if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Regeringen udgiver ny solcellestrategi

Blog

Regeringen udgiver ny solcellestrategi

Regeringen har netop præsenteret en ny solcellestrategi for at styrke udbygningen af solceller i Danmark.

Strategien indeholder en række tiltag, som både skal øge antallet af solcelleanlæg og forbedre vilkårene for de naboer, der får solceller tæt på deres hjem. Målet er klart: Danmark skal være førende inden for vedvarende energi, og solceller spiller en central rolle i denne vision.

Strategien kan læses her

Baggrunden for strategien er, at der i perioden 2022 – 2023 blev indgået to politiske aftaler af et bredt flertal i Folketinget om udbygningen af solceller i Danmark (Klimaaftalen fra juni 2022 om grøn strøm og varme samt Klimaftalen fra december 2023 om mere grøn energi fra sol og vind på land). Strategien forsøger at fjerne/mindske de barrierer, der lige nu hindrer gennemførelsen af de tiltag, der blev aftalt i disse to politiske aftaler.

 

Regeringen anfører i strategien, at deres ønske med strategien er:

 

”At understøtte en markedsdrevet og effektiv udbygning af solceller
At fjerne unødige barrierer for udbygningen med solceller”

 

Strategien er udarbejdet på baggrund af en forudgående dialog med relevante aktører i solcellebranchen, og Regeringen inddeler sin overordnede strategi på solcelleområdet i fem fokusområder:

  1. Regeringen vil sætte tempo på den grønne omstilling
  2. Solceller i det åbne land
  3. Solceller på tage
  4. Solceller på offentlige tage
  5. Små energifællesskaber

Fokusområderne 1-2 er der allerede taget hånd om i de to førnævnte politiske aftaler. Nyskabelserne i solcellestrategien findes således (primært) i fokusområderne 3-5.

 

Vi har opsummeret de væsentligste tiltag, som Regeringen vil udføre under fokusområderne 3-5 i tabellen nedenfor:

 

Fokusområde 3: Solceller på tage
Overordnede ambition: Regeringen vil fjerne unødige barrierer, der måtte bremse udbygningen af solceller på tage – herunder store tagarealer på fx industribygninger.
Konkrete tiltag

Styrke vejledning om processen for opstilling af solcelleanlæg på tagarealer (på hjemmesiden veprojekter.dk

Potentialet for at almene boligforeninger kan udleje tagarealer til opstilling af solceller vil blive undersøgt for at sikre, at det ikke strider mod statsstøtte- og konkurrenceregler.

Fremme mulighed for alternative finansieringsformer af solcelleanlæg (fx leasing) og præsentere et lovforslag, der giver mulighed for at sikre ret over solcelleanlægget (fx ved at muliggøre ejendomsforbehold eller sikre, at anlægget ikke bliver grebet af pant i ejendommen). Lovforslaget fremsættes i Folketingsåret 2024-2025

Pulje på 178,6 mio. kr. afsættes i perioden 2024-2026 for etablering af vedvarende energi på mindre tilgængelige arealer som fx større tagarealer i bymæssig bebyggelse så som boligforeninger, arealer langs bynære motorveje og jernbaner, overdækkede parkeringsarealer m.v.

 

Fokusområde 4: Solceller på offentlige tage
Overordnede ambition: Regeringen vil sikre klarhed om reglerne for opsætning af solceller på offentlige bygninger.
Konkrete tiltag

Vurdere behov for justering af bygningsreglementets regler om udbygning af solceller på offentlige tage (på baggrund af de nye regler i bygningsdirektivet) og sikre, at reglerne er klare og hensigtsmæssige

Undersøge om beregningsforudsætningerne i bygningsreglementet herunder antagelser om solcellers levetid, skal opdateres.

Øget vejledning

 

Fokusområde 5: Små energifællesskaber
Overordnede ambition: Fortsat støtte af projekter om udbredelse af viden om energifællesskaber.
Konkrete tiltag

Genåbne puljen på årligt 5 mio. kr. i 2024 for tilskud til udbredelse af viden om energifællesskaber på årligt.

Regeringen forventer (på baggrund af Energistyrelsens juridiske vurdering), at et energifællesskabs deling via interne elektricitetsforbindelser vil være i strid med elmarkedsdirektivets definition af distribution, hvorfor, at der opfodres til, at energifællesskaberne fortsætter dialogen med netvirksomheder og Energinet om lokal kollektiv tarifering af energifællesskaber ved deling af elektricitet via det kollektive elnet, herunder interne elektricitetsforbindelser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fortsætter dialogen med aktørerne herom.

Dialog med branchen om at undersøge muligheden ofr at ensrette praksis for nettilslutning af solceller.

 

 

Som det måske fremgår af vores beskrivelse af de ”konkrete tiltag” i tabellen ovenfor, så er det ikke umiddelbart alle tiltagene, som er lige konkrete, ligesom det også er vores opfattelse, at strategien ikke berører samtlige hindringer ved opstilling af solceller i Danmark.

Alligevel er strategien et vigtigt skridt, da den trods alt fjerner nogle af de barrierer, der er i forbindelse med udbygning af solceller i Danmark. Det bemærkes desuden, at Regeringen også i strategien lover at ”fortsætte dialogen med relevante interessenter på området”.  Ikke overraskende har en række af branchens aktører derfor også allerede taget godt imod strategien.

Nu venter der Regeringen et stort politisk arbejde med at få vedtaget og gennemført de tiltag, de har beskrevet i strategien, og vi følger med interesse udviklingen.

 

Kontakt

Anna Meldgaard Petersen på tlf. 42 13 42 43 eller amp@hulgaardadvokater.dk

Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller bm@hulgaardadvokater.dk

Kristina Meier Risbjerg på tlf. 42 13 42 46 eller kmr@hulgaardadvokater.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

Bettina Mikkelsen

Partner, afgiftsspecialist
Mobil: +45 42 13 42 44
bm@hulgaardadvokater.dk

Anna Meldgaard Petersen

Advokat
Mobil: +45 42 13 42 43
amp@hulgaardadvokater.dk

Kristina Meier Risbjerg

Advokat
Mobil: +45 42 13 42 46
kmr@hulgaardadvokater.dk

Stigninger i dækningsafgift og ejendomsskat i eksisterende erhvervslejeforhold

Blog

Stigninger i dækningsafgift og ejendomsskat i eksisterende erhvervslejeforhold

Af Kristina Meier Risbjerg, Selina Musa og Jakob Corydon-Petersen Kristensen

De endelige offentlige ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme forventes først at blive udsendt i 2025 eller senere. Dækningsafgiften for dækningsafgiftspligtige ejendomme og ejendomsskat beregnes derfor nu på foreløbigt grundlag. Som udlejer kan du risikere selv at skulle bære efterreguleringen, som er forskellen mellem beskatningen på det foreløbige grundlag og det endelige grundlag.

Når du som udlejer skal varsle stigning i lejen som følge af øgede skatter og afgifter, er du nødsaget til at tage udgangspunkt i ejendomsskatterne på baggrund af de foreløbige vurderinger for 2023, der opkræves fra det offentlige. Stigningen skyldes det nye system for vurdering af ejendomme, der har betydning for opgørelsen af dækningsafgift og grundskyld, og som du kan læse mere om her.

Der er dog som nævnt tale om foreløbige vurderinger, og derfor kan du som udlejer risikere at stå over for en efterregulering, som du ikke kan kræve betalt via en lejeregulering, når de endelige ejendomsvurderinger forventeligt kommer i 2025.

Denne artikel vedrører primært opkrævning af skatter og afgifter via en lejeregulering. Hvis skatter og afgifter derimod indgår i et ejendomsregnskab, er der for udlejer en bedre mulighed for at opkræve på foreløbigt grundlag og forbeholde sig en efterregulering overfor lejerne.

Ift. nye lejekontrakter er det særligt vigtigt at have denne problematik for øje og indgå aftaler med lejer omkring lejereguleringer for skatter og afgifter, som afspejler de nuværende komplicerede forhold omkring opkrævning af ejendomsskatter og foreløbige/endelige vurderinger.

 

Spørgsmålet er derfor, hvad du kan gøre som udlejer.

 

Når der sker en stigning i dækningsafgiften eller ejendomsskatten, kan man få udlignet udgiften ved en lejeforhøjelse, hvis det er aftalt i lejekontrakten. Det klare udgangspunkt i erhvervslejeloven er dog, at lejeforhøjelsen kun kan kræves med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet, hvor udgiften er pålagt den pågældende ejendom, hvis kravet om lejeforhøjelsen fremsættes senest 5 måneder efter dette tidspunkt, jfr.  § 10. Problemet er imidlertid, at erhvervslejeloven ikke tager højde for, at beregning af nye skatter for ejendommen med forsinkelserne af de endelige ejendomsvurderinger vil være 3-4 år undervejs. Der er ikke planer om at ændre erhvervslejeloven. Derfor kan udlejer som udgangspunkt ikke opkræve disse efterfølgende forhøjelser af ejendomsskatter hos lejer, medmindre loven er fraveget i aftalen mellem udlejer og lejer.

Hvis der ikke er taget forbehold for efterreguleringer i den gældende erhvervslejekontrakt, vil både lejer og udlejer som udgangspunkt være bundet af de lejereguleringer og -betalinger, som er foretaget ud fra de foreløbige vurderinger. Med andre ord kan du som udlejer ikke kræve yderligere regulering og betaling fra den periode, hvor lejereguleringen er sket på baggrund af de foreløbige vurderinger, medmindre du har indgået aftale med lejer om det. Den manglende mulighed for efterregulering for tidligere år medfører dermed, at du som udlejer kommer til at bære udgiften som følge af de øgede skatter og afgifter, da du ikke kan videreføre denne udgift over på lejeren.

Vi anbefaler derfor, at man som udlejer gennemgår alle erhvervslejekontrakter for at undersøge, om man har taget højde for efterreguleringen i lejekontrakten.

Politisk er der vedtaget stigningsbegrænsninger på dækningsafgiften ultimo 2023, men de er ikke gennemført i opkrævningerne. Derfor kan opkrævningen af dækningsafgiften pr. 2 april 2024, som danner grundlag for varsling af skatter og afgifter senest den 31. maj 2024 med tilbagevirkende kraft til 1. januar, være højere end den endelige dækningsafgift. Det kan give et tilbagebetalingskrav til lejer, når de endelige vurderinger kommer.

Hvis man som udlejer første gang inden den 8. marts 2024 har søgt om fastholdelse af dækningsafgiften fra 2023, hvilket Vurderingsstyrelsen pt. har åbnet mulighed for, risikerer man at have opkrævet for lidt skat hos sin lejer. Dermed har udlejer den risiko, at lejer ved den endelige vurderings og opkrævnings fremkomst er flyttet eller lejers virksomhed er lukket. I så fald står udlejer alene med betalingen af den forhøjede, endelige dækningsafgift.

En anden mulighed er, at man i dialog med lejer kan indgå et tillæg til den eksisterende erhvervslejekontrakt, der indeholder vilkårene for efterregulering af skatter og afgifter i en længere periode, end loven foreskriver. Dette kan f.eks. blive muligt, hvis man aftaler andre vilkårsændringer, som gør det gunstigere for lejeren at indgå aftalen.

 

Du kan derudover som udlejer sørge for, at den regulering af lejen som du foretager på baggrund af de foreløbige vurderinger, er så tæt på den endelige vurdering som muligt, da du hermed kan søge at mindske det beløb, der skal efterreguleres. Den foreløbige vurdering bør derfor sammenholdes med stigningsbegrænsningerne, som du kan læse mere om her, for at komme frem til et beløb, der er så tæt på den endelige vurdering som muligt.

Hvis de endelige vurderinger viser, at du som udlejer har opkrævet for meget i leje på grundlag af de foreløbige ejendomsvurderinger, antages udgangspunktet at være, at du er forpligtet til at betale den for meget opkrævede leje tilbage til lejeren. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis du har indgået aftale med lejeren om, at der alene kan ske efteropkrævning og ikke en generel efterregulering til fordel for begge parter.

Det nye system for vurdering af ejendomme medfører en del udfordringer for udlejere, da erhvervslejeloven kan forhindre en efterregulering som følge af, at der er forskel på den foreløbige og den endelige ejendomsvurdering. Det er derfor vigtigt, at du som udlejer er opmærksom på denne problemstilling, så det i videst muligt omfang undgås, at du skal hæfte for efterreguleringsbeløbet.

 

Brug for hjælp?

Det er vigtigt som udlejer at søge rådgivning omkring disse forhold. Vil du høre mere, så kontakt advokat Kristina Meier Risbjerg på tlf. 42 13 42 46.

Infografik om hvis man har modtaget den foreløbige ejendomsvurdering

 

Kristina Meier Risbjerg

Partner, advokat
Mobil: +45 42 13 42 46
kmr@hulgaardadvokater.dk

Har du styr på alle skattereglerne ved forældrekøb?

Blog

Har du styr på alle skattereglerne ved forældrekøb?

Af Selina Musa og Kristina Meier Risbjerg

Hvis du overvejer at købe en bolig til dine børn eller forældre– eller allerede har købt en bolig– er det en god ide at være opmærksom på de skattemæssige forhold. Vores artikel hjælper dig og din lejer/familien med at holde styr på regeljunglen.

 

Hvad skal du særligt være opmærksom på?

  1. Bør dit barn købe ejendommen fremfor dig?
  2. Du bør oprette en selvstændig konto til din forældrelejlighed
  3. Fradragsmulighederne
  4. Muligheden for at trække istandsættelsesudgifterne fra
  5. Fordelen for dit barn, hvis han eller hun fremlejer et eller flere værelser
  6. Huslejeniveauet
  7. Særregler for andelsboliger

 

Bør dit barn købe ejendommen fremfor dig?

Hvis du allerede inden købet af ejendommen ved, at du vil sælge ejendommen på et senere tidspunkt, uden at du selv har boet der, så skal du være opmærksom på, at avancen på salget vil blive beskattet. Dette gælder, uanset om du sælger til dit barn eller en tredjemand.

Hvordan kan I undgå denne beskatning? Både du og dit barn kan undgå beskatning af avancen, hvis dit barn køber ejendommen fra starten og bor der. Her kan du som forælder hjælpe dit barn økonomisk ved f.eks. kontante gaver, arveforskud eller et rentefrit familielån for at få finansieringen af købet på plads.

Når dit barn selv ejer ejendommen, vil han eller hun ikke kunne få boligstøtte, fordi det ikke er en lejebolig, men til gengæld vil ejendommen kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen. Ifølge parcelhusreglen kan ejendommen sælges skattefrit, hvis du har beboet den i din ejertid.

Hvis du vælger at købe ejendommen, så skal du ved en eventuel senere overdragelse til barnet forholde dig til værdien, der skal overdrages til. Du kan læse mere om værdiansættelse af fast ejendom ved familieoverdragelser her.

 

Du bør oprette en selvstændig konto til din forældrelejlighed

Hvis du køber en ejendom med henblik på at udleje den, så vil du som udgangspunkt blive betragtet som selvstændig erhvervsdrivende. Dette gælder, uanset om du lejer ejendommen ud til dit barn eller tredjemand.

Når du qua udlejningen er selvstændig erhvervsdrivende, skal du have et separat regnskab for ejendommen (indtægter og udgifter), som skal angives separat i din årsopgørelse (overskud eller underskud). Dit regnskab skal dog ikke indsendes til SKAT, men det skal kunne fremvises og opbevares i 5 år.

Du skal årligt betale skat af dit eventuelle overskud ved udlejningen. Overskuddet før renter beskattes som personlig indkomst, medmindre du bruger virksomhedsordningen. Renteudgifter kan du få fradrag for i kapitalindkomsten. Du skal også betale grundskyld, men da du ikke bor i ejendommen, betaler du ikke ejendomsværdiskat.

Ny boligskat i 2024 – læs mere her

Ny ejendomskattelov fra 2024: Hvilken betydning har det for din erhvervsejendom?

Det er derfor vores klare anbefaling, at du opretter en separat bankkonto vedrørende udlejningen og driften af ejendommen, så du kan danne dig et overblik over økonomien og at du sørger for at bogføre løbende og i det hele taget overholde bogføringslovens regler.

 

 

Fradragsmulighederne

I 2020 vedtog Folketinget en ændring af reglerne i virksomhedsordningen for huse, lejligheder og ejerlejligheder, som udlejes til nærtstående. Forældrekøb og udlejning kan stadig indgå i virksomhedsordningen, men der skal foretages en rentekorrektion. Dette har således fjernet den højere fradragsværdi af renteudgifter, som man tidligere har kunnet opnå i virksomhedsordningen sammenlignet med renteudgifter i privat regi.

Det er væsentligt at bemærke, at virksomhedsordningen ikke længere indebærer muligheden for, at udlejning til nærtstående kan indgå i ordningen. Dvs. forældrekøb kan ikke indgå i virksomhedsordningen for nye forældrekøb. Muligheden gælder dog stadig for forældrekøb inden 2021.

I dit regnskab kan du fratrække udgifter til skatter, forbrug, forsikring, renovation, grundejerforeningsbidrag, evt. udgifter til administration og bistand med regnskabet, udvendig renhold samt vedligeholdelse.

 

Muligheden for at trække istandsættelsesudgifterne fra

Når du udlejer din ejendom, kan du kun få fradrag for dine vedligeholdelsesudgifter og dermed ikke dine forbedringsudgifter. Men hvornår er der tale om det ene eller det andet?

Forbedring handler om, at ejendommen sættes i bedre stand, end den var, da den blev købt af dig. Det kan være udgifter til ny varmekilde eller nyt badeværelse, medmindre du har ejet ejendommen så længe, at badeværelsets udskiftning vil være vedligehold pga. slid og ælde.

Fradraget for vedligeholdelsesudgifter omfatter kun udgifter til vedligeholdelse af ejendommen på grund af forringelse ved slid og ælde i din ejertid. Dvs. dine udgifter til vedligehold stiger i takt med din ejertid. I de første tre ejerår kan du højst fratrække istandsættelsesudgifter svarende til 25 procent af den årlige lejeindtægt for udlejede ejerlejligheder og 35 procent for udlejede en- og tofamiliehuse.

 

Fordelen for dit barn, hvis han eller hun fremlejer et eller flere værelser

Hvis dit barn fremlejer en del af værelserne i lejligheden til beboelse, kan han eller hun ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægterne, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers (dit barns) egen årlige leje for hele lejligheden, jf. ligningslovens § 15 P, stk. 1.

 

Huslejeniveauet

Selvom du frit kan vælge, hvor meget dit barn skal betale i husleje, så er dette ikke ensbetydende med, at beskatningen af lejeindtægten er begrænset hertil. Du skal nemlig betale skat af en lejeindtægt, der svarer til markedslejen i det pågældende boligområde, uanset hvilken leje, der opkræves.

Hvis lejen er lavere end markedslejen vil forskellen mellem den opkrævede husleje og markedslejen blive opfattet som en gave til dit barn. Dit barn vil således risikere at skulle betale gaveafgift, hvis den samlede forskellen overstiger det skattefrie bundfradrag for gaver på kr. 74.100 (2024).

Eksempel:

Du har købt en forældrelejlighed og udlejer denne til dit barn.

 Dit barn betaler kr. 2.500 pr. måned.

 Markedslejen er kr. 10.000 pr. måned.

 Dvs. forskellen mellem den opkrævede husleje og markedslejen er kr. 7.500. Dette svarer til en forskel årligt på kr. 90.000.

 Dit barn vil således skulle betale gaveafgift på 15 % af kr. 15.900, lig kr. 2.385

 Derudover vil du blive beskattet af kr. 10.000 pr. måned og ikke den reelle opkrævede husleje på kr. 2.500.

Skattestyrelsen accepterer normalt en husleje, som er behandlet af Huslejenævnet.

Huslejenævnet træffer afgørelse i tvister (uenigheder) mellem lejere og udlejere i private udlejningsejendomme. Udgangspunktet er, at der skal være tale om en tvist, før Huslejenævnet tager sig af sagen. Udover tvister kan nævnet for udlejere, der kun udlejer/ejer ét lejemål, forhåndsgodkende huslejen forud for udlejning. Det vil således være en mulighed, hvis du som forælder kun ejer og udlejer denne ene ejendom.

Det koster kr. 596 (2024-niveau) at søge om en forhåndsgodkendelse af lejen.

 

Særregler for andelsboliger

Ovenstående regler om forældrekøb og skat gælder ikke ved udlejning af en andelsbolig. Du ejer ikke en andelsbolig, men har brugsretten til en bolig. Hvis du som forælder ejer et andelsbevis, vil udleje til dit barn blive sidestillet med fremleje. Derfor kan du ikke anvende reglerne om forældrekøb.

Du kan derfor alene fratrække din egen husleje/boligudgift i indtægten ved udlejningen.

Det er væsentligt, at du inden købet af andelsboligen undersøger, om det overhovedet er tilladt at udleje den. Dette afhænger af den pågældende andelsboligforenings vedtægter.

Hvis du udlejer andelsboligen, skal et eventuelt overskud oplyses på din årsopgørelse og beskattes som personlig indkomst.

Ovenstående gælder ligeledes ved et såkaldt ”omvendt forældrekøb”, det vil sige, når børn køber en bolig til deres forældre.

 

 

Vil du høre mere, så kontakt advokat Kristina Meier Risbjerg på tlf. 42 13 42 46.

 

 

Kristina Meier Risbjerg

Partner, advokat
Mobil: +45 42 13 42 46
kmr@hulgaardadvokater.dk

Moms på salg af byggegrund: Får du den rigtige pris, når du sælger en fast ejendom?

Blog

Moms på salg af byggegrund: Får du den rigtige pris, når du sælger en fast ejendom?

Det er vigtigt, at du er opmærksom på momsen, når du sælger en byggegrund, fordi i nogle tilfælde bliver momsen en omkostning, og andre gange har den ingen betydning.

Virksomheder, der sælger byggegrunde, skal som udgangspunkt opkræve moms.

Når du sælger en byggegrund, bør du overveje, om der overhovedet er tale om en momspligtig byggegrund, eller om byggegrunden kan handles på en måde, så momsen ikke bliver en omkostning.

Der er mange forhold, der afgør, om der skal afregnes moms af en byggegrund.

 

Hvem er sælger?

Hvis du sælger en byggegrund som privat person, vil du som udgangspunkt ikke blive momspligtig. I de tilfælde, hvor det er din virksomhed, der sælger en byggegrund, er der stor risiko for, at du skal afregne moms af salgssummen.

Der er flere eksempler på, at en privat person har haft så stor aktivitet ved udviklingen af byggegrundene, at de bliver anset for en virksomhed og dermed er momspligtig. Du skal derfor være opmærksom på, hvor store ressourcer du ligger i udvikling af byggegrunde, hvis dette sker i privat regi.

 

Er byggegrunden overhovedet momspligtig?

Hvis der i forvejen er bygninger på grunden, skal der normalt ikke betales moms ved salg.

Der skal heller ikke betales moms, hvis grunden er uden bygninger, hvis der ikke er en lokalplan, der tillader opførelse af nye bygninger. Det betyder dermed, at overdragelser af grunde i landzone normalt ikke skal pålægges moms.

 

Kan der alligevel undgås moms ved salg af en byggegrund?

Hvis en byggegrund ligger i sit eget selskab, vil en overdragelse af selskabet i stedet for overdragelsen af byggegrunden ikke blive momspligtig.

Hvis grunden overdrages som led i en virksomhedsoverdragelse, skal der heller ikke afregnes moms i forbindelse med salget.

 

Når du skal afregne moms

Når du skal afregne salgsmoms af en byggegrund, er det vigtigt allerede under forhandlingen at have afklaret, hvem der skal bære momsen, hvis køber ikke har fradragsret for momsen.

Momsen har omvendt ingen betydning for prisen på ejendommen, hvis køber har fradragsret for momsen. Det er derfor en god ide at forstå, hvad køber vil anvende ejendommen til.

 

Kontakt

Ved spørgsmål kontakt

momsspecialist og advokat Merete Andersen, ma@hulgaardadvokater.dk – tlf.nr. 29747104, eller

momsspecialist og advokat Peter Lunau Larsen, pll@hulgaardadvokater.dk – tlf.nr. 51158515.

Merete Andersen

Partner, advokat (L)
Mobil: +45 29 74 71 04
ma@hulgaardadvokater.dk

Peter Lunau Larsen

Partner, advokat
Mobil: +45 51 15 85 15
pll@hulgaardadvokater.dk

Pas på momsmæssig hovedpine ved renovering af boligejendomme

Blog

Pas på momsmæssig hovedpine ved renovering af boligejendomme

Mange håndværkere begiver sig ud i renovering af boligejendomme med henblik på salg. Det kan blive en dyr affære, hvis ikke der holdes øje med momsen undervejs.

Håndværkere, der opkøber boligejendomme med henblik på renovering og videresalg kan få sig en slem overraskelse, hvis de glemmer at tage højde for momsen. Et projekt, der umiddelbart så ud til at være en god forretning, kan derfor pludselig blive en dyr affære. Dette skyldes, at salg af renoveret ejendom i visse tilfælde bliver momspligtig, dog uden prisen nødvendigvis kan hæves tilsvarende i forbindelse med salget.

 

Momspligt ved væsentlig til- og ombygning

Momspligt opstår kun ved til- eller ombygningsarbejde. Almindelig bygningsvedligeholdelse har derfor ingen indflydelse på momspligten.

Der skal derfor være tale om udvidelse i form af f.eks. tilbygning eller egentlig ombygning/ændring af ejendommen.

Der skal kun betale moms, hvis til- og ombygningsarbejdet er væsentligt.

Reglen er, at arbejdet er væsentligt, hvis værdien af arbejdet overstiger 50 % af den seneste offentliggjorte ejendomsværdi, som fastsat af Skattestyrelsen med tillæg af værdien af det udførte arbejde eller 25 % af nævnte værdi, når der er tale om levering af en bygning med tilhørende jord. Overstiger salgsprisen den seneste offentliggjorte ejendomsværdi med tillæg af værdien af det udførte arbejde, kan man vælge at bruge salgsprisen som beregningsgrundlag. Det er en betingelse, at salget sker til uafhængig køber.

 

Se eksempel her

En håndværker indkøber en opgang med 3 ejerlejligheder.

Den nederste ejerlejlighed en butik og de to øvrige udlejes til boligformål.

Alle 3 lejligheder ombygges.

 

Lejlighed 1: butikken

Hvis lejlighed nr. 1 udlejes til erhverv og udlejer er frivilligt momsregistret vil der kunne opnås fuldt fradrag for alle omkostninger til til- og ombygning. Sælges ejerlejligheden med lejemålet kan det ske momsfrit efter regler for virksomhedsoverdragelse.

 

Ejerlejlighed 2

Ejerlejlighed 2 ombygges til en værdi på kr. 1.500.000. Ejerlejlighedens seneste offentliggjorte ejendomsværdi lyder på kr. 2.000.000. Ejerlejligheden sælges til kr. 4.000.000. Der skal opkræves moms ved salget, da værdien af ombygningsarbejdet overstiger 25% af salgsprisen.

 

Ejerlejlighed 3

Ejerlejlighed 3 ombygges til en værdi på kr. 500.000. Ejerlejlighedens seneste offentliggjorte ejendomsværdi lyder på kr. 2.000.000. Ejerlejligheden sælges til kr. 4.000.000. Der skal ikke opkræves moms ved salget, da værdien af ombygningsarbejdet ikke overstiger 25% af ejerlighedens salgspris.

 

 

Til værdien af til- eller ombygningsarbejdet medregnes værdien af eget arbejde og materialer ved til- eller ombygningen. Andre eksterne udgifter til f.eks. arkitekt, ingeniører m.v. skal ikke medregnes.

Det er derfor vigtigt løbende at holde øje med værdien af det arbejde, der udføres i forbindelse med til- eller ombygningen. Jo større værdi arbejdet har, jo større sandsynlighed er der for, at salget vil blive momspligtigt. Man skal være opmærksom på, at man ved renovering af ejerlejligheder skal beregne værdien af arbejdet for hver lejlighed for sig og fordele fælles omkostninger korrekt. Ved renovering af flere ejerlejligheder i en ejendom kan der derfor være forskel på den momsmæssige behandling af de enkelte lejligheder.

 

Momspligt og tidspunkt for salg

Endelig er det afgørende for momspligten at holde øje med, hvornår boligen sælges efter til- eller ombygning.

Sælges den inden, at ejendommen er taget i brug, vil der skulle opkræves moms.

Det samme gælder, hvis ejendommen er taget i brug f.eks. i forbindelse med udlejning, eller hvis ejendommen sælges mindre end fem år fra boligejendommens færdiggørelse. Femårs-fristen regnes fra det tidspunkt, hvor arbejdet blev færdigt.

Det kan selvsagt give visse udfordringer at få fastslået færdiggørelsestidspunktet i de tilfælde, hvor ombygningsarbejdet udføres i etaper over en årrække.

I de tilfælde, hvor ejendommen oprindeligt har været om—eller tilbygget til boligudlejning, er der ikke mulighed for at få momsfradrag for omkostningen.

Sælger man efterfølgende ejendommen, kan der opstå momspligt. Man skal i disse tilfælde være opmærksom på muligheden for eventuelt fradrag for de oprindeligt afholdte omkostninger til til- eller ombygningen.

 

Kontakt

Ved spørgsmål kontakt

momsspecialist og advokat Merete Andersen, ma@hulgaardadvokater.dk – tlf.nr. 29747104, eller

momsspecialist og advokat Peter Lunau Larsen, pll@hulgaardadvokater.dk – tlf.nr. 51158515.

Merete Andersen

Partner, advokat (L)
Mobil: +45 29 74 71 04
ma@hulgaardadvokater.dk

Peter Lunau Larsen

Partner, advokat
Mobil: +45 51 15 85 15
pll@hulgaardadvokater.dk