Er du klar til dit generationsskifte?

Blog

Af Øjvind Hulgaard

Et succesfuldt generationsskifte kræver god planlægning og omtanke.

Det er nødvendigt at have fokus på en række områder – bl.a.:

  • Hvem er den rigtige til at føre min virksomhed videre?
  • Hvordan skal min rolle være efter generationsskiftet, og hvordan sikres det, at jeg får tilstrækkelige midler til at opretholde min/vores levestandard?
  • Hvordan sikrer jeg, at mine børn samlet set får lige meget?

Det er også nødvendigt at have fokus på skattebelastningen ved et generationsskifte, dog uden at det helt skal overskygge de andre områder.

Årsagen hertil er, at en overdragelse af din virksomhed til dine børn vil udløse såkaldt afståelsesbeskatning. Hvis du eksempelvis har stiftet dit selskab for 25 år siden for kr. 100.000, og det i dag har en handelsværdi på kr. 20 mio., vil du skulle beskattes af denne gevinst (42% beskatning) ved en overdragelse til dine børn, ligesom der skal betales gaveafgift (13%), hvis dine børn ikke betaler fuldt vederlag i forbindelse med overdragelsen. I dette eksempel vil skatte- og afgiftsbelastningen samlet set udgøre ca. kr. 11 mio. ud af den samlede værdi af selskabet på kr. 20 mio.!!

En af løsningerne på denne udfordring vil være at overdrage med skattemæssig succession. Ved skattemæssig succession udløses ingen skat nu og her, idet denne skattebyrde overtages af dine børn. Dine børn kan så drive virksomheden i en årrække og herefter overdrage virksomheden til deres børn med skattemæssig succession. Skatten kan altså som udgangspunkt udskydes i  det uendelige.

Dette er blot en af mange muligheder i et generationsskifte for at spare eller udskyde skatter og afgifter.

Hos Hulgaard Advokater er vi specialister i generationsskifte. Vi har gennemført adskillige generationsskifter i mange forskellige virksomheder – lige fra nogle af landets fremtrædende familier til ”bageren på hjørnet”. Vi løser alle opgaver med samme faglige stolthed og professionalisme. Læs mere om generationsskifte her.

Hvis du af den ene eller den anden grund ikke er klar til et generationsskifte endnu, men gerne vil have en plan B på plads, kunne det være en idé at få lavet et virksomhedstestamente. Læs mere her.

Kontakt os for en uforpligtende snak eller et møde, hvor vi kan drøfte, hvordan vi bedst muligt løser netop dit generationsskifte.

Du kan kontakte Øjvind Hulgaard på hu@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 44, Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller tlf. 38 40 42 08 eller Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 24.

Værdi af fast ejendom i dødsboer

Blog

Af Lida Hulgaard

En afdød efterlader sig ofte fast ejendom. Det kan være en privat bolig, såsom hus eller ejerlejlighed, eller det kan være landbrug, udlejningsejendom mv.

Hvis ejendommen sælges til udenforstående, indgår salgsprisen i dødsboet og i fordelingen af afdødes nettobo mellem arvingerne. Hvis ejendommen derimod overtages af en af arvingerne, opstår det problem, til hvilken værdi ejendommen skal sættes i boopgørelsen. Det har betydning, ikke kun for fordelingen af boet mellem arvingerne, men også for størrelsen af boafgiften. Derudover har værdien betydning, hvis fortjenesten på ejendommen er skattepligtig.

Udgangspunktet er værdien i handel og vandel, det vil sige det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked. Hvis ejendommen ikke sælges, kan skifteretten efter anmodning bestemme, at denne handelsværdi skal fastsættes ved sagkyndig vurdering.

Selvom lovens hovedregel således er en sagkyndig vurdering, er det ikke den praktiske hovedregel. Skattedepartementet udgav i 1982 et værdiansættesescirkulære, som stadig gælder. I cirkulæret er der fastsat regler om, inden for hvilke grænser SKAT skal acceptere værdiansættelsen. Vælger boet en værdi, der højst er 15% højere eller lavere end den senest offentliggjorte ejendomsværdi, skal denne værdiansættelse lægges til grund ved beregningen af boafgiften. Dog står der også i cirkulæret, at det er vejledende, og at særlige spørgsmål kan forelægges de centrale skattemyndigheder.

Allerede i 1984 forelagde Århus Skattevæsens Dødsbobeskatning forskellige principielle spørgsmål for Skattedepartementet. I svaret står bl.a.:

”Der er …. bevidst foretaget en indskrænkning i den adgang, som skatte- og afgiftsmyndighederne …. har til at lade en fast ejendom vurdere af personer udmeldt af skifteretten. Man har for at gøre reglerne om værdiansættelse af fast ejendom lettere at praktisere både for boet eller parterne i en gaveoverdragelse og for skatte- og afgiftsmyndighederne valgt at anvende den relevante kontantejendomsværdi …. direkte ved efterprøvelsen af værdiansættelsen. Det bemærkes herved, at kontantejendomsværdien antages at være et udtryk for ejendommens værdi i handel- og vandel …. Da det offentlige må anses for at være nærmest til at bære risikoen for, at den af vurderingsmyndighederne fastsatte kontantejendomsværdi eventuelt er for lav, finder Skattedepartementet, at skatte- og afgiftsmyndighederne må være afskåret fra at lade en ejendom vurdere af personer udmeldt af skifteretten, hvis værdiansættelsen …. højst er 15% højere eller lavere end den relevante kontantejendomsværdi.”

Af samme skrivelse fremgår, at hvis en arving har overtaget en ejendom fra dødsboet og solgt den, inden der er indgivet boopgørelse, vil oplysningerne om salgsprisen kunne indgå i overvejelserne af, om værdiansættelsen i boopgørelsen eventuelt bør ændres.

Højesteret har i marts 2016 i en principiel dom taget stilling til disse retningslinjer:
2 ejendomme var udlagt fra et dødsbo til en arving til værdier, der ikke afveg med mere end 15% fra den seneste offentlige ejendomsvurdering. Arvingen, der var afdødes søn, havde desuden givet delvis arveafkald til fordel for boets øvrige arvinger, der forlods skulle arve 2,1 mio. kr. SKAT havde bedt boet om at redegøre for værdiansættelsen, men henvendelser herom var ikke blevet besvaret. Som følge heraf og med udgangspunkt i driftsregnskaberne og realkreditlånene i ejendommene fandt SKAT, at der var en begrundet formodning om, at ejendommenes handelsværdi oversteg de værdier, der er anført i boopgørelsen, og da SKAT ikke syntes, at de havde tilstrækkelige oplysninger til at skønne over værdien, anmodede de om en sagkyndig vurdering. Dødsboet mente herover for at have et retskrav på at få godkendt en værdi inden for +/- 15% af ejendomsvurderingen.

Med henvisning til realkreditbelåningen og arveafkaldet på 2,1 mio. kr. til fordel for boet ”hvorved værdien af ejendommene i boopgørelsen er mindre end den værdi, som arvingerne anvender ved bodelingen”, fandt skifteretten ikke, at boet kan støtte ret på cirkulærets bestemmelse om +/- 15% af den seneste ejendomsvurdering, og tiltrådte derfor anmodningen om udmeldelse af sagkyndige.

Højesteret tiltrådte skifterettens afgørelse.

Det interessante for den videre forståelse af afgørelsen er imidlertid begrundelserne for dette resultat. Landsretten havde stadfæstet resultatet med den begrundelse, at der efter forarbejderne til dødsboskifteloven kun er grundlag for at afvise en anmodning om en sagkyndig vurdering, såfremt den er åbenbart overflødig, samt at værdiansættelsescirkulæret kun er vejledende. Det fandtes ikke godtgjort, at der er en fast administrativ praksis om et dødsbos værdiansættelse, og en eventuel fast administrativ praksis på gaveområdet kan ikke føre til andet resultat. Landsrettens dom er generel og henviser ikke til de konkrete omstændigheder i den foreliggende sag.

Det bløder Højesterets afgørelse i nogen grad op på. Højesteret når frem til det resultat, ”at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15%’s reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder”. I den konkrete sag er Højesteret enig med skifteretten i, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder. Som nævnt betød arveafkaldet, at værdien af ejendommene i boopgørelsen er mindre end den værdi, som arvingerne anvender ved bodelingen. Det var efter Højesterets opfattelse en sådan særlig situation, hvor en sagkyndig vurdering er på sin plads. Ved at kræve tilstedeværelsen af særlige omstændigheder har Højesteret dog ikke tiltrådt Landsrettens vidtgående begrundelse, men tværtimod lagt op til, at den normale praksis, som både skattemyndigheder og skatteborgere har rettet sig efter i mere end 30 år, i det væsentlige kan fortsætte.

Ved ikke at nøjes med at tiltræde sagkyndig vurdering i den konkret foreliggende situation har Højesteret imidlertid givet skattemyndighederne videre rammer for at anmode om sagkyndig vurdering, end SKAT tidligere har ment, at de havde, og åbnet for et ikke nærmere beskrevet område for sagkyndige vurderinger. Hvad det vil betyde i praksis er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at gisne om.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08.

Ingen genindførsel af formueskattekursen ved gave og arv

Blog

Af Lida Hulgaard

Venstre havde lovet en genindførelse af formueskattekursen, men det blev noget overraskende i stedet til en sænkelse af gave- og boafgiften, der kom på finansloven 19. november 2015.

Venstre begrunder ændringen med, at en genindførelse af formueskattekursen ville genåbne et skattehul, hvor man kunne gennemføre et generationsskifte til udlandet, og derved komme uden om dansk skat og afgift.

På finansloven er der nu i stedet sat midler af til, at gave- og boafgiften nedsættes gradvist fra 2016 – 2020 fra de nuværende 15 % til 5% i 2020. Afgiften sænkes efter planen til 13% i 2016 og 2017, 7% i 2018, 6% i 2019 og endelig 5% i 2020.

Nedsættelsen af gave- og boafgiften er ikke i sig selv et dårligt alternativ til genindførelsen af formueskattekursen, men det løser ikke usikkerheden om værdiansættelse af virksomheden ved afgiftsberegningen.

Den gradvise nedsættelse af afgiften skaber et vakuum de næste mange år. Hvis man står foran et generationsskifte, bør man overveje, om det kan udskydes til 2020, hvor der kan spares en større del af afgiften.

Den konkrete model for nedsættelsen af afgiften bliver først fremlagt i første halvår af 2016.

Vi formoder dog, at der i denne model vil indgå en slags pengetankregel, således at afgiftsnedsættelsen alene kommer til at gælde for erhvervsvirksomheder med drift og ikke pengetanke og formuer i øvrigt. Overdragelser via anfordringsgældsbreve vil blive bremset, da afgiften formentlig ikke sænkes for gave og arv i form af egen gæld.

Det bliver derfor spændende at se de konkrete detaljer og krav for afgiftsnedsættelsen ved generationsskifte, således at de virksomheder som ønsker et generationsskifte inden for en overskuelig fremtid, kan indrette sig således, at de får mest muligt ud af afgiftsnedsættelsen i forhold til generationsskiftets øvrige behov.

Hvis du er interesseret i en uforpligtende snak om et fremtidigt generationsskifte for din virksomhed, så kontakt advokat Øjvind Hulgaard på hu@hulgaardadvokater.dk, advokat Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller advokat Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk.

Generationsskifte

Blog

Af Lida Hulgaard

Formueskattekursen for unoterede aktier vil blive genindført. Det står i regeringsgrundlaget

”De familieejede virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv. De er med til at sikre udvikling og arbejdspladser. Derfor vil vi afsætte i alt 2,1 mia. kr. i 2018-2020, så de familieejede virksomheder kan få bedre rammer for at fastholde danske arbejdspladser og udviklingsmuligheder hen over et generationsskifte. Vi vil desuden genind-føre formueskattekursen og dermed annullere den tidligere regerings stramning af reglerne for at overdrage unoterede aktier.”

Det fremgår af regeringsgrundlaget: ”SAMMEN FOR FREMTIDEN”.

Denne zigzagkurs er resultat af en stående uenighed om generationsskifte imellem rød og blå blok. Socialisterne mener principielt, at virksomhedsejernes børn mv. ikke er særligt egnede til at videreføre forældrenes virksomhed og derfor ikke bør have skatte- og afgiftsmæssige fordele, som andre ikke har. Den borgerlige fløj opfatter det derimod således, at familievirksomheder er et gode i Danmark som et alternativ til børsnotering, fondseje, kapitalfonde o.lign. og ønsker derfor at begrænse virksomhedernes likviditetsdræn til betaling af særlige skatter og afgifter ved et generationsskifte. Tidligere har denne uenighed eksempelvis vist sig ved afgrænsningen af, hvilke selskaber der er aktive virksomheder, og hvilke der er pengetanke, der ikke bør have skattefordele i form af udskudt avanceskat. Denne grænse ligger p.t. på 50% af aktiver eller indtjening, men har i perioder været fra 25% op til 75%.

Der findes ikke noget regnestykke, der afgør, hvad lempelige skatteregler ved generationsskifte koster statskassen. Som nævnt i vort forudgående indlæg på denne hjemmeside, kan generationsskifter fremmes, bremses eller ødelægges af skatte- og afgiftskrav. Det er en balancegang, som det ikke er let at gøre op i penge.

Hvornår regeringen vil annullere den tidligere regerings stramning fremgår ikke. Det er åbenbart, at virksomheder, der står overfor et generationsskifte, nu bør klappe hesten og afvente nærmere.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08.

Værdi af aktier ved generationsskifte

Blog

Af Lida Hulgaard

SKAT fjernede formueskattekursen den 5. februar 2015.

Det er et af skatterettens grundprincipper, at ikke kun indtægter i form af kontanter, men også andre værdier beskattes. Beløbet skal svare til markedsværdi, dvs. den pris, som en udenforstående må forventes at ville betale for godet.

Disse principper er ikke enkle at føre ud i livet, for kun i få tilfælde findes et marked, hvor værdierne handles kontinuerligt under ensartede betingelser. Børsnoterede værdipapirer – aktier, obligationer mv. – er en sådan undtagelse. Men fra børskursen kan ikke sluttes til værdi af unoterede aktier i andre selskaber.
Når en værdi ikke kan støttes på aktuelle handler, har skattelovgivningen 2 muligheder:

Enten vælger man at værdiansætte efter en standardberegning. Når værdien kan forudberegnes, kan beskatningen gennemføres uden den store uenighed mellem SKAT og skatteyderen. Det har både administrative og retssikkerhedsmæssige fordele. Til gengæld kan en standard umuligt tage hensyn til alle individuelle forskelle, så et nærmere eftersyn af de enkelte sager vil afsløre skævheder og urimeligheder.  Formueskattekursen på unoterede aktier er et eksempel herpå.

Eller også vælger man at værdiansætte hvert enkelt aktiv individuelt efter et konkret skøn. Der er mange variabler og uanset alle økonomiske beregningsmodeller vil det altid være usikkert, hvad en køber vil give. Den sikre konsekvens af at anvende denne metode er manglende forudberegnelighed med heraf følgende retsusikkerhed med risiko for uenighed imellem SKAT og borger.

Alt det her vidste man godt i 1982, da værdiansættelsescirkulæret så dagens lys. Det fremgår heraf, at borgerne ved arv og gave af unoterede aktier, der ikke aktuelt er handlet, kan værdiansætte aktierne til den samme kurs, som myndighederne brugte til formuebeskatningen.

Formueskatten forudsatte, at samtlige aktier og anparter hvert år blev sat til en værdi, og denne værdi blev beregnet ud fra selskabets egenkapital, indtjening og udbytte i kombination med nogle kapitaliseringsfaktorer, som myndighederne fastlagde.  Værdien blev beregnet skematisk efter en standard og ikke efter individuel vurdering.

I 1990’erne blev formueskatten afskaffet og gave- og boafgifterne sat ned. Afgiften mellem forældre og børn blev mere end halveret – fra max. 32% til 15%. Det var en del af den politiske aftale herom, at værdien ikke skulle forhøjes, for så ville man jo ikke opnå sine politiske mål med afgiftsnedsættelsen. 1982-cirkulæret levede derfor videre uden ændringer, og myndighederne fortsatte med at beregne og offentliggøre kapitaliseringsfaktorerne. Lige indtil natten imellem d. 4. og 5. februar 2015, hvor reglerne om værdi af unoterede aktier uden varsel blev afskaffet ved et styresignal, offentliggjort i SKM 2015.96.

Styresignalet ophæver reglerne i værdiansættelsescirkulæret uden at fastlægge en anden standard. Der henvises til vejledende hjælperegler i TSS-cirkulære 2000-9 og i Værdiansættelsesvejledningen E nr. 238 fra 2009 o.s. Den generelle retningslinje er, at ”De nævnte cirkulærer finder fortsat anvendelse, når resultatet af den vejledende hjælperegel kan antages at være et egnet udtryk for aktiernes handelsværdi”.

Hermed er skatteborgerne for fremtiden henvist til det regime, som gælder ved skønsmæssige ansættelser: SKAT kan nu når som helst tilsidesætte den værdi, som skatteyder har brugt, og sætte sit eget skøn i stedet. Ved dette skøn indgår alle de forhold, som SKAT finder relevante. Det er så op til skatteyder at bevise eller sandsynliggøre, at dette skøn er forkert eller åbenbart urimeligt, ellers er SKATs skøn det rigtige.

Det er almindeligt kendt, at formueskattekursen  i nogle tilfælde førte til en urealistisk lav værdiansættelse. Det sker navnlig for aktier i selskaber med goodwill, varemærker, patenter og andre immaterielle rettigheder. Disse rettigheders salgsværdi  medregnes  ikke som aktiv ved opgørelsen af formueskattekursen.

Det har nok været den almindelige opfattelse, at formueskattekursreglerne på et tidspunkt skulle afløses af nye regler eller moderniseres. Det er imidlertid endnu ikke lykkedes for myndighederne eller andre at beskrive, hvordan sådanne nye regler skulle se ud.

Hvorfor reglerne så alligevel er blevet afskaffet, begrundes af Skatteministeriet bl.a. med, at ”Formueskattekursen var lavere end handelsværdien i højere grad end hidtil antaget. Det var i konflikt med intentionerne i lovgivningen. Desuden kunne reglerne udnyttes, så dansk beskatning kunne undgås, hvis modtageren af arven eller gaven boede i udlandet. Dvs., at der var tale om et skattehul. ”

Det er rigtigt, at formueskattekursen ved arv og gave til en modtager i udlandet kunne være lavere end værdien ved havelågeskat ved fraflytning. Til gengæld har en sådan modtager ikke mulighed for rentefri henstand med avanceskatten som ved havelågeskat. En udenlandsk modtager kan ikke succedere i avanceskatten. Men i stedet for at regulere for denne specielle situation, har SKAT valgt at kaste alle generationsskifter af unoterede aktier ud i retsløshed.

Generationsskifte af virksomheder er og har altid været en vanskelig øvelse: For det første skal der være en slægtning eller medarbejder, der kan og vil tage over. For det andet skal den hidtidige ejer være villig til at slippe tøjlerne. Når begge disse betingelser er opfyldt, har vi faktisk haft nogle håndterlige regler uden ødelæggende generationsskifteskatter, dels fordi betaling af avanceskatterne kan udsættes via skattemæssig succession, dels fordi gaveafgifterne er relativt lave. De lave værdiansættelser af unoterede aktier har også været væsentlige.

Set fra min stol vil generationsskifte generelt blive bremset og mere eller mindre gå i stå.

SKAT vil naturligvis få et merprovenu i det omfang, virksomhederne må sælges til konkurrenter eller kapitalfonde, fordi generationsskifte i familien opgives på grund af de skærpede skatteregler. Bortset herfra gætter jeg på et provenutab. For at få rede på dette opfordres SKAT til at fremlægge en statistik for provenu af bo- og gaveafgift i 2014 ved generationsskifte af unoterede aktier og til at lave en tilsvarende statistik i 2016.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08.