Af Peter Lund og Selina Musa

Driver du virksomhed alene eller med en god ven, og har du/I ikke taget stilling til, hvilken selskabsform du/I driver, så læs med her.  Som iværksætter skal du tage stilling til, hvilken selskabsform du vil drive dit selskab i. Der findes mange forskellige selskabsformer f.eks. aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab, interessentskab, fond og andelsselskab. Selskabsformen afhænger af dit behov og ønsker for selskabet. Nedenfor forklares de typiske selskabsformer, som startups drives i.

 

Hvorfor skal du tage stilling til selskabsform?

Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvilken selskabsform du ønsker, da det har stor betydning for dit selskabs juridiske og økonomiske forhold. Selskabsformen kan f.eks. påvirke dit personlige ansvar, kapitalkrav, skatteforhold, regnskabspligt og finansieringsmuligheder. Læs mere om finansieringsmuligheder her.

Vi har udarbejdet et overblik over de typiske selskabsformer for startups nedenfor:

	Interessentskab	Anpartsselskab	Aktieselskab
Forkortelse	I/S	ApS	A/S
Regulering	Ingen lovgivning. Følger af interessentskabsretlige principper og retspraksis.	Selskabsloven	Selskabsloven
Minimumskapitalkrav	Ingen kapitalkrav.	40.000 kr.	400.000 kr. Minimum 25 %, d.v.s. 100.000 kr., skal indbetales.
Selskabsdeltagere	Interessenter. Krav om minimum to interessenter, hvilket kan være privatpersoner og/eller kapitalselskaber.	Kapitalejer(e) som kan være privatpersoner og/eller kapitalselskaber.	Kapitalejer(e) som kan være privatpersoner og/eller kapitalselskaber.
Ledelsesmodeller	Et interessentskabs ledelse består af en direktion med mulighed for også at have en bestyrelse eller tilsynsråd (eller lignende).	Der er 3 ledelsesmodeller: 1) Kun direktion. 2) Direktion og bestyrelse. 3) Direktion og tilsynsråd.	Der er 2 ledelsesmodeller: 1) Direktion og bestyrelse. 2) Direktion og tilsynsråd.
Beslutningskompetence	Interessenterne træffer beslutning på interessentmødet. Alle beslutninger om interessentskabet træffes som udgangspunkt i enighed (dvs. vetoret for hver interessent). En række beslutninger, såsom dispositioner der er sædvanlige eller af ringe betydning, kan dog oftest træffes af den enkelte interessent.	Kapitalejerne træffer beslutning på generalforsamlingen. Beslutninger træffes som udgangspunkt med simpelt flertal. Særligt vigtige beslutninger, kan dog kræve 2/3 eller 9/10 flertal.	Kapitalejerne træffer beslutning på generalforsamlingen. Beslutninger træffes som udgangspunkt med simpelt flertal. Særligt vigtige beslutninger, kan dog kræve 2/3 eller 9/10 flertal.
Hæftelse	Interessenterne hæfter personligt og solidarisk for hele interessentskabets gæld. At hæftelsen er solidarisk, betyder at hver interessent kan blive opkrævet det fulde beløb af interessentskabets kreditor. Den enkelte interessent må derefter selv opkræve de øvrige interessenter deres forholdsmæssige andel.	Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud.	Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud.

Bemærk, at hvis du driver et selskab alene, så vil der ikke være tale om et interessentskab, men en enkeltmandsvirksomhed. Der gælder dog lignende regler for interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder.

Som det ses, kan valget af selskabsform have afgørende betydning for dig som iværksætter. I kapitalselskaber (f.eks. aktie-og anpartsselskaber) er der bl.a. krav om minimumskapital, før selskabet kan stiftes, mens der ikke er krav om minimumskapital for interessentskaber. Kapitalselskaberne reguleres nøje efter selskabsloven, hvorimod reguleringen af interessentskaber i langt højere grad afhænger af, om der er indgået en skriftlig aftale mellem interessenterne, idet man ellers falder tilbage på interessentskabsretlige principper og retspraksis.

 

Hvis I ikke har taget stilling til selskabsformen?

Hvis ejerne ikke har taget stilling til selskabsformen, og kravene for de øvrige selskabsformer ikke er opfyldt, vil virksomheden bliver anset som et interessentskab. Ofte ses det, at to venner indleder et samarbejde, f.eks. en tømrervirksomhed, hvor den organisationsmæssige ramme ikke aftales, og hvor der ikke foretages indskud. I dette tilfælde vil ejerne – ofte uden at vide det – have etableret et interessentskab.

Som ejer af et interessentskab skal du være opmærksom på, at I hæfter personligt og solidarisk for interessentskabets gæld, og at I som udgangspunkt skal være enige om beslutningerne. I er ligeledes ikke beskyttet af selskabslovens regler ved f.eks. uenighed mellem dig og de øvrige interessenter.

 

Registrering

Valget af selskabsform har ligeledes en betydning for, hvordan dit selskab skal registreres.

Et interessentskab skal som udgangspunkt ikke registreres hos Erhvervsstyrelsen. Der er intet krav om, at der skal udarbejdes stiftelsesdokumenter, vedtægter, mv., eller at der foretages indskud. I visse tilfælde vil selskabet dog være momspligtigt og have et CVR-nr., hvorefter det skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. I dette tilfælde skal der udarbejdes en interessentskabskontrakt, som skal indsendes ved registrering.

Hvis du stifter et kapitalselskab, skal det registreres i Erhvervsstyrelsens selskabsregister. Selskabet stiftes ved, at der underskrives et stiftelsesdokument samt vedtages vedtægter for selskabet. Registreringen hos Erhvervsstyrelsen kan kun finde sted, hvis den sker senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Du skal således vedhæfte i) stiftelsesdokument inkl. vedtægter og ii) dokumentation fra din bank, advokat eller revisor for at selskabskapitalen er indbetalt. Hvis du indbetaler selskabskapitalen i andre værdier end kontanter (apportindskud), så skal du ligeledes vedhæfte en vurderingsberetning udarbejdet af en revisor.

Du kan registrere dit selskab her.

 

Hos Hulgaard Advokater har vi et stærkt team af fuldmægtige, advokater og juridiske assistenter, som har fokus på startups og iværksætteri. Vi er altid interesseret i at høre, hvad der rører sig inden for branchen. Du er velkommen til at tage fat i os for en uforpligtende snak om din juridiske udfordring.

Kontakt gerne jurist Peter Lund på tlf. +45 42 95 30 18 eller mail plund@hulgaardadvokater.dk eller erhvervsjuridisk fuldmægtig Selina Musa på tlf. +45 42 13 42 19 eller mail sm@hulgaardadvokater.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Går du med tankerne om at sælge din virksomhed, eller ønsker du at blive klogere på en salgsproces? 

Vi afholder den 2. april et online seminar om salgsprocessen, i samarbejde med Nordic Innovators Corporate Finance.
På seminaret kommer til at gennemgå en salgsproces fra start til slut med fokus på både finansielle, juridiske og praktiske forhold.

Målgruppe:

Arrangementet er for virksomhedsejere, investorer, CEO’er, CFO’er eller enhver, der er interesseret i processen omkring et virksomhedssalg.

Det praktiske:

Dato: 2. april mellem kl. 15:00-17:00
Sted: Online
Tilmeldingsfrist: 22. marts

Det er gratis at deltage.

Tilmeld din virksomhed via formularen her: https://e4mzbh4rl78.typeform.com/to/m17IdA08

Af Kristine Mølgaard Mogensen og Mille Schacht-Magnussen

Vi har tidligere bragt to indlæg om ændring til arbejdstidsloven – først om foreslåede ændringer til arbejdstidsloven og senest et uddybende indlæg efter vedtagelsen af ændringen. Nu bringer vi endnu et indlæg, denne gang om en undtagelse til reglerne for en særlig gruppe af medarbejdere; selvtilrettelæggere.

 

Undtagelse

Selvtilrettelæggere er en gruppe af medarbejdere i stillinger, hvor de enten selv tilrettelægger deres tid, eller hvor tiden ikke er målt/fastsat på forhånd.

Disse medarbejdere kan undtages fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid, hviletid og dermed også fra registreringspligten.

I EU’s arbejdstidsdirektiv nævnes tre hovedeksempler på grupper af medarbejdere, der oftest vil kunne undtages:

• Medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner,
• medarbejdende familiemedlemmer eller
• arbejdstagere, hvis arbejde knytter sig til kirkers og trossamfunds religiøse handlinger.

Direktivet angiver disse arbejdstagere som eksempler, fordi de generelt har omfattende beføjelser til at træffe selvstændige beslutninger om tilrettelæggelsen af deres arbejde og kan kategoriseres som selvtilrettelæggere. Denne liste anses dog ikke for udtømmende, og som supplement anfører EU-Kommissionen, at undtagelsen ligeledes kan omfatte visse eksperter, erfarne advokater i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid, m.fl.

Undtagelsen kan ikke fortolkes bredt og gælde en hel kategori af arbejdstagere, og gælder kun arbejdstagere, hvis arbejdstid som helhed på grund af det udførte arbejdes karakter ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller kan fastsættes af arbejdstagerne selv, dvs. det er ikke nok, at arbejdstiden delvist fastsættes af medarbejderen selv, eller kun delvist måles eller fastsættes på forhånd.

Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at man er selvtilrettelægger og dermed undtaget fra registreringspligten samt overholdelse af maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid.

 

Eksempler fra EU-Domstolens praksis

Isère-sagen

Dommen omhandlede arbejdstagere, som indenfor rammerne af en kontrakt om pædagogisk arbejde var ansat på ferie- og fritidscentre. Det var EU-Domstolens vurdering, ud fra en beskrivelse af de pågældende arbejdstageres aktiviteter og driften af sådanne centre, at disse arbejdstagere ikke havde mulighed for selv at bestemme, hvor mange timer de arbejdede. Der var desuden ingen elementer, der tydede på, at arbejdstagerne ikke var forpligtede til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter. Derfor konkluderede EU-Domstolen, at arbejdstagerne ikke kunne undtages.

Hälvä-sagen

Sagen omhandlede »forældre-afløsere«, der midlertidigt erstattede plejeforældre. EU-Domstolen bekræftede at denne gruppe ikke er omfattet af undtagelsen vedrørende selvtilrettelæggere. Dette til trods for, at »forældre-afløsere« har ”en vis grad af autonomi med hensyn til tilrettelæggelsen af deres tid og nærmere bestemt deres daglige pligter, bevægelser og perioder med inaktivitet”.

Sagerne viser, at det er afgørende, at arbejdstiden i sin helhed er bestemt af arbejdstageren selv, eller at arbejdstiden i sin helhed ikke kan måles eller fastsættes på forhånd for at blive anset som selvtilrettelægger.

 

Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at rådgive dig om de nye regler

Kontakt derfor gerne advokat Kristine Mølgaard Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk, hvis du har brug for rådgivning.

 

En lang række virksomheder har pligt til at registrere deres legale og reelle ejere.

Baggrunden er, at det skal være mere gennemskueligt, hvem der i virkeligheden ejer eller kontrollerer en virksomhed. Registreringen skal samtidig sikre, at virksomheder ikke bruges til økonomisk kriminalitet, herunder bl.a. hvidvask.

 

Hvad er forskellen på legale ejere og reelle ejere?

En legal ejer er en person eller en virksomhed, der ejer 5% eller mere af en virksomheds kapital eller stemmeret. En legal ejer kan både være en virksomhed og en person.

En reel ejer er en person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af en virksomheds kapital eller stemmerettigheder. Ved ”tilstrækkelig del” forstås som udgangspunkt en ejerandel på over 25%. Modsat en legal ejer, er en reel ejer altid en fysisk person.

Man kan dog også blive betragtet som reel ejer, selvom man kontrollerer mindre end 25% af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksomhed, hvis man f.eks. har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer eller har vetoret. Om en person er reel ejer er således et spørgsmål om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Hvis der ikke findes nogen reelle ejere i en virksomhed, er det virksomhedens direktion/daglige ledelse, der skal registreres som reelle ejere.

I fonde og foreninger vil det være bestyrelsen, der skal registreres som reelle ejere.

 

Hvilke virksomheder er omfattet?

Følgende virksomhedstyper skal registrere legale og reelle ejere:

• Aktieselskaber (A/S)
• Anpartsselskaber (ApS)
• Partnerselskaber (P/S)
• Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA)
• Kommanditselskaber (K/S)
• Interessentskaber (I/S)
• Erhvervsdrivende fonde

Herudover gælder reglerne om registrering også en række øvrige virksomheder, fonde og foreninger. Se den fulde liste over virksomheder her.

 

Hvad skal registreres?

Virksomhedens legale og reelle ejere skal registreres med navn, adresse samt arten og omfanget af ejerens rettigheder i virksomheden. For udenlandske ejere registreres bl.a. også nationalitet og bopælsland.

 

Hvem? og Hvor?

Det er virksomhedens øverste ledelse, der skal sikre, at både legale og reelle ejere bliver registreret.

Registreringen af reelle ejere og legale ejere foretages på i Erhvervsstyrelsens ejerregister.

Udover registrering af ejerforhold har virksomheden også pligt til at indhente og opbevare oplysninger om dens reelle ejere.

 

Oplysningspligt for reelle ejere og virksomheder

Reelle ejere i en virksomhed har pligt til at videregive oplysninger om deres ejerforhold på anmodning fra den virksomhed, hvor de er reelle ejere.

Samtidig har virksomheden pligt til at oplyse om deres ejerforhold og udlevere oplysninger (legitimation) om de reelle ejere på anmodning fra personer, der udfører kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven, f.eks. banker, revisorer eller advokater.

Vær i den forbindelse opmærksom på, at virksomheden i henhold til persondatareglerne skal orientere de reelle ejere om virksomhedens behandling, opbevaring og videregivelse af deres personoplysninger.

 

Undersøgelsespligt og ajourføring

Virksomheder, der har pligt til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere, har også pligt til mindst én gang om året at undersøge om disse oplysninger er opdaterede.

Dette kan med fordel ske i forbindelse med ledelsens regnskabsmøde eller senest på virksomhedens ordinære generalforsamling, hvor resultatet af undersøgelsen bør medtages som et fast punkt på dagsordenen for den ordinære generalforsamling.

 

Opbevaringspligt

Virksomheder, der har pligt til at indhente oplysninger om deres reelle ejere, har også pligt til at opbevare disse oplysninger, herunder oplysninger om virksomhedens undersøgelse af disse oplysninger, i 5 år efter, at det reelle ejerskab er ophørt.

Virksomhedens revisor skal påse, at virksomheden overholder sine forpligtelser til at registrere reelle ejere og opbevare oplysninger om dem. Hvis virksomheden ikke overholder reglerne, vil dette skulle anføres i revisionspåtegningen i virksomhedens årsrapport.

 

Sanktioner

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis man ikke registrerer virksomhedens reelle og legale ejere, vil man modtage en påmindelse fra Erhvervsstyrelsen om at få det gjort, inden en fastsat frist. Hvis det ikke sker inden udløbet af fristen, vil Erhvervsstyrelsen pålægge virksomheden bøder, ligesom de kan påbegynde tvangsopløsning af virksomheden

 

Kontakt os gerne for rådgivning om selskabsret

Har du spørgsmål til reelle – og legale ejere, iværksætteri, opstart af virksomhed eller selskabsret generelt? Niklas Nyborg er specialist i selskabsret, og rådgiver dig gerne om større og mindre problemstillinger. Læs mere om Niklas her

Du kan kontakte Niklas direkte her: Telefon: +45 42 13 42 41 og e-mail: nny@hulgaardadvokater.dk

 

Transport af CO2 i rør er et vigtigt element i danske virksomheders muligheder for at lagre CO2.
Klima-, energi- og Forsyningsministeriet har, i forlængelse af den politiske aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark, arbejdet på et lovforslag, der fremadrettet skal regulere rammerne for etablering og drift af en samlet CO2-infrastruktur og erstatte de nugældende regler på området i undergrundsloven.

Lovforslaget kan læses her.

Politisk ønsker man således, at der i loven sikres et klart juridisk grundlag for etableringen af den rørførte CO2 uanset, hvortil og med hvilket formål CO2´en transporteres i Danmark.

Loven omfatter derfor etablering af alle typer rørledningsanlæg, bortset fra lokale rørledninger (mere herom nedenfor), uanset om rørledningen leder CO2 til en lagringsfacilitet, et CO2 udskibningssted eller et CO2 forbrugssted. Reglerne omfatter ligeledes hjælpeanlæg, f.eks. kompressorer, målestationer, pumper og modtageanlæg.

 

Tilladelse

Lovforslaget fastslår at etablering og drift af CO2 rørledningsanlæg kræver tilladelse.

Etableringen af CO2 rørinfrastrukturen vil oplagt være en opgave for de statslige distributions- og transmissionsselskaber Evida og Energinet, men etableringstilladelse kan ifølge lovforslaget meddeles til ansøgere, der har den nødvendige tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund til at kunne etablere og drive rørledningsanlægget, det er derfor ikke udelukket, at private aktører også kan melde sig på banen.

Ud over de almindelige drifts- og anlægstekniske vilkår, kan der i tilladelsen fastsættes vilkår om bl.a. betaling for benyttelse, dimensionering, ejerforhold, linjeføring, overvågningstiltag, tredjepartsadgang og transportkapacitet. Det præciseres i lovforslaget, at det bestræbes, at der ikke i en tilladelse stilles så høje krav, at det ikke længere vil være attraktivt for ansøgeren at etablere og drive rørledningsanlægget.

 

Tredjepartsadgang og betaling

Tilladelsen vil også indeholde vilkår om tredjepartsadgang og betaling for benyttelse. Betalingen skal efter lovforslaget være en rimelig betaling, og der er krav om, at priser og betingelser skal offentliggøres. Lovforslaget udvider adgangen til tredjepartsadgang til både rørledninger og lagringslokaliteter.

Bestemmelserne i lovforslaget om fastsættelse af betaling er ikke særlig præcise og bemyndiger i mange tilfælde Klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte yderligere regler. Det er vores vurdering, at de relevante aktører på markedet vil have et væsentligt behov for at kende de nærmere vilkår for transport af CO2, herunder prisdannelsen herfor, også ud i en længere tidshorisont, før de investerer i CCS- og CCU-anlæg, og den vished giver lovforslaget ikke umiddelbart.

 

Lokale rørledninger

Tilladelseskravet og tredjepartsadgangen gælder ikke for lokale rørledninger, der indgår i anlæg, som anvendes til lagring af CO2. En lokal rørledning defineres nærmere som en integreret del af et anlæg, der anvendes til f.eks. anvendelses-, mellemlagrings-, eller lagringsvirksomhed. Tilladelser til etablering af sådanne rørledninger falder helt udenfor lovforslaget, idet tilladelsen forudsat givet i forbindelse med tilladelsen til det anlægsprojekts den lokale rørledning er en integreret del af.

 

Ekspropriation

Lovforslaget giver mulighed for ekspropriation, og ekspropriationen kommer til at ske efter reglerne for ekspropriation af fast ejendom. Ekspropriationsadgangen har været et centralt anliggende i lovforslaget, da der har været uklarheder om, hvorvidt den nuværende regulering i undergrundsloven kunne udtrækkes til rørledningsanlæg. Lovforslaget sikrer derfor ekspropriationsadgang for alle dele af et CO2 rørledningsanlæg ved en klar ekspropriationshjemmel.

 

Ikrafttrædelse

Lovforslaget har nu været i en ekstern høring, og det forventes at blive vedtaget i første halvår af 2024 og træder i kraft d. 1. juli 2024.

 

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 45 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk eller Anna Meldgaard Petersen på tlf. 42 13 42 43 eller pr. mail amp@hulgaardadvokater.dk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Selina Musa

”God markedsføringsskik” er et kendt begreb inden for markedsføringsretten, men hvad betyder det egentlig, når man som erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik?

God markedsføringsskik betyder, at en erhvervsdrivende skal tilrettelægge sin markedsføring under hensyntagen til forbrugere, andre erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Der gælder skærpede krav i tilfælde af, at markedsføringen er rettet mod børn og unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende handelspraksis/reklame.

Du kan læse mere om, hvorfor der skal tages særlig hensyn til børn og unge her.

Der gælder også en generel regel om god erhvervsskik. Dvs. at erhvervsdrivendes markedsføring over for forbrugere, som er egnet til at påvirke deres økonomiske interesser, skal leve op til denne bestemmelse.

Forskellen mellem ”god markedsføringsskik” og ”god erhvervsskik” er ikke stor. Begreberne har i høj grad samme indhold, men ved erhvervsskik er der fokus på forbrugerens økonomiske interesser.

Der vil således være tale om en overtrædelse af god erhvervsskik, hvis markedsføringen påvirker forbrugernes økonomiske interesser – på en forkert måde – som gør at forbrugerne køber produktet på et forkert grundlag.

Hvorfor er god markedsføringsskik vigtig?

God markedsføringsskik er en central del af markedsføring i erhvervslivet, da den skal hjælpe med at fremme et etisk og fair forretningsmiljø. Det er vigtigt, at markedsføring er etisk og ansvarlig. God markedsføringsskik har dermed til formål at beskytte forbrugerne og sikre en fair konkurrence.

God markedsføringsskik betyder, at

1) markedsføringen må ikke vildlede forbrugeren,

2) markedsføringen må ikke udnytte forbrugerens uvidenhed eller sårbarhed,

3) markedsføringen skal respektere forbrugernes rettigheder,

4) markedsføringen skal være fair og

5) markedsføringen skal tage hensyn til målgruppen – f.eks. skal markedsføring rettet mod børn og unge være ansvarlig og tage hensyn til alder mv.

 

Hvad betyder det for dig som content creator eller influencer?

God markedsføringsskik er særdeles vigtig for dig som content creator eller influencer. Influencer Marketing spiller en central rolle i moderne markedsføring. Som content creator eller influencer har du en betydelig indflydelse på forbrugeradfærd. Derfor er det afgørende, at du praktiserer og overholder principperne for god markedsføringsskik.

Influencer Marketing er et område, som Forbrugerombudsmanden har særlig fokus på. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at markedsføringsloven og forbrugerbeskyttelsesregler i anden lovgivning bliver fulgt.

Du kan læse mere om Forbrugerombudsmandens rolle her.

 

Af Selina Musa og Peter Lunau Larsen

I Danmark har Forbrugerombudsmanden ansvaret for den markedsføringsretlige forvaltningskontrol. Det er en kontrol som sker af hensyn til forbrugerne.

Forbrugerombudsmandens opgave er bl.a. at føre tilsyn med, at markedsføringsloven overholdes. Forbrugerombudsmanden har derfor en afgørende rolle i at varetage forbrugernes interesser.

Forbrugerombudsmanden kan på eget initiativ eller på baggrund af klager og henvendelser optage sager til behandling, men er ikke forpligtet til at behandle alle klager.

Der gælder et forhandlingsprincip, som vil sige, at Forbrugerombudsmanden skal forsøge at påvirke den erhvervsdrivende gennem forhandling. Hvis den erhvervsdrivende tilsidesætter et tilsagn, der er afgivet efter forhandling, kan Forbrugerombudsmanden meddele den pågældende erhvervsdrivende påbud, som er nødvendige for at sikre overholdelse af tilsagnet.

Forbrugerombudsmanden har også mulighed for at nedlægge et foreløbigt forbud mod handlinger i strid mod markedsføringsloven. Selvom det klare udgangspunkt er, at handlinger i strid med loven forbydes ved en dom, kan der være tilfælde, hvor et forbud er mere hensigtsmæssigt. Man risikerer simpelthen, at formålet med dommen forspildes, hvis man skal afvente rettens afgørelse.

Derudover giver markedsføringsloven muligheden for, at Forbrugerombudsmanden udarbejder og offentliggør retningslinjer. Forbrugerombudsmanden vælger undertiden at udgive såkaldte vejledninger og anbefalinger. Her kan man læse Forbrugerombudsmandens udlægning af markedsføringsloven på et bestemt område, dennes fortolkning og vurdering af udviklingen af lovens bestemmelser. Forbrugerombudsmandens udlægning sikrer en løbende, effektiv og hurtig tilpasning i takt med skiftende samfundsopfattelser og -behov.

Forbrugerombudsmanden kan, på anmodning fra en erhvervsdrivende, afgive en ikke-bindende udtalelse om sin vurdering af lovligheden af et påtænkt markedsføringstiltag. Dette gælder dog ikke, hvis anmodningen giver anledning til særlig tvivl, eller hvis der foreligger særlige omstændigheder.

 

Det er muligt, at Forbrugerombudsmandens indstilling til spørgsmålet ændrer sig efter forhåndsbeskedens afgivelse, men Forbrugerombudsmanden kan ikke på eget initiativ gribe ind mod en erhvervsdrivendes markedsføring, som er tilkendegivet lovlig.

 

 

Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

Når du som streamer modtager såkaldte ”donationer” via din livestream på Twitch, så skal du være særligt opmærksom på, at ”donationerne” ikke skatteretligt anses som ”donationer”, men som skattepligtig indkomst.

Når du streamer og tjener penge på det – via Twitch ”donationer” – vil alle ”donationer” skatteretligt blive betragtet som skattepligtig indkomst. Det er for eksempel tilfældet, hvis du modtager 2.000 kr. som ”donation” til at åbne skins i CS:GO.

Du vil dog kunne fradrage købet, hvis du kan bevise, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning. Dvs. en omkostning, som er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis du har udgifter til skins i dit virke som professionel gamer. Det er dog væsentligt at pointere, at det er op til dig at bevise, at du reelt set har afholdt denne udgift. Det er ikke tilstrækkeligt, at du kan fremlægge selve streamen, hvor du åbner de pågældende skins.

Du skal dokumentere, at du har afholdt udgiften. Det skal gøres ved at fremlægge bilag, der kan identificere udgiften, som f.eks. en købskvittering mv.

Hvis ikke du kan dokumentere dette, vil du skulle beskattes af 2.000 kr., og du vil ikke kunne få fradrag for købet af skins.

Ønsker du at vide mere om hvordan man beskattes som influencer, så læs mere her.

 

Konsekvenser ved udeladelse

Det er strafbart, hvis du ikke fortæller skattemyndighederne om alle dine skattepligtige indtægter. Du risikerer en skattesag, hvor den skat, der ikke er indberettet, skal betales med renter. Inddrivelsesrenten er på 7,75 % (2024), når man har gæld til det offentlige. Her er det væsentligt at bemærke, at der siden den 1. januar 2020 ikke har været fradragsret på inddrivelsesrenter. Derudover risikerer du en straffesag, hvor der udover skattebetalingen og renterne skal betales en bøde, og i værste fald kan sagen resultere i en fængselsstraf.

Den 1. januar 2024 er reglerne ændret således, at der ikke gøres bødeansvar gældende i førstegangstilfælde, hvis skatteunddragelsen ikke overstiger 20.000 kr. Hvis skatteunddragelsen er mellem 20.000 kr. og 40.000 kr., vil sagen i førstegangstilfælde blive afsluttet med en bøde på 5.000 kr.

Når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 500.000 kr., vil bøden blive beregnet til to gange det samlede unddragelsesbeløb. Ved grov uagtsomhed beregnes bøden som én gang det samlede unddragelsesbeløb.

Hvis ”gerningstidspunktet” er før den 1. januar 2024, vil skatteunddragelsesbeløb, der ikke overstiger 60.000 kr., blive beregnet som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

 

Eksempel, hvor ”gerningstidspunktet” er før den 1. januar 2024:

Skatteyderen har forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 1) + (40.000 x 2) = 140.000 kr.

Skatteyderen har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 0,5) + (40.000 x 1) = 70.000 kr.

 

Eksempel, hvor ”gerningstidspunktet” er efter den 1. januar 2024:

Skatteyderen har forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor 200.000 kr.

Skatteyderen har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor 100.000 kr.

 

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hulgaard Advokater har betydelig erfaring med skatterådgivning, bl.a. med hvordan du skal selvangive og med at hjælpe dig med at få det bedst mulige resultat, hvis Skattestyrelsen har kontaktet dig og varsler en skattesag og/eller en straffesag.

Hvis du har spørgsmål til din selvangivelse, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 24

Mobil:   +45 40 80 64 24

E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

 

Selina Musa

Erhvervsjuridisk Fuldmægtig

Mobil: +45 42 13 42 19

E-mail: sm@hulgaardadvokater.dk

Af Selina Musa, Mille Schacht-Magnussen & Peter Lunau Larsen

Hvis du som influencer indgår samarbejdsaftaler med virksomheder med henblik på markedsføring/reklame for deres produkt mod vederlag, evt. i form af produkter/gaver, er der en række ting, du skal være opmærksom på mht. aftalen.

 

Aftalen

Når du skal indgå en samarbejdsaftale med en virksomhed, er det en god ide, at I udarbejder et skriftligt dokument enten i form af en kontrakt eller brief. Forskellen er, at kontrakter er mere formelle og skal underskrives, hvorimod en brief er mere løst formuleret.

Uanset aftalens form er det  vigtigste , at den afspejler den aftale der er indgået, og at aftalen indeholder alle vilkårene, som I er blevet enige om. F.eks. skal det fremgå, hvad formålet med samarbejdet er, hvilket produkt du skal reklamere for, hvad dit vederlag er – herunder om du modtager produkter/gaver eller betaling, om virksomheden må bruge dine opslag/dit content på deres egne kanaler, fortrolighed, konkurrenceklausuler, mv.

Som influencer er det dig der bestemmer udformningen af dit indhold/opslag, og du er ikke forpligtet til at give produktet en god omtale, men du skal omtale produktet sandfærdigt. Dette kan også være en god ide at formulere i en kontrakt/brief, da der ellers kan opstå tvister omkring kravene til indholdet af din reklame. Derudover kan det være en god ide at have et skriftligt overblik over ideer og forslag til indholdet, så du og virksomheden er på linje omkring det.

Du skal dog være opmærksom på, at en aftale med en virksomhed ikke behøver at være skriftlig, og at en aftale godt kan opstå mundtligt eller stiltiende. Der vil f.eks. være tale om en stiltiende aftale, hvis en virksomhed løbende sender dig produkter, og du løbende omtaler dem på dine sociale medier, selvom du ellers ikke har haft kontakt med virksomheden. I disse situationer er det vigtigt, at du alligevel holder dig ajour med lovgivningen, så du ikke risikerer at blive pålagt et ansvar.

 

Ansvaret

Når du samarbejder med en virksomhed om at lave reklame for deres produkter, er det både dig og virksomheden, der bærer ansvaret for overholdelse af markedsføringsloven mv. Det er derfor vigtigt, at du overholder markedsføringslovens regler, når du laver opslag med reklame, ellers kan du risikere en stor bøde. Bødeudmålingen er varierende fra sag til sag, men niveauet ligger mellem kr. 10.000 til kr. 200.000.

Du skal bl.a. sikre dig:

• At det fremgår tydeligt (og i starten af dit opslag), at der er tale om markedsføring, f.eks. ved at anføre ”Annonce” eller ”Reklame”, ellers kan der være tale om skjult reklame.
• At du er særligt opmærksom på de skærpede regler ved markedsføring til børn og unge. Læs vores artikel om markedsføring til børn og unge her.
• At du holder dig ajour mht. reglerne om greenwashing og undgår generelle udsagn om produkters bæredygtighed, miljøvenlighed mv.

Herudover er det vigtigt, at du sikrer dig ift. aftalen med virksomheden. F.eks. hvis:

• Virksomheden beder dig underskrive en fortrolighedserklæring, eller der er en pligt til fortrolighed indeholdt i aftalen. Her skal du være opmærksom på ikke at komme til at røbe hemmelige oplysninger.
• Aftalen indeholder en bestemmelse om konkurrence, dvs. at du ikke må lave reklame for en konkurrerende virksomhed. Her er det vigtigt, at du ikke indgår en samarbejdsaftale med en anden virksomhed, som f.eks. sælger et lignende produkt eller er målrettet den samme målgruppe, mv. Det er ikke altid gennemskueligt, hvilke virksomheder der vil være omfattet, og du skal derfor være særlig påpasselig.
•  

 

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål til, hvad du som influencer skal være opmærksom på ved indgåelse af samarbejdsaftaler med virksomheder?

Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at hjælpe dig. Kontakt Erhvervsjuridisk fuldmægtig Selina Musa på mobil 42 13 42 19 eller mail sm@hulgaardadvokater.dk.

Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

Er du influencer, instagrammer, youtuber, streamer eller blogger, så læs med her! Influencer-marketing har ændret den ”almindelige” aflønningsform, da du som influencer ikke kun modtager betaling for dit arbejde, men ofte også modtager gaver, vareprøver mv. Derfor er det vigtigt, at du husker at oplyse al indkomst til Skattestyrelsen.

 

 

Opgaver som influencer

Hvis du af og til har opgaver som influencer men har din primære indtægt som lønmodtager, så vil det du tjener sandsynligvis blive betragtet som B-indkomst. Derfor skal du selv sørge for at betale skat og AM-bidrag af denne B-indkomst.

 

Erhvervsmæssig virksomhed?

Hvis dit arbejde som influencer kan betragtes som erhvervsmæssig virksomhed, skal du opgøre en skattepligtig indkomst for din virksomhed. Hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed afhænger af en konkret vurdering. En erhvervsmæssig virksomhed kendetegnes ved, at du tilrettelægger og driver virksomheden med systematisk indkomsterhvervelse og rentabel drift for øje. Det vurderes også hvorvidt virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet.

Skattestyrelsen vil sandsynligvis betragte din virksomhed som erhvervsmæssig, hvis du kan svare ”Ja” til følgende spørgsmål:

• Er opgaverne som influencer din primære indtægtskilde?
• Har du selv kontrollen over, hvilke opgaver du vil løse?
• Har du opgaver hos flere forskellige samarbejdspartnere?
• Arbejder du for egen regning og risiko?

Hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil det være muligt at få fradrag for dine driftsomkostninger. Derudover vil det være muligt at anvende virksomhedsskatteordningen eller drive din virksomhed gennem et selskab.

Hvis ikke dit arbejde som influencer kan betragtes som erhvervsmæssig virksomhed, vil dit vederlag skulle beskattes som honorarindkomst. Hvis du har haft udgifter i forbindelse med arbejdet, vil du kunne få fradrag i din personlige indkomst, hvis du kan dokumentere udgifterne. Udgifterne må dog ikke overstige selve honoraret.

 

Når du modtager betaling, gaver og/eller vareprøver

Når virksomheder sender dig en gave, er der en klar forventning om, at du promoverer virksomheden eller virksomhedens produkter. Der vil derfor som udgangspunkt være tale om et skattepligtigt vederlag. Du skal derfor beskattes af gavens markedspris inkl. moms på det tidspunkt, du modtager gaven. Dette gælder også hvis du modtager såkaldte “donationer” via livestream på eksempelvis Twitch.

Det lyder umiddelbart enkelt, men i praksis er der store udfordringer forbundet med denne aflønningsform. Mange influencere modtager vareprøver i forbindelse med deres arbejde. Udgangspunktet er, at du skal beskattes, hvis du bruger produkterne privat, men at handelsværdien af vareprøven kan fratrækkes, hvis denne bortskaffes eller destrueres efter afprøvningen.

Hvis du modtager og bortskaffer eller destruerer vareprøven i samme indkomstår vil der derfor ikke ske beskatning, medmindre du også har brugt vareprøven privat i en periode inden bortskaffelsen.

Hvis du modtager vareprøven i år og bortskaffer den næste år, vil der være tale om en skattepligtig indtægt i år og et skattemæssigt fradrag næste år.

Du skal dog kunne dokumentere, at du har bortskaffet eller destrueret vareprøven.

 

Konsekvenser ved udeladelse

Det er strafbart, hvis du ikke fortæller skattemyndighederne om alle dine skattepligtige indtægter. Du risikerer en skattesag, hvor den skat, der ikke er indberettet, skal betales med renter. Inddrivelsesrenten er på 7,75 % (2024), når man har gæld til det offentlige. Her er det væsentligt at bemærke, at der siden den 1. januar 2020 ikke har været fradragsret på inddrivelsesrenter. Derudover risikerer du en straffesag, hvor der udover skattebetalingen og renterne skal betales en bøde, og i værste fald kan sagen resultere i en fængselsstraf.

Den 1. januar 2024 er reglerne ændret således, at der ikke gøres bødeansvar gældende i førstegangstilfælde, hvis skatteunddragelsen ikke overstiger 20.000 kr. Hvis skatteunddragelsen er mellem 20.000 kr. og 40.000 kr., vil sagen i førstegangstilfælde blive afsluttet med en bøde på 5.000 kr.

Når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 500.000 kr., vil bøden blive beregnet til to gange det samlede unddragelsesbeløb. Ved grov uagtsomhed beregnes bøden som én gang det samlede unddragelsesbeløb.

Hvis ”gerningstidspunktet” er før den 1. januar 2024, vil skatteunddragelsesbeløb, der ikke overstiger 60.000 kr., blive beregnet som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. 

 

Eksempel, hvor ”gerningstidspunktet” er før den 1. januar 2024:

Skatteyderen har forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 1) + (40.000 x 2) = 140.000 kr.

Skatteyderen har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 0,5) + (40.000 x 1) = 70.000 kr.

 

Eksempel, hvor ”gerningstidspunktet” er efter den 1. januar 2024:

Skatteyderen har forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor 200.000 kr.

Skatteyderen har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor 100.000 kr.

 

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hulgaard Advokater har betydelig erfaring med skatterådgivning, bl.a. med hvordan du skal selvangive og med at hjælpe dig med at få det bedst mulige resultat, hvis Skattestyrelsen har kontaktet dig og varsler en skattesag og/eller en straffesag.

Hvis du har spørgsmål til din selvangivelse, er du velkommen til at kontakte os.

 

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 24

Mobil:   +45 40 80 64 24

E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

 

Selina Musa

Erhvervsjuridisk Fuldmægtig

Mobil: +45 42 13 42 19

E-mail: sm@hulgaardadvokater.dk