Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Nyt om job- og konkurrenceklausuler

Blog

Nyt om job- og konkurrenceklausuler

Af Kristine Mølgaard Mogensen

Nye regler om job-, konkurrence- og kundeklausuler

Vi lagde den 4. maj 2015 en nyhed op vedrørende nye regler om job-, konkurrence- og kundeklausuler, da der den 29. april 2015 blev fremsat lovforslag herom. Se vores tidligere nyhed her.

Lovforslaget er nu blevet vedtaget og træder i kraft den 1. januar 2016.

De nye regler gælder for ansættelsesaftaler, der indgås efter den 1. januar 2016. For aftaler der indgås inden årsskiftet, reguleres kunde- og konkurrenceklausuler for funktionærer fortsat af funktionærlovens nuværende bestemmelser.

Det er altid en god ide at overveje nøje, hvilke medarbejdere der skal pålægges en kunde- og/eller konkurrenceklausul, samt i givet fald hvordan klausulen skal udformes.

Kontakt

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Kristine Mølgaard Mogensen på kmm@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 40.

Øjvind Hulgaard

Advokat (L)
Tel.dir.: 38 40 42 44 / 38 40 42 45
Mobil: 28 19 39 93
hu@hulgaardadvokater.dk

Kristine Wagner

Advokat (L)
Mobil: 40 80 64 20
kw@hulgaardadvokater.dk

Marcus Gangdal

Advokatfuldmægtig
Tel.dir.: 38 40 42 48
Mobil:  42 13 42 48
maj@hulgaardadvokater.dk

Nye regler om kundeklausuler

Blog

Nye regler om kundeklausuler

Af Kristine Mølgaard Mogensen

Den 29. april 2015 blev der fremsat et lovforslag om job-, konkurrence- og kundeklausuler. Hvis lovforslaget vedtages i den nuværende form, vil alle medarbejdere – og ikke kun funktionærer som i dag – fremover være omfattet af reguleringen af job-, konkurrence- og kundeklausuler.

Lovforslaget medfører en justering af kredsen af medarbejdere, der kan pålægges en konkurrence- og kundeklausul. I dag følger det af funktionærloven, at kun ”betroede medarbejdere” kan pålægges konkurrence- og kundeklausuler. I det nye lovforslag lægges op til, at dette fremover skal afgrænses til ”særligt betroede medarbejdere” (og medarbejdere der har lavet en aftale med arbejdsgiveren om udnyttelsesretten til en opfindelse). Det er dog uvist, hvad denne ændring vil betyde i praksis, når alt kommer til alt.

Jobklausuler (dvs. klausuler om at medarbejderen ikke må tage ansættelse i en specifik virksomhed) forbydes efter forslaget helt, dog med de hidtil gældende undtagelser i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, hvor sådanne klausuler kan aftales for begrænsede perioder.

Hvis medarbejderen kun er omfattet af enten en konkurrence- eller en kundeklausul, skal klausulen fremover maksimalt kunne opretholdes i 12 måneder efter fratrædelsestidspunktet. For medarbejdere, der er omfattet af både en konkurrence- og en kundeklausul (en ansættelsesklausul), bliver den maksimale gyldighedsperiode begrænset til seks måneder efter fratrædelsen. Der er her tale om markante ændringer i forhold til i dag.

Bestemmelserne vedrørende kompensation for klausulerne foreslås også ændret. For de virksomheder, der normalt bruger enten en kunde- eller konkurrenceklausul med en gyldighedsperiode på 6 måneder eller derunder, bliver det med lovforslaget ”billigere” at opretholde klausulen, hvorimod det bliver ”dyrere” for de virksomheder der normalt anvender begge klausuler og/eller med lang gyldighedsperiode. Virksomhederne bør altså fremover i højere grad nøje vurdere, hvad behovet er i forhold til den enkelte medarbejder.

Kompensation

Som kompensation for en eventuel klausul vil medarbejderen fremover skulle modtage et månedligt beløb svarende til 40 procent af vedkommendes løn på fratrædelsestidspunktet, hvis klausulen har en varighed på op til seks måneder. Hvis klausulen har en varighed på mellem seks og tolv måneder, eller der er tale om en ansættelsesklausul (kombineret kunde- og konkurrenceklausul), skal kompensationen udgøre 60 procent af lønnen på fratrædelses-tidspunktet.

Kompensationen for de første to måneder efter medarbejderens fratrædelse skal betales som et engangsbeløb og skal ske senest på fratrædelsestidspunktet. Medarbejderen har ret til engangsbeløbet for de første to måneder efter fratrædelsen, selvom medarbejderen har påtaget sig andet passende arbejde. Selvom medarbejderen påtager sig andet passende arbejde, har medarbejderen fortsat ret til en månedlig kompensation. Denne skal udgøre 16 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet for en konkurrence- eller kundeklausul, der opretholdes i maksimalt seks måneder efter fratrædelsen. Kompensationen skal udgøre 24 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet for en konkurrence- eller kundeklausul, der opretholdes i de maksimale 12 måneder, samt for en ansættelses-klausul med de maksimale seks måneders varighed.

Såfremt loven vedtages, skal den træde i kraft til efteråret og vil ikke gælde for klausuler, der er indgået før dette tidspunkt.

Kontakt

Hvis du overvejer at pålægge dine medarbejdere kunde- og/eller konkurrenceklausuler, så kontakt Kristine Mølgaard Mogensen på kmm@hulgaardadvokater.dk for en drøftelse af konsekvenserne af lovforslaget for din virksomhed.

Øjvind Hulgaard

Advokat (L)
Tel.dir.: 38 40 42 44 / 38 40 42 45
Mobil: 28 19 39 93
hu@hulgaardadvokater.dk

Kristine Wagner

Advokat (L)
Mobil: 40 80 64 20
kw@hulgaardadvokater.dk

Marcus Gangdal

Advokatfuldmægtig
Tel.dir.: 38 40 42 48
Mobil:  42 13 42 48
maj@hulgaardadvokater.dk

Nye regler om oplysningspligt ved skattefri omstrukturering

Blog

Nye regler om oplysningspligt ved skattefri omstrukturering

Af Lars Lauge Nielsen

Mange ændringer af selskabsstrukturer og ejerforhold sker ved at spalte eller fusionere selskaber eller ved at skubbe aktiver og passiver fra et selskab ned i et datterselskab.

Sådanne omstruktureringer kan i praksis ofte gennemføres, uden at der herved sker beskatning af de involverede selskaber og deres ejere, hvis betingelserne i fusionsskatteloven opfyldes.

Fusionsskatteloven er derfor et redskab, der bruges endog rigtig meget i praksis, når det handler om at tilpasse selskabsstrukturer til en dynamisk virkelighed med nye samarbejder, virksomhedsoverdragelser, sammenlægning af divisioner mv.

Skatteministeren har den 6. september 2014 udsendt en bekendtgørelse (bkg. 1003/2014), som indfører nye regler om oplysningsforpligtelser i forbindelse med omstruktureringer efter fusionsskatteloven – og fastsætter samtidig en frist for at opfylde disse forpligtelser.

Det modtagende selskab m.v. i en skattefri omstrukturering, omfattet af fusionsskatteloven, skal fremover give oplysning om følgende til SKAT:

  • Hvilken type skattefri omstrukturering, der er gennemført
  • Den skattemæssige virkningsdato og vedtagelsesdato for omstruktureringen
  • De indskydende og modtagende selskaber
  • Sambeskattede datterselskaber, der overgår fra et indskydende selskab til et modtagende selskab i  forbindelse med omstruktureringen
  • Om omstruktureringen er foregået inden for eller uden for en sambeskatningskreds
  • Størrelsen af det modtagne underskud efter selskabsskattelovens § 12 og fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, angivet i procent, såfremt SKAT anmoder om det
  • Oplysningerne skal indsendes til SKAT senest 1 måned, efter at omstruktureringen er vedtaget i alle de deltagende selskaber.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at oplysningerne ”skal angives digitalt ved brug af de digitale kanaler, som SKAT anviser” – dog med mulighed for dispensation for ”digitalpligten” for udenlandske selskaber.

Udfordringen ved dette er, at SKAT endnu ikke har oplyst, hvordan denne digitale angivelse, som man er forpligtet til at bruge, skal foregå.

Man må formode, at SKAT finder ud af og melder dette ud inden længe, da bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2014, og vil være gældende for skattefri omstruktureringer, der vedtages fra og med denne dato. Indtil der foreligger en udmelding om, hvilke ”digitale kanaler, SKAT anviser”, må oplysningerne kunne angives pr. e-mail.

Det skal i øvrigt bemærkes, at de nye regler ikke ændrer fristen for at oplyse til SKAT, at et selskab har deltaget i en skattefri omstrukturering uden tilladelse eller de øvrige særlige oplysningsregler for skattefri omstrukturering uden tilladelse.

Af hensyn til arbejdsgangene bør også disse oplysninger gives til SKAT i forbindelse med opfyldelsen af de nye oplysningsforpligtelser, men kan selvfølgelig fortsat opfyldes rettidigt efter de særlige regler, der regulerer disse særlige oplysningsforpligtelser om omstrukturering uden tilladelse.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 24.

Er dine salgs- og leveringsbetingelser egentlig aftalt?

Blog

Er dine salgs- og leveringsbetingelser egentlig aftalt?

Af Kristine Wagner

Højesteret har i en ny dom slået fast, at et dansk bådværfts salgs- og leveringsbetingelser ikke var vedtaget som en del af aftalen med en udenlandsk kunde.

Værftet havde i sit tilbud henvist til sine salgs- og leveringsbetingelser. Der var også henvist til betingelserne i efterfølgende korrespondance med den udenlandske kunde og på skibsværftets afsluttende faktura (som blev betalt af kunden). Salgs- og leveringsbetingelserne var imidlertid ikke udleveret til kunden.

Højesteret fandt bl.a. på dette grundlag, at salgs- og leveringsbetingelserne ikke var vedtaget og derfor ikke var en del af parternes aftalegrundlag. Det betød blandt andet, at betingelsernes bestemmelse om, at tvister skulle afgøres ved voldgift, ikke var en del af aftalegrundlaget.

Din virksomheds salgs- og leveringsbetingelser indeholder typisk ansvarsbegrænsninger i forhold til bl.a. forsinkelse, mangler, produktansvar og indirekte tab. Det er derfor afgørende for virksomhedens risikostyring, at betingelserne også faktisk er vedtaget. Ellers vil ansvarsbegrænsningerne ikke være gældende.

Det er Hulgaard Advokaters opfattelse, at ansvarsbegrænsninger i øvrigt altid skal afstemmes i forhold til virksomhedens forsikringsdækning. Der er som udgangspunkt ikke behov for at begrænse virksomhedens ansvar (med risiko for tab hos din kunde) i videre udstrækning end det, du betaler for, at dine forsikringer dækker.

Vi anbefaler derfor, at du løbende er i dialog med dit forsikringsselskab og undtagelsesfrit afstemmer salgs- og leveringsbetingelserne med virksomhedens konkrete risikoprofil og forsikringsvilkår.

Kontakt Kristine Wagner på kw@hulgaardadvokater.dk for et tjek af virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser – eller for et tjek af, om dine gældende betingelser faktisk også er gældende.

Øjvind Hulgaard

Advokat (L)
Tel.dir.: 38 40 42 44 / 38 40 42 45
Mobil: 28 19 39 93
hu@hulgaardadvokater.dk

Kristine Wagner

Advokat (L)
Mobil: 40 80 64 20
kw@hulgaardadvokater.dk

Marcus Gangdal

Advokatfuldmægtig
Tel.dir.: 38 40 42 48
Mobil:  42 13 42 48
maj@hulgaardadvokater.dk

Fogedforbudsreglerne moderniseres

Blog

Fogedforbudsreglerne moderniseres

Af Øjvind Hulgaard

Folketinget vedtog kort før jul en modernisering og styrkelse af reglerne om fogedforbud.

Fogedforbud anvendes, når man har behov for at forhindre en krænkelse af sine rettigheder. Der kan være tale om beskyttelse mod misbrug eller krænkelse af f.eks. patenter, varemærker, en aftalt konkurrenceklausul mv.

Forbuddet skal sikre mod, at en part krænker eller misbruger en anden parts rettigheder. Overtrædelse af forbuddet er derfor strafbart. Et fogedforbud skal følges op ved anlæggelse af retssag (justifikationssag) inden for 14 dage. Her skal det afgøres, om forbuddet er lovligt nedlagt. Ved anmodning om fogedforbud kræves der normalt sikkerhedsstillelse, som kan være ganske betydelig.

I de seneste års retspraksis har der vist sig en tendens til ikke kun at forbyde handlinger ved fogedforbud, men også at pålægge mere vidtgående pligter til at foretage eller tåle bestemte handlinger. Får man pålagt fogedforbud mod salg af en vare, kan det f.eks. samtidig blive krævet, at man tilbagekalder varer, der er solgt før fogedforbuddet. Et andet problem er, at bevisførelsen i fogedforbudssager kan være kompliceret og uden for fogedrettens sædvanlige kompetencer. Disse tendenser er bl.a. baggrunden for, at reglerne nu ændres, ligesom de nye bestemmelser skal sikre en mere kvalificeret juridisk bedømmelse.

Med de nye regler ændres retsplejeloven, idet reglerne indføres i et separat kapitel om ”Midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig sag”.

Hidtil har fogedforbud været en foreløbig afgørelse truffet af fogedretten. Fogedrettens kompetence flyttes nu til de almindelige domstole. Samtidig udvides Sø- og Handelsrettens kompetence til at omfatte fogedforbud inden for varemærke- og designkrænkelsessager.

Da kompetencen til at nedlægge fogedforbud er flyttet til de almindelige domstole, skal selve fogedforbuddet ikke efterfølgende prøves . Er man ikke enig i en afgørelse om fogedforbud, skal forbuddet afgøres ved kære. Fogedforbuddet skal som hidtil efterfølges af en retssag med henblik på en afklaring af, om den rettighed, som har givet anledning til forbuddet eller påbuddet, også rent faktisk består.

Yderligere sker der en udvidelse af gældende ret, idet der efter de nye regler i videre udstrækning kan nedlægges forbud mod eller påbud over for en part til at foretage, undlade eller tåle bestemte handlinger.

Fogedretterne har generelt behandlet fogedforbudssager hurtigt. Hvorvidt byretterne har kapacitet til at fortsætte denne hurtige behandling, vil tiden vise.

Reglerne træder i kraft den 1. juli 2013 og omfatter sager anlagt efter denne dato.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Øjvind Hulgaard på hu@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 44.

Øjvind Hulgaard

Advokat (L)
Tel.dir.: 38 40 42 44 / 38 40 42 45
Mobil: 28 19 39 93
hu@hulgaardadvokater.dk

Kristine Wagner

Advokat (L)
Mobil: 40 80 64 20
kw@hulgaardadvokater.dk

Marcus Gangdal

Advokatfuldmægtig
Tel.dir.: 38 40 42 48
Mobil:  42 13 42 48
maj@hulgaardadvokater.dk