Af Selina Musa

Formålet med skattefrihed for porteføljeaktier er at lette vækstvirksomheders mulighed for at tiltrække risikovillig kapital, da investor får et ekstra incitament til at investere, når en fremtidig aktieavance bliver skattefri.

Udgangspunktet er, at der er en generel skattefrihed for selskabers avancer på unoterede aktier og anparter, uanset ejerandel og ejertid. Selskaber er alene skattepligtige af avancer på børsnoterede porteføljeaktier og unoterede porteføljeaktier, der omfattes af de indførte værnsregler. Se mere om værnsreglerne nedenfor.

I 2013 blev beskatningen af selskabers porteføljeaktier (som er aktier eller anparter i selskaber, hvor ejerselskabets ejerandel er mindre end 10 %) ligestillet med beskatningen af aktier eller anparter, hvor selskabet ejer 10 % eller mere af selskabskapitalen.

Selskabers tab på porteføljeaktier er ikke fradragsberettigede længere.

Ændringen vedrørte kun unoterede porteføljeaktier, og således ikke selskabers mindre investeringer i børsnoterede (eller i øvrigt noterede) papirer. Ændringen påvirkede heller ikke unoterede selskaber, hvis aktivitet (stort set) kun består i børsnoterede papirer. Højst 85 % af porteføljeselskabets regnskabsmæssige aktiver (gennemsnitligt over et regnskabsår) må være placeret i aktier, der handles på et reguleret marked mv., hvis aktierne i selskabet skal kunne afstås skattefrit.

Et overblik over skattefrie- og skattepligtige porteføljeaktier

Udbytte

Udbytte på unoterede porteføljeaktier er fortsat skattepligtigt, uanset at aktiegevinsten er skattefri. For at værne mod spekulation i at sælge og genkøbe som alternativ til udbytteudlodninger, er der indsat en værnsregel, som indebærer, at en skattefri avance ændres til et skattepligtigt udbytte, hvis der sker salg og genkøb i samme selskab inden for 6 måneder, hvis salgssummen er højere end den nye købesum. Dette udløser en beskatning af forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum som udbytte.

Udbytteskatten er imidlertid ændret fra og med den 1. januar 2016. Ved udbetaling af udbytte af skattefrie porteføljeaktier skal der kun indeholdes udbytteskat med 15,4 %. Tidligere var indeholdelsesprocenten på 22 %.

Har du spørgsmål?

Hvis der er spørgsmål til porteføljeaktier, er du velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk eller tlf. 38 40 42 24.

Interesseret i mere læsning? Her finder du mere til dig, som aktionær.

Læs også mere om skattesager og hvad vi kan yde advokathjælp til

Af Øjvind Hulgaard

Folketinget vedtog den 13. september 2012 lovforslag 199 A, hvori der blandt andet indføres beskatning af aktionærlån.

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.

Bestemmelsen findes i ligningslovens § 16 e, hvoraf det fremgår, at hvis et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at aktionæren har bestemmende indflydelse i selskabet.

Loven medfører, at aktionærlånet allerede beskattes på udbetalingstidspunktet. En udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som udlodning af udbytte, men hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn.

Kvalifikationen som udbytte eller løn har udover beskatning af låntager betydning for selskabets eventuelle fradragsret. Da ydelse af et lån skatteretligt skal behandles som en hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt, finder reglerne om indeholdelse af a-skat eller udbytteskat og om indberetning til SKAT om udbetaling anvendelse.

Selvom der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, jf. selskabsloven, vil en tilbagebetaling af lånet ikke føre til en genoptagelse af beskatning af lånet hos aktionæren. Det vil sige, at aktionæren ender med at blive beskattet af et udbytte/en løn, som aktionæren ikke modtager. Beskatningen efter ligningslovens § 16 e indebærer således et element af straf.

Bestemmelsen gælder også for fysiske personers lån i udenlandske selskaber, uanset at aktionærlån kan være lovlige efter reglerne i selskabets hjemland. Det er altså uden betydning, hvorvidt der er tale om et lovligt eller ulovligt aktionærlån.

Regel betyder i sidste ende, at selskabsejere skal undgå kortvarige personlige træk på selskabets kassekredit, da selskabsejeren fremover bliver beskattet af hvert enkelt træk – uanset hvor kortvarigt – hvis det ikke kan anses som et led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. En sædvanlig forretningsmæssig disposition kunne f.eks. være, at aktionæren køber en vare/serviceydelse af selskabet på kredit, og kreditten er givet på markedsvilkår.

Da loven kun gælder for fysiske personer, må det antages, at reglerne ikke rammer lån mellem koncernforbundne selskaber.

Praksis viser dog, at hvis der er tale om fejlposteringer, på en mellemregningskonto, skal disse ikke indgå i opgørelsen af hævninger efter bestemmelsen.

Er du i tvivl om, hvorvidt du vil kunne blive ramt af de reglen, er du velkommen til kontakte Øjvind Hulgaard på hu@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 44.

Du kan også læse mere omkring hvad vi som skatteadvokater kan hjælpe med inden for skat, moms og afgifter.

Grundreglen i indkomstskattesystemet er, at skatteyderne skal betale skat af deres indkomst: ”Som skattepligtig indkomst betragtes – den skattepligtiges samlede årsindtægter – bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi -” står der i statsskattelovens § 4.

Dette udgangspunkt er stadigt gældende, også selvom ikke alle indkomster beskattes med samme skatteprocent.

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fratrækkes driftsomkostninger m.v., renter og vedligeholdelsesudgifter samt andre fradragsberettigede udgifter. Heller ikke alle udgifter har samme skattemæssige fradragsværdi. Det afhænger af den indkomstart (personlig indkomst, kapitalindkomst m.v.), som udgifterne kan fra-drages i.

Skattegrundlaget er nettoindtægten, som den opgøres efter fradrag af de fradragsberettigede udgifter.

Imidlertid er der i de senere år dukket skatteregler op, der ikke beskatter på grundlag af nettoindkomsten.

Som eksempel herpå kan nævnes aktionærlån. Lån er sædvanligvis ikke skattepligtig indkomst, fordi lån jo skal tilbagebetales til långiver og derfor ikke er en indtægt. Det gælder nu ikke længere for aktionærlån.

Hæver hovedaktionæren penge i sit selskab, kan det være som løn for udført arbejde eller som udbytte vedtaget på en generalforsamling eller måske udloddet som maskeret udbytte. Disse beløb beskattes som al anden løn eller som aktieudbytte.

Optagelse af lån derimod kolliderer med regler både i selskabslovens § 210 og i ligningslovens § 16 E. Et kapitalselskab må således ikke yde lån til kapitalejere eller til ledelsen i selskabet. Overtrædelse straffes med bøde efter § 367. Efter ligningslovens § 16 E beskattes sådanne lån som hævninger, selvom lånet skal tilbagebetales. Det er dog ”generøst” bestemt, at tilbagebetalingen til selskabet ikke medregnes som skattepligtig indkomst ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Resultatet er, at aktionæren beskattes af en indkomst, som han ikke har erhvervet, for beløbet skal jo betales tilbage til selskabet. Og han slipper ikke for at betale skat igen, når det tilbagebetalte beløb senere udbetales til ham som løn eller som udbytte. Derudover risikerer han også en bøde efter selskabsloven.

Skatten bliver her til en bødelignende straf, ikke en sædvanlig skattebetaling af en indkomst.

Det siger sig selv, at ingen skatteyder vil anse det for attraktivt at optage lån i sit selskab under disse omstændigheder, for hele beløb kan nemt forsvinde i skat. Det har jo også været formålet med bestemmelsen, at sådanne dispositioner ikke skal være attraktive. Eller sagt med andre ord: Der er tale om en revolverregel.

Det må antages, at beskatningssituationen kun vil opstå ved en misforståelse, enten ved ukendskab til reglerne, eller fordi der er sket fejl hos selskabet, hos aktionæren, i banken el. lign. Deraf navnet dummebøde.

Også i andre situationer kan opstå tilfælde, hvor skatteydere mister en retsstilling, de ellers havde krav på, fordi en frist overskrides el. lign. Højesterets dom i SKM 2016.165 HR er et eksempel på, at en dummebøde blev afværget. Fristerne i tonnageskatteloven var ikke blevet overholdt, men Højesteret fastslog, at det var revisor, der havde begået en klar fejl. Under disse omstændigheder havde selskabet krav på genoptagelse og ændring af selvangivelsen.

Det er vores opfattelse, at SKATs dummebøder er uheldige, da de vil blive opfattet som uretfærdige af de personer og virksomheder, der bliver ramt heraf. Sådanne uretfærdigheder er med til at nedbryde den enkelte skatteyders tiltro til vores skattesystem, hvilket i værste fald vil kunne underminere fundamentet for vores velfærdsstat.