Energi- og forsyning: Der er fart på i Bruxelles!

Af Mille Schacht-Magnussen og Bettina Mikkelsen

EU-apparatet spytter i øjeblikket, som led i ”Fit for 55”-pakken, mange nye lovgivningstiltag ud, som kan blive enormt vigtige for den grønne omstilling og den måde I fremadrettet sikrer jeres virksomhed.

”Fit for 55”-pakken er EU’s grønne plan for at reducere CO2-udslippet i EU med mindst 55% inden 2030. Siden udspillet udkom i juli 2021, er det gået stærkt i Bruxelles. Vi følger hele tiden udviklingen og giver her en kort oversigt over nogle af de vigtigste udspil, som er udkommet indenfor det seneste stykke tid.

Net Zero Industry Act

Kommissionen har i marts 2023 foreslået ”Net Zero Industry Act”. Med dette forslag indføres nye tiltag rettet mod, at 40% af vigtige grønne teknologier fremadrettet skal fremstilles indenfor EU. Som led i dette mål skal det blive hurtigere at opnå godkendelse til nye projekter. Forslaget er bygget op omkring følgende fire søjler: i) forudsigelige og enkle lovgivningsmæssige rammer; ii) hurtigere adgang til finansiering iii) forbedring af færdigheder og iv) åben handel for modstandsdygtige forsyningskæder.

Den hurtigere adgang til at opnå godkendelse til nye projekter medfører, at der indføres frister for godkendelsesprocessen.

Godkendelsesprocessen må ikke overstige:

• 12 måneder for projekter, der leverer under 1 GW årligt
• 18 måneder for projekter, der leverer over 1 GW årligt, jf. artikel 6.

For vigtige strategiske nettonulprojekter (net-zero strategic projects), jf. artikel 12, skal godkendelsesprocessen være endnu hurtigere. Her må godkendelsesprocessen ikke overstige: er

• 9 måneder for projekter, der leverer under 1 GW årligt
• 12 måneder for projekter, der leverer over 1 GW årligt, jf. artikel 13.

Kommissionen peger på otte typer af projekter, der er strategiske nettonulprojekter:

• Solenergi (herunder solar photovoltaic og solar thermal)
• Biogas/biometan
• Varmepumper og geotermisk energi
• Elektrolyse og brændselsceller
• Batterier
• Teknologier til forbedring af elnettet
• Vindenergi (onshore og offshore)
• CCS

Forslaget skal nu godkendes af Rådet og Parlamentet, inden det kan træde i kraft.

Elmarkedsreform

Kommissionen har i marts 2023 foreslået en reform af elmarkedet i EU for at fremme vedvarende energi, bedre beskytte forbrugerne og styrke industriens konkurrenceevne.

Målet er bl.a. kraftigt at øge antallet af vedvarende energikilder, gøre forbrugernes regninger mindre afhængige af svingende priser på fossile brændstoffer og beskytte bedre mod fremtidige prisstigninger. Derudover skal industrien blive renere og mere konkurrencedygtig.

Forslaget har fået stor kritik i Danmark og resten af Norden, idet mange mener, at man, modsat formålet, kan risikere at spænde ben for den grønne omstilling. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagard udtaler bl.a. ”Vi vil fra dansk side gå aktivt ind i de kommende forhandlinger med fokus på at fastholde et markedsdrevet elmarked, for det er netop et velfungerende elmarked, som fremmer investeringerne i vedvarende energi”.

Den foreslåede reform skal drøftes af Rådet og Parlamentet, inden den kan træde i kraft, men der er planer om vedtagelse allerede i juni 2023.

Delegeret retsakt ”RFNBO” – Definition af grøn brint

Kommissionen har i februar 2023, gennem en retsakt, opstillet nogle kriterier for, hvornår brint og Power-to-X-brændstoffer kan karakteriseres som værende grønne i EU. Kommissionens definition på grøn brint er: brint, der fremstilles i et elektrolyseanlæg af vedvarende elektricitet. Definitionen finder anvendelse, uanset om brændstoffet er produceret inden for eller uden for Unionens område.

RFNBO står for “renewable fuel of non-biological origin” dvs. brændstoffer, som er produceret med vedvarende energi, og som ikke er af biologisk oprindelse.

Der indføres et additionalitetskrav, hvilket medfører, at brinten skal fremstilles ved hjælp af ”ekstra” vedvarende elektricitet, der produceres samtidig og indenfor samme budområde som brinten. Generelt ses der på, om VE-elektriciteten og elektrolyseanlægget er beliggende i samme budområde. Medlemslandene kan dog fastsætte særskilte og andre regler herfor af hensyn til elnettet. VE-elektricitet, der anvendes til elektrolyse, kan anvendes via direkte linjer eller via elnettet.

VE-produktionsanlægget kan være opsat op til 3 år forud for elektrolyseanlægget for at opfylde additionalitetskravet. Der må ikke være givet driftsstøtte til VE-produktionsanlægget.

Parlamentet og Rådet skal indenfor 2 måneder beslutte om de vil godkende eller forkaste retsakten.

CSRD – Direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

EU’s “Corporate Sustainability Reporting Directive” (CSRD) trådte i kraft i januar 2023. Direktivet skal forpligte store virksomheder til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed. De omfattede virksomheder er store virksomheder og børsnoterede SMV’er omfattet af årsregnskabsloven og visse finansielle virksomheder. Det forventes, at ca. 2.300 danske virksomheder vil blive omfattet.

Direktivet får virkning for virksomhederne i etaper:

• Store virksomheder af interesse for offentligheden med over 500 ansatte skal påbegynde rapporteringen for regnskabsår, der starter i 2024.
• Rapporteringsforpligtigelsen for de øvrige store virksomheder starter i 2025 eller senere. Her er der tale om virksomheder, der i to (følgende) regnskabsår overskrider to ud af tre kriterier:
  • Balancesum: 156 mio. kr.
  • Nettoomsætning: 313 mio. kr.
  • Antal ansatte: 250
• Børsnoterede SMV’er vil efterfølgende blive omfattet af kravene for regnskabsår, der starter i 2026, men kan undlade at rapportere indtil 2028.

Virksomhederne skal rapportere om miljøforhold, herunder klimaforandringer, vandressourcer, forurening osv. Derudover skal de rapportere på sociale forhold og governance (virksomhedsledelse).

Sådan sikrer du din virksomhed

Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive dig om, hvordan du skal sikre din virksomhed og enten implementere eller opdatere jeres procedurer i forhold til de nye EU-regler.

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk, Troels Bagger Hviid på tlf. 28 10 86 68 eller mail tbh@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk.

Energi og Forsyning Teamet hos Hulgaard Advokater – Læs mere om Energi & Forsyning og hvad vi kan hjælpe med her

Af Mille Schacht-Magnussen

Europa Parlamentet og Rådet har indenfor de sidste par uger indgået aftaler om at indføre vigtig lovgivning som en del af ”Fit for 55”-pakken. Dette omfatter bl.a. en styrkelse af EU ETS og indførslen af en klimatold.

Aftalerne er afgørende for at nå EU klimamålene for 2030.

Styrkelse af ETS

EU Emissions Trading System (ETS) er det system, der sætter loft over, hvor meget CO₂ virksomheder i EU må udlede. Systemet har siden indførslen i 2005 reduceret EU’s CO₂-udslip med 41%.

Som en del af reformen af EU ETS skal der indføres en ”ETS II” på brændsler til bygninger og vejtransport i 2027. Derudover skal søtransport for første gang inkluderes i ETS. Under ETS II indføres desuden en stabilitetsmekanisme således, at der frigives yderligere 20 millioner kvoter, hvis kvoteprisen stiger til over 45 EUR.

Aftalen indebærer desuden, at der skal gives flere penge til innovative teknologier, der skal være med til at modernisere energisystemet, fx er the Innovation Fund omfattet. Derudover skal alle nationale indtægter fra auktionerede ETS kvoter bruges på klimarelaterede aktiviteter.

Tidligere i år har EU besluttet at forlænge the Market Stability Reserve (MSR) til 2030 for at forebygge faldende CO₂-priser pga. udefrakommende og uforudsigelige faktorer, fx dem forårsaget af Covid-19. Som en del af reformen af ETS er det derfor besluttet, at 24% af alle ETS kvoter skal placeres i MSR.

Endnu et led i aftalen er udfasningen af gratiskvoter. Udfasningen starter i 2026 og gratiskvoterne skal være helt udfaset til 2034. Dette kan medføre problemer for europæiske virksomheder, hvis det ikke bliver reguleret (uddybes nedenfor).

Med styrkelsen af ETS forventes en reduktion af EU’s CO₂-udslip fra omfattede sektorer med 62% i 2030 i forhold til 2005-niveauet.

Klimatold (CBAM)

I takt med at gratiskvoterne i ETS udfases, indføres EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), der således træder i kraft i 2026 og forventes at være fuldt implementeret i 2034. De omfattede sektorer er jern, stål, cement, aluminium, gødning, el og brint. Inden udgangen af overgangsfasen skal Kommissionen vurdere, hvorvidt tolden skal udvides, så den omfatter flere sektorer. I første omgang skal den udvides til organiske kemikalier og polymerer, og målet er, at tolden til 2030 omfatter alle varer, der er omfattet af EU ETS.

CBAM har til hensigt at bekæmpe CO₂-lækage. Dette medfører at CO₂-indholdet i varer, der importeres til EU, skal beskattes på lige vilkår med EU-produkter underlagt ETS. Man ønsker således at udligne konkurrencen for EU-virksomheder, så de ikke stilles ringere end virksomheder i lande, der ikke beskatter CO₂ på lige vilkår med EU’s medlemslande. Hermed også at forhindre, at virksomheder flytter produktionen og dermed udledningen ud af EU pga. for høje klimaomkostninger.

Virksomheder, der importerer varer til EU, skal således købe CBAM certifikater for at betale differencen mellem CO₂-prisen i produktionslandet og prisen på kvoter i EU ETS. Indførslen af CBAM kan derfor give virksomheder uden for EU et incitament til at reducere deres egen CO₂-udledning.

Mulig problemstilling

Trods mange gode tiltag i det nye udspil fra EU, rummer udfasningen af gratiskvoterne et problem, som gerne skal løses i overgangsfasen, hvis samspillet mellem EU ETS og CBAM skal fungere optimalt.

Det er en del af aftalen, at Kommissionen senest i 2025 skal undersøge risikoen for CO₂-lækage på eksportmarkedet. Indførslen af CBAM har til formål at forhindre lækage på importmarkedet, men desværre skaber dette dog samtidig en øget risiko for lækage på eksportmarkedet. Udfasningen af gratiskvoterne medfører at en EU-virksomhed, skal betale både for dens udledninger på et marked udenfor EU og nu også for CO₂-kvoter for hele udledningen på det europæiske marked. Til sammenligning skal en konkurrent udenfor EU kun betale for dens udledninger udenfor det europæiske marked. Kommissionen skal om nødvendigt indsende en klage til WTO med et lovforslag, der kan løse problemet. Derudover er det estimeret, at der vil blive brugt 47,5 millioner kvoter på at søge at løse problemet med lækage på eksportmarkedet.

Sådan sikrer du din virksomhed

Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive dig om, hvordan du skal sikre din virksomhed og enten implementere eller opdatere jeres procedurer i forhold til de nye EU-regler.

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk, Troels Bagger Hviid på tlf. 28 10 86 68 eller mail tbh@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk.

Kilder:

1. ‘Fit for 55’: Council and Parliament reach provisional deal on EU emissions trading system and the Social Climate Fund – Consilium (europa.eu)
2. Debat | Cheføkonom: Afgørende klimatold fra EU er på vej – på godt og ondt (borsen.dk)
3. “Fit for 55”: Parliament wants to extend the Market Stability Reserve to 2030 | News | European Parliament (europa.eu)
4. Deal reached on new carbon leakage instrument to raise global climate ambition | News | European Parliament (europa.eu)
5. Climate change: Deal on a more ambitious Emissions Trading System (ETS) | News | European Parliament (europa.eu)
6. Regning for EU’s nye klimakvotesystem kan lande hos kraftværker – Nyheder.dk
7. Aftale om CO2-kvoter bringer EU tættere på klimamål | Nordjyske.dk

Af Troels Bagger Hviid

Vi har efterhånden set en lang række forskellige måder at håndtere energiafgifter, herunder særligt i forhold til beregning af afgiftsgodtgørelsen. Vi har samlet vores anbefalinger til optimal og korrekt håndtering af energiafgifter.

Involvering af relevante medarbejdere

Først og fremmest er det vigtigt, at de relevante medarbejdere involveres i processen med udarbejdelse af en afgiftsmodel.

Idet den korrekte håndtering af energiafgifterne kræver en forståelse for både de tekniske forhold og de energimængder virksomheden bruger, kan håndtering af energiafgifterne ikke ske uden et samarbejde mellem økonomiafdelingen og virksomhedens tekniske medarbejdere.

Vi ser således ofte, at der sker ændringer i de tekniske forhold, som ikke meddeles økonomiafdelingen, hvilket medfører, at afgiftsberegninger ikke er opdateret eller er mangelfuld i forhold til målerstrukturen eller nye anlæg.

Der bør således udpeges medarbejdere, der er ansvarlige for opdateringer fra både økonomiafdelingen og teknikafdelingen.

Kortlægning af de tekniske forhold

En god afgiftsmodel starter med kortlægning af de tekniske forhold, herunder særligt

• Afregningsmålere for brændselsforbruget
• Bimålere på brændsler/varmeforbrug
• Energiforbrugende anlæg
• udnyttelse af overskudsvarme

Kortlægningen gør det muligt at vurdere, hvilke energiforbrug, der berettiger til godtgørelse af energiafgiften på brændselsforbruget, samt hvilke fordelingsnøgler og beregninger, der skal indarbejdes i en afgiftsmodel.

Kortlægningen gør det også nemmere at tilrette afgiftsmodellen ved ændringer i de tekniske anlæg, da det derved er overskueligt, hvad konsekvensen af ændringen medfører i forbindelse med beregning af den korrekte afgiftsgodtgørelse.

Udarbejdelse af simpel og overskuelig afgiftsmodel

En kompleks og automatisk afgiftsmodel er ikke altid det bedste.

Det er vores erfaring og klare opfattelse, at en simpel og overskuelig afgiftsmodel udarbejdet i excel er en af de bedste løsninger til beregning af afgiftsgodtgørelsen.

En godt designet afgiftsmodel, som udspecificerer beregningerne, gør det nemt at foretage ændringer, overdrage opgaven til andre medarbejdere eller gennemgå beregningerne med myndighederne.

Det er ligeledes muligt at indarbejde automatisk data indhentning, visuelle overblik over forbrug og bogføringsfiler, som herefter kan indlæses i økonomisystemet.

Vi anbefaler, at der foretages beregninger af afgiftstilsvaret for et år ad gangen i samme beregningsark, så det er muligt, særligt for økonomiafdelingen, at se trends i energiforbrug, brændselsforbrug og afgiftsgodtgørelsen. En trendanalyse er et godt værktøj til at finde fejl i indtastninger eller målerafvigelser.

En afgiftsmodel kan altså anvendes til flere formål end blot at beregne en afgiftsgodtgørelse. En god model kan bruges til budgetplanlægning, forecast, indeholde kontroller og trendanalyser samt give et fuldstændigt og overskueligt overblik, hvis Skattestyrelsen udfører kontrol af selskabets afgiftsberegninger.

Renter hvis afgiftsgodtgørelsen er for høj

Før sommerferien 2022 er der vedtaget en lovændring, som medfører, at der (forventeligt) fra efteråret 2022 tilskrives renter på efterangivelser for afgifter.

Lovændringen medfører, at tiden er inde til en opdatering af jeres afgiftsmodel. Du kan læse mere om rentetilskrivningen her og her.

Vores kompetencer og team

Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive dig om, hvordan du skal sikre din virksomhed og enten implementere eller opdatere jeres procedurer i forhold til beregning af jeres afgiftsgodtgørelse.

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk, Troels Bagger Hviid på tlf. 28 10 86 68 eller mail tbh@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk.

​Regeringen fremskynder klimaindsatsen frem mod 2025

Af Troels Bagger Hviid

Regeringen har præsenteret en klimaplan bestående af 24 politiske indsatser, der skal være på plads senest i 2025, for at opnå målet om at reducere klimaudledningerne med 70% i 2030.

Klimaprogram 2021

Klima-, energi- og forsyningsministeren skal hvert år udarbejde et klimaprogram til Folketinget, hvor det skal fremgå, om de nationale klimamål forventes at kunne opnås, og Klimaprogram 2021 er netop nu blevet fremlagt.

Klimaprogrammet indeholder dels en beskrivelse af de allerede vedtagne tiltag samt deres bidrag til opnåelse af klimamålet i 2030 på både kort og lang sigt, og dels en beskrivelse af andre initiativer, hvor forventningerne til de enkelte initiativer vurderes ud fra faglige antagelser.

Klimarådet vurderede i februar 2021, at regeringens klimaindsats ikke i tilstrækkeligt omfang havde underbygget, at klimamålet på 70% reduktion i 2030 kunne opnås.

Der er derfor nu i Klimaprogrammet 2021 fremlagt køreplaner for alle sektorer, så det sikres, at der senest i 2025 er fremlagt udspil for reduktionsmål i den enkelte sektor, herunder at der frem mod 2025 er truffet de nødvendige beslutninger for at opnå klimamålet på 70% reduktion i 2030.

Stramt program

Regeringen har med klimaprogram 2021 sat et relativt stramt program for politiske udspil og vedtagelse af tiltag, der alle skal bidrage til at opnå klimamålet i 2030, når størstedelen heraf skal være fremlagt og/eller vedtaget senest i 2025.

Af klimaprogrammet 2021 fremgår det blandt andet, at der i sidste kvartal af 2021 vil blive fremlagt en lang række strategier, herunder

• PtX-strategi
• CCU-strategi
• Grøn gas strategi
• Strategi for udvikling af brint og grønne brændstoffer

Sideløbende hermed skal der ske forhandlinger om EU-regulering og rammevilkår, hvor EU-kommissionen i juli 2021 fremlagde ”fit for 55”-lovpakken, der skal sikre, at EU opnår en klimareduktion på 55% i 2030. Derudover venter vi også på ekspertgruppens rapport vedrørende den grønne skattereform, herunder en ensartet CO₂e-afgift.

Regeringens ambitioner på klimaområdet for sidste kvartal 2021 og 2022 får sammen med EU-lovpakken ”fit for 55” og 1. fase af den grønne skattereform stor betydning for især energitunge virksomheders energistrategi – men ændrede rammevilkår betyder også, at nye muligheder opstår.

Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive jer om, hvilken vej vinden blæser, og hvordan I bedst navigerer i dette ”blæsevejr” af nye rammevilkår og regelsæt.

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk ,Troels Bagger Hviid  på tlf. 28 10 86 68 eller mail tbh@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk