Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Afgiftsgodtgørelse og renterisiko

Blog

Afgiftsgodtgørelse og renterisiko

Af Troels Bagger Hviid

Folketinget vedtog før sommerferien en lovændring af opkrævningsloven, der indfører rentetilskrivning på indsendte efterangivelser på moms og afgifter. Det er derfor vigtigt, at jeres afgiftsberegninger er opdateret.

 

Rentetilskrivningen

Lovændringen indfører renter på efterangivelser, hvis I har opgjort og anmodet om en højere afgiftsgodtgørelse end berettiget. Dette gælder også, hvis der sket en forkert periodisering af afgiftstilsvaret mellem 2 måneder.

Lovændringen, som blev vedtaget før sommerferien, er endnu ikke trådt i kraft for så vidt angår indsendte efterangivelser af selskabers afgiftstilsvar, men forventes at træde i kraft til sommeren 2023.

Rentetillægget udgør en basisrente, som pt. er 0%, + tillæg af 0,7% pr. måned og der sker rentetilskrivning efter princippet om rentes rente. Da den fremtidige basisrente ikke er kendt, vil renteniveauet ligge på mindst 8% pr. år.

Der tilskrives ikke renter, hvis I har penge til gode hos Skattestyrelsen.

 

Afgiftsberegninger

Det er vores erfaring, at en virksomheds beregninger af afgiftsgodtgørelsen bør opdateres mindst en gang årligt. Dette skyldes, at der ofte sker ændringer i målerstrukturen eller afgiftssatserne, men kan også skyldes, at der anvendes andre energiformer, hvilket særligt har været relevant i løbet af 2021 og 2022 henset til de stigende energipriser.

Det er derfor essentielt, at jeres afgiftsberegninger afspejler de faktiske forhold, herunder målerstruktur og energiforbrug, så det sikres, at jeres afgiftsgodtgørelse er opgjort og beregnet korrekt.

Da der endnu ikke pålægges renter på efterangivelser, er det vores klare anbefaling, at I nu får gennemgået om jeres afgiftsberegninger er korrekte og får indsendt eventuelle efterangivelser til Skattestyrelsen.

 

Fordele ved opdaterede afgiftsberegninger

Udover at sikre et korrekt afgiftstilsvar giver opdaterede afgiftsberegninger mulighed for at kunne lave præcise cost/benefit-modeller, som kan anvendes, hvis det påtænkes at udføre energikonverteringsprojekter fx fra brændsler til el eller energiforbedringsprojekter.

 

Gode råd til opdatering af afgiftsberegningerne

Vi har stor erfaring i opdatering og udarbejdelse af afgiftsmodeller, så det sikres, at jeres afgiftstilsvar beregnes korrekt.

Vi har samlet en række gode råd til udformning af en afgiftsmodel her

 

Vores kompetencer og team

Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive dig om, hvordan du skal sikre din virksomhed og udføre revision af jeres procedurer mv. med henblik på at optimere dem og sikre jer mod rentetilskrivning.

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk, Troels Bagger Hviid på tlf. 28 10 86 68 eller mail tbh@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk.

 

 

Peter Lunau Larsen
Troels Bagger Hviid
Erhvervsjuridisk rådgiver / Cand.merc.jur.
Mobil: +45 28 10 86 68
tbh@hulgaardadvokater.dk
Bettina Mikkelsen
Erhvervsjuridisk seniorrådgiver
Mobil: +45 42 13 42 44
bm@hulgaardadvokater.dk

Gode råd i forbindelse med håndtering af energiafgifter

Blog

Gode råd i forbindelse med håndtering af energiafgifter

Af Troels Bagger Hviid

Vi har efterhånden set en lang række forskellige måder at håndtere energiafgifter, herunder særligt i forhold til beregning af afgiftsgodtgørelsen. Vi har samlet vores anbefalinger til optimal og korrekt håndtering af energiafgifter.

 

Involvering af relevante medarbejdere

Først og fremmest er det vigtigt, at de relevante medarbejdere involveres i processen med udarbejdelse af en afgiftsmodel.

Idet den korrekte håndtering af energiafgifterne kræver en forståelse for både de tekniske forhold og de energimængder virksomheden bruger, kan håndtering af energiafgifterne ikke ske uden et samarbejde mellem økonomiafdelingen og virksomhedens tekniske medarbejdere.

Vi ser således ofte, at der sker ændringer i de tekniske forhold, som ikke meddeles økonomiafdelingen, hvilket medfører, at afgiftsberegninger ikke er opdateret eller er mangelfuld i forhold til målerstrukturen eller nye anlæg.

Der bør således udpeges medarbejdere, der er ansvarlige for opdateringer fra både økonomiafdelingen og teknikafdelingen.

 

Kortlægning af de tekniske forhold

En god afgiftsmodel starter med kortlægning af de tekniske forhold, herunder særligt

  • Afregningsmålere for brændselsforbruget
  • Bimålere på brændsler/varmeforbrug
  • Energiforbrugende anlæg
  • udnyttelse af overskudsvarme

Kortlægningen gør det muligt at vurdere, hvilke energiforbrug, der berettiger til godtgørelse af energiafgiften på brændselsforbruget, samt hvilke fordelingsnøgler og beregninger, der skal indarbejdes i en afgiftsmodel.

Kortlægningen gør det også nemmere at tilrette afgiftsmodellen ved ændringer i de tekniske anlæg, da det derved er overskueligt, hvad konsekvensen af ændringen medfører i forbindelse med beregning af den korrekte afgiftsgodtgørelse.

 

Udarbejdelse af simpel og overskuelig afgiftsmodel

En kompleks og automatisk afgiftsmodel er ikke altid det bedste.

Det er vores erfaring og klare opfattelse, at en simpel og overskuelig afgiftsmodel udarbejdet i excel er en af de bedste løsninger til beregning af afgiftsgodtgørelsen.

En godt designet afgiftsmodel, som udspecificerer beregningerne, gør det nemt at foretage ændringer, overdrage opgaven til andre medarbejdere eller gennemgå beregningerne med myndighederne.

Det er ligeledes muligt at indarbejde automatisk data indhentning, visuelle overblik over forbrug og bogføringsfiler, som herefter kan indlæses i økonomisystemet.

Vi anbefaler, at der foretages beregninger af afgiftstilsvaret for et år ad gangen i samme beregningsark, så det er muligt, særligt for økonomiafdelingen, at se trends i energiforbrug, brændselsforbrug og afgiftsgodtgørelsen. En trendanalyse er et godt værktøj til at finde fejl i indtastninger eller målerafvigelser.

En afgiftsmodel kan altså anvendes til flere formål end blot at beregne en afgiftsgodtgørelse. En god model kan bruges til budgetplanlægning, forecast, indeholde kontroller og trendanalyser samt give et fuldstændigt og overskueligt overblik, hvis Skattestyrelsen udfører kontrol af selskabets afgiftsberegninger.

 

Renter hvis afgiftsgodtgørelsen er for høj

Før sommerferien 2022 er der vedtaget en lovændring, som medfører, at der (forventeligt) fra efteråret 2022 tilskrives renter på efterangivelser for afgifter.

Lovændringen medfører, at tiden er inde til en opdatering af jeres afgiftsmodel. Du kan læse mere om rentetilskrivningen her og her.

 

Vores kompetencer og team

Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive dig om, hvordan du skal sikre din virksomhed og enten implementere eller opdatere jeres procedurer i forhold til beregning af jeres afgiftsgodtgørelse.

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk, Troels Bagger Hviid på tlf. 28 10 86 68 eller mail tbh@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk.

 

Peter Lunau Larsen
Troels Bagger Hviid

Erhvervsjuridisk rådgiver / Cand.merc.jur.
Mobil: +45 28 10 86 68
tbh@hulgaardadvokater.dk

Bettina Mikkelsen

Erhvervsjuridisk seniorrådgiver
Mobil: +45 42 13 42 44
bm@hulgaardadvokater.dk

Regeringen fremskynder klimaindsatsen frem mod 2025

Energi og Forsyning

​Regeringen fremskynder klimaindsatsen frem mod 2025

Af Troels Bagger Hviid

Regeringen har præsenteret en klimaplan bestående af 24 politiske indsatser, der skal være på plads senest i 2025, for at opnå målet om at reducere klimaudledningerne med 70% i 2030.

 

Klimaprogram 2021

Klima-, energi- og forsyningsministeren skal hvert år udarbejde et klimaprogram til Folketinget, hvor det skal fremgå, om de nationale klimamål forventes at kunne opnås, og Klimaprogram 2021 er netop nu blevet fremlagt.

Klimaprogrammet indeholder dels en beskrivelse af de allerede vedtagne tiltag samt deres bidrag til opnåelse af klimamålet i 2030 på både kort og lang sigt, og dels en beskrivelse af andre initiativer, hvor forventningerne til de enkelte initiativer vurderes ud fra faglige antagelser.

Klimarådet vurderede i februar 2021, at regeringens klimaindsats ikke i tilstrækkeligt omfang havde underbygget, at klimamålet på 70% reduktion i 2030 kunne opnås.

Der er derfor nu i Klimaprogrammet 2021 fremlagt køreplaner for alle sektorer, så det sikres, at der senest i 2025 er fremlagt udspil for reduktionsmål i den enkelte sektor, herunder at der frem mod 2025 er truffet de nødvendige beslutninger for at opnå klimamålet på 70% reduktion i 2030.

 

Stramt program

Regeringen har med klimaprogram 2021 sat et relativt stramt program for politiske udspil og vedtagelse af tiltag, der alle skal bidrage til at opnå klimamålet i 2030, når størstedelen heraf skal være fremlagt og/eller vedtaget senest i 2025.

Af klimaprogrammet 2021 fremgår det blandt andet, at der i sidste kvartal af 2021 vil blive fremlagt en lang række strategier, herunder

  • PtX-strategi
  • CCU-strategi
  • Grøn gas strategi
  • Strategi for udvikling af brint og grønne brændstoffer

Sideløbende hermed skal der ske forhandlinger om EU-regulering og rammevilkår, hvor EU-kommissionen i juli 2021 fremlagde ”fit for 55”-lovpakken, der skal sikre, at EU opnår en klimareduktion på 55% i 2030. Derudover venter vi også på ekspertgruppens rapport vedrørende den grønne skattereform, herunder en ensartet CO2e-afgift.

Regeringens ambitioner på klimaområdet for sidste kvartal 2021 og 2022 får sammen med EU-lovpakken ”fit for 55” og 1. fase af den grønne skattereform stor betydning for især energitunge virksomheders energistrategi – men ændrede rammevilkår betyder også, at nye muligheder opstår.

 

Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive jer om, hvilken vej vinden blæser, og hvordan I bedst navigerer i dette ”blæsevejr” af nye rammevilkår og regelsæt.

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk ,Troels Bagger Hviid  på tlf. 28 10 86 68 eller mail tbh@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk

 

 

 

 

Peter Lunau Larsen
Troels Bagger Hviid

Erhvervsjuridisk rådgiver / Cand.merc.jur.
Mobil: +45 28 10 86 68
tbh@hulgaardadvokater.dk

Bettina Mikkelsen

Erhvervsjuridisk seniorrådgiver
Mobil: +45 42 13 42 44
bm@hulgaardadvokater.dk

Overskudsvarme – et vigtigt værktøj til at nå vores klimamålsætning

Energi og Forsyning

Overskudsvarme – et vigtigt værktøj til at nå vores klimamålsætning

Af Bettina Mikkelsen & Peter Lunau Larsen

Bragt i fagbladet Decentral Energi d. 30/8 2021. (Læs artiklen direkte i fagbladet her)

 

Overskudsvarme er og har i lang tid været et omdiskuteret emne, og ikke uden grund. Udnyttelse af overskudsvarme fra virksomhedernes produktioner udgør et stort potentiale og er derfor et vigtigt værktøj til at nå vores klimamålsætning om 70% reduktion af CO2-udledningerne i 2030.

I en analyse fra Skatteministeriet er det vurderet, at der er et potentiale på 12,5 PJ overskudsvarme, der ikke bliver udnyttet. Den mængde overskudsvarme vil kunne forsyne 128.000 standard enfamilieshuse med fjernvarme. Men hvorfor udnyttes potentialet ikke bare? Det kan der være mange årsager til, og nogen af disse årsager skal findes i de juridiske rammevilkår omkring udnyttelse og salg af overskudsvarme.

Vi har igennem de seneste år været rådgiver på mange overskudsvarmeprojekter, både som rådgiver for virksomhederne og som rådgiver for fjernvarmen. I denne artikel deler vi vores erfaringer og sætter fokus på nogen af de juridiske forhold, som er vigtige at tage i betragtning i forbindelse med overskudsvarmeprojekter.

 

Varmeforsyningsloven – den grundlæggende ramme

Den grundlæggende ramme for et overskudsvarmeprojekt er varmeforsyningsloven, hvoraf bestemmelserne om prisfastsættelse af varme fra kollektive varmeforsyningsvirksomheder til brug for bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand fremgår. Varmeforsyningsloven er en maksimalprislov, idet loven fastsætter de priser, der maksimalt kan opkræves. Udgangspunktet er, at varmeprisen er omkostningsbestemt, da udelukkende nødvendige omkostninger til lovbestemte formål kan indregnes i prisen. Derved er de kollektive varmeforsyningsvirksomheder og de varmeproducenter, der leverer varme hertil, underlagt et vist krav om omkostningseffektivitet. Denne vurdering er underlagt et subjektivt skøn, jf. den administrative praksis.

 

Opgørelse af en omkostningsbestemt varmepris er ikke uden udfordringer, når varmeproducenten er en industrivirksomhed, hvis primære formål ikke er at producere varme. I overskudsvarmeprojekter vil varmeprisen derfor typisk blive opgjort på baggrund af substitutionsprincippet, jf. administrativ praksis. Substitutionsprincippet er udtryk for varmemodtagerens nødvendige omkostninger ved køb eller produktion af varme, når der er flere forsyningsalternativer. I udgangspunktet vil substitutionsprisen derfor være den samme som varmeprisen beregnet efter varmeforsyningsloven.

Substitutionsprincippet indebærer, at en kollektiv varmeforsyning ikke må betale mere for varmeleverancen en den laveste af tre prisalternativer:

  • Varmeleverandørens omkostningsbestemte pris, inkl. et eventuelt overskud
  • Varmemodtagerens egenproduktionspris ved selv at producere varmen
  • Varmepris ved køb af en tilsvarende varmemængde fra tredjemand

 

Der er derfor flere forhold, der skal inddrages ved opgørelse og vurdering af substitutionsprisen i forbindelse med et overskudsvarmeprojekt. Udover de faktiske omkostningsforhold ved både varmeleverandøren og varmemodtageren skal den kollektive varmeforsynings varighedskurve også inddrages i vurderingen af substitutionsprisen, da den kan variere hen over året, afhængig af de faktiske forsyningsforhold.

Ved anvendelse af substitutionsprisen er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at et anlæg kan danne grundlag for beregning af en substitutionspris. Der skal bl.a. være tale om et eksisterende (fysisk) anlæg med tilstrækkelig kapacitet. Derved skal der ske en nærmere vurdering af, hvilken varme den udnyttede overskudsvarme skal substituere, da der ud fra en omkostningsoptimering først skal ske erstatning af varmen fra den dyreste leverandør – den billigste, eksisterende varmekilde skal vælges først. Derfor vil substitutionsprisen ofte ikke være  en fast størrelse, men en variabel størrelse bestemt af de faktiske forsyningsforhold hen over året.

 

Afgiftsmæssige forhold – en forvirrende jungle

Et priselement og derved et vigtigt forhold i et overskudsvarmeprojekt er overskudsvarmeafgiften, en udskældt afgift som i de seneste år har ”levet” et omtumlet liv.

Udgangspunktet i afgiftslovgivningen er, at der ikke kan opnås afgiftsgodtgørelse af energi anvendt til rumopvarmning og varmt vand, herunder leverancer til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Når en virksomhed udnytter overskudsvarme fra en proces, hvortil der er opnået afgiftsgodtgørelse, skal der opgøres og betales overskudsvarmeafgift for at tage højde for skiftet i den afgiftsmæssige kvalifikation af energien.

Politisk er der stor fokus på overskudsvarmereglerne, og af flere omgange er de blevet ændret. Udnyttelse af overskudsvarme til salg er afgiftspligtig hele året, og hovedreglen er, at der skal betales overskudsvarmeafgift baseret på en afgiftssats pr. GJ. Afgiften er dog maksimeret til 33% af vederlaget, jf. den såkaldte vederlagsbestemmelse. Derudover findes der særlige opgørelsesmetoder, bl.a. ved udnyttelse af overskudsvarme ved hjælp af en varmepumpe.

 

Indtil 1. januar 2021 var både el- og brændselsbaseret overskudsvarme afgiftspligtigt, men med ændringerne i elafgiften med virkning fra 1. januar 2021 er elbaseret overskudsvarme nu afgiftsfrit.

Brændselsbaseret overskudsvarme er fortsat afgiftspligtigt. Sidste år blev der indgået en politisk aftale, der betyder, at visse typer af brændselsbaseret overskudsvarme bliver fritaget for afgift, hvis overskudsvarmen var certificeret. Fritagelsen skulle gælde ved siden af en anden ændring af reglerne for beskatning af den brændselsbaserede overskudsvarme, der skulle omlægge afgiften fra en vederlagsbestemt afgift til en fast afgift.

Den politiske aftale er imidlertid stadig ikke udmøntet i et lovforslag, og derfor gælder vederlagsbeskatningen forsat for brændselsbaseret overskudsvarme.

 

De mange ændringer, manglende regler for en certificeringsordning og politiske udmeldinger giver anledning til usikkerhed omkring de afgiftsmæssige rammevilkår for overskudsvarme. I overskudsvarmeprojekter skal man derfor forsøge at tage højde for disse usikkerheder og indarbejde forskellige scenarieberegninger i projekteringsfasen samt at tage stilling til effekterne af eventuelt bristede forudsætninger for et overskudsvarmeprojekt. Afgiftsændringerne har også betydning for eksisterende overskudsvarmeaftaler, hvor der kan være behov for justering af aftalegrundlaget og i visse tilfælde behov for en decideret genforhandling.

 

CO2-kvoter – indvirkning på et overskudsvarmeprojekt

Tildeling af CO2-kvoter til de kvoteregulerede virksomheder sker i overensstemmelse med EU’s kvotedirektiv, FAR-forordningen og den relevante danske lovgivning til implementering af EU-lovgivningen.

Kvotetildelingen sker i en prioriteret rækkefølge efter:

  • Produktbenchmark, jf. bilag 1 til FAR-forordningen
  • Varmebenchmark, herunder fjernvarme, når der er tale om målelig varme
  • Brændselsbenchmark (opsamlingsbenchmark)

 

Kvotetildelingen sker på baggrund af delinstallationer og disses indplacering i forhold til de ovennævnte benchmark.

 

Ifølge reglerne for tildeling af gratis CO2-kvoter i perioden 2021-2025 berettiget udnyttelse af overskudsvarme til gratis CO2-kvoter. Det betyder, at kvoteomfattede virksomheder kan få tildelt gratis CO2-kvoter for den udnyttede overskudsvarme fra deres produktionsprocesser, der leveres til fjernvarmenettet. Tildeling sker på baggrund af varmebenchmark, som er sat til 62,3 CO2-kvoter pr. TJ varme, og med en faktor 30. Tildelingen vil derfor være 18,69 kvoter pr. TJ varme, svarende til ca. 0,067 kvoter pr. MWh varme.

Pt. ligger CO2-kvoteprisen på ca. 55 euro pr. tons, hvilket svarer til ca. 410 DKK. Den økonomiske værdi pr. MWh varme ligger derfor lige nu på omkring 27,47 DKK, hvilket – afhængig af overskudsvarmeprojektets størrelse – kan være en væsentlig faktor i forhandlingsprocessen.

Tildelingen af gratiskvoter for de første 2 år sker på baggrund af det faktiske aktivitetsniveau og derefter på baggrund af disse to års historiske aktivitetsniveau. Med denne tildelingsmekanisme vil der være en forsinkelse i tildelingen af gratiskvoter, da effekten først vil slå igennem 1½-2 år efter indberetningen af årlige aktivitetsniveauer.

 

CO2-kvoter som følge af overskudsvarmeprojekter skal håndteres i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser og bekendtgørelse om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion.

 

Kommercielle betragtninger

I overskudsvarmeprojekter vil der altid være kommercielle betragtninger, der skal inddrages og tages højde for i forhandlingsprocessen.

Et væsentligt parameter er at sikre tilbagebetalingen af investeringen, uanset hvilken part der afholder investeringsomkostningerne. Tilgangen til investering er dog meget forskellig for parterne, om end begge parter har et begrænset investeringsbudget, og der altid sker en prioritering af investeringerne.

Varmeleverandøren (industrivirksomheden) har ofte krav om kort tilbagebetalingstid og høj intern rente, mens varmemodtageren (den kollektive varmeforsyning) ofte accepterer en lang tilbagebetalingstid og har krav om lav varmepris. Disse udfordringer kan håndteres på forskellig vis, f.eks. ved aftagerpligt på varmen eller uopsigelighed i en vis periode. Der kan også arbejdes med forskellige former for reguleringsmekanismer, som sikrer en konkurrencedygtig pris på den udnyttede overskudsvarme i projektet over en fleksibel uopsigelighedsperiode. Dette kan være særligt relevant i overskudsvarmeprojektet, hvor elforbrug indgår som en stor del af omkostningsbasen, henset til eventuelle prisstigninger på elektricitet som følge af justering i netvirksomhedernes økonomiske ramme.

Det er derved muligt at arbejde med en prisdannelse, hvor der tages højde for de forskellige parametre, der spiller ind på prisdannelsen – og ikke en fast prisdannelse over en lang periode. Det vigtigste er, at prisdannelsen sker i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser, særligt substitutionsprincippet.

 

 

Afslutning

I overskudsvarmeprojekter er der mange parametre, der skal inddrages, og derfor kan projekter også nemt bliver uoverskuelige og i værste fald ende med at være en god idé i skrivebordsskuffen.

Det er vores erfaring fra de forskellige overskudsvarmeprojekter – og derved vores bedste råd, at der fra start af skabes et forhandlingsmiljø, hvor der spilles med åbne kort, og hvor der altid søges løsninger, der giver fordele til alle parter.

På den måde bliver der fra start skabt en spilleplade, hvor det er muligt at arbejde med de forskellige problemstillinger, i fællesskab og til begge parters bedste. Det er vores erfaring, at der med den tilgang opnås de bedst mulige resultater.

 

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk

Bettina Mikkelsen
Erhvervsjuridisk seniorrådgiver
Mobil: +45 42 13 42 44
bm@hulgaardadvokater.dk

 

Peter Lunau Larsen
Advokat
Mobil: +45 51 15 85 15
pll@hulgaardadvokater.dk

 

Udvidet adgang til måling af overskudsvarme med tilbagevirkende kraft

Energisektoren

Udvidet adgang til måling af overskudsvarme med tilbagevirkende kraft

Af Troels Bagger Hviid

Landsskatteretten underkender Skattestyrelsens styresignal fra 2018 om måling af overskudsvarme med tilbagevirkende kraft, og udvider virksomhedernes adgang til genoptagelse.

 

Måling af overskudsvarme med tilbagevirkende kraft

Energiafgiftslovgivningen giver i en række tilfælde adgang til måling med tilbagevirkende kraft.

Konsekvensen er, at der ved en sådan måling, kan ske en ændring af virksomhedens afgiftstilsvar for en periode i op til tre år forud for tidspunktet for måling. Skattestyrelsen havde forud for 2018 en praksis om, at der imidlertid ikke kunne gives tilladelse til måling med tilbagevirkende kraft, når der var tale om overskudsvarme. Skattestyrelsens argument var, at reglerne omkring måling med tilbagevirkende kraft kun kunne anvendes med henblik på opgørelse af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer, kulde og varme.

Medarbejdere fra Hulgaard Advokaters afgiftsgruppe var involveret i en afgiftskontrol hos en virksomhed, hvor det netop blev diskuteret, hvorvidt Skattestyrelsens praksis om, at der ikke kunne give tilladelse til måling med tilbagevirkende kraft, havde hjemmel i afgiftslovene. Som følge af diskussionen tog Skattestyrelsen initiativ til at ændre praksis, hvormed der fremover ville blive givet tilladelse til måling med tilbagevirkende kraft af overskudsvarme, jf. styresignal SKM2018.581.SKTST

Skattestyrelsen begrænsede imidlertid adgangen til genoptagelse til 3 år forud for offentliggørelsen af styresignalet.

Med andre ord begrænsede Skattestyrelsen med styresignalet dermed muligheden for at få en regulering gennem måling med tilbagevirkende kraft til november 2015.

 

Landsskatteretten tilsidesætter genoptagelsesperioden

Landsskatteretten fastslår imidlertid i ny afgørelse, at genoptagelsen ikke kunne begrænses til november 2015.

I den konkrete sag havde virksomheden således indsendt en anmodning om måling med tilbagevirkende kraft af overskudsvarme i 2016, hvor reguleringsperioden ville omfatte perioden 1. november 2013 – 31. oktober 2015. Det vil sige, at reguleringen omfattede en periode forud for genoptagelsesperioden i styresignalet.

Skattestyrelsen afviste med henvisning til styresignalet, at selskabet kunne foretage regulering af selskabets afgiftstilsvar i ovennævnte periode, da denne lå forud for genoptagelsesperioden i styresignalet.

Landsskatteretten ændrede imidlertid Skattestyrelsens afgørelse, hvormed selskabet også kunne foretage regulering af afgiftstilsvaret i perioden, der lå forud for genoptagelsesperioden fastsat i styresignalet, da alle øvrige betingelser herfor var opfyldt, herunder at anmodningen om måling med tilbagevirkende kraft var fremsat i 2016.

 

Hvad betyder det for din virksomhed?

Afgørelsen er selvsagt relevant for alle de virksomheder der, som den konkrete virksomhed, har anmodet om måling af overskudsvarme med tilbagevirkende kraft i perioden fra november 2015 og frem til 2018.

I disse tilfælde vil der med stor sandsynlighed rejses et tilbagebetalingskrav.

Afgørelsen tager dog ikke stilling til den situation, hvor der er indsendt en anmodning om måling af overskudsvarme med tilbagevirkende kraft forud for november 2015, og hvor Skattestyrelsen dengang har afvist en genoptagelse. Der er vores opfattelse, at der også i disse situationer kan være grundlag for en genoptagelse af selskabets afgiftstilsvar.

Et sådan krav skal fremsættes senest 6 måneder efter, dommen er blevet offentliggjort, hvilket var den 19. marts 2021. Deadline for sådanne krav er derfor 19. september 2021.

Skulle din virksomhed have forhold, hvor Skattestyrelsen har ændret praksis via et styresignal, bør det undersøges, om I vil kunne regulere jeres afgiftstilsvar længere tid tilbage end den fastslåede genoptagelsesperiode.

Vi står klar til at drøfte jeres situation.

 

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Troels Bagger Hviid på tlf. 28 10 86 68 eller mail tbh@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk

Troels Bagger Hviid

Erhvervsjuridisk rådgiver
Mobil: +45 28 10 86 68
tbh@hulgaardadvokater.dk
Bettina Mikkelsen
Erhvervsjuridisk seniorrådgiver
Mobil: +45 42 13 42 44
bm@hulgaardadvokater.dk

 

Peter Lunau Larsen
Advokat
Mobil: +45 51 15 85 15
pll@hulgaardadvokater.dk