Kryptovaluta betragtes som passiv kapitalanbringelse

Af Sanne Neve, HulgaardNeve Tax P/S & Christine Wrang

Investering i Kryptovaluta og guldbarrer betragtes som passiv kapitalanbringelse – og det kan få konsekvenser for et fremtidigt generationsskifte.

Skatterådet konstaterede i det bindende svar, SKM2022.40.SR, at investering i kryptovaluta og guldbarrer er passiv kapitalanbringelse i forhold til aktieavancebeskatningslovens §34.

Spørger ønskede at gennemføre et generationsskifte af de nuværende anparter i virksomheden H ApS til sin søn. Samtidig overvejedes det at ændre selskabets investeringer til udelukkende at være investering i kryptovalutaerne, Bitcoin og Ethereum, samt i 1-kilo guldbarrer til opbevaring i en bankboks.

I den anledning ønskede spørgeren svar på, om denne ændring af virksomhedens investeringer vil medføre, at selskabets investeringer ville blive betragtet som passiv kapitalanbringelse. Konsekvensen af at et selskab overvejende beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse er, at der ikke kan gennemføres en overdragelse af anparterne med succession til eksempelvis virksomhedsejerens børn efter aktieavancebeskatningslovens § 34, fordi det strider imod den såkaldte pengetanksregel.

Baggrunden for reglerne er at afskære muligheden for at succedere i levende live i passive selskaber (såkaldte ”pengetanke”). Derfor er det en betingelse for overdragelse med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. I bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at det betragtes som overvejende passiv kapitalanbringelse, hvis mere end 50% af virksomhedens afkast/aktiver består af ”fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign.” I bemærkningerne til § 34 fremgår det, at formuleringen skal omfatte alle passive pengeanbringelser så som; ”kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser m.v.”

Ud fra de betragtninger fandt Skatterådet, at formuleringen omfatter investering i kryptovaluta og guldbarrer, som derfor skal betragtes som passiv kapitalanbringelse.

Skatterådet henviser desuden til en lignende afgørelse, SKM 2021.537 VLR, som dog er anket til Højesteret. Her fandt Landsretten, at investering i solcelle- og vindmøllevirksomhed også betragtes som passiv kapitalanbringelse. Afgørende er her, at man ikke deltager aktivt i driften af solcelleanlæg eller vindmøller, men blot oppebærer afkast af investeringen. Landsretten udtalte i den anledning, at opregningen af aktivtyper, der kategoriseres som passiv kapitalanbringelse, ikke er udtømmende.

Afgørelserne tyder på, at SKAT generelt ikke er tilbageholdende med at fortolke ”passiv kapitalanbringelse” efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 udvidende eller med at kategorisere investeringer som passiv kapitalanbringelse, når der ikke er et element af aktiv erhvervsvirksomhed som en del af investeringen.

Går du med overvejelser om et generationsskifte, og er du i tvivl om, hvad du skal gøre?

Hos Hulgaard Advokater beskæftiger vi os med generationsskifte og alle former for skattesager, og vi vil også gerne hjælpe dig.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtigende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med dine spørgsmål.

Du kan læse mere om Sanne og HulgaardNeve Tax her

Hvis du vil vide mere om beskatning af kryptovaltua generelt, kan du læse her: Bitcoins og anden kryptovaluta – Hulgaard Advokater

Af Øjvind Hulgaard

Et succesfuldt generationsskifte kræver god planlægning og omtanke.

Det er nødvendigt at have fokus på en række områder – bl.a.:

• Hvem er den rigtige til at føre min virksomhed videre?
• Hvordan skal min rolle være efter generationsskiftet, og hvordan sikres det, at jeg får tilstrækkelige midler til at opretholde min/vores levestandard?
• Hvordan sikrer jeg, at mine børn samlet set får lige meget?

Det er også nødvendigt at have fokus på skattebelastningen ved et generationsskifte, dog uden at det helt skal overskygge de andre områder.

Årsagen hertil er, at en overdragelse af din virksomhed til dine børn vil udløse såkaldt afståelsesbeskatning. Hvis du eksempelvis har stiftet dit selskab for 25 år siden for kr. 100.000, og det i dag har en handelsværdi på kr. 20 mio., vil du skulle beskattes af denne gevinst (42% beskatning) ved en overdragelse til dine børn, ligesom der skal betales gaveafgift (15%), hvis dine børn ikke betaler fuldt vederlag i forbindelse med overdragelsen. I dette eksempel vil skatte- og afgiftsbelastningen samlet set udgøre ca. kr. 11,5 mio. ud af den samlede værdi af selskabet på kr. 20 mio.!

En af løsningerne på denne udfordring vil være at overdrage med skattemæssig succession. Ved skattemæssig succession udløses ingen skat nu og her, idet denne skattebyrde overtages af dine børn. Dine børn kan så drive virksomheden i en årrække og herefter overdrage virksomheden til deres børn med skattemæssig succession. Skatten kan altså som udgangspunkt udskydes i  det uendelige.

Dette er blot en af mange muligheder i et generationsskifte for at spare eller udskyde skatter og afgifter.

Hos Hulgaard Advokater er vi specialister i generationsskifte

Vi har gennemført adskillige generationsskifter i mange forskellige virksomheder – lige fra nogle af landets fremtrædende familier til ”bageren på hjørnet”. Vi løser alle opgaver med samme faglige stolthed og professionalisme. Læs mere om generationsskifte her.

Hvis du af den ene eller den anden grund ikke er klar til et generationsskifte endnu, men gerne vil have en plan B på plads, kunne det være en idé at få lavet et virksomhedstestamente – læs mere her.

Kontakt os for en uforpligtende snak eller et møde, hvor vi kan drøfte, hvordan vi bedst muligt løser netop dit generationsskifte.

Du kan kontakte Øjvind Hulgaard på hu@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 44 eller Sanne Neve på tlf. 30 93 41 49 eller mail sn@hulgaardnevetax.dk

Af Lida Hulgaard

SKAT fjernede formueskattekursen den 5. februar 2015.

Det er et af skatterettens grundprincipper, at ikke kun indtægter i form af kontanter, men også andre værdier beskattes. Beløbet skal svare til markedsværdi, dvs. den pris, som en udenforstående må forventes at ville betale for godet.

Disse principper er ikke enkle at føre ud i livet, for kun i få tilfælde findes et marked, hvor værdierne handles kontinuerligt under ensartede betingelser. Børsnoterede værdipapirer – aktier, obligationer mv. – er en sådan undtagelse. Men fra børskursen kan ikke sluttes til værdi af unoterede aktier i andre selskaber.
Når en værdi ikke kan støttes på aktuelle handler, har skattelovgivningen 2 muligheder:

Enten vælger man at værdiansætte efter en standardberegning. Når værdien kan forudberegnes, kan beskatningen gennemføres uden den store uenighed mellem SKAT og skatteyderen. Det har både administrative og retssikkerhedsmæssige fordele. Til gengæld kan en standard umuligt tage hensyn til alle individuelle forskelle, så et nærmere eftersyn af de enkelte sager vil afsløre skævheder og urimeligheder.  Formueskattekursen på unoterede aktier er et eksempel herpå.

Eller også vælger man at værdiansætte hvert enkelt aktiv individuelt efter et konkret skøn. Der er mange variabler og uanset alle økonomiske beregningsmodeller vil det altid være usikkert, hvad en køber vil give. Den sikre konsekvens af at anvende denne metode er manglende forudberegnelighed med heraf følgende retsusikkerhed med risiko for uenighed imellem SKAT og borger.

Alt det her vidste man godt i 1982, da værdiansættelsescirkulæret så dagens lys. Det fremgår heraf, at borgerne ved arv og gave af unoterede aktier, der ikke aktuelt er handlet, kan værdiansætte aktierne til den samme kurs, som myndighederne brugte til formuebeskatningen.

Formueskatten forudsatte, at samtlige aktier og anparter hvert år blev sat til en værdi, og denne værdi blev beregnet ud fra selskabets egenkapital, indtjening og udbytte i kombination med nogle kapitaliseringsfaktorer, som myndighederne fastlagde.  Værdien blev beregnet skematisk efter en standard og ikke efter individuel vurdering.

I 1990’erne blev formueskatten afskaffet og gave- og boafgifterne sat ned. Afgiften mellem forældre og børn blev mere end halveret – fra max. 32% til 15%. Det var en del af den politiske aftale herom, at værdien ikke skulle forhøjes, for så ville man jo ikke opnå sine politiske mål med afgiftsnedsættelsen. 1982-cirkulæret levede derfor videre uden ændringer, og myndighederne fortsatte med at beregne og offentliggøre kapitaliseringsfaktorerne. Lige indtil natten imellem d. 4. og 5. februar 2015, hvor reglerne om værdi af unoterede aktier uden varsel blev afskaffet ved et styresignal, offentliggjort i SKM 2015.96.

Styresignalet ophæver reglerne i værdiansættelsescirkulæret uden at fastlægge en anden standard. Der henvises til vejledende hjælperegler i TSS-cirkulære 2000-9 og i Værdiansættelsesvejledningen E nr. 238 fra 2009 o.s. Den generelle retningslinje er, at ”De nævnte cirkulærer finder fortsat anvendelse, når resultatet af den vejledende hjælperegel kan antages at være et egnet udtryk for aktiernes handelsværdi”.

Hermed er skatteborgerne for fremtiden henvist til det regime, som gælder ved skønsmæssige ansættelser: SKAT kan nu når som helst tilsidesætte den værdi, som skatteyder har brugt, og sætte sit eget skøn i stedet. Ved dette skøn indgår alle de forhold, som SKAT finder relevante. Det er så op til skatteyder at bevise eller sandsynliggøre, at dette skøn er forkert eller åbenbart urimeligt, ellers er SKATs skøn det rigtige.

Det er almindeligt kendt, at formueskattekursen  i nogle tilfælde førte til en urealistisk lav værdiansættelse. Det sker navnlig for aktier i selskaber med goodwill, varemærker, patenter og andre immaterielle rettigheder. Disse rettigheders salgsværdi  medregnes  ikke som aktiv ved opgørelsen af formueskattekursen.

Det har nok været den almindelige opfattelse, at formueskattekursreglerne på et tidspunkt skulle afløses af nye regler eller moderniseres. Det er imidlertid endnu ikke lykkedes for myndighederne eller andre at beskrive, hvordan sådanne nye regler skulle se ud.

Hvorfor reglerne så alligevel er blevet afskaffet, begrundes af Skatteministeriet bl.a. med, at ”Formueskattekursen var lavere end handelsværdien i højere grad end hidtil antaget. Det var i konflikt med intentionerne i lovgivningen. Desuden kunne reglerne udnyttes, så dansk beskatning kunne undgås, hvis modtageren af arven eller gaven boede i udlandet. Dvs., at der var tale om et skattehul. ”

Det er rigtigt, at formueskattekursen ved arv og gave til en modtager i udlandet kunne være lavere end værdien ved havelågeskat ved fraflytning. Til gengæld har en sådan modtager ikke mulighed for rentefri henstand med avanceskatten som ved havelågeskat. En udenlandsk modtager kan ikke succedere i avanceskatten. Men i stedet for at regulere for denne specielle situation, har SKAT valgt at kaste alle generationsskifter af unoterede aktier ud i retsløshed.

Generationsskifte af virksomheder er og har altid været en vanskelig øvelse: For det første skal der være en slægtning eller medarbejder, der kan og vil tage over. For det andet skal den hidtidige ejer være villig til at slippe tøjlerne. Når begge disse betingelser er opfyldt, har vi faktisk haft nogle håndterlige regler uden ødelæggende generationsskifteskatter, dels fordi betaling af avanceskatterne kan udsættes via skattemæssig succession, dels fordi gaveafgifterne er relativt lave. De lave værdiansættelser af unoterede aktier har også været væsentlige.

Set fra min stol vil generationsskifte generelt blive bremset og mere eller mindre gå i stå.

SKAT vil naturligvis få et merprovenu i det omfang, virksomhederne må sælges til konkurrenter eller kapitalfonde, fordi generationsskifte i familien opgives på grund af de skærpede skatteregler. Bortset herfra gætter jeg på et provenutab. For at få rede på dette opfordres SKAT til at fremlægge en statistik for provenu af bo- og gaveafgift i 2014 ved generationsskifte af unoterede aktier og til at lave en tilsvarende statistik i 2016.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08.