if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Dommere holder med staten i skattesager

Blog

Dommere holder med staten i skattesager

Af Selina Musa 

Grundlovens § 63 bestemmer, at domstolene påkender spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.

Lida Hulgaard har tidligere gennemgået 1.683 domme i civile skattesager, som Højesteret og Østre og Vestre Landsret har afsagt i 10-året 2002-2011, med fokus på de enkelte dommeres stemmer (vota) i disse sager.

I perioden fik skatteyderne kun medhold helt eller delvis i omkring 15 % af sagerne, og i Højesteret havde medholdsprocenten været faldende i 10-året.

Der var betydelige forskelle i medholdsprocenten imellem de enkelte dommere, og der er erfarne dommere med mange sager bag sig, der ikke i nogen sag i perioden har givet en skatteyder medhold, hverken helt eller delvis.

Denne statistiske undersøgelse rejste det spørgsmål, om domstolene sætter borgernes retssikkerhed i højsædet.

Der er jo ikke meget retssikkerhed i at få en sag for en dommer, der aldrig eller næsten aldrig giver skatteydere medhold.

Højesterets præsident Børge Dahl afviste kritikken.

 

Dommerundersøgelsen vil blive trykt i Tidsskrift for Skatter og Afgifter nr. 8, 2014 og kan i sin helhed læses her.

Undersøgelsen er også omtalt i et interview med Lida Hulgaard og kommenteret af professor Jan Pedersen, Århus Universitet, og Højesterets præsident, Børge Dahl, på Danske Advokaters hjemmeside og i Danske Advokaters Magasin af 17. februar 2014. Læs artiklen her.

Jyllands-Posten bragte den 7. februar 2014 også en omtale af undersøgelsen. Du kan læse artiklen her.

Ekstra Bladet har også omtalt undersøgelsen i en artikel af den 9. marts 2014. Du kan læse artikel her.

 

 

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Folketinget og retssikkerhed for vandselskaber og deres kunder

Folketinget og retssikkerhed for vandselskaber og deres kunder

Af Lida Hulgaard:

I sin dom af 16. januar 2018 har Østre Landsret taget stilling til handelsværdien af aktiver, der ikke har noget marked og som ikke købes og sælges. Det er en umulig opgave. Parterne, SKAT og dommerne er prisgivet ringe lovgivning.

I 2009 lovgav Folketinget om vandselskabernes tvungne overgang til kapitalselskaber. Formålet med lovgivningen var især at skabe større konkurrence og ensartethed i priserne for vand, dvs. effektivisere forsyningsvirksomhederne til gavn for forbrugerne.

I lovbemærkningerne hedder det om de økonomiske konsekvenser: ”Det forventes ikke, at selskaberne i vandsektoren giver et skattemæssigt overskud på hverken kort eller mellemlangt sigt som følge af forslaget om skattepligt. Dermed forventes den foreslåede skattepligt for selskaberne ikke at lede til nogen umiddelbar provenuvirkning. Det skyldes, at selskaberne har store afskrivninger umiddelbart efter skattepligtens indtræden som følge af åbningsbalancerne.” Dette standpunkt – at der ikke forventes skattemæssigt overskud – blev gentaget af miljøministeren i et møde d. 14. januar 2009.

Et stort antal vandselskaber er nu blevet omdannet til kapitalselskaber. 273 af dem har klaget til Landsskatteretten over SKATs skønsmæssige nedsættelse af værdien af selskabernes afskrivningsberettigede aktiver i åbningsbalancerne. 2 sager er udtaget som pilotsager, der d. 16. januar 2018 har fundet deres foreløbige afgørelse ved Østre Landsret.

Hvidovre Vand A/S er en af disse pilotsager. Selskabet opgjorde ved overgangen til skattepligt den samlede værdi af sit distributionsnet til 203 mio. kr. Denne værdiansættelse blev nedsat af SKAT til 45 mio. kr. med den virkning, at den skattepligtige indkomst blev forhøjet med o. 39 mio. kr., svarende til ca. 10 mio. kr. i merskat det første år.

I lovbemærkningerne nævnes det, at det er nødvendigt at inddrage afskrivninger på bygninger og driftsmidler for at få et retvisende billede af selskabernes effektivitet. Det var vigtigt, at principperne for opgørelse af værdier og aktivernes levetider fastsættes ensartet og i øvrigt bliver identificeret og synliggjort. Miljøministeren fastsætter regler om opgørelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance og om fastlæggelse af levetider for individuelle typer af aktiver. I samarbejde med branchen og Kommunernes Landsforening skulle udarbejdes et bilag, omfattende de relevante komponenter med fastsættelse af enhedspris og levetid for hver komponent til brug for fastsættelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance.

Under lovens forberedelse i Folketinget stillede folketingsudvalget, inspireret af DANVA, følgende spørgsmål: ”Kan selskaberne anvende nedskrevne genanskaffelsesværdier som skattemæssige indgangsværdier?

Skatteministeren svarede kort, at hovedreglen er, at aktiverne skal sættes til handelsværdien på overgangstidspunktet, jf. selskabsskattelovens §§ 5B-5D. ”Som det fremgår, kan forsyningerne ikke anvende nedskrevne genanskaffelsespriser som sådan, som indgangsværdier. Det vil kræve, at det kan dokumenteres, at det således opgjorte beløb svarer til aktivets handelsværdi.”

Aktivets handelsværdi er en målestok, der er egnet for aktiver med en salgsværdi. Der findes imidlertid intet marked for handel med vandforsyningsselskaber eller deres aktiver, fordi vandselskaberne er regulerede virksomheder, der skal følge ”hvile-i-sig-selv” princippet – et eventuelt overskud fra driften skal anvendes til selskabets forsyningsaktiviteter eller til nedsættelse af forbrugerpriserne, og der kan ikke udbetales udbytte til aktionærerne. Den af Østre Landsret udpegede skønsmand udtalte da også under sagen, at hverken virksomheden eller aktiverne har en handelsværdi, fordi forretningen ifølge lovgivningen skal hvile i sig selv. Han mente ikke, at en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel som den DCF-model, som SKAT har brugt, kunne anvendes. I stedet ville han benytte en omkostningsbaseret metode, hvor der lægges vægt på genanskaffelsespriser. Hans værdiskøn lå på o. 200 mio. kr., dvs. tæt på vandselskabernes.

Disse forhold blev der ikke taget stilling til, hverken i skatteministerens korte svar til Folketingsudvalget eller i øvrigt under Folketinget behandling af loven.

I sådan en situation, hvor der skal fastslås en handelsværdi for noget, som ikke er omsat og som heller ikke kan omsættes på et marked, er både SKAT, vandselskaber og dommere på ”herrens mark”. Uanset hvor mange kloge hoveder, der sættes i gang med at vurdere en handelsværdi, kan man ikke nå til noget entydigt eller kontrollerbart resultat.

Derfor er det nødvendigt med en lovregulering.

Det fremgår ikke af lovforberedelsen, hvorfor der ikke blev indført lignende bestemmelser som for elselskaber, da de blev gjort skattepligtige i 2000, jf. selskabsskattelovens § 35 O. Her er det udtrykkeligt bestemt, at elselskaberne blandt andet har mulighed for at foretage afskrivninger på eksisterende driftsmidler på grundlag af genanskaffelsesværdien, korrigeret for restlevetid og for inflation og prisstigninger. Selvom der ikke i loven er tilsvarende bestemmelser for vandselskaber, var det vel nærliggende at bruge samme principper.

En arbejdsgruppe har udarbejdet et pris- og levetidskatalog (POLKA) indeholdende standardpriser og standardlevetider for vandselskabernes anlægsaktiver, og Forsyningssekretariatet har offentliggjort ”Vejledning til udarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalance” af 17. februar 2010 med oplysninger om, hvorledes et vandselskab udarbejder den reguleringsmæssige åbningsbalance, hovedsageligt på baggrund af pris- og levetidskatalogets værdier (POLKA-værdier). Det er under sagen oplyst, at POLKA-værdien er gennemsnittet af en nedskreven genanskaffelsesværdi og en ned-skreven estimeret anskaffelsesværdi for et anlægsaktiv.

SKAT godkendte til at begynde med disse POLKA-værdier som driftsmidlernes handelsværdi og dermed som afskrivningsgrundlag. Senere kom SKAT på andre tanker. Vandselskabernes selvangivelser blev tilsidesat, og værdien blev ansat efter den DCF-model, der ofte benyttes ved overdragelse af private erhvervsvirksomheder. Østre Landsret godkendte denne model, uanset at skønsmanden som nævnt afviste den.

Når SKAT tilsidesætter en selvangivelse og sætter sit eget skøn i stedet, godkendes det sædvanligvis af domstolene, medmindre skønnet er sket på forkert eller mangelfuldt grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. I en sag som den foreliggende kan ingen afgøre, hvad vurderingsgrundlaget bør være, eller hvad der er rimeligt eller urimeligt. I sådanne tilfælde af mangel på bevis afhænger sagens udfald af, hvem der har bevisbyrden, og det var ifølge dommen skatteyder. En af de 5 dommere (der alle var jurister) ville dog hjemvise sagen, fordi han fandt SKATs skøn udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag.

Folketinget prisgiver altså skatteyderne, her i første række vandselskaberne, i anden række vandforbrugerne. Borgerne kommer til at betale højere vandafgifter, fordi de også skal betale skatterne af den del af afgifterne, der reinvesteres.

Folketinget giver på denne måde via SKATs skønsbeføjelse carte blanche til at op-kræve skatter af en ikke kendt størrelsesorden hos vandselskaber og -forbrugere. Millioner eller milliarder? Tilsigtet eller ikke? Vi ved det ikke.

Årsagen er uvidenhed eller lovsjusk i Folketinget. Folketinget bør overveje, om tinget virkelig kan være den lovkvalitet bekendt.

Lida Hulgaard

Advokat (H)
Tel.dir.: +45 38 40 42 08
Mobil: +45 20 31 30 29
lh@hulgaardadvokater.dk

Retssikkerhedspakke II om omkostningsgodtgørelse til selskaber og om skattekontor hos ombudsmanden

Blog

Retssikkerhedspakke II om omkostningsgodtgørelse til selskaber og om skattekontor hos ombudsmanden

Af Lida Hulgaard 

Omkostningsgodtgørelse

I 2009 blev adgangen til omkostningsgodtgørelse i skattesager afskaffet for selskaber og fonde. Det var vist først og fremmest en spareøvelse. Men det har den meget negative konsekvens, at det kan være en underskudsforretning at føre en klagesag, fordi skatteyderens besvær og omkostninger overstiger gevinsten, selv hvis han vinder sagen i klageinstansen. Ganske vist kan udgifterne trækkes fra i positiv skattepligtig indkomst, men det er til en lavere procent end godtgørelsen, der for tabte sager er på 50% og for vundne sager 100%. I praksis er der i dag selskaber og fonde, der opgiver at få prøvet skatteafgørelser, selv når de er lodret uenige heri, fordi det ikke kan betale sig.

Skatteministeren har nu sendt et lovforslag i høring, som bl.a. vil genindføre omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde efter de samme regler, som i dag gælder for fysiske personer.

De nye regler skal gælde fra 1. januar 2017 og kun have virkning for bistand, der udføres fra og med 1. januar 2017.

Der er også andre ændringer i lovforslaget i relation til omkostningsgodtgørelse generelt, herunder regler om øget kontrol. 

Ombudsmanden

Retssikkerhedspakke II indeholder også en aftale om at etablere et særligt skattekontor hos ombudsmanden. Lovforslaget indeholder derfor en nødvendig ændring af fristen for indbringelse af skattesager for domstolene. Den generelle frist er 3 måneder, men i praksis afgør ombudsmanden ikke sager så hurtigt, og ombudsmanden standser sine undersøgelser, hvis sagen indbringes for domstolene. Det vil nu blive således, at sager altid kan indbringes for domstolene inden for 1 måned efter ombudsmandens afgørelse, blot sagen er indbragt for ombudsmanden inden for fristen på de 3 måneder. Dermed gøres det praktisk muligt at få ombudsmandens stilling til sagen, uden at skatteyderen mister sin mulighed for at gå til domstolene.

Ombudsmanden skal bedømme, om myndigheder handler i strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udøvelsen af deres opgaver. Ombudsmanden kan ikke ændre afgørelser, der er truffet af Landsskatteretten eller et skatteankenævn, men alene udtale kritik, afgive henstillinger og i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag, f.eks. påtale urimeligheder, uhensigtsmæssig forvaltning og lovgivning eller lignende. Sædvanligvis er forvaltningen lydhør over for kritik fra ombudsmanden.

Ombudsmanden kan henstille til, at der meddeles en skatteyder fri proces. Ombudsmanden skal give meddelelse til Folketingets Retsudvalg om fejl eller forsømmelser af større betydning.

Alt i alt indeholder lovforslaget fremskridt for borgernes retssikkerhed. Det bliver interessant at se, hvilken modtagelse forslaget får hos de organisationer mv., der har advokeret for forbedringer af retssikkerheden.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på tlf. 38 40 42 08 eller på  lh@hulgaardadvokater.dk.

Retssikkerhedspakke II – Om Ombudsmand, Skattelovråd og Skattely

Skatter og afgifter

Retssikkerhedspakke II – Om Ombudsmand, Skattelovråd og Skattely

Af Lida Hulgaard

En styrkelse af retssikkerheden er et af de vigtigste redskaber, når det kommer til at genoprette tilliden til SKAT” – Det er skatteminister Karsten Lauritzens overskrift på de initiativer, som regeringen og Folketinget på det seneste har givet høj prioritet. Jeg og mange andre er enige med ministeren heri.

Retssikkerhed for de enkelte skatteborgere har mange facetter, og Retssikkerheds-pakke II har fat i adskillige af dem.

For så vidt angår konkrete sager styrkes retssikkerheden ved at styrke mulighederne hos Folketingets Ombudsmand for at give kritik og anbefalinger til SKAT. SKATs borger- og retssikkerhedschef skal dog fortsat værne om borgernes og virksomhedernes retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i SKATs arbejde. I modsætning til ombudsmanden er retssikkerhedschefen ikke en reel uafhængig instans af den institution, der skal kontrolleres, og det er begrundelsen for at styrke ombudsmanden, som af egen drift kan rejse både konkrete sager og generelle undersøgelser af skatte-myndighedernes behandling af sager. Det er Folketingets Præsidium, der bestemmer den endelige tilrettelæggelse af styrkelsen.

Imidlertid starter al retssikkerhed med skattelovgivningen. Dette tilgodeses i Retssikkerhedspakke II med oprettelsen af et Skattelovråd. Det er beskrevet som et stående, rådgivende udvalg af personligt udpegede eksperter med bred juridisk eller økonomisk sagkundskab på skatteområdet, der udpeges efter faglige kvalifikationer. Som et første emne for dette råd nævnes en beskrivelse og analyse af ”skattely”- begrebet, som ikke mindst Panama-papirerne har aktualiseret. Det kan kun hilses med begejstring.

Efter den politiske aftale kan rådet imidlertid ikke tage emner op af egen drift, men kun efter anmodning fra skatteministeren og ikke fra andre, og skatteministeriet skal varetage sekretariatsbetjeningen.

Jeg har tidligere sammen med formanden for Danmarks Skatteadvokater, Christian Bachmann, argumenteret for oprettelsen af et skattelovråd, se vores kronik i Berlingske af 28. oktober 2015 her. Tankegangen var, at rådet bl.a. skulle styrke Folketingets arbejde med skattelovgivningen og derfor være uafhængigt af skatteministeriet. Rådet skulle således kunne foretage en kritisk gennemgang af de lovforslag, som skatteministeriet ønsker at fremsætte, og kommentere disse forslag, herunder om lovforslaget bør give anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, som lovbemærkningerne ikke tager stilling til. En uvildig gennemgang af lovforslag ville desuden kunne medvirke til en kvalitetssikring.

Denne del af aftalen er tilsyneladende ikke ministeriets kop te.

Som aftalen er udformet, bliver rådet et internt organ i skatteministeriet, som ministeren kan bruge eller lade være, og hvis arbejde ministeriet kan opprioritere eller det modsatte.

Efter aftalen skal sammensætningen af udvalget og dets kommissorium overvejes nøjere, således at der kan præsenteres et udkast inden sommerferien. I disse overvejelser kan indgå en mere detaljeret beskrivelse af rådets arbejdsopgaver og arbejdsform.

Aftaleparterne har i sine overvejelser om styrkelse af retssikkerheden inden for konkret sagsbehandling ageret på betydningen af uafhængighed af den institution, hvis virke ønskes forbedret og kontrolleret. Derfor har de opprioriteret ombudsmandens arbejde ved siden af retssikkerhedschefens.

På samme måde burde udgangspunktet være, at Skattelovrådet er uafhængigt af skatteministeriet og sorterer under Folketinget med det formål at styrke både skatteministeriets og Folketingets arbejde med skattelovgivningen.

Borgere tromles i skattesager

Blog

Borgere tromles i skattesager

Af Lars Lauge Nielsen

Med denne overskrift bragte Børsen forleden en artikel, hvori det fra flere sider blev kritiseret, at skattesager nu begynder i byretten mod tidligere landsretten.

Kammeradvokaten, der fører retssagerne på skattevæsenets vegne, blev citeret for, at advokater uden fagekspertise nu har fået mod på selv at føre sager for deres klienter. Hertil bemærkede skatteprofessor Aage Michelsen, at “det gør jo, at Kammeradvokaten kan jorde de fleste”.

Endvidere skrev Børsen, at de komplicerede skattesager nu skal vurderes af en byretsdommer, der måske aldrig tidligere har beskæftiget sig med skatteret. Skatteadvokat Torben Bagge pegede på, at “det ikke kun er den konkrete kliens retssikkerhed, der er på spil”. – ” En forkert dom kan få uheldige følger, fordi skattemyndighederne jo retter sig ind efter domstolene i andre skattesager. Derfor kan det gå ud over mange”, sagde han yderligere.

Dommerforeningens formand afviste, at der er grund til at føle sig utryg ved byretterne.

I Hulgaard Tax Team har vi den grundlæggende holdning, at skattesager bør og oftest kan undgåes. Bør undgåes, fordi sådanne sager kan være meget langvarige og kostbare, og fordi de i nogen grad tager fokus væk fra virksomhedsledernes vigtigste opgave: at drive deres virksomhed. – Og skattesagerne kan som regel undgåes, hvis komplicerede forhold bliver ordentligt belyst og planlagt under medvirken af kompetente skatterådgivere.

Hulgaard Tax Team er et stærkt hold af skatteeksperter, der har mange års erfaring med rådgivning om danske og internationale skatte- og afgiftsspørgsmål. Hulgaard Tax Team har været med til at tilrettelægge generationsskifte i nogle af Danmarks fremtrædende familieejede virksomheder. Bl.a. herfra er opsamlet en solid ballast om skattemæssige barrierer, og om hvordan en korrekt tilrettelæggelse af generationsskifter bør gennemføres.

Men Hulgaard Tax Team fører også skattesager i tilfælde, hvor det er gået galt. Så søger vi “at jorde Kammeradvokaten”, som professor Aage Michelsen nok ville udtrykke det!

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller Kristine Wagner på kw@hulgaardadvokater.dk