if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Valg af selskabsform

Blog

Valg af selskabsform

Af Peter Lund og Selina Musa

Driver du virksomhed alene eller med en god ven, og har du/I ikke taget stilling til, hvilken selskabsform du/I driver, så læs med her.  Som iværksætter skal du tage stilling til, hvilken selskabsform du vil drive dit selskab i. Der findes mange forskellige selskabsformer f.eks. aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab, interessentskab, fond og andelsselskab. Selskabsformen afhænger af dit behov og ønsker for selskabet. Nedenfor forklares de typiske selskabsformer, som startups drives i.

 

Hvorfor skal du tage stilling til selskabsform?

Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvilken selskabsform du ønsker, da det har stor betydning for dit selskabs juridiske og økonomiske forhold. Selskabsformen kan f.eks. påvirke dit personlige ansvar, kapitalkrav, skatteforhold, regnskabspligt og finansieringsmuligheder. Læs mere om finansieringsmuligheder her.

Vi har udarbejdet et overblik over de typiske selskabsformer for startups nedenfor:

  Interessentskab Anpartsselskab Aktieselskab
Forkortelse I/S ApS A/S
Regulering Ingen lovgivning. Følger af interessentskabsretlige principper og retspraksis. Selskabsloven Selskabsloven
Minimumskapitalkrav Ingen kapitalkrav. 40.000 kr.

400.000 kr.

Minimum 25 %, d.v.s. 100.000 kr., skal indbetales.

Selskabsdeltagere Interessenter.
Krav om minimum to interessenter, hvilket kan være privatpersoner og/eller kapitalselskaber.
Kapitalejer(e) som kan være privatpersoner og/eller kapitalselskaber. Kapitalejer(e) som kan være privatpersoner og/eller kapitalselskaber.
Ledelsesmodeller Et interessentskabs ledelse består af en direktion med mulighed for også at have en bestyrelse eller tilsynsråd (eller lignende).

Der er 3 ledelsesmodeller:

1) Kun direktion.

2) Direktion og bestyrelse.

3) Direktion og tilsynsråd.

Der er 2 ledelsesmodeller:

1) Direktion og bestyrelse.

2) Direktion og tilsynsråd.

Beslutningskompetence

Interessenterne træffer beslutning på interessentmødet.

Alle beslutninger om interessentskabet træffes som udgangspunkt i enighed (dvs. vetoret for hver interessent).

En række beslutninger, såsom dispositioner der er sædvanlige eller af ringe betydning, kan dog oftest træffes af den enkelte interessent.

Kapitalejerne træffer beslutning på generalforsamlingen.

Beslutninger træffes som udgangspunkt med simpelt flertal. Særligt vigtige beslutninger, kan dog kræve 2/3 eller 9/10 flertal.

Kapitalejerne træffer beslutning på generalforsamlingen.

Beslutninger træffes som udgangspunkt med simpelt flertal. Særligt vigtige beslutninger, kan dog kræve 2/3 eller 9/10 flertal.

Hæftelse

Interessenterne hæfter personligt og solidarisk for hele interessentskabets gæld.

At hæftelsen er solidarisk, betyder at hver interessent kan blive opkrævet det fulde beløb af interessentskabets kreditor. Den enkelte interessent må derefter selv opkræve de øvrige interessenter deres forholdsmæssige andel.

Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud.

Bemærk, at hvis du driver et selskab alene, så vil der ikke være tale om et interessentskab, men en enkeltmandsvirksomhed. Der gælder dog lignende regler for interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder.

Som det ses, kan valget af selskabsform have afgørende betydning for dig som iværksætter. I kapitalselskaber (f.eks. aktie-og anpartsselskaber) er der bl.a. krav om minimumskapital, før selskabet kan stiftes, mens der ikke er krav om minimumskapital for interessentskaber. Kapitalselskaberne reguleres nøje efter selskabsloven, hvorimod reguleringen af interessentskaber i langt højere grad afhænger af, om der er indgået en skriftlig aftale mellem interessenterne, idet man ellers falder tilbage på interessentskabsretlige principper og retspraksis.

 

Hvis I ikke har taget stilling til selskabsformen?

Hvis ejerne ikke har taget stilling til selskabsformen, og kravene for de øvrige selskabsformer ikke er opfyldt, vil virksomheden bliver anset som et interessentskab. Ofte ses det, at to venner indleder et samarbejde, f.eks. en tømrervirksomhed, hvor den organisationsmæssige ramme ikke aftales, og hvor der ikke foretages indskud. I dette tilfælde vil ejerne – ofte uden at vide det – have etableret et interessentskab.

Som ejer af et interessentskab skal du være opmærksom på, at I hæfter personligt og solidarisk for interessentskabets gæld, og at I som udgangspunkt skal være enige om beslutningerne. I er ligeledes ikke beskyttet af selskabslovens regler ved f.eks. uenighed mellem dig og de øvrige interessenter.

To ejere der er sammen om økonomien og væksten i virksomheden

 

Registrering

Valget af selskabsform har ligeledes en betydning for, hvordan dit selskab skal registreres.

Et interessentskab skal som udgangspunkt ikke registreres hos Erhvervsstyrelsen. Der er intet krav om, at der skal udarbejdes stiftelsesdokumenter, vedtægter, mv., eller at der foretages indskud. I visse tilfælde vil selskabet dog være momspligtigt og have et CVR-nr., hvorefter det skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. I dette tilfælde skal der udarbejdes en interessentskabskontrakt, som skal indsendes ved registrering.

Hvis du stifter et kapitalselskab, skal det registreres i Erhvervsstyrelsens selskabsregister. Selskabet stiftes ved, at der underskrives et stiftelsesdokument samt vedtages vedtægter for selskabet. Registreringen hos Erhvervsstyrelsen kan kun finde sted, hvis den sker senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Du skal således vedhæfte i) stiftelsesdokument inkl. vedtægter og ii) dokumentation fra din bank, advokat eller revisor for at selskabskapitalen er indbetalt. Hvis du indbetaler selskabskapitalen i andre værdier end kontanter (apportindskud), så skal du ligeledes vedhæfte en vurderingsberetning udarbejdet af en revisor.

Du kan registrere dit selskab her.

 

Hos Hulgaard Advokater har vi et stærkt team af fuldmægtige, advokater og juridiske assistenter, som har fokus på startups og iværksætteri. Vi er altid interesseret i at høre, hvad der rører sig inden for branchen. Du er velkommen til at tage fat i os for en uforpligtende snak om din juridiske udfordring.

Kontakt gerne jurist Peter Lund på tlf. +45 42 95 30 18 eller mail plund@hulgaardadvokater.dk eller erhvervsjuridisk fuldmægtig Selina Musa på tlf. +45 42 13 42 19 eller mail sm@hulgaardadvokater.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peter Lund

Jurist
Mobil: +45 42 95 30 18
plund@hulgaardadvokater.dk

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
Mobil: +45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk

M&A Webinar

Blog

M&A Webinar

Går du med tankerne om at sælge din virksomhed, eller ønsker du at blive klogere på en salgsproces? 

Vi afholder den 2. april et online seminar om salgsprocessen, i samarbejde med Nordic Innovators Corporate Finance.
På seminaret kommer til at gennemgå en salgsproces fra start til slut med fokus på både finansielle, juridiske og praktiske forhold.

Målgruppe:

Arrangementet er for virksomhedsejere, investorer, CEO’er, CFO’er eller enhver, der er interesseret i processen omkring et virksomhedssalg.

Det praktiske:

Dato: 2. april mellem kl. 15:00-17:00
Sted: Online
Tilmeldingsfrist: 22. marts

Det er gratis at deltage.

Tilmeld din virksomhed via formularen her: https://e4mzbh4rl78.typeform.com/to/m17IdA08

Niklas Nyborg

Advokat
Dir. tel.: +45 38 40 42 41
Mobil: +45 42 13 42 41
nny@hulgaardadvokater.dk

 

Ændring af arbejdstidsloven – selvtilrettelæggere

Blog

Ændring af arbejdstidsloven – selvtilrettelæggere

Af Kristine Mølgaard Mogensen og Mille Schacht-Magnussen

Vi har tidligere bragt to indlæg om ændring til arbejdstidsloven – først om foreslåede ændringer til arbejdstidsloven og senest et uddybende indlæg efter vedtagelsen af ændringen. Nu bringer vi endnu et indlæg, denne gang om en undtagelse til reglerne for en særlig gruppe af medarbejdere; selvtilrettelæggere.

 

Undtagelse

Selvtilrettelæggere er en gruppe af medarbejdere i stillinger, hvor de enten selv tilrettelægger deres tid, eller hvor tiden ikke er målt/fastsat på forhånd.

Disse medarbejdere kan undtages fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid, hviletid og dermed også fra registreringspligten.

I EU’s arbejdstidsdirektiv nævnes tre hovedeksempler på grupper af medarbejdere, der oftest vil kunne undtages:

  • Medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner,
  • medarbejdende familiemedlemmer eller
  • arbejdstagere, hvis arbejde knytter sig til kirkers og trossamfunds religiøse handlinger.

Direktivet angiver disse arbejdstagere som eksempler, fordi de generelt har omfattende beføjelser til at træffe selvstændige beslutninger om tilrettelæggelsen af deres arbejde og kan kategoriseres som selvtilrettelæggere. Denne liste anses dog ikke for udtømmende, og som supplement anfører EU-Kommissionen, at undtagelsen ligeledes kan omfatte visse eksperter, erfarne advokater i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid, m.fl.

Undtagelsen kan ikke fortolkes bredt og gælde en hel kategori af arbejdstagere, og gælder kun arbejdstagere, hvis arbejdstid som helhed på grund af det udførte arbejdes karakter ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller kan fastsættes af arbejdstagerne selv, dvs. det er ikke nok, at arbejdstiden delvist fastsættes af medarbejderen selv, eller kun delvist måles eller fastsættes på forhånd.

Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at man er selvtilrettelægger og dermed undtaget fra registreringspligten samt overholdelse af maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid.

 

Eksempler fra EU-Domstolens praksis

Isère-sagen

Dommen omhandlede arbejdstagere, som indenfor rammerne af en kontrakt om pædagogisk arbejde var ansat på ferie- og fritidscentre. Det var EU-Domstolens vurdering, ud fra en beskrivelse af de pågældende arbejdstageres aktiviteter og driften af sådanne centre, at disse arbejdstagere ikke havde mulighed for selv at bestemme, hvor mange timer de arbejdede. Der var desuden ingen elementer, der tydede på, at arbejdstagerne ikke var forpligtede til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter. Derfor konkluderede EU-Domstolen, at arbejdstagerne ikke kunne undtages.

Hälvä-sagen

Sagen omhandlede »forældre-afløsere«, der midlertidigt erstattede plejeforældre. EU-Domstolen bekræftede at denne gruppe ikke er omfattet af undtagelsen vedrørende selvtilrettelæggere. Dette til trods for, at »forældre-afløsere« har ”en vis grad af autonomi med hensyn til tilrettelæggelsen af deres tid og nærmere bestemt deres daglige pligter, bevægelser og perioder med inaktivitet”.

Sagerne viser, at det er afgørende, at arbejdstiden i sin helhed er bestemt af arbejdstageren selv, eller at arbejdstiden i sin helhed ikke kan måles eller fastsættes på forhånd for at blive anset som selvtilrettelægger.

 

Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at rådgive dig om de nye regler

Kontakt derfor gerne advokat Kristine Mølgaard Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk, hvis du har brug for rådgivning.

 

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 40
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Hvad betyder det, når man skal udvise ”god markedsføringsskik”?

Blog

Hvad betyder det, når man skal udvise ”god markedsføringsskik”?

Af Selina Musa

”God markedsføringsskik” er et kendt begreb inden for markedsføringsretten, men hvad betyder det egentlig, når man som erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik?

God markedsføringsskik betyder, at en erhvervsdrivende skal tilrettelægge sin markedsføring under hensyntagen til forbrugere, andre erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Der gælder skærpede krav i tilfælde af, at markedsføringen er rettet mod børn og unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende handelspraksis/reklame.

Du kan læse mere om, hvorfor der skal tages særlig hensyn til børn og unge her.

Der gælder også en generel regel om god erhvervsskik. Dvs. at erhvervsdrivendes markedsføring over for forbrugere, som er egnet til at påvirke deres økonomiske interesser, skal leve op til denne bestemmelse.

Forskellen mellem ”god markedsføringsskik” og ”god erhvervsskik” er ikke stor. Begreberne har i høj grad samme indhold, men ved erhvervsskik er der fokus på forbrugerens økonomiske interesser.

Der vil således være tale om en overtrædelse af god erhvervsskik, hvis markedsføringen påvirker forbrugernes økonomiske interesser – på en forkert måde – som gør at forbrugerne køber produktet på et forkert grundlag.

Hvorfor er god markedsføringsskik vigtig?

God markedsføringsskik er en central del af markedsføring i erhvervslivet, da den skal hjælpe med at fremme et etisk og fair forretningsmiljø. Det er vigtigt, at markedsføring er etisk og ansvarlig. God markedsføringsskik har dermed til formål at beskytte forbrugerne og sikre en fair konkurrence.

God markedsføringsskik betyder, at

1) markedsføringen må ikke vildlede forbrugeren,

2) markedsføringen må ikke udnytte forbrugerens uvidenhed eller sårbarhed,

3) markedsføringen skal respektere forbrugernes rettigheder,

4) markedsføringen skal være fair og

5) markedsføringen skal tage hensyn til målgruppen – f.eks. skal markedsføring rettet mod børn og unge være ansvarlig og tage hensyn til alder mv.

 

Hvad betyder det for dig som content creator eller influencer?

God markedsføringsskik er særdeles vigtig for dig som content creator eller influencer. Influencer Marketing spiller en central rolle i moderne markedsføring. Som content creator eller influencer har du en betydelig indflydelse på forbrugeradfærd. Derfor er det afgørende, at du praktiserer og overholder principperne for god markedsføringsskik.

Influencer Marketing er et område, som Forbrugerombudsmanden har særlig fokus på. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at markedsføringsloven og forbrugerbeskyttelsesregler i anden lovgivning bliver fulgt.

Du kan læse mere om Forbrugerombudsmandens rolle her.

 

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
Mobil:+45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk

Forbrugerombudsmandens rolle

Blog

Forbrugerombudsmandens rolle

Af Selina Musa og Peter Lunau Larsen

I Danmark har Forbrugerombudsmanden ansvaret for den markedsføringsretlige forvaltningskontrol. Det er en kontrol som sker af hensyn til forbrugerne.

Forbrugerombudsmandens opgave er bl.a. at føre tilsyn med, at markedsføringsloven overholdes. Forbrugerombudsmanden har derfor en afgørende rolle i at varetage forbrugernes interesser.

Forbrugerombudsmanden kan på eget initiativ eller på baggrund af klager og henvendelser optage sager til behandling, men er ikke forpligtet til at behandle alle klager.

Der gælder et forhandlingsprincip, som vil sige, at Forbrugerombudsmanden skal forsøge at påvirke den erhvervsdrivende gennem forhandling. Hvis den erhvervsdrivende tilsidesætter et tilsagn, der er afgivet efter forhandling, kan Forbrugerombudsmanden meddele den pågældende erhvervsdrivende påbud, som er nødvendige for at sikre overholdelse af tilsagnet.

Forbrugerombudsmanden har også mulighed for at nedlægge et foreløbigt forbud mod handlinger i strid mod markedsføringsloven. Selvom det klare udgangspunkt er, at handlinger i strid med loven forbydes ved en dom, kan der være tilfælde, hvor et forbud er mere hensigtsmæssigt. Man risikerer simpelthen, at formålet med dommen forspildes, hvis man skal afvente rettens afgørelse.

Derudover giver markedsføringsloven muligheden for, at Forbrugerombudsmanden udarbejder og offentliggør retningslinjer. Forbrugerombudsmanden vælger undertiden at udgive såkaldte vejledninger og anbefalinger. Her kan man læse Forbrugerombudsmandens udlægning af markedsføringsloven på et bestemt område, dennes fortolkning og vurdering af udviklingen af lovens bestemmelser. Forbrugerombudsmandens udlægning sikrer en løbende, effektiv og hurtig tilpasning i takt med skiftende samfundsopfattelser og -behov.

Forbrugerombudsmanden kan, på anmodning fra en erhvervsdrivende, afgive en ikke-bindende udtalelse om sin vurdering af lovligheden af et påtænkt markedsføringstiltag. Dette gælder dog ikke, hvis anmodningen giver anledning til særlig tvivl, eller hvis der foreligger særlige omstændigheder.

 

Det er muligt, at Forbrugerombudsmandens indstilling til spørgsmålet ændrer sig efter forhåndsbeskedens afgivelse, men Forbrugerombudsmanden kan ikke på eget initiativ gribe ind mod en erhvervsdrivendes markedsføring, som er tilkendegivet lovlig.

 

 

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
M: +45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk