Misforståelser om bestyrelsesarbejde og dansk skat
Af Øjvind Hulgaard
I denne globaliseringens tidsalder er det vigtigt, at danske skatteregler ikke stiller sig hindrende i vejen for Danmarks mulighed for at klare sig i konkurrencen med andre lande.
Selv om danske skatteregler ikke altid forekommer at tage ovennævnte hensyn, står det dog ikke så galt fat, som man har kunne få indtrykket af tilbage i 2010. Her er det blevet postuleret, at man som udlænding risikerer at blive fuldt skattepligtig til Danmark, blot man deltager i dansk bestyrelsesarbejde nogle få gange om året.
Det er en misforståelse af danske skatteregler. Helt så firkantede er de danske skatteregler trods alt ikke, selv om der faktisk er lidt om snakken.
Misforståelsen udspringer formentlig af en kendelse fra Landsskatteretten fra december 2009. Spørgsmålet i sagen var ganske vist spørgsmålet om indtræden af fuld dansk skattepligt, dog ikke som følge af bestyrelsesarbejdet i sig selv. Det afgørende spørgsmål i sagen var derimod om ophold i en dansk bolig udløste fuld dansk skattepligt, når opholdet skyldtes deltagelse i dansk bestyrelsesarbejde. Der var i sagen tale om bestyrelsesarbejde for et selskab, som personen selv ejede.
Efter danske skatteregler kan udlændinge erhverve en dansk bolig uden at blive fuldt skattepligtige til Danmark, men kun så længe personen undlader at etablere bopæl i boligen. På det tidspunkt, hvor personen etablerer bopæl i boligen, indtræder skattepligten. Det betragtes ikke som etablering af bopæl, hvis ophold i Danmark kun sker som led i ferie og lignende i begrænsede perioder om året.
Landsskatteretten fandt i sagen, at ophold i boligen på grund af bestyrelsesarbejde ikke kunne anses for omfattet af ophold på grund af ”ferie og lignende”. Landsskatteretten sluttede herefter, at personen måtte anses for at have bosat sig i boligen. Konsekvensen heraf var, at personen blev fuldt skattepligtig til Danmark. Det er ikke helt klart, om Landsskatteretten tillagde det vægt, at personen ejede det selskab, som bestyrelsesarbejdet angik.
Man må formode, at personer med rådighed over en dansk bolig fremover vil tænke sig rigtig godt om, inden de accepterer en dansk bestyrelsespost, da der jo ellers kan være udsigt til slagsmål med de danske skattemyndigheder. Det vil naturligvis primært ramme danskere, som er bosat i andre lande, idet det typisk er disse personer, som har en dansk bolig til rådighed for ferier i Danmark.
Selv om de pågældende vælger at overnatte på hotel i forbindelse med bestyrelsesmøderne, kan det formentlig ikke afvises, at der opstår risiko for slagsmål med SKAT, hvor SKAT vil anse sig berettiget til at indkræve skat af alle personens indtægter.
For personer uden dansk bolig til rådighed, er der derimod ikke nogen grund til at takke nej til dansk bestyrelsespost alene med henvisning til danske skatteregler om fuld skattepligt. Derimod kan det danske skattetryk for sådanne personer selvfølgelig give anledning til en ekstra overvejelse.
Problemet med fuld skattepligt kan altså reserveres til nuværende og potentielle bestyrelsesmedlemmer, som gerne vil have en dansk ejer- eller lejebolig, de kan bruge til ferier og lignende i Danmark.
Dobbeltbeskatningsaftaler
Noget andet er så, at Danmark jo har tilsluttet sig dobbeltbeskatningsaftaler med en lang række andre lande. Disse aftaler, som Danmark naturligvis skal respektere, kan føre til, at Danmark alligevel ikke kan udnytte de fordele, som den fulde skattepligt umiddelbart ser ud til at medføre for den danske statskasse.
Efter dobbeltbeskatningsaftalerne gælder, at personer med fuld skattepligt i begge lande skal anses for mest skattepligtig (hjemmehørende) i det land, hvor personen har sit livscentrum. Har personen familie, vil livscentrum typisk være der, hvor familien normalt opholder sig.
Hvis familien er hjemmehørende i udlandet, kan Danmark, trods den fulde skattepligt, fortsat kun beskatte de indtægter, som dobbeltbeskatningsaftalen tillader, dvs. primært danske indtægter. Samtidig får personen ret til at udnytte en række fradrag ved skatteopgørelsen, som den fulde skattepligt giver adgang til.
Indtræden af fuld skattepligt til Danmark kan derfor faktisk i visse tilfælde vise sig en ulempe for den danske statskasse, og en fordel for personen.
Om det er en fordel eller en ulempe beror dog på en konkret vurdering fra person til person og man kan derfor kun opfordre til, at hver enkelt person konkret undersøger sagen grundigt, før der takkes ja til bestyrelsesarbejde.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Øjvind Hulgaard på hu@hulgaardadvokater.dk
Både fysiske- og juridiske personer skal betale indkomstskat i Danmark. Er du i tvivl om hvorvidt du er fuldt- eller begrænset skattepligtig til Danmark, så læs mere her!
Skattesubjekterne
Indkomstskat opkræves direkte hos alle fysiske personer fra fødsel til død.
Desuden opkræves indkomstskat af dødsboer, selskaber, fonde og andre juridiske personer.
Interessentskaber og partnerselskaber er ikke selvstændigt skattepligtige. I stedet fordeles resultatet skattemæssigt mellem ejerne og således, at ejerne beskattes personligt heraf i overensstemmelse med interessentskabskontrakten eller i forhold til deres ejerandel.
Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er i nogen grad forskellig for fysiske personer og for juridiske personer, ligesom skattesatserne varierer.
Hos personer er skatterne opdelt i forskellige arter. Skatten er via topskatten progressiv, mens skatterne for juridiske personer opgøres med samme procentsats uanset indkomstens art og størrelse. Den aktuelle skattesats for selskaber mv. er 22 % (2023-niveau) af den opgjorte skattepligtige indkomst.
Fuld skattepligt
Den fulde skattepligt omfatter alle fysiske personer, der bor i Danmark. Statsborgerforholdet er normalt uden betydning. Det afgørende er, om man bor i Danmark. Bopælen kan være en lejlighed eller et hus, men det kan også bare være et værelse. I visse tilfælde vil en seng hos forældrene være tilstrækkeligt til at fastholde den fulde skattepligt.
Den fulde skattepligt bevares, selv om man arbejder i udlandet, hvis der fortsat er en helårsbolig til rådighed i Danmark. I praksis kan skattepligten dog ophøre, hvis boligen udlejes uopsigeligt i mindst 3 år, mens den skattepligtige og hans familie bor i udlandet.
Et sommerhus er ikke nødvendigvis en bopæl, men det forudsættes, at huset alene benyttes til ferieophold og lign.
Som udgangspunkt er det uden betydning, hvor den skattepligtige opholder sig. Der gælder dog den særregel, at personer, der ikke bor i Danmark, men opholder sig her i mindst 6 måneder (inkl. korte ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende), er fuldt skattepligtige til Danmark. Denne regel har kun selvstændig betydning, hvis der ikke er etableret en bopæl her i landet, f.eks. fordi den pågældende bor på hotel.
Herudover er danske statsborgere, som gør tjeneste eller lignende i udlandet, i nogle tilfælde fortsat fuldt skattepligtige til Danmark, selv om de ikke bor i Danmark, fordi de er udsendt til offentlig tjeneste i udlandet eller opholder sig om bord på skibe med hjemsted i Danmark.
Selskaber mv. er som hovedregel fuldt skattepligtige, når de er registreret i Danmark. Andre juridiske personer er fuldt skattepligtige, når de har hjemsted her.
Fuldt skattepligtige er skattepligtige til Danmark af alle indtægter, uanset hvor indtægterne stammer fra. Der gælder det såkaldte globalindkomstprincip. Det betyder, at f.eks. gaver fra en onkel i USA, overskud fra en butik i Indien eller aktieudbytte fra et selskab i Panama indgår i den skattepligtige indkomst i Danmark. Hvis indtægten omfattes af en dobbeltbeskatningsaftale med det land, som indtægterne stammer fra (kildelandet), kan resultatet dog blive et andet.
Begrænset skattepligtige er – i modsætning til de fuldt skattepligtige – kun skattepligtige af indtægter, der erhverves fra Danmark (som kildeland). Den begrænsede skattepligt rammer personer og selskaber mv., som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark.
Kildeskattelovens § 2 opregner en række tilfælde af begrænset skattepligt for fysiske personer og dødsboer. De vigtigste eksempler er:
Vederlag for arbejde udført i Danmark. Bestemmelsen omfatter arbejde i tjenesteforhold, som enten er udført for en dansk arbejdsgiver eller omfattet af de særlige regler om arbejdsudleje. Udføres arbejdet i udlandet, indtræder der ikke dansk skattepligt efter denne regel.
Virksomheder med fast driftssted i Danmark er skattepligtige af overskuddet fra det danske driftssted.
Overskud ved udleje af fast ejendom i Danmark er skattepligtigt i Danmark.
Udbytte fra danske selskaber beskattes med dansk kildeskat, der pt. er på 27 % (2023-niveau). Også visse aktiesalg omfattes af denne skat, men som hovedregel er gevinst ved afståelse af aktier i danske selskaber ikke begrænset skattepligtig – med havelågebeskatningen som en væsentlig modifikation, jf. nedenfor.
Kildeskatteloven indeholder særlige regler for grænsegængere med indkomst fra personligt arbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed.
Ophør af den fulde skattepligt ved fraflytning fra Danmark
Den fulde skattepligt ophører, hvis personen opgiver sin bopæl her i landet. Fraflytningen anmeldes normalt til Folkeregistret, og SKAT tager udgangspunkt i Folkeregistrets registrering, selv om SKAT ikke er forpligtet til at rette sig efter registreringen eller det registrerede fraflytningstidspunkt.
Som nævnt under fuld skattepligt anses en skattepligtig kun for fraflyttet, når han ikke længere bor i Danmark. Det kræves, at helårsboligen afvikles, det vil sige sælges eller udlejes uopsigeligt i mindst 3 år. Hvis familien bliver boende her i landet, mens en af ægtefællerne arbejder i udlandet, anses bopælen ikke for opgivet, heller ikke selv om den pågældende det meste af tiden opholder sig i udlandet og kun er hjemme i weekender og ferier.
Flytter den skattepligtige og hans familie til udlandet, men bevarer deres bopæl her i landet, kan der opstå en dobbeltbeskatningssituation, som skal håndteres efter Danmarks dobbeltbeskatningsaftale med tilflytningslandet.
Særligt om havelågeskat
Skat af gevinst på aktiver betales normalt først, når aktivet afstås.
Fraflytning fra Danmark til udlandet sidestilles i den henseende med salg. Det betyder, at beskatning sker, som om aktivet var solgt til den pris, som aktivet vurderes til på fraflytningstidspunktet. Dette gælder principielt for alle typer af aktiver, dog ikke fast ejendom. Reglerne er i særlig grad relevant for aktier.
Princippet i havelågebeskatningen er, at skatten af den gevinst, der er optjent, mens aktionæren boede i Danmark, skal tilfalde Danmark. Den værdistigning, der sker efter fraflytningen, beskattes derimod som udgangspunkt ikke i Danmark, heller ikke gevinst på aktier i danske selskaber.
Fraflytteren kan dog begære henstand med havelågeskatten. Så udsættes betalingen, indtil aktierne sælges, eller der træffes andre dispositioner, som udløser betaling af afdrag på den opgjorte fraflytningsskat. F.eks. reduceres henstandssaldoen med den kildeskat, der indeholdes i aktieudbytte, der deklareres fra det danske selskab efter fraflytningen.
Der skal til Skattestyrelsen indsendes en beholdningsoversigt over aktier, omfattet af havelåge-skatten, og nettoskattebeløbet samles på én henstandssaldo. Så længe der står et beløb på saldoen, skal hvert år indgives aktiebeholdningsoversigt, ligesom henstands-saldoen skal ajourføres.
Når aktier på beholdningsoversigten afhændes, forfalder beregnet skat til betaling som afdrag på henstandssaldoen.
EU-domstolen har i flere afgørelser behandlet spørgsmålet om, hvorvidt havelågebeskatningen er i overensstemmelse med EU’s konventioner. Havelågebeskatningen i den nuværende udformning må antages at være i overensstemmelse med EU-retten. Der er heller ikke grundlag for at tro, at de danske regler skulle være i strid med Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler.
Indtræden af skattepligt ved tilflytning
Personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidigt at tage ophold her, bliver først fuldt skattepligtige, når de ”tager ophold” i Danmark. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold på grund af ”ferie og lignende”.
Denne regel var i spil i skattesagen om Stephen Kinnock, der er gift med Danmarks daværende statsminister Helle Thorning Schmidt. Stephen Kinnock, der var ansat i en udenlandsk organisation, arbejdede i udlandet, men opholdt sig regelmæssigt i Danmark i weekender og under ferie. Han havde i et meget begrænset omfang deltaget i møder af arbejdsmæssig karakter. Spørgsmålet var, om opholdene kun var ”ferie eller lignende”. Resultatet blev, at han ikke blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark.
SKATs afgørelse (Skattestyrelsen i dag) i Kinnock-sagen er omdiskuteret, ikke mindst efter Østre Landsrets dom i Camilla Vest-sagen: Efter længere tids ophold i udlandet flyttede Camilla Vests ægtefælle til Danmark, mens hun fortsatte sit arbejde som fotomodel i udlandet, alene med enkelte optagelser i Danmark. SKAT, der mente, at hun var tilflyttet Danmark, rejste en skattestraffesag imod hende og ægtefællen, som byretten takserede til 1½ års fængsel og en millionbøde. Østre Landsret frifandt imidlertid de tiltalte med henvisning til SKATs afgørelse i Kinnock-sagen.
Camilla Vest-sagen gav anledning til udsendelse af et styresignal, hvori omfanget af tilladeligt arbejde i Danmark, uden at den fulde skattepligt indtræder, er nærmere beskrevet.
Selvom en person som Stephen Kinnock altså har bopæl i Danmark qua familiens bolig, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende også arbejder her.
Da meget arbejde er af intellektuel karakter og sker ved hjælp af elektroniske medier, er det både principielt og bevismæssigt vanskeligt at basere afgrænsningen af den fulde skattepligt på en så upræcis sondring.
En person, der arbejder her i landet uden at eje eller leje bolig her, vil ofte være begrænset skattepligtig af lønindkomst allerede fra stillingens tiltrædelse. Under alle omstændigheder vil han være fuldt skattepligtig, når han har opholdt sig her et ½ år eller mere.
En fuldt skattepligtig person i Danmark kan komme i den situation, at nogle af hans indtægter er begrænset skattepligtige til et andet land. I så fald opstår en dobbeltbeskatningssituation.
Reglerne om fuld og begrænset skattepligt medfører, at 2 lande samtidigt kan kræve skat af den skattepligtiges indkomst. Dobbeltbeskatningsaftalerne går ud på at fordele denne beskatningsret imellem landene.
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med mange lande, men ikke med alle. Danmark har således ikke dobbeltbeskatningsaftale med Frankrig og Spanien, idet disse aftaler blev opsagt af Danmark i 2008, og det ikke siden er lykkedes at indgå nye aftaler.
De fleste dobbeltbeskatningsaftaler er baseret på OECD’s modeloverenskomst, men der er ofte i de enkelte aftaler særlige bestemmelser, som landene har ønsket og er blevet enige om.
For det første afgør dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, i hvilket land den skattepligtige har sit hoveddomicil og derfor er fuldt skattepligtig. Der skelnes imellem domicilland og kildeland. Det land, der har status som kildeland, er kun berettiget til at beskatte i det omfang, overenskomsten udtrykkeligt tildeler kildelandet beskatningsretten.
Overenskomsterne opstiller en prioriteringsrækkefølge for de tilknytningskriterier, der er afgørende for de skattepligtiges hjemsted.
Det principale kriterium er den faste bolig. Det skattemæssige hjemsted er, hvor den skattepligtige har fast bolig til rådighed. Har han bolig i begge lande, vælges det land, hvor han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, dvs. ”centrum for sine livsinteresser”. Hvis det ikke kan afgøres, lægges der vægt på, hvor han sædvanligvis opholder sig. Opholder han sig sædvanligvis i begge lande, afgøres skattepligten efter hans statsborgerforhold.
For selskaber er det afgørende kriterium, hvor den øverste daglige ledelse er.
For det andet afgør dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvilket land der har beskatningsretten til forskellige indtægter. Hovedreglen er, at domicillandet har beskatningsretten. Eksempler på indkomst, hvor kildelandet normalt har beskatningsretten, er indtægt fra fast driftssted og fast ejendom i kildelandet. Aktieudbytte kan ofte beskattes med 15 % i det land, hvor det udbyttebetalende selskab har hjemsted.
Der er tilfælde, hvor kildelandet har beskatningsretten, men ikke har interne regler, der giver hjemmel for denne beskatning. I så fald kan kildelandet ikke udøve de rettigheder, som det faktisk har efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det gælder eksempelvis for kunstnere, artister og sportsfolk, at der er mulighed for beskatning i de lande, hvor virksomheden er foregået, men Danmark vil ofte ikke have interne regler for en sådan begrænset skattepligt. Dette betegnes ligeledes som ”Den Gyldne Regel”.
EU-rettens betydning for skattebetalingen i Danmark
Skattelovgivningen er national, dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bilaterale (bortset fra dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem de nordiske lande), og EU opkræver ikke direkte skat hos borgerne i EU-landene, men modtager alene en del af momsindtægterne. Skatteregulering fra EU kan kun gennemføres ved enstemmighed imellem EU-landene.
Selvom skatteopkrævningen således er et nationalt anliggende, har EU-retten alligevel en vis indflydelse på dansk skattelovgivning. Det skyldes, at EU-traktaten forbyder forskelsbehandling (diskrimination) og statsstøtte til danske skatteydere. Det er ikke lovligt, hverken for Danmark eller for andre EU-lande, at beskatte udlændinge hårdere end deres egne borgere, uanset om forskelsbehandlingen beror på statsborgerskab eller hjemsted eller andre kriterier. Der må heller ikke opstilles skatte- og afgiftsmæssige barrierer for grænseoverskridende økonomisk aktivitet. EU-Domstolen har afsagt et stort antal domme, der begrænser skattelovgivningens muligheder for at opkræve skat i strid med disse principper. Når der indføres nye love, er regeringen og Folketinget opmærksomme på, at foreslåede regler skal være i overensstemmelse hermed.
EU’s ministerråd har dog gennemført flere direktiver, som er blevet indført i dansk skatteret. Eksempelvis direktivet om gensidig bistand, moder-/datterselskabs-direktivet, fusionsskattedirektivet, rentebeskatnings- og rente-/royaldirektivet.
Endvidere gøres en fælles indsats for at undgå international skatteflugt mv.
Medlemsstaterne i EU har vedtaget en voldgiftskonvention til løsning af dobbeltbeskatningsproblemer i forbindelse med såkaldte ”transfer pricing-sager” – dvs. interne handler mellem koncernforbundne selskaber placeret i forskellige lande. Sådanne handler skal ske til ”armslængdepris”, idet handlerne ikke må benyttes til uretmæssigt at flytte indtægter fra et land til et andet. Voldgiftskonventionen er hverken et direktiv eller en forordning, men en konvention, der ikke er underlagt EU-Kommissionen og EU-Domstolens kompetence.
Penge fra udlandet
Påligning af skatter sker i stigende grad på basis af indberetninger fra arbejdsgivere og andre, der udbetaler vederlag for arbejde og lign., pensionskasser, banker, forsikringsselskaber mv. Snart sagt alle økonomiske bevægelser kan ses i den enkeltes skattemappe, som kan nås via MitID og TastSelv.
Indberetningspligten er pålagt danske institutioner, men ikke udenlandske. Her er alene en pligt for fuldt skattepligtige til selv at give oplysning til Skattestyrelsen om udenlandske bankkonti og lign., men ikke en pligt for den udenlandske samarbejdspartner til at meddele Skattestyrelsen oplysninger. Via EU modtages der dog fra og med 2018 automatisk oplysninger om bankkonti i Schweiz.
Skattestyrelsen er meget opmærksom på de fejlkilder, som disse manglende oplysninger rummer. Derfor har Skattestyrelsen i flere omgange pålagt banker og andre pligt til at give yderligere oplysninger, dels om omsætning via visse kreditkort, dels om penge overført til danske bankkonti fra udlandet (money transfer). På den måde kommer Skattestyrelsen i besiddelse af oplysninger, som de forelægger for skatteyderne til nærmere forklaring.
Det er skatteyderne, der må forklare og sædvanligvis også bevise, hvorfra pengene stammer. Det gælder, uanset om pengene er overført fra en udenlandsk (bank)konto eller er overført kontant, og det gælder også for fuldt lovlige overførsler. Myndighedernes formodning er, at pengene er skattepligtig indkomst, indtil det modsatte er bevist
Få hjælp til din skattesag
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 24.
Siden den 1. januar 2016 har det ikke længere været muligt at have en hemmelig konto i skattely, da Danmark sammen med mange andre lande – herunder Schweiz, Luxembourg, Liechtenstein og Gibraltar – har underskrevet en aftale om automatisk udveksling af bankdata.
Aftalen trådte i kraft i september 2017 og gælder oplysninger fra den 1. januar 2016 og frem.
For nogle lande trådte aftalen dog først i kraft i september 2018 og gælder således bankdata fra den 1. januar 2017 og frem.
Straffen for skatteunddragelse afhænger dels af det unddragne beløb, dels af om unddragelsen er sket uagtsomt eller forsætligt. At man ikke har selvangivet tilvækst på en udenlandsk konto vil være forsætlig skatteunddragelse. Hvis der ikke er betalt korrekt skat af indeståendet på kontoen, skal skatteunddragelsen vedrørende dette vurderes særskilt.
Straffen vil enten være en bøde eller en kombination af betinget/ubetinget fængselsstraf og bøde. Normalbøden ved skatteunddragelse er det unddragne beløb som bøde. Herudover skal skatten betales.
Med de nye aftaler om automatisk indberetning af indeståender på udenlandske konti må der antages at være en væsentlig forøget sandsynlighed for, at Skattestyrelsen bliver opmærksom på de personer og virksomheder m.v., der ikke har selvangivet korrekt. Derfor kan det være en idé at overveje en selvanmeldelse, og derved legalisere indeståendet på den udenlandske konto.
Som selvanmelder vil man få en ”rabat” på straffen for skatteunddragelsen. ”Rabatten” afhænger af sagens nærmere omstændigheder – herunder især størrelsen på det unddragne beløb.
Få hjælp
Hvis du har et indestående på en udenlandsk konto og er i tvivl om, hvorvidt du kan risikere at få problemer med Skattestyrelsen, så kontakt advokat Lars Lauge Nielsen og få en gratis vurdering af din sag.
Hæfter din virksomhed for skat og AM-bidrag ved indgåelse af entreprisekontrakter med udenlandske virksomheder?
Danske virksomheder, som indgår entreprisekontrakter med udenlandske virksomheder, bør være opmærksomme på, at de fremover risikerer at hæfte for A-skat og AM-bidrag for den udenlandske virksomheds medarbejdere. Baggrunden er, at de danske regler for arbejdsudleje blev ændret med virkning fra den 1. oktober, hvor der skete en betydelig stramning af arbejdsudlejereglerne.
Ændringen rammer danske virksomheder, som indgår entreprisekontrakter med udenlandske virksomheder, når kontrakten dækker en integreret del af virksomhedens eget forretningsområde. Dette kan fx komme på tale, når en dansk gartnervirksomhed hyrer et udenlandsk firma til at varetage jordbærplukningen, eller når en murervirksomhed indgår en underentreprise med et udenlandsk murerfirma.
Fremover er danske virksomheder i disse tilfælde forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af den løn, som den udenlandske virksomhed betaler til sine medarbejdere for arbejdet i Danmark. Virksomheden hæfter for skatten, selv om medarbejderne er rejst hjem til bopælslandet, og virksomheden risikerer derfor at få et tab, hvis ikke der er mulighed for at kræve refusion af skatten hos enten medarbejderne eller den udenlandske virksomhed.
Fra Hulgaard Advokaters side anbefaler vi, at der tages højde for arbejdsudlejereglerne, når en virksomhed indgår nye entreprisekontakter med udenlandske virksomhed. Det er vigtigt, at virksomheden ikke påføres et tab som følge af manglende mulighed for at opkræve skatterne hos medarbejderne eller den udenlandske virksomhed. Risikoen herfor kan reduceres, hvis kontrakter udarbejdes med vilkår, som beskytter imod tabet.
Det kan være vanskeligt at vurdere, om man indtræder i fuld skattepligt til Danmark, selvom man bor i udlandet. F.eks. kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt arbejde i Danmark udløser fuld skattepligt? Eller erhvervelse af et sommerhus i Danmark?
I en tilflytningssituation er det ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen erhverver en helårsbolig, for at indtræde i fuld skattepligt. Fuld skattepligt indtræder først, når vedkommende også tager ophold i Danmark. Skattepligten indtræder således ved en kombination af bopæl og ophold her i landet.
Opholdsbetingelsen vurderes særligt på baggrund af opholdets formål. Skatteyderen indtræder ikke i fuld skattepligt, hvis vedkommende opholder sig uafbrudt i Danmark på grund af ferie eller lignende i maksimalt 3 måneder eller hvis vedkommende samlet har et ophold på op til 180 dage inden for en 12-måneders periode.
Hvad indebærer ”ferie eller lignende”?
Det er klart, at arbejde ikke har karakter af ferie eller lignende, hvorfor skatteyderen, der har en helårsbolig til rådighed og arbejder i Danmark, som udgangspunkt vil indtræde i fuld skattepligt.
Det er en vanskelig afgrænsning, hvor skatteyderens adfærd skal undersøges.
Indtræder man i fuld skattepligt, når man besvarer mails, telefonopkald eller andet ved ophold/ferie i Danmark?
Praksis på området er ikke præcis og entydig. Det er op til en konkret vurdering, hvor forskellige momenter skal undersøges. F.eks. er der mange skatteydere, der bor i udlandet, men er bestyrelsesmedlemmer i danske selskaber. Disse skatteydere rejser flere gange om året til Danmark for at deltage i bestyrelsesmøder eller lignende.
Som udgangspunkt indtræder skatteyderen ikke i fuld skattepligt ved deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark. Dette resultat kan dog ændres, hvis vedkommende eksempelvis bor i sit sommerhus under udøvelsen af disse erhvervsmæssige aktiviteter.
Skattestyrelsen har godkendt, at skatteyderen sporadisk og i et begrænset omfang kan anvende sin telefon og/eller mail i erhvervsmæssigt øjemed og samtidig have bopæl her i landet, uden at vedkommende indtræder i fuld skattepligt. Det er dog væsentligt at understrege, at skatteyderen indtræder i fuld skattepligt, hvis vedkommende holder erhvervsmæssige møder (f.eks. et bestyrelsesmøde) i sommerhuset.
Skattestyrelsen lægger endvidere særligt vægt på, at skatteyderen ikke indtræder i fuld skattepligt, hvis vedkommende overnatter på et hotel i forbindelse med bestyrelsesmøderne og dermed ikke overnatter i sit sommerhus. Dvs. at der sker en klar adskillelse mellem ”ferie eller lignende” og ”erhvervsmæssige aktiviteter”.
Skattemæssige konsekvenser
Hvis Skattestyrelsen finder, at skatteyderen indtræder i fuld skattepligt, uden at denne har foretaget en behørig selvangivelse heraf, kan dette resultere i en ekstraordinær ansættelse af skatten, hvor skattemyndighederne kan gå op til 10 år tilbage. Derudover kan skatteyderen stå over for bøde eller fængsel for skatteunddragelse, afhængig af omstændighederne og omfanget.
Hulgaard Advokater har betydelig erfaring med skatterådgivning om, hvorvidt skatteyderes aktiviteter i Danmark udløser fuld skattepligt og med at hjælpe skatteydere med at få det bedst mulige udfald.
Hvis du har spørgsmål til din eventuelle tilflytning til Danmark, er du velkommen til at kontakte os.
