Skattemæssige konsekvenser ved fraflytning

Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

I Danmark er der en række exitbeskatningsregler (fraflytningsbeskatningsregler), som man skal være særligt opmærksom på. Disse regler er særligt relevante, hvis man f.eks. er flyttet til Italien for at bo med sin kæreste, men har beholdt sine aktier i et dansk selskab eller hvis man opholder sig mere i sit hus i Frankrig end i Danmark.

Exitbeskatningsreglerne finder anvendelse i forskellige situationer:

• Hvis du som skatteyder fraflytter Danmark og dermed ophører med at være fuldt skattepligtig.
• Hvis du som skatteyder anses for at være hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I disse tilfælde anses aktiverne for at være afhændet på fraflytningstidspunktet. Dvs. afhændet til handelsværdi på fraflytningstidspunktet.

Det klare udgangspunkt er, at alle aktiver skal beskattes. Der gælder dog visse undtagelser og særregler hertil, som finder anvendelse hvis Danmark stadig har beskatningsretten, eller hvis der er tale om aktieavancer, kursgevinster eller medarbejderaktier.

Skatteyder fraflytter Danmark

Et afgørende moment er, hvorvidt du som skatteyder stadig er fuldt skattepligtig til Danmark. Her foretages en sædvanlig afgrænsning af din objektive og subjektive skattepligt. Dvs. hvorvidt du har en helårsbolig til rådighed, og hvorvidt det er hensigten at fraflytte Danmark.

Skatteyder er hjemmehørende i udlandet

Derudover kan en dobbeltdomicil-situation udløse exitbeskatning. Det afgørende er her, hvor du som skatteyder er hjemmehørende efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dobbeltdomicil betegner en situation, hvor du er fuldt skattepligtig til både Danmark og udlandet.

Denne situation løses ved hjælp af dobbeltoverenskomsternes såkaldte tie-breaker regel, hvor man skal undersøge en række kriterier for at afgøre, hvor du som skatteyder reelt er hjemmehørende. Her tages der udgangspunkt i forskellige momenter, såsom hvor du har en fast bolig til rådighed, dit midtpunkt for livsinteresser, mv.

Skattemæssige konsekvenser ved exitbeskatning

Hvis du ophører med at være fuldt skattepligtig til Danmark eller er hjemmehørende i udlandet, vil du blive exitbeskattet.

Et aktiv beskattes dermed som om det var blevet afstået, mens ejeren var skattepligtig til Danmark. Aktivets beskatning beregnes som forskellen mellem købsprisen eller markedsprisen, da aktivet blev skattepligtigt til Danmark og markedsprisen på tidspunktet, hvor Danmark mistede beskatningsretten. Dvs. der sker en hypotetisk realisationsbeskatning, som om aktivet er afstået.

Du er dermed forpligtet til at betale skatten, selvom der ikke sker en reel afståelse, hvilket kan have væsentlige skattemæssige konsekvenser, hvis aktiverne har en høj værdi.

Henstandsordning

Når du efter fraflytning bliver skattemæssigt hjemmehørende i et EU/EØS-land, kan du under visse betingelser vælge at få henstand med skatten. Det vil sige at du kan udskyde betalingen af skatten.

Står du i en situation, hvor du er ved at flytte til Danmark, så læs mere om hvornår du indtræder i skattepligt ved tilflytning her

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til din fraflytning og eventuel henstandsordning, er du velkommen til at kontakte os.

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 24

Mobil:   +45 40 80 64 24

E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

Du kan også læse mere om Hulgaard Advokaters tilgang til skatterådgivning her

Af Lars Lauge Nielsen

Siden den 1. oktober 2013 har der været skærpede regler om arbejdsudleje – også for ”gamle” aftaler.  Den danske virksomhed hæfter nemlig for de udenlandske medarbejderes skattebetaling i Danmark og kan pålægges bødestraf ved manglende indeholdelse af skatten.

Læs mere om de nye arbejdsudlejeregler her.

Formålet med de skærpede regler

I september 2012 blev de danske regler om arbejdsudleje skærpet. Reglerne har indtil den 1. oktober 2013 kun fundet anvendelse på ”nye” aftaler om arbejdsudleje, indgået eller ændret fra og med den 20. september 2012. Fra den 1. oktober 2013 finder de skærpede regler også anvendelse på ”gamle” aftaler, indgået før den 20. september 2012. Med andre ord: De nye regler om arbejdsudleje finder nu anvendelse på alle aftaler – nye og gamle.

Reglerne er indført for at sikre, at danske virksomheder i højere grad kan konkurrere med udenlandske virksomheder om arbejde i Danmark, da de udenlandske virksomheder ikke må kunne konkurrere på skattefordelen. Samtidig har ændringen til formål at modvirke social dumping, idet den udenlandske arbejdskraft bliver omfattet af dansk beskatning fra dag 1, og dermed kan de udenlandske virksomheder ikke fastsætte deres medarbejderes løn under hensyn til, at indkomsten ikke skal beskattes i Danmark.

Efter de nye regler er det uden betydning, om en kontrakt kaldes for en arbejdsudlejekontrakt eller en entreprisekontrakt. Indgår arbejdet, der udføres af den udenlandske virksomhed, som en integreret del af den danske virksomheds aktivitet, er der tale om arbejdsudleje.

Arbejdsudlejebegrebet

Skatterådet har afgivet en række bindende svar om rækkevidden af det nye arbejdsudlejebegreb. Sammenfattende kan man konkludere, at de nye regler om arbejdsudleje fører til, at der i langt flere tilfælde end tidligere foreligger arbejdsudleje. Det har den konsekvens, at de danske virksomheder hæfter for de udenlandske medarbejderes skattebetaling i Danmark (35,6 % bruttoskat).

Skatterådet har dog i enkelte tilfælde fundet, at der ikke forelå arbejdsudleje – altså tilfælde, hvor arbejde udført af den udenlandske virksomhed ikke ansås for en integreret del af den danske virksomheds arbejdsområde.

Som eksempel kan nævnes denne afgørelse:

Særlige løfte- og monteringsopgaver var ikke arbejdsudleje:

Den danske virksomhed drev virksomhed med opførelse af bl.a. broer.

Den udenlandske virksomhed skulle udføre komplekse og specialiserede opgaver i forbindelse med løft og montering af brofag. Den udenlandske virksomhed var førende i verden på dette felt – og den danske virksomhed havde ingen erfaring med sådanne arbejdsopgaver.

Skatterådet fandt, at der ikke forelå arbejdsudleje, idet de omhandlede løfte- og monteringsydelser udgjorde en afgrænset og specialiseret ydelse set i forhold til de kerneydelser, som den danske virksomhed udførte. Der blev ved vurderingen henset til, at den danske virksomhed ikke selv udbød eller markedsførte sig med at udføre løfte- og monteringsopgaver.

Vil du vide mere om arbejdsudleje og brug af udenlandske underentreprenøre og hæfftelse for betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag så læs vores artikel her

Hvis du har spørgsmål til arbejdsudleje i relation til din virksomhed, er du mere end velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk.

Udenlandsk indkomst skal selvangives

Af Selina Musa & Lars Lauge Nielsen

Når man har fast bopæl i Danmark, er man fuldt skattepligtig i Danmark. Dette indebærer, at man er omfattet af globalindkomstprincippet, som vil sige, at man skal beskattes af sin indkomst, uanset hvor i verden denne hidrører. Man skal beskattes af sin indkomst uanset, om denne hidrører fra f.eks. en konto i Schweiz (renter og andet afkast) eller en lejlighed i Marbella (ejendomsskat). Denne udenlandske indkomst skal derfor selvangives behørigt i Danmark.

Der opstår en risiko for dobbeltbeskatning, hvis både Danmark og det pågældende udland beskatter samme indkomst. Derfor er der indført lempelsesregler, som både findes i internretlig lovgivning, men også i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Man kan derfor fradrage skatten, der er betalt i udlandet, i Danmark.

Læs mere om hvornår udenlandsk indkomst skal selvangives her

Eksempel:

Skatteyder har royaltyindtægter på 500.000 kr. i udlandet. I Danmark beskattes royaltyindtægter med 22 %, hvilket vil sige, at skatteyders danske skat er 110.000 DKK. I udlandet beskattes royaltyindtægter med 5 %, hvorfor skatteyder betaler 25.000 DKK i skat i udlandet – det vil sige hele skatten udgør 135.000 DKK. Ifølge lempelsesreglerne kan skatteyder fradrage skatten, der er betalt i udlandet, hvorfor situationen ser således ud:

Skatten i Danmark efter lempelse (110.000 – 25.000)                                DKK           85.000

Skatten i udlandet                                                                                            DKK           25.000

Skat i alt                                                                                                             DKK         110.000

Som skatteyder har man ingen interesse i at betale for meget i skat, hvorfor lempelsesreglerne er indført. Derfor er det vigtigt at selvangive den udenlandske indkomst, da man 1) opnår fradrag for den udenlandske skat og 2) undgår konsekvenserne ved udeladelse.

Konsekvenser ved udeladelse

Det er strafbart, hvis du ikke fortæller skattemyndighederne om alle dine skattepligtige indtægter. Du risikerer en skattesag, hvor den skat, der ikke er indberettet, skal betales med renter. Inddrivelsesrenten er på 7,75 % (2024), når man har gæld til det offentlige. Her er det væsentligt at bemærke, at der siden den 1. januar 2020 ikke har været fradragsret på inddrivelsesrenter. Derudover risikerer du en straffesag, hvor der udover skattebetalingen og renterne skal betales en bøde, og i værste fald kan sagen resultere i en fængselsstraf.

Den 1. januar 2024 er reglerne ændret således, at der ikke gøres bødeansvar gældende i førstegangstilfælde, hvis skatteunddragelsen ikke overstiger 20.000 kr. Hvis skatteunddragelsen er mellem 20.000 kr. og 40.000 kr., vil sagen i førstegangstilfælde blive afsluttet med en bøde på 5.000 kr.

Når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 500.000 kr., vil bøden blive beregnet til to gange det samlede unddragelsesbeløb. Ved grov uagtsomhed beregnes bøden som én gang det samlede unddragelsesbeløb.

Hvis ”gerningstidspunktet” er før den 1. januar 2024, vil skatteunddragelsesbeløb, der ikke overstiger 60.000 kr., blive beregnet som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

Eksempel, hvor ”gerningstidspunktet” er før den 1. januar 2024:

Skatteyderen har forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 1) + (40.000 x 2) = 140.000 kr.

Skatteyderen har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 0,5) + (40.000 x 1) = 70.000 kr.

Eksempel, hvor ”gerningstidspunktet” er efter den 1. januar 2024:

Skatteyderen har forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor 200.000 kr.

Skatteyderen har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor 100.000 kr.

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hulgaard Advokater har betydelig erfaring i både skatterådgivning i, hvordan der skal selvangives til Danmark og at hjælpe skatteydere med at få det bedst mulige udfald, hvis Skattestyrelsen har taget fat i sagen og varsler en skattesag og/eller en straffesag.

Hvis du har spørgsmål til din selvangivelse, så er du velkommen til at kontakte os.

Lars Lauge Nielsen
Advokat (L)

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 24
Mobil:   +45 40 80 64 24
E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

Af Lars Lauge Nielsen

SKAT (SKAT er i dag opdelt i syv styrelser, herunder Skattestyrelsen) tog konsekvensen af deres fejlagtige håndtering af skattesagen mod modellen Camilla Vest, som først blev idømt fængsel og bøde for skatteunddragelse, men efterfølgende med henvisning til SKATs modsatte behandling i Stephen Kinnock-sagen, frikendt i Østre Landsret.

SKAT vurderede, at Camilla Vest-sagen, og dermed indirekte SKATs håndtering af Stephen Kinnocks skattesag, måtte få den konsekvens, at man skulle revurdere en række sager, hvor udenlandsk bosatte danskere er blevet anset for skattepligtige.

Kerneområdet er de tilfælde, hvor udenlandsk bosatte personer, fx ægtepar, har erhvervet en dansk ejendom, og hvor den ene person, fx hustruen, er flyttet ind. Her har SKAT i flere tilfælde vurderet, at også manden er blevet fuldt skattepligtig som følge af ophold og begrænset arbejde i Danmark.

Udløbere af SKATs projekter

En del af disse sager var udløbere af SKATs stort anlagte projekter, Projekt Money Transfer og Projekt Credit Card-sager. Begge er områder, hvor der kan være idømt bøder.

I sådanne tilfælde, og andre lignende tilfælde, var der grund til at revurdere om den danske skattepligt skal fastholdes, eller om SKAT var nødt til at opgive deres tidligere afgørelse.

I den forbindelse udsendte SKAT et styresignal om genoptagelsesmuligheden.

SKATs beslutning og udsendelse af styresignal må trods SKATs benægtelse, tages som et udtryk for, at SKAT ved Stephen Kinnocks sag reelt lempede skattepraksis i forhold til, hvordan SKAT hidtil havde praktiseret skattepligtsreglerne.

Som skatteyder bør man altid foretage en selvstændig vurdering af mulighederne for genoptagelse, og ikke alene vurdere sagen ud fra SKATs styresignal, da der kan være mange situationer, som SKATs styresignal ikke forholder sig til.

Det er derudover vigtigt, at man søger inden for gældende frister for anmodning om genoptagelse af tidligere år, da muligheden for ændring af skatteansættelsen for tidligere år ellers kan blive afvist alene med den begrundelse, at anmodningen er indgivet for sent.

Læs mere om genoptagelsesmulighederne her.

Når der er tale om genoptagelse af skatteansættelserne for tidligere år, er udgangspunktet, at muligheden for genoptagelse udløber senest 1. maj i det fjerde kalenderår efter indkomstårets udløb.

Hulgaard Advokater assisterer gerne med en vurdering af, om der konkret er mulighed for at søge genoptagelse i sager, hvor Skattestyrelsen har truffet afgørelse om dansk skattepligt.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 24.