Regeringen har nu meldt nyt ud om deres planer for fremtidige generationsskifter af familieejede virksomheder. To forhold står til at blive ændret:
Der udarbejdes en ny værdiansættelses-vejledning, som virksomhedsejerne får et retskrav på at kunne anvendes. Så nu skal det ikke længere være op til sagsbehandlerne at foretage en individuel behandling.
Arveafgiften nedsættes fra 15% til 10%, hvis der overdrages en erhvervsvirksomhed.
Begge punkter vil gøre fremtidige generationsskifter lettere at gennemføre.
Ændringerne forventes at få virkning pr. 1. januar 2025.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte et konkret generationsskifte, er du velkommen til at kontakte Sanne Neve hos HulgaardNeveTax på sn@hntax.dk eller 30 93 41 49.
Interesseret i generationsskifte? Så kunne følgende artikler måske have interesse:
Usus Fructus, Niessbrauch, Donation-Partage, Nuda propriedad … Kært barn har mange navne. Har du fået overdraget en ejendom i udlandet, men har du ingen rettigheder over denne? Så læs med her.
Usus Fructus giver dig brugsretten til et aktiv, f.eks. en fast ejendom, som en anden ejer. Ofte ses det, at forældre overdrager ejendomme til deres børn via reglerne om Usus Fructus. Dvs. det ”nøgne” ejerskab til ejendommen overdrages til børnene, mens indtægter og udgifter relateret til ejendommen afholdes af forældrene. Overdrageren beholder således retten til at bruge det pågældende aktiv, herunder ejendommen og ”nyder frugterne” heraf, mens overdrageren oppebærer indtægter og afholder udgifter på aktivet.
Det kan virke relativt nemt og smertefrit. Ofte er der mange skattemæssige fordele i udlandet, men det kan dog være uhensigtsmæssigt, hvis du bor i Danmark eller flytter til Danmark. Derfor skal man være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser ved denne overdragelse.
Brugsretshaveren, som ofte er forældrene, har ret til at bebo og bruge ejendommen samt ret til at udnytte ejendommen. Indehaveren af den nøgne ejendomsret, som børnene ofte har, har ret til at disponere retligt over ejendommen. I praksis ses det ofte, at når forældrene dør, vil hele ejendomsretten og brugsretten tilkomme børnene, som er indehaveren af den nøgne ejendomsret.
Gave
Hvis forældrene ønsker at overdrage ejendommen uden betaling til deres barn/børn, er det væsentligt at vurdere, hvorvidt der er tale om en gave. Her skal man være opmærksom på, at overdragelsen kan blive anset som en ”gave”, hvilket kan udløse gavebeskatning. Gaveafgiften vil baseres på ejendommens værdi uden hensyntagen til brugsretten.
Eksempel
A’s mor, som er bosiddende i Frankrig, vil overdrage en ejendom til A efter reglerne om Donation-Partage. Ejendommens værdi er kr. 2 mio. Moren kan frit give gaver op til kr. 71.500 (2023-niveau). Dvs. de første kr. 71.500 skal A ikke betale gaveafgift af. De resterende kr. 1.928.500 skal A betale 15 % af i gaveafgift. A vil således skulle betale kr. 289.275 i gaveafgift.
Hvis dine forældre udlejer eller selv bor i ejendommen, skal du beskattes af markedslejen. Denne beskatning udløses, uanset om du modtager en reel lejeindtægt eller ej. Når du ikke opkræver markedslejen, har Skattestyrelsen hjemmel til at fiksere markedslejen. Skattestyrelsen vil således kunne ansætte markedslejen skønsmæssigt, hvor der tages hensyn til ejendommens beliggenhed, alder, størrelse og den oplyste stand. Her vil der ligeledes tages hensyn til det aktuelle lejeniveau for ledige beboelseslejemål i området og eventuelle mægleres bedømmelse af markedslejen. Det kan derfor være en fordel at indhente en mæglers vurdering, hvis du ikke modtager en lejeindtægt, eller lejeindtægten er under markedslejen. Du risikerer, at Skattestyrelsen foretager et skøn, som er over den reelle markedsleje.
Hvis ejendommen udlejes, så vurderer Skattestyrelsen, hvorvidt den opkrævede leje er væsentligt mindre end markedslejen. En eventuel forskel vil være skattepligtig for dig. Det er dermed ikke fordelagtigt for dig, at du er den reelle ejer af ejendommen, men ikke modtager nogen form for lejeindtægt – eller modtager en lejeindtægt der er væsentligt under markedslejen.
Kapitalisering
Hvis dine forældre bor i ejendommen, kan der foretages en kapitalisering af værdien af brugsretten på overdragelsestidspunktet. Kapitaliseringen gør, at du undgår en løbende beskatning af ejendommen. I stedet tillægges den skønnede værdi til overdragelsessummen.
Ejendomsavance
Udgangspunktet er, at du skal betale ejendomsavanceskat i Danmark, hvis du sælger ejendommen, da du står som den reelle ejer. Der gælder dog to undtagelser hertil:
Parcelhusreglen: Hvis du har beboet ejendommen i din ejertid, vil du kunne sælge ejendommen skattefrit.
Sommerhusreglen: Hvis du eller din husstand har anvendt sommerhuset som fritidsbolig, vil du kunne sælge ejendommen skattefrit.
Hvis du ikke falder ind under disse to undtagelser, vil du skulle betale ejendomsavance i Danmark. En eventuel fortjeneste beregnes som forskellen mellem kontantværdien af afståelsessummen og anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen forhøjes med kr. 10.000 for anskaffelsesåret og hvert efterfølgende kalenderår, hvor du har ejet ejendommen – dog ikke for det kalenderår, hvor ejendommen afstås, medmindre det sker i samme år, som anskaffelsesåret. Du vil blive beskattet i din personlige indkomst.
Brug for hjælp til Usus Fructus eller andet skatterelateret?
Har du modtaget en henvendelse fra Skattestyrelsen, eller vil du gerne komme Skattestyrelsen i forkøbet, så er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.
Ved du hvad der sker med din bankkonto, dit hus, din virksomhed og dine sociale medier, hvis du er ude af stand til selv at tage dig af det?
Hvis du ikke kender svaret, så har du ligesom en stor del af landets øvrige befolkning ikke oprettet en fremtidsfuldmagt: Dokumentet som giver din ægtefælle, børn eller ven ret til at handle på dine vegne, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke. Det kan også være relevant som en din planlægning af den sidste alderdom. Eller hvis du er virksomhedsejer af et A/S eller ApS – mulighed for at handle på dine vegne for at sikre, at din virksomhed kan drives videre, hvis du ikke selv kan.
Baggrunden for fremtidsfuldmagter
Inden ikrafttræden af lov om fremtidsfuldmagter i 2017 havde vi, langt hen ad vejen, kun værgemålsloven til at hjælpe os, hvis vi pga. ulykke eller sygdom ikke længere kunne varetage forskellige områder af sit liv eller træffe nødvendige beslutninger. Det sætter de pårørende i en fastlåst situation, hvor ingen kan disponere på dine vegne. Processen omkring igangsættelse af værgemål, var og er fortsat lang og upraktisk. Derfor introducerede lov om fremtidsfuldmagter et enkelt frivilligt og privat alternativ til værgemål og almindelige fuldmagter.
I denne artikel forsøger vi at give et indblik i fremtidsfuldmagterne – helt praktisk.
Hvad?
I en fremtidsfuldmagt giver du som fuldmagtsgiver andre fuldmægtig(e) ret til at handle på dine vegne i tilfælde af, at du ikke længere er i en sinds- eller helbredstilstand hertil.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en fremtidsfuldmagt kun virker, når det ved lægeerklæring er konstateret, at du er ude af stand til handle på egne vegne, og at fremtidsfuldmagten bortfalder ved dødsfald. Hvis du gerne vil have indflydelse på beslutninger, der skal træffes efter fremtidsfuldmagten er bortfaldet, skal dette skrives i et testamente. Du kan læse mere om testamenter her.
Hvilke beslutninger?
I din personlige fremtidsfuldmagt kan du give den eller de fuldmægtige ret til at handle i (næsten) alle dine forhold i fremtiden, hvis du ikke selv er i stand til det – og du kan omvendt begrænse fuldmagten til kun at omhandle en eller enkelte specifikke beslutninger.
Er du selvstændig erhvervsdrivende eller på anden vis har forpligtelser overfor en virksomhed kan manglen på en fremtidsfuldmagt umuliggøre den videre drift. Derfor kan man overveje at få lavet et virksomhedstestamente hvori man på forhånd træffer beslutninger, så virksomheden kan overleve sin ejer. Man kan nå et stykke på vejen med den midlertidige løsning/fremtidsfuldmagten, nemlig at man giver eksempelvis en særligt betroet medarbejder eller medejer mulighed for at træffe beslutninger i virksomhedens interesse.
Generelt er typerne af beslutninger opdelt i økonomiske og personlige beslutninger.
De personlige forhold kan omhandle samtykke til botilbud, tilkendegivelser med hensyn til pleje og omsorg og lignende.
De økonomiske forhold kan bl.a. handle om ret til at sælge din bolig eller sommerhus, ret til at tilgå din netbank, ret til at købe og sælge værdipapirer i dit depot og ret til at stemme på dine vegne på en generalforsamling i dit selskab.
Det at give gaver er også et økonomisk forhold. Fremtidsfuldmagten giver mulighed for, at du eksempelvis kan fortsætte en tradition om at forære et pengebeløb til dine børn ved deres konfirmation eller give en årlig pengegave af det afgiftsfrie gavebeløb i det tilfælde, hvor du ikke er i stand til selv at handle på egne vegne. Det er dog værd at være opmærksom på, at der er skærpede regler på området, og derfor er det en god ide at få en god snak med din rådgiver herom.
Hvem?
En fremtidsfuldmagt kræver, at du er myndig, i stand til at handle på egne vegne samt at du kan forstå betydningen af en fremtidsfuldmagt.
Som fuldmægtig kan du indsætte ægtefælle, børn eller en god ven – det er op til dig. Du bør ligeledes gøre dig overvejelser om, hvorvidt der skal være én fuldmægtig, der kan træffe beslutninger selv, eller om der skal være flere fuldmægtige, som alle skal være enige. Hvad der er den mest praktiske løsning i netop din familie og i forlængelse heraf søge rådgivning for at sikre, at fremtidsfuldmagten sikrer denne løsning.
Hvordan?
Oprettelsen af en fremtidsfuldmagt kræver i første omgang, at selve fremtidsfuldmagts-dokumentet udarbejdes. Herefter skal dokumentet indføres i det digitale fremtidsfuldmagtsregister ved tinglysningsretten. Til sidst skal du bestille en tid til at underskrive fuldmagten hos en notar.
Når dokumentet er godkendt, er fremtidsfuldmagten gyldig og klar til at kunne sættes i kraft, hvis ulykken en dag skulle være ude.
Hvis du ønsker rådgivning om din fremtidsfuldmagt, er du meget velkommen til at kontakte advokatfuldmægtig Christine Wrang på cw@hulgaardadvokater.dk
Hvis du ønsker rådgivning om virksomhedstestamente, fremtidsfuldmagter og planlægning i forbindelse med din alderdom, er du også meget velkommen til at kontakte advokat Kristina Meier Risbjerg på kmr@hulgaardadvokater.dk
En afdød efterlader sig ofte fast ejendom. Det kan være en privat bolig, såsom hus eller ejerlejlighed, eller det kan være landbrug, udlejningsejendom mv.
Hvis ejendommen sælges til udenforstående, indgår salgsprisen i dødsboet og i fordelingen af afdødes nettobo mellem arvingerne. Hvis ejendommen derimod overtages af en af arvingerne, opstår det problem, til hvilken værdi ejendommen skal sættes i boopgørelsen. Det har betydning, ikke kun for fordelingen af boet mellem arvingerne, men også for størrelsen af boafgiften. Derudover har værdien betydning, hvis fortjenesten på ejendommen er skattepligtig.
Værdiansættelse af fast ejendom
Udgangspunktet ved værdiansættelsen i dødsboet er værdien i handel og vandel, det vil sige det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked. Hvis ejendommen ikke sælges, kan skifteretten efter anmodning bestemme, at denne handelsværdi skal fastsættes ved sagkyndig vurdering. Når der er foretaget en sagkyndig vurdering, er den bindende for dødsboet og Skattestyrelsen, medmindre der anmodes om omvurdering iht. dødsboskiftelovens § 94. Skifteretten har ikke hjemmel til at efterprøve skattemyndighedernes ændring af en værdiansættelse, jfr. SKM2019.369.ØLR. I de tilfælde må skifteretten anmodes om at foretage en sagkyndig vurdering.
Selvom lovens hovedregel således er en sagkyndig vurdering, er det ikke den praktiske hovedregel. Skattedepartementet udgav i 1982 et værdiansættesescirkulære, som stadig gælder. Vælger boet en værdi, der højst er 20 % ved de nye offentlige ejendomsvurderinger, jfr. cirkulære nr. 9792 af 27. april 2021 (tidligere 15 %-reglen), højere eller lavere end den senest offentliggjorte ejendomsværdi, skal denne værdiansættelse lægges til grund ved beregningen af boafgiften. Dog står der også i cirkulæret, at det er vejledende, og at særlige spørgsmål kan forelægges de centrale skattemyndigheder.
Allerede i 1984 forelagde Århus Skattevæsens Dødsbobeskatning forskellige principielle spørgsmål for Skattedepartementet. I svaret står bl.a.:
”Der er …. bevidst foretaget en indskrænkning i den adgang, som skatte- og afgiftsmyndighederne …. har til at lade en fast ejendom vurdere af personer udmeldt af skifteretten. Man har for at gøre reglerne om værdiansættelse af fast ejendom lettere at praktisere både for boet eller parterne i en gaveoverdragelse og for skatte- og afgiftsmyndighederne valgt at anvende den relevante kontantejendomsværdi …. direkte ved efterprøvelsen af værdiansættelsen. Det bemærkes herved, at kontantejendomsværdien antages at være et udtryk for ejendommens værdi i handel- og vandel …. Da det offentlige må anses for at være nærmest til at bære risikoen for, at den af vurderingsmyndighederne fastsatte kontantejendomsværdi eventuelt er for lav, finder Skattedepartementet, at skatte- og afgiftsmyndighederne må være afskåret fra at lade en ejendom vurdere af personer udmeldt af skifteretten, hvis værdiansættelsen …. højst er 15% højere eller lavere end den relevante kontantejendomsværdi.”
Af samme skrivelse fremgår, at hvis en arving har overtaget en ejendom fra dødsboet og solgt den, inden der er indgivet boopgørelse, vil oplysningerne om salgsprisen kunne indgå i overvejelserne af, om værdiansættelsen i boopgørelsen eventuelt bør ændres.
Højesterets afgørelse
Højesteret har i marts 2016 i en principiel dom taget stilling til disse retningslinjer: 2 ejendomme var udlagt fra et dødsbo til en arving til værdier, der ikke afveg med mere end 15% fra den seneste offentlige ejendomsvurdering. Arvingen, der var afdødes søn, havde desuden givet delvis arveafkald til fordel for boets øvrige arvinger, der forlods skulle arve 2,1 mio. kr. SKAT havde bedt boet om at redegøre for værdiansættelsen, men henvendelser herom var ikke blevet besvaret. Som følge heraf og med udgangspunkt i driftsregnskaberne og realkreditlånene i ejendommene fandt SKAT, at der var en begrundet formodning om, at ejendommenes handelsværdi oversteg de værdier, der er anført i boopgørelsen, og da SKAT ikke syntes, at de havde tilstrækkelige oplysninger til at skønne over værdien, anmodede de om en sagkyndig vurdering. Dødsboet mente herover for at have et retskrav på at få godkendt en værdi inden for +/- 15% af ejendomsvurderingen.
Med henvisning til realkreditbelåningen og arveafkaldet på 2,1 mio. kr. til fordel for boet ”hvorved værdien af ejendommene i boopgørelsen er mindre end den værdi, som arvingerne anvender ved bodelingen”, fandt skifteretten ikke, at boet kan støtte ret på cirkulærets bestemmelse om +/- 15% af den seneste ejendomsvurdering, og tiltrådte derfor anmodningen om udmeldelse af sagkyndige.
Højesteret tiltrådte skifterettens afgørelse.
Det interessante for den videre forståelse af afgørelsen er imidlertid begrundelserne for dette resultat. Landsretten havde stadfæstet resultatet med den begrundelse, at der efter forarbejderne til dødsboskifteloven kun er grundlag for at afvise en anmodning om en sagkyndig vurdering, såfremt den er åbenbart overflødig, samt at værdiansættelsescirkulæret kun er vejledende. Det fandtes ikke godtgjort, at der er en fast administrativ praksis om et dødsbos værdiansættelse, og en eventuel fast administrativ praksis på gaveområdet kan ikke føre til andet resultat. Landsrettens dom er generel og henviser ikke til de konkrete omstændigheder i den foreliggende sag.
Det bløder Højesterets afgørelse i nogen grad op på. Højesteret når frem til det resultat, ”at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15%’s reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder”. I den konkrete sag er Højesteret enig med skifteretten i, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder. Som nævnt betød arveafkaldet, at værdien af ejendommene i boopgørelsen er mindre end den værdi, som arvingerne anvender ved bodelingen. Det var efter Højesterets opfattelse en sådan særlig situation, hvor en sagkyndig vurdering er på sin plads. Ved at kræve tilstedeværelsen af særlige omstændigheder har Højesteret dog ikke tiltrådt Landsrettens vidtgående begrundelse, men tværtimod lagt op til, at den normale praksis, som både skattemyndigheder og skatteborgere har rettet sig efter i mere end 30 år, i det væsentlige kan fortsætte.
Ved ikke at nøjes med at tiltræde sagkyndig vurdering i den konkret foreliggende situation har Højesteret imidlertid givet skattemyndighederne videre rammer for at anmode om sagkyndig vurdering, end Skattestyrelsen (tidligere SKAT) tidligere har ment, at de havde, og åbnet for et ikke nærmere beskrevet område for sagkyndige vurderinger.
Nyere lovgivning og retspraksis
Højesteret har i 2021 truffet en afgørelse, der gør op med noget af tvivlen omkring værdiansættelse af fast ejendom i dødsboer.
Landsretten fandt i SKM2023.54.ØLR, at der var tale om særlige omstændigheder. Årsagen hertil var, at der var en betydelig difference mellem boets værdiansættelse på 2.465.000 kr. i 2019 og den vurdering af ejendommens værdi, som blev foretaget i forbindelse med realkreditbelåningen den 9. november 2018 på mindst 4.056.000 kr. Lånet indikerede, at realkredit har vurderet ejendommen til en højere værdi end overdragelsessummen, hvilket kan være et eksempel på holdepunkter for særlige omstændigheder og en højere handelsværdi end iht. cirkulæret.
Den nye 20 %-regel skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning, jf. SKM2021.345.VLR. Pr. 15. oktober 2021 blev reglerne ændret således, at skattemyndighederne som udgangspunkt skal acceptere den pris, som parterne har aftalt, såfremt denne ligger inden for plus/minus 20 % af den senest kendte offentlige vurdering.
Generationsskifte – hvorfor skal erhvervsvirksomheder kunne overdrages til lav skat?
Af Sanne Neve, HulgaardNeve Tax P/S
Svaret er simpelt – fordi de skaber og bevarer arbejdspladser i deres lokalsamfund og i Danmark generelt.
Og disse arbejdspladser er vigtige. De seneste års corona-krise, svingende inflation og usikre tider har endnu en gang vist, hvor vigtigt det er, at vi værner om vores virksomheder, herunder de familieejede virksomheder.
De familieejede virksomheder drives oftest ud fra andre hensyn end blot størst mulig profit. Et sådant bredere værdisæt er helt særligt og giver plads til beslutninger, der er til gavn for medarbejderne og lokalsamfundet – og ikke kun til gavn for ejerne.
Men hvad er det så, vi kan gøre for de familieejede virksomheder?
Vi kan give dem klare og kontinuerlige generationsskifteregler, så det er muligt at planlægge og disponere på det rigtige tidspunkt for virksomheden.
Vi kan give dem forudberegnelighed omkring værdiansættelsen.
Vi kan give dem en lav og konkurrencedygtig gave- og arveafgift, så virksomhedens overskud kan anvendes på at drive og vækste virksomheden.
Og hvad får Danmark så igen? Vi får arbejdspladser både i og uden for storbyerne. Og for statskassen er der flere penge i arbejdspladser end i en enkeltstående betaling af gave- og arveafgift.
Så skulle vi ikke fokusere rigtigt og indrette reglerne, så arbejdspladserne bliver i Danmark i stedet for at virksomhederne sælges med risiko for, at virksomhederne flytter til udlandet?
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Sanne Neve på tlf. 30 93 41 49 eller mail sn@hulgaardnevetax.dk