En juridisk vejledning for iværksættere

Af Marcus Gangdal

Når iværksættere vælger selskabsform, er det afgørende at overveje, hvilken struktur der bedst understøtter deres mål og samtidig reducerer risici. Ofte anbefales det at drive virksomheden som et kapitalselskab, såsom et ApS eller A/S, da dette begrænser ejerens personlige hæftelse og gør det lettere at tiltrække investorer gennem en velreguleret juridisk ramme. Du kan læse mere om dette valg i min artikel ”Valg af selskabsform”.

Men valget af selskabsform er kun begyndelsen. For at maksimere virksomhedens potentiale og yderligere minimere risici, bør iværksættere overveje at implementere en gennemtænkt koncernstruktur. En sådan struktur kan spille en afgørende rolle i at beskytte aktiver, optimere skatteforhold og støtte virksomhedens langsigtede vækststrategi.

Den grundlæggende struktur – holdingselskab og driftsselskab

En typisk koncernstruktur består af et holdingselskab og et driftsselskab. Driftsselskabet håndterer den daglige forretning og operationer, mens holdingselskabet fungerer som ejer af driftsselskabet. Fordelene ved denne struktur inkluderer skattefordele og beskyttelse af aktiver.

Skattemæssig optimering

En af de mest betydningsfulde fordele ved at oprette en holdingstruktur er muligheden for skattefrihed ved salg af driftsselskabet. Når driftsselskabet sælges, modtager holdingselskabet provenuet skattefrit. Dette provenu kan derefter investeres eller opbevares, indtil det udbetales til ejerne, hvilket skaber grundlag for en skatteoptimeret exit-strategi.

Derudover kan holdingselskabet modtage skattefrit udbytte fra driftsselskabet, hvilket betyder, at overskud kan flyttes til holdingselskabet uden beskatning. Dette er muligt, så længe holdingselskabet ejer mindst 10 % af driftsselskabet (dette krav forventes fjernet i 2025).

Akkumulering af overskud i holdingselskabet beskytter samtidig midlerne mod kreditorer i tilfælde af driftsselskabets konkurs, da kun midlerne i driftsselskabet kan påvirkes af en konkurs.

Overskuddet i holdingselskabet kan investeres i nye projekter eller forretningsområder, hvilket sikrer, at midlerne arbejder for virksomheden, inden de tages ud som indkomst til ejerne.

En yderligere fordel er, at udbytte, der udbetales fra holdingselskabet til ejerne, beskattes som aktieindkomst. For indkomståret 2024 vil de første 61.000 kr. i aktieindkomst blive beskattet med 27 %, mens beløb herover beskattes med 42 %. Denne progressionsskattegrænse forventes hævet til 81.000 kr. i indkomståret 2025. Hvis du er gift, og din ægtefælle ikke selv anvender den lave sats for aktieindkomst, kan du udnytte din ægtefælles fradrag for aktieindkomst. Dette kan yderligere optimere den samlede skat på udbyttet.

Forudsat at der er realitet bag, kan en person, som er ejer og direktør af et selskab modtage løn op til topskattegrænsen og udbytte op til progressionsskattegrænsen for aktieindkomst og derved optimere sin skat.

Forestil dig, at Mette ejer et driftsselskab og sælger det for 10 millioner kr. Uden en holdingstruktur ville Mette blive beskattet af hele beløbet som aktieindkomst, hvilket kunne resultere i en skattebetaling på omkring 4,2 millioner kr. Dette efterlader hende med cirka 5,8 millioner kr. efter skat.

Hvis Mette derimod havde en holdingstruktur, ville de 10 millioner kroner overføres skattefrit til holdingselskabet. Her kunne Mette vælge at trække nogle af pengene ud af holdingselskabet over flere år og dermed reducere sin skattebyrde. Samtidig kan hun vælge at reinvestere en del af pengene via sit holdingselskab.

Beskyttelse af aktiver og aktiviteter via koncernstruktur

Ved at placere vigtige aktiver i separate selskaber kan iværksættere beskytte disse mod potentielle kreditorer i tilfælde af konkurs. Det er også en strategi for skatteoptimering ved at placere aktiver i jurisdiktioner med gunstige skattevilkår.

En almindelig beskyttelsesstruktur findes særligt i forhold til immaterielle rettigheder. Immaterielle rettigheder kan placeres i separate selskaber for at beskytte og licensere dem til andre dele af koncernen, som herefter viderelicensere rettighederne.

Inden for koncernen kan et særskilt IP-selskab (Intellectual Property) etableres, der ejer patenter, varemærker og ophavsrettigheder. Dette selskab kan licensere rettighederne til driftsselskaber i koncernen, hvilket sikrer, at de immaterielle aktiver er beskyttede mod krav fra kreditorer i tilfælde af, at et driftsselskab skulle blive insolvent.

Denne beskyttelsesstrategi kan også anvendes til at isolere risikofyldte aktiviteter fra de øvrige forretningsaktiviteter. Ved at etablere særskilte datterselskaber til forskellige projekter eller produktlinjer kan en koncern minimere risikoen for, at problemer i ét område påvirker hele koncernens økonomiske sundhed.

Når man opererer på internationale markeder som USA og UK, kan der opstå betydelige risici relateret til produktansvar og juridiske krav. Disse markeder har strengere regler og højere potentielle erstatningskrav, hvilket kan påvirke en virksomheds økonomi. For at minimere sådanne risici kan det være fordelagtigt at oprette selvstændige datterselskaber til handel med disse lande.

Afslutningsvis, ved at anvende en gennemarbejdet koncernstruktur, kan iværksættere bedre styre deres risici og optimere forretningspotentialet, samtidig med at de beskytter deres vigtigste aktiver og sikrer langsigtet vækst.

Afsluttende bemærkninger

At navigere i den komplekse verden af koncernstrukturer kan virke udfordrende for iværksættere, men det er en nødvendig investering i fremtiden for enhver ambitiøs virksomhed. En velovervejet koncernstruktur kan give betydelige fordele i form af skatteoptimering, risikominimering og fleksibilitet til at skalere. Ved at anvende strategier som at etablere holdingselskaber og udnytte internationale datterselskaber, kan iværksættere beskytte deres aktiver og opnå en stærkere markedsposition.

Det er dog vigtigt at huske, at hver koncernstruktur skal tilpasses den specifikke virksomheds unikke behov og mål.

Med den rette tilgang kan en solid koncernstruktur være et kraftfuldt værktøj, der ikke kun beskytter virksomhedens værdier, men også åbner døre til nye muligheder og markeder. Som med alle forretningsbeslutninger er det afgørende at tænke langsigtet og strategisk for at sikre virksomhedens stabilitet og fortsatte udvikling.

Kontakt os for rådgivning om koncernstrukturer

Overvejer du, hvilken selskabsform der bedst understøtter din virksomheds mål? Marcus Gangdal, advokat med speciale i iværksætteri, står klar til at rådgive dig om det rette valg, der sikrer din virksomheds succes fra starten. Marcus kan hjælpe med at skræddersy en løsning, der passer til virksomhedens specifikke behov og mål. Læs mere om Marcus her.

Du kan kontakte Marcus direkte her:

• Telefon: +45 42 13 42 47
• E-mail: mg@hulgaardadvokater.dk
• LinkedIn: Marcus Gangdal

Læs også artiklen “Valg af selskabsform” for at få indsigt i, hvordan du vælger den rette selskabsstruktur fra starten.

En juridisk vejledning for iværksættere

Af Marcus Gangdal

Iværksætteri indebærer en række udfordringer, hvoraf valget af den rette selskabsform er en af de første vigtige beslutninger, som iværksættere står overfor. Dette valg har betydelige konsekvenser for ansvar, skatteforhold og den daglige drift af virksomheden. I denne artikel vil jeg gennemgå de mest almindelige selskabsformer, der anvendes af iværksættere i Danmark og giver indsigt i de vigtigste overvejelser, du bør tage med i dine beslutninger.

Hvilken selskabsform skal du vælge som iværksætter?

Indledningsvis er det fordelagtigt at stifte bekendtskab med de mest typiske typer af selskabsformer, som iværksættere benytter. Disse kan bredt kategoriseres i to hovedgrupper: personselskaber og kapitalselskaber, hver med deres egne karakteristika og fordele.

Personselskaber

Enkeltmandsvirksomhed: Enkeltmandsvirksomheden er den enkleste selskabsform, ideel for iværksættere, der ønsker at starte små, serviceorienterede virksomheder såsom freelance konsulenter eller håndværkere. Denne selskabsform kræver ingen startkapital, men ejeren hæfter personligt for alle virksomhedens forpligtelser. Det betyder, at der ikke er nogen adskillelse mellem dine personlige og virksomhedens aktiver, hvilket kan indebære en højere personlig risiko.

Interessentskab (I/S): Et interessentskab er ligesom en enkeltmandsvirksomhed med flere ejere (interessenter). Alle interessenter hæfter solidarisk og personligt for hele virksomhedens gæld og forpligtelser. Denne struktur kan være fordelagtig for små partnerskaber som f.eks. advokatfirmaer eller fælles praksis, hvor partnere ønsker at dele driftsansvar og risici.

Kapitalselskaber

Anpartsselskab (ApS): Anpartsselskabet er den mest populære selskabsform blandt iværksættere i Danmark. Med en minimumskapital på 40.000 DKK (forventes nedsat til 20.000 DKK i 2025) tilbyder denne selskabsform begrænset hæftelse, hvor ejernes personlige aktiver er beskyttet mod virksomhedens gæld. ApS’er er særligt velegnede til små og mellemstore virksomheder, der søger en balance mellem risiko og fleksibilitet. Stifteren ejer ApS’et, som har sin egen økonomi separat fra ejerens.

Aktieselskab (A/S): Aktieselskabet er typisk rettet mod større virksomheder og kræver en minimumskapital på 400.000 DKK. Ligesom ApS’er tilbyder A/S’er begrænset hæftelse, men giver også mulighed for børsnotering, hvilket kan være attraktivt for virksomheder, der ønsker adgang til kapitalmarkederne for yderligere vækst.

Vigtige overvejelser ved valg af selskabsform

Ved valg af selskabsform bør iværksættere overveje følgende:

• Risikohåndtering: Vurder hvordan forskellige selskabsformer påvirker personlig risiko og ansvar.
• Kapitalbehov: Vurder den nødvendige startkapital og den løbende likviditet for at dække virksomhedens behov.
• Vækstmuligheder: Overvej om virksomhedens vækstplaner understøttes bedst af en bestemt selskabsform.
• Skatteforhold: Forskellige selskabsformer har forskellige skattemæssige implikationer, som kan påvirke både den daglige drift og den langsigtede finansielle planlægning.
• Offentlighed: Vurder hvorvidt krav om offentliggørelse af årsregnskab har betydning for din virksomhed.

Der er et naturligt sammenspil mellem disse forhold, som uddybes straks nedenfor.

Risikohåndtering

Når du vælger selskabsform, er risikohåndtering et af de mest kritiske aspekter. Valget mellem forskellige selskabsstrukturer har stor indflydelse på, hvordan risici fordeles, og hvor meget personlig risiko du som ejer er villig til at påtage dig.

• Kapitalselskaber (ApS og A/S): Disse selskabsformer giver dig begrænset hæftelse, hvilket betyder, at din personlige formue er beskyttet, hvis virksomheden skulle gå konkurs. Dette giver en vis tryghed og mulighed for at tage større forretningsmæssige risici uden at sætte dine personlige ejendele på spil.
• Personselskaber (Enkeltmandsvirksomhed og I/S): I disse selskabsformer hæfter du personligt for virksomhedens gæld og forpligtelser. Dette kan medføre en højere personlig risiko, især hvis virksomheden står over for økonomiske udfordringer.

I forlængelse heraf skal det holdes for øje, at banker oftest kræver personlig kaution fra ejerne i nye kapitalselskaber som sikkerhed for selskabets kassekreditter, da ejernes hæftelse er begrænset. Dette krav kan modvirke fordelene ved begrænset hæftelse, da kautionen gør ejerne personligt ansvarlige for denne del af virksomhedens gæld. Behovet for en kreditramme er derfor også en relevant overvejelse.

Ved valget af selskabsform, vil det oftest være andre risici, som iværksætteren skal have for øje, navnlig erstatningsansvar, især ved salg til lande som UK og USA, og krav som følge af personskade, som dog i vidt omfang kan imødekommes med forsikring.

En grundig vurdering af disse risici og valget af den rette selskabsform kan markant forbedre virksomhedens evne til at håndtere både nuværende og fremtidige udfordringer, sikre ejernes aktiver og understøtte virksomhedens langsigtede stabilitet og vækst.

Kapitalbehov

Når du som iværksætter står over for valget af selskabsform, er det afgørende at vurdere virksomhedens kapitalbehov både på kort og lang sigt. Kapitalbehovet dækker over de midler, der er nødvendige for at starte og drive din virksomhed, herunder investeringer i udstyr, teknologi, personale og markedsføring. For eksempel kræver et produktionsfirma væsentligt mere startkapital end en online rådgivningstjeneste på grund af behovet for maskiner og produktionsfaciliteter.

Det er vigtigt, at alle iværksættere får et klart overblik over deres kapitalbehov. Der findes mange gratis budgetskabeloner online, som kan hjælpe med denne proces. Jeg vil her specifikt anbefale IVN’s etableringsbudget, driftsbudget og likviditetsbudget som værktøjer til at få en præcis forståelse af dine økonomiske behov.

Når det kommer til valget mellem kapitalselskaber og personselskaber, spiller kapitalbehovet en central rolle. Stiftelse af kapitalselskaber som ApS og A/S kræver en indledende kapitalindsprøjtning på henholdsvis 40.000 kr. (forventes nedsat til 20.000 kr. i 2025) og 400.000 kr. Disse beløb kan efter stiftelsen anvendes til investeringer og opstartsomkostninger. På den anden side stiller enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber ingen krav om startkapital, hvilket kan være attraktivt for iværksættere med begrænsede økonomiske ressourcer.

Hvis det ikke er muligt at lægge den nødvendige kapital kontant, så kan et kapitalselskab også stiftes med aktiver (apportindskud). Udfordringen her vil være, at en revisor skal lave en erklæring på, at værdien af aktiverne. Denne erklæring koster imidlertid et ikke ubetydeligt beløb, hvis man i forvejen har udfordringer med at skaffe en kontant stiftelseskapital.

Vækstmuligheder

Vækstmuligheder er en afgørende faktor, når du som iværksætter skal vælge den rette selskabsform for din virksomhed. Dine ambitioner om at skalere virksomheden kan enten begrænses eller understøttes af den valgte juridiske struktur. Derfor er det vigtigt at vælge en selskabsform, der ikke kun opfylder virksomhedens nuværende behov, men også dens fremtidige vækstplaner.

Kapitalselskaber er ofte mere fordelagtige for iværksættere, der forventer betydelig vækst. Disse selskabsformer tillader en enkel optagelse af nye investorer gennem udstedelse af aktier eller anparter, hvilket gør det lettere at rejse kapital, da de fleste investorer har mere erfaring med at investere i kapitalselskaber. Herudover medfører de mulige skattemæssige fordele ved investering i kapitalselskaber, at investorer oftest alene søge at investere i kapitalselskaber. Disse forhold kan være afgørende under vækstfaser, hvor tiltrækning af ekstern kapital, partnerskaber, og endog børsnotering kan komme på tale.

På den anden side kan personselskaber som enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber være mere passende for virksomheder, der ikke nødvendigvis forventer stor skalerbar vækst. Disse former for virksomhed er ideelle for iværksættere, der ønsker fuld kontrol og en mere hands-on tilgang til drift uden behovet for at navigere i kompleksiteterne ved kapitalforhøjelser og investorrelationer.

Det er også vigtigt at overveje de juridiske og administrative byrder, som forskellige selskabsformer medfører. For eksempel medfører lovgivningen, at et ApS har flere krav til dokumentation og administration sammenlignet med en enkeltmandsvirksomhed. Et A/S har typisk endnu mere omfattende styrings- og rapporteringsprocedurer end et ApS, hvilket kan påvirke dets fleksibilitet og evne til hurtig tilpasning.

Når iværksættere vælger selskabsform, bør de grundigt afveje disse aspekter for at sikre, at valget understøtter både den nuværende drift og fremtidige vækstambitioner. En velovervejet beslutning om selskabsform kan være afgørende for en virksomheds langsigtede succes og evne til at tilpasse sig et skiftende økonomisk landskab.

Skatteforhold

Skatteforholdene spiller en afgørende rolle i valget af selskabsform, da de direkte påvirker virksomhedens skattemæssige byrder og fordele. Forskellige selskabsformer håndteres forskelligt i skattelovgivningen, og det er vigtigt for iværksættere at forstå disse forskelle for at træffe det bedst mulige valg.

For enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber behandles indtægten som personlig indkomst for ejeren eller ejerne. Det betyder, at virksomhedens overskud beskattes efter de personlige skattesatser, hvilket kan være ufordelagtigt ved højere indkomster på grund af de progressive skattesatser (herunder topskat). Der er dog mulighed for at anvende virksomhedsskatteordningen, som skattemæssigt kan få enkeltmandsvirksomheden til at minde om et kapitalselskab. Denne ordning vil dog ikke blive uddybet her grundet dens kompleksitet. Det er anbefalelsesværdigt, at iværksættere, der vil benytte denne ordning, sikrer sig professionel rådgivning fra en revisor, med indgående viden om ordningen.

I modsætning hertil står kapitalselskaberne, der betragtes som selvstændige skattesubjekter. Her beskattes indtægten med 22% uafhængig af indkomstens størrelse. Dette tilbyder ofte lavere skattesatser sammenlignet med personskattesatser på høje indkomster. Kapitalselskaber tilbyder også fradragsret for visse udgifter, som kan være ikke tilgængelige for personselskaber, hvilket i visse tilfælde kan optimere de skattemæssige forhold.

Ved at oprette en holdingstruktur, hvor ejeren stifter et holdingselskab, som derefter stifter et driftsselskab, kan iværksættere opnå betydelige skattefordele og beskytte deres aktiver.

Hvis et holdingselskab sælger et datterselskab, vil provenuet være skattefrit.

Holdingselskabet kan også modtage skattefrit udbytte fra driftsselskabet, hvilket gør det muligt at akkumulere overskud i holdingselskabet uden beskatning, forudsat at holdingselskabet ejer mindst 10 % af driftsselskabet (kravet om 10 % ejerskab forventes fjernet i 2025).

Det opsparede provenu fra salg af datterselskabet samt akkumuleret udbytte kan derefter investeres eller opbevares indtil det udbetales til ejerne, hvilket giver adgang til en skatteoptimeret exit-strategi. En sådan holdingstruktur beskytter også midler, der er flyttet op i holdingselskabet, mod kreditorer i tilfælde af driftsselskabets konkurs.

For en dybere indsigt i, hvordan en gennemtænkt koncernstruktur kan minimere risici og maksimere forretningspotentialet, henvises der til min artikel “Koncernstruktur“. Her uddybes, hvordan oprettelse af et holdingselskab kan beskytte aktiver, optimere skatten og anvendes til risikostyring, især på internationale markeder.

På grund af skattelovgivningens kompleksitet anbefales det stærkt, at iværksættere arbejder tæt sammen med en skatterådgiver for at sikre en optimal udnyttelse af skattefordelene. Korrekt planlægning og rådgivning på dette område kan føre til betydelige økonomiske besparelser og understøtte en sund finansiel struktur for din virksomhed.

Offentliggørelse

Ved valg af selskabsform kan kravene til offentliggørelse af økonomiske oplysninger (et årsregnskab) for nogle iværksættere være af betydning. Offentliggørelse giver trods alt både medarbejdere, venner, familie, potentielle investorer og kreditorer adgang til oplysninger. Der kan være fordele og ulemper herved.

Personselskaber som enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber er ikke forpligtet til at offentliggøre deres regnskaber, hvilket giver ejeren større diskretion.

Kapitalselskaber som ApS og A/S er derimod underlagt krav om offentliggørelse af årsregnskaber.

Afslutning

Valget af selskabsform er en strategisk beslutning, der kræver grundig overvejelse af virksomhedens mål, ressourcer og risikovillighed. Ved at træffe en informeret beslutning kan iværksættere skabe et solidt fundament for deres virksomhed og øge chancerne for succes på lang sigt.

Personselskaber, såsom enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, er velegnede for små virksomheder med lav risiko og mindre kapitalbehov. Disse selskabsformer appellerer til solo-iværksættere inden for områder som freelance konsulenter, håndværkere og andre serviceorienterede erhverv, hvor personlig kontrol og minimal startkapital er afgørende. De er også fordelagtige for partnerskaber, hvor ejerne ønsker direkte kontrol og er villige til at dele ansvaret og risikoen, eksempelvis i advokatfirmaer eller arkitektfirmaer, hvor tæt samarbejde og fælles beslutningstagning er essentielt.

På den anden side er kapitalselskaber, som ApS og A/S, ideelle for virksomheder, der kræver større kapitalinvesteringer og opererer med et højere risikoniveau. Disse selskabsstrukturer er særligt attraktive for tech-startups, produktionsvirksomheder og virksomheder inden for bioteknologi eller softwareudvikling, hvor muligheden for at rejse kapital gennem investeringer eller en børsnotering kan være afgørende for vækst og udvikling. Kapitalselskaber tilbyder fleksibilitet i ejerstrukturen og mulighed for kapitaltilførsel uden direkte personlig risiko, hvilket kan være afgørende for virksomheder i hurtig vækst.

At vælge den rigtige selskabsform er derfor ikke kun et spørgsmål om nuværende behov, men også en vurdering af, hvordan man bedst positionerer virksomheden for fremtidig vækst og udvikling. Iværksættere bør nøje overveje, hvordan forskellige selskabsstrukturer kan understøtte deres forretningsmodel, finansielle mål og vækstambitioner, samtidig med at de håndterer risiko på en måde, der passer til deres risikoprofil.

Kontakt os gerne for rådgivning om iværksætteri og startups

Har du spørgsmål om valg af selskabsform, iværksætteri, opstart af virksomhed eller selskabsret generelt? Marcus Gangdal er advokat med speciale i iværksætteri og rådgiver dig gerne om både større og mindre problemstillinger. Læs mere om Marcus her.

Du kan kontakte Marcus direkte her:

• Telefon: +45 42 13 42 47
• E-mail: mg@hulgaardadvokater.dk
• LinkedIn: Marcus Gangdal

Læs også min artikel “Koncernstruktur” for at få indsigt i, hvordan du kan beskytte dine aktiver og optimere din virksomheds potentiale med den rette koncernstruktur.

Af Selina Musa 

Vores tidligere artikel om spamforbuddet suppleres af nærværende artikel om, hvordan der indhentes et gyldigt samtykke.

Hvis din virksomhed ønsker at sende markedsføring via mail, er det vigtigt, at I har indhentet et gyldigt samtykke forinden. En lille fejl – som f.eks. at der ikke er informeret tilstrækkeligt om, hvordan et samtykke tilbagetrækkes – kan resultere i, at samtykket ikke er indhentet lovligt og dermed ikke er gyldigt.

Hvornår er der indhentet et gyldigt samtykke?

Der gælder følgende krav, når din virksomhed skal indhente et samtykke:

Et forudgående samtykke

Samtykket skal ske forud for henvendelsen. Hvis der ikke er givet samtykke i forbindelse med eksempelvis salg af en vare, så kan dette alene ske ved telefonisk henvendelse. Det er således ikke lovligt at sende en mail, SMS eller en chatbesked for at spørge, hvorvidt den enkelte ønsker at modtage markedsføringen. En sådan henvendelse vil i sig selv blive betegnet som markedsføring.

Det er tilladt for virksomheder at ringe til andre virksomheder med henblik på at markedsføre produkter, indhente samtykke til bl.a. e-mailmarkedsføring eller øge kendskabet til virksomheden. I skal dog være opmærksomme på dokumentationsproblematikken, som vi kommer ind på længere nede i artiklen.

Er der tale om en enkeltmandsvirksomhed, skal I være opmærksomme på, at enkeltmandsvirksomheden kan have frabedt sig opringninger via Robinsonlisten (eller direkte overfor jeres virksomhed). I så fald vil det også være ulovligt for jer at kontakte den pågældende virksomhed telefonisk.

Samtykkets ophør

Samtykket skal let og gebyrfrit kunne trækkes tilbage.

Når man indhenter et samtykke, skal virksomheden oplyse, hvordan samtykket kan trækkes tilbage. Denne oplysning skal angives i selve samtykketeksten, hvorfor det ikke vil være tilstrækkeligt at oplyse dette i et link.

Hvis I ikke giver ovenstående/tilstrækkelig information om, hvordan et samtykke kan trækkes tilbage, vil der ikke være indhentet et gyldigt samtykke.

Frivillig, informeret og specificeret

Et samtykke skal være udtryk for en frivillig, informeret og specificeret viljestilkendegivelse.

Når et samtykke er frivilligt, vil det sige, at den der får tilbud om at give samtykket, skal have et reelt og frit valg. Et køb af et produkt må således ikke være betinget af, at den pågældende samtidig giver et samtykke til at modtage markedsføring.

Når et samtykke er informeret, vil det sige, at den der giver samtykke, er klar over, hvad vedkommende giver samtykke til. Det er således din/virksomhedens opgave, at samtykket har tilstrækkelig information til, at vedkommende kan vurdere, om han eller hun vil give et.

Ifølge Forbrugerombudsmanden skal følgende oplysninger fremgå som minimum:

• Hvilke virksomheder vil man modtage markedsføring fra?
• Hvordan vil man modtage markedsføringen?
• At man har ret til at trække sit samtykke tilbage.

Når et samtykke er specificeret, vil det sige, at dette skal være konkretiseret, således det klart og tydeligt fremgår, hvad vedkommende giver sit samtykke til. Det skal således tydeligt fremgå, hvilke produkter eller kategorier af produkter, som virksomheden påtænker at sende markedsføring om.

Utvetydigt

Et utvetydigt samtykke vil sige, at vedkommende skal være klar over, at han eller hun giver et samtykke til at modtage markedsføring. Derfor må man ikke indhente et samtykke ved et forhåndsafkrydset felt, idet dette ikke vil være informeret og vil være utvetydigt.

Derudover skal samtykket være adskilt fra virksomhedens generelle handelsvilkår og -betingelser, da det ligeledes ikke vil være informeret og vil være utvetydigt. Årsagen hertil er, at man ønsker at sikre, at vedkommende er opmærksom på, at han eller hun giver et samtykke til at modtage markedsføring.

Må et samtykke overdrages?

Når et samtykke er givet til en konkret virksomhed, vil dette ikke kunne overdrages til en anden virksomhed, medmindre denne anden virksomhed har overtaget den pågældendes forretningsaktivitet (og i øvrigt kun markedsfører inden for det oprindelige samtykkes rammer). Det vil sige, at samtykket kun kan overdrages, hvis virksomhedens aktiver og passiver ligeledes overtages.

Kan et samtykke opdateres?

Hvis man ønsker at opdatere et samtykke, skal man som udgangspunkt indhente et nyt.

Hvis virksomheden f.eks. har indhentet et samtykke til at sende markedsføring via mail, er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at virksomheden gerne må sende en mail (men ikke anden kommunikationsmiddel) og opfordre modtageren til at opdatere samtykket via et link.

Dette gælder uanset, at en opdatering af samtykket derved kan indebære en udvidelse af f.eks. produkter, produktkategori eller lignende.

Det opdaterede samtykke skal tilsvarende overholde kravene om at være frivilligt, informeret, specificeret og utvetydigt.

Andre krav

Der gælder skærpede krav ved indhentelse af samtykke ved børn og unge. Børn under 13 år kan ikke give et samtykke, medmindre samtykket gives eller godkendes af barnets forældre.

Hvis en kunde har givet sin mailadresse i forbindelse med et køb, kan virksomheden/sælgeren markedsføre tilsvarende produkter uden et forudgående samtykke. Det kræver dog, at kunden har mulighed for at frabede sig henvendelserne – både ved afgivelsen af mailadressen og ved fremtidige henvendelser.

Hvordan dokumenterer I, at I har indhentet et gyldigt samtykke?

En virksomhed skal kunne dokumentere, at et samtykke er indhentet, og at dette er gyldigt. Som udgangspunkt behøver et samtykke ikke at være skriftligt. Det kan dog være vanskeligt at dokumentere, at et samtykke er indhentet mundtligt, hvorfor Forbrugerombudsmanden anbefaler, at virksomheder anvender skriftlige eller digitale samtykker.

Man kan eventuelt sende en bekræftelse pr. mail på at have modtaget et samtykke, som modtageren kan reagere på, hvis vedkommende ønsker at tilbagekalde samtykket. Denne fremgangsmåde har dog ikke samme bevismæssige vægt som en aktiv handling.

Virksomheden bør opbevare samtykket, så længe samtykket anvendes og indtil to år efter, at dette har været anvendt sidste gang, da et eventuelt strafansvar forældes efter 2 år. Det samme gælder ved dokumentation for, at betingelserne for at sende markedsføring til en tidligere kunde er opfyldt.

Du kan læse Forbrugerombudsmandens spamvejledning her.

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til markedsføring, er du velkommen til at kontakte os.

Selina Musa

Erhvervsjuridisk Fuldmægtig

Mobil: +45 42 13 42 19

E-mail: sm@hulgaardadvokater.dk

Af Selina Musa og Peter Lunau Larsen

​Den 12. september 2023 fremsatte EU-Kommissionen et forslag om en ny forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.

Formålet med forslaget er at forbedre betalingsdisciplinen for alle aktører, herunder offentlige myndigheder, store virksomheder og SMV’er samt beskytte virksomhederne mod negative virkninger af betalingsforsinkelser i handelstransaktioner.

Forslaget indeholder en maksimal betalingsfrist på 30 dage, hvorefter alle fakturaer skal betales inden for 30 dage, uanset produkt, sektor og virksomhedsstørrelse. Det vil sige både i B2B-transaktioner og G2B-transaktioner. B2C-transaktioner er undtaget fra forslagets anvendelsesområde.

Betalingsfristen vil blive regnet fra den dato, hvor fakturaen modtages eller en tilsvarende anmodning om betaling fra skyldneren fremsættes. Det forudsættes dog, at skyldneren har modtaget de(n) pågældende varer eller tjenesteydelser. Forslaget afskaffer dermed muligheden for, at parterne kan indgå en aftale om en længere betalingsfrist, da betalingsfristen på 30 dage vil være absolut. Betalingsfristen berører ikke en eventuel kortere periode, der kan være fastsat i national ret.

Der vil dog være mulighed for, at der i national ret fastsættes en procedure for accept eller verifikation af varer eller tjenesteydelser på op til 30 dage, hvis det må anses som strengt nødvendigt grundet varernes eller tjenesteydelsernes særlige karakter.

Der er således ingen tvivl om, at forslaget begrænser aftalefriheden vedrørende betalingsfristerne ved både B2B- og G2B-transaktioner.

Hvis man ikke overholder betalingsfristen…

EU-Kommissionen har foreslået, at skyldneren skal betale morarenter ved forsinket betaling, medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for den pågældende betalingsforsinkelse. Morarenten vil i disse tilfælde blive beregnet som den Europæiske Centralbanks referencesats med tillæg af 8 %.

Endvidere er det foreslået, at kompensationsgebyret hæves fra EUR 40 til EUR 50 pr. handelstransaktion, hvor skyldnerens betaling er forsinket. Denne forhøjelse skal ses i sammenhæng med inflationen.

Kan man fravige betalingsfristen?

Det vil ikke være muligt at fravige betalingsfristen på 30 dage. Retten til opkrævning af morarenter eller kompensation kan ikke fraviges, og man kan ikke forsætligt forsinke eller forhindre tidspunktet for fremsendelse af fakturaen. Sådanne kontraktvilkår og praksis vil være ugyldige.

Hvornår træder forslaget i kraft?

Det følger af forslaget, at reglerne først vil finde anvendelse et år efter forordningens ikrafttrædelse. EU-Kommissionen forventer, at forordningen træder i kraft i 2024.

Har du spørgsmål?

Hulgaard Advokater følger udviklingen. Hvis du har spørgsmål til forslaget, så er du velkommen til at kontakte os.

Selina Musa

Erhvervsjuridisk Fuldmægtig

Mobil: +45 42 13 42 19

E-mail: sm@hulgaardadvokater.dk

Peter Lunau Larsen

Advokat og partner

Dir.tlf.: +45 51 15 85 15

E-mail: pll@hulgaardadvokater.dk