Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Incitamentsordninger for medarbejdere

Blog

Incitamentsordninger for medarbejdere

 

Af Selina Musa & Niklas Nyborg

Vi ser i stigende grad, at virksomheder ønsker at benytte medarbejderincitamentsordninger både kontantbaserede ordninger (eksempelvis bonusordninger og fantomaktier) og aktiebaserede ordninger (eksempelvis warrants/tegningsoptioner).

Disse incitamentsordninger kan sammensættes på mange forskellige måder, hvilket skaber en frihed for den enkelte virksomhed til at udarbejde en incitamentsordning, som skaber værdi for både virksomheden og medarbejderne.

Alle incitamentsordninger har forskellige fordele og ulemper, og derfor er det nødvendigt at kigge på virksomhedens behov for at vurdere, hvilken type incitamentsordning der vil skabe mest mulig værdi for virksomheden og medarbejderen på den mindst komplicerede måde. Der knytter sig til en lang række af incitamentsordningerne meget lovgivning (og mange betingelser) især i relation til ansættelsesret, selskabsret og skatteret.

Vi har udarbejdet et overblik over de mest anvendte incitamentsordninger.

 

Fordelene ved incitamentsordninger:

  • Virksomheden får ekstra likviditet ved at udskyde bonussen til et eventuelt exit.
  • Virksomheden får skabt en følelse af, at medarbejderne er en del af holdet
  • Virksomheden kan med relativt få midler få skabt et incitament, som kan tiltrække kvalificeret og specialiseret arbejdskraft.
  • Medarbejderne kan blive tilbudt en konkurrencedygtig lønpakke.
  • Medarbejderne kan få et incitament til at gøre en ekstra indsats, hvis incitamentsordningen har fokus på de rigtige parametre

 

Ulemperne ved incitamentsordninger:

  • Det kan være omkostningstungt for virksomheden at etablere.
  • Det kan være kompliceret for både virksomheden og medarbejderen at vurdere værdien af incitamentsordningen.
  • Det kan være svært for både virksomheden og medarbejderen at vurdere rimeligheden af incitamentsordningen, eksempelvis hvilke medarbejdere der skal være omfattet, hvor stor en ejerandel der skal reserveres til medarbejderne mv.

Det er vores erfaring, at ulemperne kan minimeres, hvis der vælges den rigtige type af incitamentsordning fra starten.

 

Hvis du har spørgsmål til incitamentsordninger, så er du velkommen til at kontakte os.

Niklas Nyborg

Advokat

M +45 42 13 42 41

E  nny@hulgaardadvokater.dk

 

 

 

Niklas Nyborg

Advokat
Dir. tlf.: +45 38 40 42 41
Mobil: +45 42 13 42 41
nny@hulgaardadvokater.dk

Warrants

Blog

Warrants

 

Af Selina Musa & Niklas Nyborg

Warrants kaldes også tegningsretter. Det betyder, at modtageren af en warrant opnår en ret – men ikke en pligt til – at tegne nye kapitalandele i virksomheden til en på forhånd aftalt kurs.

Warrants giver mulighed for, at startups kan matche de mere veletablerede virksomheders lønordninger ved at give medarbejderen mulighed for medejerskab og derved en del af virksomhedens værditilvækst. Medarbejderen vil derfor normalt have samme langsigtede motivation som virksomheden til at deltage aktivt i det lange seje træk frem mod en investering eller et exit.

Warrants bliver benyttet mere og mere i Danmark – især til startups – da det er en metode, hvor man kan tilbyde medarbejderne en attraktiv lønpakke (uden at likviditeten bliver påvirket som ved en almindelig bonusordning).

 

Fordele ved warrants

Warrants er først og fremmest en måde at sikre, at medarbejderne har samme incitament som virksomheden til at øge virksomhedens værdi på den lange bane.

Derudover har et warrantprogram følgende fordele:

  • Virksomheden kan fastholde medarbejderne, da der kan fastsættes betingelser om, at man skal forblive ansat.
  • Virksomheden får ekstra likviditet ved at udskyde bonussen til et eventuelt exit.
  • Virksomheden får skabt en følelse af, at medarbejderne er en del af holdet.
  • Virksomheden kan med relativt få midler få skabt et incitament, som kan tiltrække kvalificeret og specialiseret arbejdskraft.
  • Medarbejderne kan blive tilbudt en konkurrencedygtig lønpakke.
  • Medarbejderne kan få et incitament til at gøre en ekstra indsats, hvis incitamentsordninger har fokus på de rigtige parametre.

 

Ulemperne ved warrants

  • Det kan være omkostningstungt for virksomheden at etablere, og det bør derfor overvejes, om mere simple incitamentsordninger kan skabe motivationen. (læs mere om Incitamentsodninger for medarbejdere her)
  • Det kan være kompliceret for både virksomheden og medarbejderen at vurdere værdien af incitamentsordningen.
  • Det kan være svært for både virksomheden og medarbejderen at vurdere rimeligheden af incitamentsordningen, eksempelvis hvilke medarbejdere der skal være omfattet, hvor stor en ejerandel der skal reserveres til medarbejderne mv.

 

Hvad skal ledelsen tage stilling til?

Der er en række forhold, som ledelsen skal tage stilling til i forbindelse med etableringen af et warrantprogram.
Vi har her vedhæftet en tjekliste, som kan være et hjælpemiddel for ledelsen.

 

Hvilke dokumenter skal udarbejdes?

Ved etableringen af et warrantprogram skal virksomheden som minimum udarbejde:

  • Warrantaftale
    • Warrantaftalen indgås mellem virksomheden og medarbejderen og regulerer tegningskurs, udnyttelsestidspunkt, mv.
  • Arbejdsgivererklæring.
    • Denne erklæring oplister de væsentligste vilkår og er et krav i henhold til aktieoptionsloven.
  • Selskabsretlige dokumenter
    • Generalforsamlingsreferat, herunder tegningsliste, samt opdaterede vedtægter.
  • Ejeraftale
    • Ejeraftalen er ikke obligatorisk, men når medarbejderen bliver kapitalejer i virksomheden efter udnyttelsen af warrants, så bør vilkårene for dette medejerskab (både for virksomhedens og medarbejdernes skyld) reguleres i en ejeraftale.

 

Beskatning

Værdien af en tildelt warrant værdiansættes og beskattes i udgangspunktet allerede ved tildelingstidspunktet. Allerede på dette tidspunkt lønbeskattes medarbejderen af værdien af warrants (selvom medarbejderen endnu ikke har modtaget kontanter), og virksomheden har fradrag for et tilsvarende beløb som en almindelige lønudgift.

Beskatningstidspunktet kan udskydes, og der kan ske lempeligere beskatning, hvis warrantprogrammet beskattes efter reglerne i Ligningslovens § 28 eller § 7P.

Beskatningstidspunktet kan udskydes fra tildelingstidspunktet til udnyttelsestidspunktet (når medarbejderen bliver kapitalejer) ved at benytte ligningslovens § 28, men på dette tidspunkt vil medarbejderne stadig skulle lønbeskattes af et beløb svarende til forskellen mellem den aftalte tegningskurs og kapitalandelenes markedsværdi.

Vi anbefaler derfor normalt, at warrantprogrammet beskattes reglerne i Ligningslovens § 7P, der som en hovedregel er mere attraktiv for medarbejderen end beskatning efter Ligningslovens § 28, da medarbejderen beskattes som aktieindkomst (i stedet for lønbeskatning) og først ved realisation af kapitalandelene (ikke ved erhvervelsen af kapitalandelene).

Der er dog en række betingelser for benyttelsen af Ligningslovens § 7P, som gør, at Ligningslovens § 7P ikke altid er den mest fordelagtige løsning. Betingelserne er oplistet i vores tjekliste.

 

Hvis du har spørgsmål til warrantprogrammer, så er du velkommen til at kontakte os.

Niklas Nyborg

Advokat

M +45 42 13 42 41

nny@hulgaardadvokater.dk

 

Niklas Nyborg

Advokat
Dir. tlf.: +45 38 40 42 41
Mobil: +45 42 13 42 41
nny@hulgaardadvokater.dk

Når iværksætterens virksomhed giver underskud

Blog

Når iværksætterens virksomhed giver underskud

Af Lida Hulgaard

Overskud af virksomhed er skattepligtig indkomst. Omvendt kan underskud ved virksomhed trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Dette er dog efterhånden en sandhed med mange modifikationer. Især har opdelingen i almindelig skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og virksomhedsindkomst mudret billedet, idet underskud sædvanligvis kan trækkes fra i indkomst fra samme kilder, men ikke altid i indkomst fra andre kilder. Der gælder også særlige regler for anpartsinvesteringer og ved konkurs og akkord.

Hvis en fysisk person ikke selv har tilstrækkelige indtægter til at modregne i underskuddet, kan underskuddet overføres til fradrag hos den samlevende ægtefælle. Et underskud, der ikke kan modregnes i indtægter samme år hos skatteyderen selv eller hos ægtefællen, kan fremføres til fradrag i senere år.

Fradrag forudsætter, at virksomheden er erhvervsmæssig. Modsætningen til erhvervsmæssig virksomhed er ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Ikke alle virksomheder anses altså for at være erhvervsmæssige.

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed blev tidligere kaldt hobbyvirksomhed. I dag er ikke-erhvervsmæssig virksomhed et bredere begreb, der ikke kun omfatter hobbyaktiviteter. Det rejser naturligt spørgsmålet ”Hvor går grænsen?”.

Traditionelt har problemet været rejst for landbrug, er det hobby eller erhverv? Landbrugspligten betyder, at driften som udgangspunkt er erhvervsmæssig. Men ikke alle landbrug er egnede som erhverv, og ikke alle ejere er lige aktive. Måske har hovedformålet med købet været at bo i stuehuset i overensstemmelse med den bopælspligt, som også er en del af landbrugslovgivningen. I sådanne tilfælde vil udgifter til drift, afskrivning mv. typisk overstige indtægterne, således at resultatet af landbrugsdriften er et mere eller mindre permanent underskud. SKAT accepterer kun fradrag, hvis landbruget drives forsvarligt ud fra en teknisk/faglig synsvinkel med en hensigtsmæssig driftsform, der – trods underskud i enkelte år – gør det muligt sædvanligvis at opnå overskud eller i hvert fald ikke underskud.

Denne lystgårdspraksis er imidlertid mere lempelig end forholdene i andre brancher.

Udlejning af sejl- og motorbåde kan nævnes som eksempel på en branche, hvor adgangen til fradrag for underskud er yderst begrænset. Her vil underskuddet ofte være opstået ved, at de skattemæssige afskrivninger på aktivet overstiger udlejningsindtægterne.

Kunstnere vil ligeledes ofte blive nægtet fradrag for underskud i deres virksomhed. For at undgå dette kræves det, at virksomheden er etableret og drevet med udsigt til en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Heri ligger, at indtægterne både afkaster en forrentning af investeringerne og tillige giver ejeren en løn for sin indsats. Herudover lægges der vægt på en vis professionel intensitet, mens de faglige kvalifikationer nok indtager en sekundær placering.

Dette rentabilitetskrav har i praksis bredt sig til andre brancher:

F.eks. en underskudsgivende hudpleje- og skønhedsklinik, hvor der blev henvist til, at der ikke forud for opstarten var udarbejdet et realistisk budget.

F.eks. et rejsebureau, der i virksomhedens da 9-årige levetid kun havde givet overskud i 2 år. Rejsebureauet opfyldte ikke rentabilitetskravene, idet virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, hverken set i forhold til skatteyderens arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital. Uanset at skatteyderen havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive virksomheden og gjorde dette på en seriøs måde, kunne virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig.

Omvendt betyder underskud i en opstartsperiode eller i nedgangstider ikke, at virksomheden frakendes karakter af erhverv. Det afgørende er, om der ved den valgte driftsform er udsigt til at opnå et overskud. Dette afgøres konkret af skattevæsenet, ofte efter en årrække, med den konsekvens, at underskudsfradrag kan nægtes og indkomsterne forhøjes inden for ligningsfristen, dvs. i de sidste 3 år.

Iværksættere må tage denne restriktive praksis i betragtning allerede ved virksomhedens opstart. Det har betydning at lægge budgetter for de første år. Det kan tilrådes løbende at se kritisk på sin indkomstopgørelse, f.eks. undlade at fradrage udgifter af tvivlsom erhvervsmæssig relevans og måske undlade at fradrage de maksimale afskrivninger for at få den størst mulige skattekredit.

Ønsker du råd og vejledning, eller har du allerede en konkret tvist med SKAT, som du ønsker assistance til, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08.