem disse selskabsformer er kravene til selskabskapital på henholdsvis 1 kr., 50.000 kr. og 400.000 kr.

Det virker umiddelbart oplagt som iværksætter at starte ud med et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. Ofte vil der dog være behov for en vis startkapital fra ejerne til dækning af etableringsudgifter. I så fald giver det ikke mening med et indskud på kun 1 kr., da ejerne så i stedet skal komme med startkapitalen som lån. Da selskabskapital og lån behandles forskelligt skattemæssigt, bør stifterne overveje de skattemæssige følger i den situation, hvor selskabet bliver en succes, men også i den situation, hvor selskabet efterfølgende må lukkes ned.

Holdningsstruktur

Det er også en god idé allerede fra starten af at overveje, om det er relevant med en holdingstruktur dvs. en struktur, hvor driftsselskabet, som driver virksomhedens aktiviteter, ejes af et eller flere holdingselskaber. Det har den fordel, at salg af ejerandele i driftsselskabet kan ske skattefrit, ligesom udbytte kan udloddes til holdingselskabet uden skat, forudsat at holdingselskabet ejer minimum 10 % – læs mere om iværksætterskatten under Aktionærer.

En kontantstiftelse af et selskab, herunder udarbejdelse af selskabsdokumenter, momsregistrering og registrering ved SKAT samt anmeldelse til Erhvervsstyrelsen er opgaver, som vores velkvalificerede juridiske assistenter kan håndtere på egen hånd, og som vi dermed kan tilbyde til en gunstig pris. Den løbende ajourføring af selskabsprotokoller, passwordbeskyttelse, overholdelse af frister i forbindelse med ændringer i selskabet mv. er også opgaver, som vores juridiske assistenter kan hjælpe med.

Du kan i vores samling af skabeloner nedenfor finde forslag til standarder for selskabsdokumenter i form af bl.a. stiftelsesdokument, vedtægter og ejerbog.

Fordele og ulemper

Det skal erindres, at opstart af virksomhed ikke behøver at ske i et selskab. Mange virksomheder er startet i personligt regi. Ulempen herved er, at ejeren hæfter ubegrænset for selskabets forpligtelser, men det har den store fordel, at et eventuelt underskud i opstartsperioden skattemæssigt kan modregnes i anden indtægt, f.eks. hos ægtefællen. Når virksomheden senere er kommet i god gænge, kan virksomheden omdannes til et aktie- eller anpartsselskab via en skattefri virksomhedsomdannelse – læs mere under Omstrukturering.

Det kan også være relevant at benytte sig af andre selskabsformer. Ved brug af f.eks. et partnerselskab kan opnås en begrænset hæftelse kombineret med, at et underskud skattemæssigt kan modregnes i anden indtægt – læs mere under Andre selskabsformer.

Flere ejere

Er der tale om etablering af et selskab med flere ejere, bør der udarbejdes en aftale ejerne imellem i form af en ejeraftale (aktionæroverenskomst). En sådan aftale regulerer bl.a. ejernes mulighed for indflydelse, udtræden, arbejdsforpligtelse mv. En ejeraftale skal tilpasses det enkelte selskab og dets ejere. Udarbejdelsen af ejeraftaler kan ikke på samme måde som selskabsdokumenterne standardiseres.

Husk, at selskabet har pligt til udadtil (i mails, breve, på hjemmeside mv.) at angive sit navn, sin adresse og sit cvr-nummer, herunder om der er tale om et IVS, ApS eller et A/S. Selskabet skal også have en Nem-konto i banken og en digital postkasse via e-boks.

Endelig skal der også være styr på virksomhedens forsikringsforhold og øvrige aftaler. Selvom det er direktøren, der ejer virksomheden, skal der foreligge en direktørkontrakt. Af øvrige relevante aftaler skal særligt nævnes lejekontrakt vedrørende virksomhedens lokaler, ansættelseskontrakter for ansatte samt salgs- og leveringsbetingelser over for virksomhedens kunder. Få inspiration under Drift og jura.