SKATs dummebøder

Blog

Af Lida Hulgaard:

Grundreglen i indkomstskattesystemet er, at skatteyderne skal betale skat af deres indkomst: ”Som skattepligtig indkomst betragtes – den skattepligtiges samlede årsindtægter – bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi -” står der i statsskattelovens § 4.

Dette udgangspunkt er stadigt gældende, også selvom ikke alle indkomster beskattes med samme skatteprocent.

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fratrækkes driftsomkostninger m.v., renter og vedligeholdelsesudgifter samt andre fradragsberettigede udgifter. Heller ikke alle udgifter har samme skattemæssige fradragsværdi. Det afhænger af den indkomstart (personlig indkomst, kapitalindkomst m.v.), som udgifterne kan fra-drages i.

Skattegrundlaget er nettoindtægten, som den opgøres efter fradrag af de fradragsberettigede udgifter.

Imidlertid er der i de senere år dukket skatteregler op, der ikke beskatter på grundlag af nettoindkomsten.

Som eksempel herpå kan nævnes aktionærlån. Lån er sædvanligvis ikke skattepligtig indkomst, fordi lån jo skal tilbagebetales til långiver og derfor ikke er en indtægt. Det gælder nu ikke længere for aktionærlån.

Hæver hovedaktionæren penge i sit selskab, kan det være som løn for udført arbejde eller som udbytte vedtaget på en generalforsamling eller måske udloddet som maskeret udbytte. Disse beløb beskattes som al anden løn eller som aktieudbytte.

Optagelse af lån derimod kolliderer med regler både i selskabslovens § 210 og i ligningslovens § 16 E. Et kapitalselskab må således ikke yde lån til kapitalejere eller til ledelsen i selskabet. Overtrædelse straffes med bøde efter § 367. Efter ligningslovens § 16 E beskattes sådanne lån som hævninger, selvom lånet skal tilbagebetales. Det er dog ”generøst” bestemt, at tilbagebetalingen til selskabet ikke medregnes som skattepligtig indkomst ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Resultatet er, at aktionæren beskattes af en indkomst, som han ikke har erhvervet, for beløbet skal jo betales tilbage til selskabet. Og han slipper ikke for at betale skat igen, når det tilbagebetalte beløb senere udbetales til ham som løn eller som udbytte. Derudover risikerer han også en bøde efter selskabsloven.

Skatten bliver her til en bødelignende straf, ikke en sædvanlig skattebetaling af en indkomst.

Det siger sig selv, at ingen skatteyder vil anse det for attraktivt at optage lån i sit selskab under disse omstændigheder, for hele beløb kan nemt forsvinde i skat. Det har jo også været formålet med bestemmelsen, at sådanne dispositioner ikke skal være attraktive. Eller sagt med andre ord: Der er tale om en revolverregel.

Det må antages, at beskatningssituationen kun vil opstå ved en misforståelse, enten ved ukendskab til reglerne, eller fordi der er sket fejl hos selskabet, hos aktionæren, i banken el. lign. Deraf navnet dummebøde.

Også i andre situationer kan opstå tilfælde, hvor skatteydere mister en retsstilling, de ellers havde krav på, fordi en frist overskrides el. lign. Højesterets dom i SKM 2016.165 HR er et eksempel på, at en dummebøde blev afværget. Fristerne i tonnageskatteloven var ikke blevet overholdt, men Højesteret fastslog, at det var revisor, der havde begået en klar fejl. Under disse omstændigheder havde selskabet krav på genoptagelse og ændring af selvangivelsen.

Det er vores opfattelse, at SKATs dummebøder er uheldige, da de vil blive opfattet som uretfærdige af de personer og virksomheder, der bliver ramt heraf. Sådanne uretfærdigheder er med til at nedbryde den enkelte skatteyders tiltro til vores skattesystem, hvilket i værste fald vil kunne underminere fundamentet for vores velfærdsstat.

Ændringer af udbyttebeskatning

Blog

Af Lida Hulgaard

Folketinget vedtog i sidste uge en ændring af reglerne for beskatningen af udbytte.

Fra den 1. januar 2015 skal kun 70 % af udbytter fra unoterede porteføljeaktier medregnes ved opgørelsen af selskabers skattepligtige indkomst. Efter de gældende regler medregnes det samlede udbytte på porteføljeaktier.

Porteføljeaktier er selskabers aktier eller anparter i unoterede selskaber, hvor selskabet ejer mindre end 10 % af selskabskapitalen i porteføljeselskabet

Dermed reduceres den reelle beskatning af udbytte på porteføljeaktier fra 24,5 % i 2014 til 16,45 % i 2015 og 15,4 % i 2016.

Selskabers avance ved afståelse af porteføljeaktier er skattefrihed. Der er således fortsat en ”skævhed” mellem beskatningen af avancer og udbytte på porteføljeaktier, om end den dog fra 1. januar 2015 vil være lidt mindre end nu.

I det store perspektiv ville det rigtigste være at gøre udbytte på selskabers unoterede porteføljeaktier skattefri på samme måde som avance. Det er der imidlertid ikke politisk vilje til, da det vil betyde, at man som følge af EU-reglerne så også skulle ophæve den danske kildebeskatning på udbytte, som danske selskaber udbetaler til ejere i udlandet.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08.

Forlængelse af fristen for ændringer af skatteansættelsen for hovedaktionærer

Blog

Af Lars Lauge Nielsen

Landsretten gav ved SKM 2013.888 ØLD SKAT medhold i, at beskatning af fri bil for hovedaktionærer med bestemmende indflydelse er omfattet af den forlængede ligningsfrist, da der er tale om en såkaldt ”kontrolleret transaktion” efter skattekontrollovens § 3B.

SKAT fik dermed medhold i, at man har helt op til 5 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb til at ændre beskatningen af fri bil for hovedaktionærer med bestemmende indflydelse.

Landsretten ændrede ved dommen Landsskatterettens kendelse fra 2012, hvor Landsskatteretten var kommet frem til det modsatte resultat og havde givet skatteyder medhold i, at en ændring af beskatning af fri bil skal ske inden for den ordinære genoptagelsesfrist på 3 år og 4 måneder. Landsskatteretten mente derfor, at sagen var forældet, men det var Landsretten altså ikke enig i. Landsskatteretten begrundede blandt andet sin afgørelse med følgende præmis:

”For at kunne anvende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, er det en betingelse, at der er tale om et forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver-/selskabsforhold, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2. Et forhold, der er knyttet til relationen direktør-/arbejdsgiverforhold, falder uden for anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 26, stk.5.”

Dommen er anket til Højesteret, hvorfor spørgsmålet om fristens længde ikke kan anses for endeligt afgjort, før Højesteret har talt.

Hvis Højesteret stadfæster dommen, er konsekvensen, at hovedaktionærer med mere end 50%-indflydelse i selskabet må tåle, at SKAT kan ændre gamle års beskatning af fri bil helt frem til 1. maj i det 6. år efter indkomstårets udløb. Dette betyder, at der kan være behov for at gemme kørebøger mv. i en tilsvarende årrække.
For andre skatteydere, herunder hovedaktionærer med lavere ejer- eller stemmeandel, gælder den korte ordinære frist for ændring af skatteansættelsen, så ændring af værdi af fri bil som hovedregel skal være varslet senest 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Dommen er et led i den række af sager, hvor SKAT har testet grænserne for hvilke dispositioner, der omfattes af den forlængede ligningsfrist.

En af disse sager er SKM 2012.221 HD, hvor Højesteret gav SKAT medhold i, at sager om rette indkomstmodtager, dvs. spørgsmålet om hvorvidt en indtægt skal anses for erhvervet af hovedaktionæren eller selskabet, må anses for en kontrolleret transaktion. SKAT har dermed i sager om rette indkomstmodtager den lange frist til at ændre skatteopgørelsen i sådanne sagstyper. Konsekvensen heraf er, at skatteyder risikerer, at den dobbelt- eller trippelbeskatning, som er konsekvensen af sager om rette indkomstmodtager kan ske op til 6 år tilbage.

Man skulle herefter antage, at konsekvensen af at anse sager om rette indkomstmodtager for en kontrolleret transaktion efter skattekontrollovens § 3B, er at dispositionen også omfattes af ligningslovens § 2, da bestemmelserne omfatter samme typer transaktioner mellem samme grupper af skatteydere. En sådan følgeslutning vil indebære, at skatteyder får ret til at reparere dobbeltbeskatningen ved at påtage sig betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Dette er SKAT imidlertid ikke enig i, at Højesteret har taget stilling til, og afklaringen heraf må afvente de retssager, som verserer om spørgsmålet.

Modsat kom byretten i SKM 2014.29 BR frem til, at en sag om maskeret udlodning ikke var omfattet af den forlængede ligningsfrist, da der efter rettens opfattelse ikke var tale om en kontrolleret transaktion. Det var reelt en sag om rette omkostningsbærer, hvor hovedaktionæren havde ladet sit selskab betale vinduer i aktionærens private bolig. SKAT fik dog medhold i sagen alligevel, idet byretten fandt, at skatteyderen i den pågældende sag havde handlet groft uagtsomt, hvorfor fristen for ændring af gamle års skatteansættelse var udskudt som følge heraf, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5.

Selvom SKAT har fået medhold i Højesteret og nu Landsretten i sin opfattelse i to sagstyper, har SKAT for byretten tabt i en anden sagstype. Sammenfattende må anvendelsesområdet for den forlængede ligningsfrist derfor indtil videre anses for uafklaret, da de offentliggjorte domme i et vist omfang er indbyrdes modstridende.

Hvis du har spørgsmål til ovennævnte, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 24.

Lovforslag om skattefrihed for porteføljeaktier

Blog

Af Lida Hulgaard

Skatteministeriet har den 1. november 2012 fremsat lovforslaget (L 49) omkring blandt andet indførelsen af skattefrihed for avancer på selskabers unoterede porteføljeaktier. Lovforslaget svarer til høringsudkastet, som vi tidligere har omtalt, og vil derfor også føre til en afskaffelse af iværksætteraktieordningen samt indføre en øget beskatning for den finansielle sektor.

Formålet med forslaget er at lette vækstvirksomheders mulighed for at tiltrække risikovillig kapital. Det skal ske ved at give investorer skattefrihed for investeringen i form af en skattefri aktiegevinst.

Lovforslaget skal således afskaffe den såkaldte ”iværksætterskat”, og vil indføre en generel skattefrihed for selskabers avancer på unoterede aktier og anparter, uanset ejerandel og ejertid. Selskaber vil derefter (hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form) alene være skattepligtige af avancer på børsnoterede porteføl-jeaktier og unoterede porteføljeaktier, der omfattes af de værnsregler, der indføres. Disse omtales kort nedenfor.

Forslaget vil ligestille beskatningen af selskabers porteføljeaktier (som er aktier eller anparter i selskaber, hvor ejerselskabets ejerandel er mindre end 10%) med beskatningen af aktier eller anparter, hvor selskabet ejer 10% eller mere af selskabskapitalen.

Det vil også betyde, at selskabers tab på porteføljeaktier ikke længere vil være fradragsberettigede. Dette kan være værd at være opmærksom på for selskaber, der måtte ligge inde med porteføljeaktier, der ikke kan forventes afstået med gevinst, idet sådanne bør overvejes afstået (og eventuelt genanskaffet) inden lovens ikrafttræden med henblik på at opnå tabsfradraget i selskabets skattepligtige indkomst.

Forslaget skal alene gælde unoterede porteføljeaktier, og således ikke selskabers mindre investeringer i børsnoterede (eller i øvrigt noterede) papirer. De nye regler skal dog ikke gælde unoterede selskaber, hvis aktivitet (stort set) kun består i børsnoterede papirer. Højst 85% af porteføljeselskabets regnskabsmæssige aktiver (gennemsnitligt over et regnskabsår) må være placeret i aktier, der handles på et reguleret marked mv., hvis aktierne i selskabet skal kunne afstås skattefrit.

Det skal særligt bemærkes, at der ikke lægges op til ændringer vedrørende beskatning af udbytte på porteføljeaktier. Udbytte på unoterede porteføljeaktier vil dermed fortsat være skattepligtigt, uanset at aktiegevinsten nu bliver skattefri. For at værne mod spekulation i at sælge og genkøbe som alternativ til udbytteudlodninger, indsættes en værnsregel, som indebærer, at en skattefri avance ændres til et skattepligtigt udbytte, hvis der sker salg og genkøb i samme selskab inden for 6 måneder, hvis salgssummen er højere end den nye købesum.

Ændringen skal have virkning for selskabers aktiesalg fra og med 1. januar 2013.

Der foreslås en særlig overgangsregel for selskaber, der efter de gældende regler har valgt at realisationsbeskatte deres porteføljeaktier, idet overgangen til skattefrihed pr. 1. januar 2013 ikke skal anses som salg og genanskaffelse (uanset den nugældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 33 A). Øvrigt statusskifte vil dog fortsat blive anset som statusskifte efter § 33 A. Endvidere indføres en særlig overgangsregel vedrørende spaltninger i perioden fra 1. november 2012 til og med 31. december 2012.

Hvis der er spørgsmål til lovforslaget, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08.

Beskatning af aktionærlån

Blog

Af Øjvind Hulgaard

Folketinget har den 13. september 2012 vedtaget lovforslag 199 A, hvori der blandt andet indføres beskatning af aktionærlån.

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.

Det fremgår således nu af ligningslovens § 16 e, at hvis et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at aktionæren har bestemmende indflydelse i selskabet.

Loven medfører, at aktionærlånet allerede beskattes på udbetalingstidspunktet. En udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som udlodning af udbytte, men hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn.

Kvalifikationen som udbytte eller løn har udover beskatning af låntager betydning for selskabets eventuelle fradragsret. Da ydelse af et lån skatteretligt skal behandles som en hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt, finder reglerne om indeholdelse af a-skat eller udbytteskat og om indberetning til SKAT om udbetaling anvendelse.

Selvom der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, jf. selskabsloven, vil en tilbagebetaling af lånet ikke føre til en genoptagelse af beskatning af lånet hos aktionæren. Det vil sige, at aktionæren ender med at blive beskattet af et udbytte/en løn, som aktionæren ikke modtager. Beskatningen efter ligningslovens § 16 e indebærer således et element af straf.

Bestemmelsen gælder også for fysiske personers lån i udenlandske selskaber, uanset at aktionærlån kan være lovlige efter reglerne i selskabets hjemland. Det er altså uden betydning, hvorvidt der er tale om et lovligt eller ulovligt aktionærlån.

Den nye regel betyder i sidste ende, at selskabsejere fremover skal undgå kortvarige personlige træk på selskabets kassekredit, da selskabsejeren fremover bliver beskattet af hvert enkelt træk – uanset hvor kortvarigt – hvis det ikke kan anses som et led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. En sædvanlig forretningsmæssig disposition kunne f.eks. være, at aktionæren køber en vare/serviceydelse af selskabet på kredit, og kreditten er givet på markedsvilkår.

Da loven kun gælder for fysiske personer, må det antages, at reglerne ikke rammer lån mellem koncernforbundne selskaber. Ekspeditionsfejl bør også uden videre kunne rettes, men forholdet er selvsagt ikke afklaret endnu.

Nærtstående til aktionæren er, i samme omfang som aktionæren selv, omfattet af reglerne, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Beskatningen gælder for lån, der ydes fra og med den 14. august 2012.

Er du i tvivl om, hvorvidt du vil kunne blive ramt af de nye regler, er du velkommen til kontakte Øjvind Hulgaard på hu@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 44.