Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Generationsskifte af fast ejendom

Blog

Generationsskifte af fast ejendom

Af Sanne Neve 

Har du gået med tanken om at overdrage en lejlighed, sommerhus eller anden ejendom til dine børn? Så kan nu være et godt tidspunkt at få det gjort.

Skatteministeren har netop udsendt et udkast til et ændret værdiansættelsescirkulære.

Udkastet slår fast, at så snart der foreligger en ny (formentlig højere) vurdering efter de nye regler, så er det denne vurdering, som ejendommen skal værdiansættes til +/- 20%.

Det er derfor vores anbefaling, at personer, der står over for et generationsskifte af fast ejendom, bør overveje nøje, om det skal påbegyndes med det samme.

Skriv eller ring til Sanne Neve på sn@hulgaardnevetax.dk eller tlf. 30 93 4149 , hvis du ønsker en uforpligtende dialog om din aktuelle situation.

Øjvind Hulgaard

Partner
Mobil: +45 28 19 39 93
hu@hulgaardnevetax.dk

Sanne Neve

Partner
Mobil: +45 30 93 41 49
sn@hulgaardnevetax.dk

Finansloven 2020 – hvad sker der inden for skatteområdet?

Blog

Finansloven 2020 – hvad sker der inden for skatteområdet?

Af Sanne Neve

Regeringen har netop offentliggjort aftaleteksten til den finanslov, som der er opnået enighed om mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Finansloven skal bl.a. finansieres via følgende stramninger på skatteområdet:

     

  • Tilbagerulning af lempelsen af bo- og gaveafgiften

Den tidligere regerings nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til 5 pct. tilbagerulles. Fremadrettet vil bo- og gaveafgiften udgøre 15%, uanset om der overdrages erhvervsvirksomheder eller blot en likvid formue.

Lovforslaget er allerede fremsat og har virkning fra 1. januar 2020.

     

  • Fastholdelse af skat på fri telefon

Regeringen vil genindføre beskatningen af fri telefon, således at alle løngoder beskattes ens.

Lovforslaget er allerede fremsat og har virkning fra 1. januar 2020.

     

  • Justering af skattereglerne vedr. nedsættelse af gæld

De nuværende regler vil blive strammet, således en gældsnedsættelse også udløser beskatning eller fradragsbegrænsning i de situationer, hvor fx et koncernforbundet selskab erhverver fordringen fra kreditor.

Lovforslaget er fremsat og har virkning for alle overdragelser af fordringer gennemført den 1. oktober 2019 og senere.

     

  • Justering af skatteregler vedr. aktieavancebeskatning

Ændring af reglerne om fordeling af anskaffelsessummen på aktier ved A/B-modeller, således at anskaffelsessummen fordeles i forhold til aktieklassernes handelsværdi og ikke forholdsmæssigt. Hensigten er at hindre, at der ikke kan opnås kunstige skattemæssige aktietab.

Lovforslaget er fremsat og har virkning for alle overdragelser gennemført den 1. oktober 2019 og senere.

     

  • Stramning af beskatningen af leasede firmabiler

Regeringen vil stramme reglerne for beskatning af leasede firmabiler, således at beskatningsgrundlaget ved fri bil følger den genberegning, der foretages i registreringsafgiften.

Stramningen forventes at få virkning fra 1. februar 2020.

     

  • Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget

Regeringen vil afskaffe de særlige regler om hovedaktionærnedslag, hvor skatten af aktiegevinster under særlige betingelser nedsættes fra 42% til 31,5%.

Stramningen forventes at få virkning fra 1. februar 2020.

     

  • Afskaffelse af forældrekøb i virksomhedsordningen mv.

Regeringen vil nedsætte fradragsværdien af renteudgifter på lejligheder mv., der udlejes til nærtstående. I dag kan renteudgifterne fratrækkes fuldt ud via virksomhedsordningen (potentiel fradragsværdi op til 56 pct.). Fremadrettet vil renteudgifter alene kunne fratrækkes med en fradragsværdi på 25,6-33,6 %.

Stramningen forventes at træde i kraft fra 1. januar 2021.

Øjvind Hulgaard

Partner
Mobil: +45 28 19 39 93
hu@hulgaardnevetax.dk

Sanne Neve

Partner
Mobil: +45 30 93 41 49
sn@hulgaardnevetax.dk

Bo- og gaveafgiften stiger pr. 1. januar 2020

Blog

Bo- og gaveafgiften stiger pr. 1. januar 2020

Af Sanne Neve

Så kom den ventede stigning i bo- og gaveafgiften.

Skatteministeren fremsatte i går lovforslag om at tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften.

Fra 1. januar 2020 vil bo- og gaveafgiften udgøre 15%, uanset om der overdrages/udlægges en passiv formue eller en erhvervsvirksomhed.

Det eneste positive er, at reglerne først træder i kraft 1. januar 2020.

Så det er fortsat muligt at generationsskifte erhvervsvirksomheder med nedsat afgift på 6% resten af 2019.

Ring på 30 93 41 49 eller skriv på sn@hulgaardnevetax.dk, hvis du ønsker en uforpligtende drøftelse af dine muligheder for at lave et generationsskifte til den lave afgift.

Øjvind Hulgaard

Partner
Mobil: +45 28 19 39 93
hu@hulgaardnevetax.dk

Sanne Neve

Partner
Mobil: +45 30 93 41 49
sn@hulgaardnevetax.dk

Er du klar til dit generationsskifte?

Blog

Er du klar til dit generationsskifte?

Af Øjvind Hulgaard

Et succesfuldt generationsskifte kræver god planlægning og omtanke.

Det er nødvendigt at have fokus på en række områder – bl.a.:

  • Hvem er den rigtige til at føre min virksomhed videre?
  • Hvordan skal min rolle være efter generationsskiftet, og hvordan sikres det, at jeg får tilstrækkelige midler til at opretholde min/vores levestandard?
  • Hvordan sikrer jeg, at mine børn samlet set får lige meget?

Det er også nødvendigt at have fokus på skattebelastningen ved et generationsskifte, dog uden at det helt skal overskygge de andre områder.

Årsagen hertil er, at en overdragelse af din virksomhed til dine børn vil udløse såkaldt afståelsesbeskatning. Hvis du eksempelvis har stiftet dit selskab for 25 år siden for kr. 100.000, og det i dag har en handelsværdi på kr. 20 mio., vil du skulle beskattes af denne gevinst (42% beskatning) ved en overdragelse til dine børn, ligesom der skal betales gaveafgift (13%), hvis dine børn ikke betaler fuldt vederlag i forbindelse med overdragelsen. I dette eksempel vil skatte- og afgiftsbelastningen samlet set udgøre ca. kr. 11 mio. ud af den samlede værdi af selskabet på kr. 20 mio.!!

En af løsningerne på denne udfordring vil være at overdrage med skattemæssig succession. Ved skattemæssig succession udløses ingen skat nu og her, idet denne skattebyrde overtages af dine børn. Dine børn kan så drive virksomheden i en årrække og herefter overdrage virksomheden til deres børn med skattemæssig succession. Skatten kan altså som udgangspunkt udskydes i  det uendelige.

Dette er blot en af mange muligheder i et generationsskifte for at spare eller udskyde skatter og afgifter.

Hos Hulgaard Advokater er vi specialister i generationsskifte. Vi har gennemført adskillige generationsskifter i mange forskellige virksomheder – lige fra nogle af landets fremtrædende familier til ”bageren på hjørnet”. Vi løser alle opgaver med samme faglige stolthed og professionalisme. Læs mere om generationsskifte her.

Hvis du af den ene eller den anden grund ikke er klar til et generationsskifte endnu, men gerne vil have en plan B på plads, kunne det være en idé at få lavet et virksomhedstestamente. Læs mere her.

Kontakt os for en uforpligtende snak eller et møde, hvor vi kan drøfte, hvordan vi bedst muligt løser netop dit generationsskifte.

Du kan kontakte Øjvind Hulgaard på hu@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 44, Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller tlf. 38 40 42 08 eller Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 24.

Værdi af fast ejendom i dødsboer

Blog

Værdi af fast ejendom i dødsboer

Af Lida Hulgaard

En afdød efterlader sig ofte fast ejendom. Det kan være en privat bolig, såsom hus eller ejerlejlighed, eller det kan være landbrug, udlejningsejendom mv.

Hvis ejendommen sælges til udenforstående, indgår salgsprisen i dødsboet og i fordelingen af afdødes nettobo mellem arvingerne. Hvis ejendommen derimod overtages af en af arvingerne, opstår det problem, til hvilken værdi ejendommen skal sættes i boopgørelsen. Det har betydning, ikke kun for fordelingen af boet mellem arvingerne, men også for størrelsen af boafgiften. Derudover har værdien betydning, hvis fortjenesten på ejendommen er skattepligtig.

Udgangspunktet er værdien i handel og vandel, det vil sige det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked. Hvis ejendommen ikke sælges, kan skifteretten efter anmodning bestemme, at denne handelsværdi skal fastsættes ved sagkyndig vurdering.

Selvom lovens hovedregel således er en sagkyndig vurdering, er det ikke den praktiske hovedregel. Skattedepartementet udgav i 1982 et værdiansættesescirkulære, som stadig gælder. I cirkulæret er der fastsat regler om, inden for hvilke grænser SKAT skal acceptere værdiansættelsen. Vælger boet en værdi, der højst er 15% højere eller lavere end den senest offentliggjorte ejendomsværdi, skal denne værdiansættelse lægges til grund ved beregningen af boafgiften. Dog står der også i cirkulæret, at det er vejledende, og at særlige spørgsmål kan forelægges de centrale skattemyndigheder.

Allerede i 1984 forelagde Århus Skattevæsens Dødsbobeskatning forskellige principielle spørgsmål for Skattedepartementet. I svaret står bl.a.:

”Der er …. bevidst foretaget en indskrænkning i den adgang, som skatte- og afgiftsmyndighederne …. har til at lade en fast ejendom vurdere af personer udmeldt af skifteretten. Man har for at gøre reglerne om værdiansættelse af fast ejendom lettere at praktisere både for boet eller parterne i en gaveoverdragelse og for skatte- og afgiftsmyndighederne valgt at anvende den relevante kontantejendomsværdi …. direkte ved efterprøvelsen af værdiansættelsen. Det bemærkes herved, at kontantejendomsværdien antages at være et udtryk for ejendommens værdi i handel- og vandel …. Da det offentlige må anses for at være nærmest til at bære risikoen for, at den af vurderingsmyndighederne fastsatte kontantejendomsværdi eventuelt er for lav, finder Skattedepartementet, at skatte- og afgiftsmyndighederne må være afskåret fra at lade en ejendom vurdere af personer udmeldt af skifteretten, hvis værdiansættelsen …. højst er 15% højere eller lavere end den relevante kontantejendomsværdi.”

Af samme skrivelse fremgår, at hvis en arving har overtaget en ejendom fra dødsboet og solgt den, inden der er indgivet boopgørelse, vil oplysningerne om salgsprisen kunne indgå i overvejelserne af, om værdiansættelsen i boopgørelsen eventuelt bør ændres.

Højesteret har i marts 2016 i en principiel dom taget stilling til disse retningslinjer:
2 ejendomme var udlagt fra et dødsbo til en arving til værdier, der ikke afveg med mere end 15% fra den seneste offentlige ejendomsvurdering. Arvingen, der var afdødes søn, havde desuden givet delvis arveafkald til fordel for boets øvrige arvinger, der forlods skulle arve 2,1 mio. kr. SKAT havde bedt boet om at redegøre for værdiansættelsen, men henvendelser herom var ikke blevet besvaret. Som følge heraf og med udgangspunkt i driftsregnskaberne og realkreditlånene i ejendommene fandt SKAT, at der var en begrundet formodning om, at ejendommenes handelsværdi oversteg de værdier, der er anført i boopgørelsen, og da SKAT ikke syntes, at de havde tilstrækkelige oplysninger til at skønne over værdien, anmodede de om en sagkyndig vurdering. Dødsboet mente herover for at have et retskrav på at få godkendt en værdi inden for +/- 15% af ejendomsvurderingen.

Med henvisning til realkreditbelåningen og arveafkaldet på 2,1 mio. kr. til fordel for boet ”hvorved værdien af ejendommene i boopgørelsen er mindre end den værdi, som arvingerne anvender ved bodelingen”, fandt skifteretten ikke, at boet kan støtte ret på cirkulærets bestemmelse om +/- 15% af den seneste ejendomsvurdering, og tiltrådte derfor anmodningen om udmeldelse af sagkyndige.

Højesteret tiltrådte skifterettens afgørelse.

Det interessante for den videre forståelse af afgørelsen er imidlertid begrundelserne for dette resultat. Landsretten havde stadfæstet resultatet med den begrundelse, at der efter forarbejderne til dødsboskifteloven kun er grundlag for at afvise en anmodning om en sagkyndig vurdering, såfremt den er åbenbart overflødig, samt at værdiansættelsescirkulæret kun er vejledende. Det fandtes ikke godtgjort, at der er en fast administrativ praksis om et dødsbos værdiansættelse, og en eventuel fast administrativ praksis på gaveområdet kan ikke føre til andet resultat. Landsrettens dom er generel og henviser ikke til de konkrete omstændigheder i den foreliggende sag.

Det bløder Højesterets afgørelse i nogen grad op på. Højesteret når frem til det resultat, ”at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15%’s reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder”. I den konkrete sag er Højesteret enig med skifteretten i, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder. Som nævnt betød arveafkaldet, at værdien af ejendommene i boopgørelsen er mindre end den værdi, som arvingerne anvender ved bodelingen. Det var efter Højesterets opfattelse en sådan særlig situation, hvor en sagkyndig vurdering er på sin plads. Ved at kræve tilstedeværelsen af særlige omstændigheder har Højesteret dog ikke tiltrådt Landsrettens vidtgående begrundelse, men tværtimod lagt op til, at den normale praksis, som både skattemyndigheder og skatteborgere har rettet sig efter i mere end 30 år, i det væsentlige kan fortsætte.

Ved ikke at nøjes med at tiltræde sagkyndig vurdering i den konkret foreliggende situation har Højesteret imidlertid givet skattemyndighederne videre rammer for at anmode om sagkyndig vurdering, end SKAT tidligere har ment, at de havde, og åbnet for et ikke nærmere beskrevet område for sagkyndige vurderinger. Hvad det vil betyde i praksis er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at gisne om.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08.